Atuagagdliutit - 21.01.1960, Blaðsíða 14

GULE ÆRTER kogt på sprængt gås
ÉRTAT SUNGÅRTUT
nerdlermik tangilerdlugit utat
Der er masser af grøntsager
i denne velsmagende, fyl-
dige og nærende ret, som
hele familien vil rose Dem
for, og Blå Bånd gule ærter
kogt på sprængt gås tager
kun20 minutterattilberede.
nerissagssat tåuko mamartut, xårsit-
dlarnartut inussutigssaKardluartutdlo
grøntsaginik akoKaxaut, savssarugkit
ilaKutavit nersualasaxautsit. értat
taimåitut Blå Bånd’i tut pug kat
nerissagssiarlsagåine minutit 20-Tnait
atortariaxarput.
BIA BAND
—Vium.....
-altiddejlig mad i huset
- aitsåt tåssa nerissagssamautitut
peKusivingmititagssat
GRØNKÅL kogt på hamburgerryg
GRØNKÅL hamburgerryg’imik
neKitalerdlugit utat
Alle Blå Bånd supper holder sig næsten
ubegrænset, når pakken er uåbnet - køb derfor flere ad gangen!
supaliagssat BLÅ BÅND tamarmik angmarneKartfnatik Kaxugorssuar-
mut ajorsislnåungitdlat. taimåitumik ardlallkutårdlugit pisiari-
ssarniåkit!
De får smag og kraft af kød supaliagssåuput plkunartut nexisung-
og suppeurter i Blå Bånd nialårtutdlo. minutit 20-t ingerdlane-
grønkal kogt på hambur-
gerryg, og De kan servere rlnåine nerissagssatsiarssuit tåuko
den herlige og styrkende savssautdliutigineKarsinåuput. pisini-
middagsret på kun 20 mi- , , „
nutter. Husk den, når De arfiharangavit p i s i ar i n i g ssat erxai-
tager på indkøb! massarniåkit!
GÆ/GK 2
ET LYSPUNKT
i kampen om hjemmebrygning i Grønland
Det ser ud til, at grønlændernes
årelange vaklen mellem begrebet tor-
bud eller ikke forbud mod hjemme-
brygning nu endelig er begyndt at
vige tilbage, og at der i stedet er duk-
ket en ny stemning op, som efter alt
at dømme har store chancer for at
gøre sig gældende indenfor kampen
mod dette uhyggelige nydelsesmiddel.
Ud fra det sidste mødereferat fra
landsrådet er jeg ikke bange for at
spå, at flere helt nye medlemmer af
dette ærværdige råd med deres over-
bevisning og saglige analyse af for-
holdene med tiden vil komme til at
præge rådets kommende stillingtagen
til spørgsmålet.
Der er vist ikke gået et år siden
hjemmebrygningens indførelse i Grøn-
land, uden at man har drøftet situa-
tionen både i landsrådet og i forskel-
lige kommunale myndigheder, men
mærkeligt nok opvejes situationen
næsten altid kun på baggrund af
hjemmebrygningens nydelsesmæssige
side. Den gamle opfattelse af hjemme-
brygningsspørgsmålet gik ud på, at
denne kun var et „overgangsfæno-
men," der med tiden ville forsvinde
fra grønlændernes hverdag, på sam-
me måde som tranlampen i sin tid har
veget pladsen for elektriciteten. Ja, vi
lever i et samfund, der er bygget på
demokrati, men princippet skal vist
ikke gå forud for selve grønlænderen,
ligesom kammeraterne fra bag jern-
tæppet sætter større pris på kommu-
nismen end selve kommunisten. Jeg
kender flere medlemmer af lands-
rådet, hvis dygtighed og gode vilje
igennem flere valgperioder har sat
spor i rådets afgørelser i mange
spørgsmål. Jeg ved, at flere af disse
medlemmer har fulgt følgerne af den-
ne bedøvende drik igennem mange år
og fra nærmeste hold, men når det
kom til stykket, foretrak disse med-
lemmer at holde sig til princippet og
ikke til kendsgerningerne. Med andre
ord savnede disse medlemmer Peter
Heilmanns eller fru Elisabeth Johan-
sens åbenhjertighed og mod.
Kampen mod hjemmebrygning og
brænderi i Danmark har været lang-
varig og kostbar. Den har medført
uenighed og splittelse blandt folke-
atuartartut agdlagait
(Kup. 2-mit nangitan)
nerat. miserratigssåungilardle tamåna
pilertortumik kinguneKarsimangmat.
4. nuanarissarpavut unukutdle ra-
dioavise pissorpalungmit akornuser-
sorneKartarmat unungnerussukut ra-
dioaviseKalernigssaK kigsautiginarpoK.
5. tainiarpara radiop pissortå Frede-
rik Nielsen, tåuna suleitatailo nersor-
tariaxarput tamalikårtunik pissaria-
Kalersunigdlo autdlakåtitsissarnermi-
kut. canadap avangnåmiunut autdla-
kåtitsissarneK inuiait akornåne suli-
niarneruvoK pingåruteKardluinartOK.
åmåtaoK tainiarpara Augo Lynge av-
dlanit angnermik Kalåtdlit-nunånik
avatåne ilisimangnilersitsissoK, méssa-
lo akornavtintkungnaeraluartoK suli-
simanera nalivtine inungnut isumag-
ssarsivigssaussoK. arnanit taissaria-
KarpoK Elisabeth Johansen imigagssa-
mik arnanigdlo umiarssuarmiuleritu-
nik oKatdlinigssamik sarKumiussiner-
migut tamanit nersugarineKalerdlu-
nilo atandneKalersimassoK åmale Ka-
låtdlit-nunåne arnat uvdluinarne sar-
Kumilångikaluamik suliniardluarput,
ingmikutdle taissaKarnigssait ajorna-
kusordlune. taimaitordle taissariaitar-
Pok Valborg Chemnitz atortorigsångi-
kaluardlune perKikaluardlunilo ukior-
pagssuarne Gertrud Raskip mérKanut
angerdlarsimavfiane Agdluitsume a-
nånatut sulivdluarsimassoK.
6. ingnåtdlagialiorfigssaK.
7. kungikut kungigssavdlo tikerår-
nigssåt Kilanårårput, nauk Nanorta-
lik pissarnertunåsit puigugåusaguna-
raluartOK. ajusångikaluaKaordle avisi-
liortut politikeritdlo nangmingnérdlu-
masserne, men kampen endte med
sejr. Denne sejr kan med retfærdighed
ikke tilskrives bedre oplysning, for-
nuft eller afholdsbevægelserne alene,
men snarere en jernhård beslutning
fra regeringens side, en beslutning,
som gik ud på totalt forbud mod al
hjemmebrygning. Denne beslutning
(Fortsættes side 20)
tik Kalåtdlit-nunåne pissutsinik taku-
niaisinaussugunik.
Byggeleder Ole Laur. Larsen,
Nanortalik.
ukiup agfåne radio tusåsinauna-
go —
1. Hedtoftip umiunera, tamåna åma
Danmarkime OKatdlisaoKingmat Ka-
låtdlit-nunåne ajornartorsiutit åma
agtorneKardlutik, pissariaKaKingmåme
nålagkersuissut folketingivdlo Kalåt-
dlit-nunanut tungassunik påsissaxar-
nigssåt soKutigingnigdluarnigssåtdlo.
2. taimågdlåt nalungilara arnamik
landsrådime ilaussortaKalersoK Tunu-
mitdlo sigssuertugssamik autdlartita-
KartoK. sulime landsrådip oKaloKati-
glssutai tigungilavut aussauneranilo
Kalåtdlit-nunåta radioa tusåneK ajor-
nartarpoK ajussårutigissavtinik. ma-
KaissinartaKaut aussaunerane piumå-
ssuseringisavtinik kulturikut pingåru-
tigdlit avdlatdlo autdlakåtitat pingit-
sortariaKartaravtigik.
3. ajungitdluinarsoråra, pissariaxa-
Kingmat akigssautit iluarsinigssåt, ili-
niartitsissut ericigsivdlutik sulisinaor-
Kuvdlugit.
4. uvdlup KerKane avise Tunume
maKaissineKarnaviångilaK ukiup ang-
nerssåne tusåneicartångingmat, imaxa
akunermik sujugdliunerput pissutiga-
lugo. Tunule pissutigalugo unungneru-
ssukut aviseKartalernigssax kigsau-
tiginarpoK.
5. Avgo Lyngep nunavtinut sulissu-
ssiniarsimaneranik erKaimassaK tama-
nit angneruvoK. arnanit tainiarpara
Elisabeth Johansen. landsrådimut
ilaussortångornera kalåtdlit arnartåi-
nik påsisitsivoK Kalåtdlit-nunåne ine-
riartornerme arnat peKataussariaKa-
lernerånik.
6. atuarfingmut nerissaKarfiussumut
tungassut. Kularingilara atuarfigtigut
KutdlersaKarfingme ministereKarfing-
milo tamåna sulissutigineKartoK. ta-
måna nunaKarfingmut erKånutdlo pi-
ngåruteKardluartugssauvoK. erKaigi-
narsiungme KanoK sivisutigissumik
Kalåtdlit-nunåta radioa tusåneKartå-
ngitsoK. inutigssarsiornikut angnertu-
mik sulissutiginiagaussut erKarsauti-
gigångavkit ånilångåssutigissarpara
Kéumarsainikut suliniameK kinguåu-
tulisasoralugo tamatumuna KanoK ili-
useKartoKångigpat.
7. kiinglkut kungigssardlo.
ajoKiuneK Lars Peder Olsen,
Angmagssalik.
landsrådip suleriausia pitsau-
SSUVOK
1. umiarssup Hedtoftip kivinerati-
gut kalåtdlit danskitdlo ajunårnerat
nunavtine Danmarkimilo ajunårner-
ssuarmik nalautaKarfigissarput. uva-
guvtine kalåtdline angutit atorfigssa-
KarteKissavut nålagkersuinerup tu-
ngåtigut suliaKarsimassut isumavdlu-
tigivdluagkavutdlo aj unårsimassut,
erKaimaneKartuåsåput.
2. landsrådip nutåp suleriausia pit-
saussuvoK. pingårtitdlugo tåisavara
Kalåtdlit-nunane nålagkersuinerup
tungåtigut oKaluserissaKarnigssanik
landsrådip sarKiimiusså. tåuna piviu-
ssungortinekåsagpat aitsåt kalåtdlit
inuniarnerata sujunigsså isumavdlu-
arnauteKalersinausaoK.
3. OKauseKarfigiséngilara.
4. tamarmik pérneKarnigssåt kigsau-
tiginångilaK.
5. Erling Høegh åma Jørgen C. F.
Olsen, landsrådime OKauserissartagait
tungavigalugit. arnanit sujugdlersauv-
dlutik landsrådime kisalo kommunal-
(Kiip. 19-me nangisaoK)
14