Atuagagdliutit - 21.01.1960, Qupperneq 10

Læserbreve
00 KLIP
X
Et „udemokratisk" spørgsmål
1. Som den begivenhed, der efter
min mening har haft størst betydning
for Grønland i 1959, vil jeg nævne
„Hans Hedtoft“s forlis. Det var en stor
sorg, der ramte Grønland, men det var
også en begivenhed, der knyttede os
i Grønland nærmere sammen — og vel
også i nogen grad knyttede Grønland
og Danmark nærmere sammen.
2. Jeg synes, der var mange udtalel-
ser i landsrådet, der tydede på både
selvstændig tankegang og vilje til at
forstå og sætte sig ind i andres tanke-
gang. „Målsætningsdebatten" rørte
ved vigtige problemer; vi må håbe på,
at retningslinierne, der er holdt i ret
stor almindelighed, efterhånden må
blive fulgt op af mere konkrete planer
om, hvordan man kan komme videre
ad disse retningslinier.
3. Aftenskoleaktionen var efter min
mening forhastet. Aktionen skyldtes
jo ikke, at man havde fået afslag på
sine krav, men at man måtte vente på
en afgørelse. Det er højst ubehageligt
at skulle vente så længe, men jeg sy-
nes ikke lærerforeningen i tilstrække-
lig grad har taget i betragtning, at
mange andre grupper end lærerne har
måttet vente, og at en aktion fra læ-
rernes side vanskeligt kunne opfattes
anderledes end som et krav om, at
lærernes problemer skulle løses forud
for alle tilsvarende problemer. End-
videre mener jeg, at man kunne have
ventet et klart varsel i rimelig tid før
aktionen. Lærerforeningen har tidli-
gere talt om, at hvis man ikke fik op-
fyldt sine krav, ville man overveje at
nedlægge aftenskolearbejdet. Inden
man gik det væsentlige skridt fra
overvejelser til aktion, synes jeg, et
varsel havde været på sin plads.
NB. Jeg kunne have lyst til at rejse
et nyt spørgsmål, som højst sandsyn-
ligt vil virke kættersk og „udemokra-
tisk." Men prøv at tænke nøgternt
over det, og lad os eventuelt få en
drøftelse i gang om det: Fører det ikke
let til en karrikatur af demokrati, at
forelægge et spørgsmål som det om
lærernes aftenskoleaktion for en hel
del mennesker, hvoraf vel de færreste
har materiale til at udtale nogen vel-
begrundet mening. Selv om jeg har
brugt en del tid til at sætte mig ind
i skrivelser og andet materiale om
aftenskolespørgsmålet, har jeg ikke
ment, at jeg skulle komme med særlig
dramatiske udtalelser, men jeg er ær-
lig talt bange for, at en hel del af de
udtalelser, der kommer fra mennesker,
der kender mindre til det foreliggende
materiale, end jeg gør, vil være langt
mere „dramatiske" (både for og imod
aktionen) end man har tilstrækkelig
saglig viden til at gøre dem. Mit
spørgsmål er altså: Hvis man ikke har
praktiske muligheder for at give dem,
der skal udtale sig, en større viden
om sagens baggrund, f. eks. ved at give
dem adgang til at læse de vigtigste
skrivelser, frister man så ikke folk
til at udtale sig altfor kategorisk om
ting, de ikke har mulighed for at have
tilstrækkelig viden om?
4. Middagspresse og Aktuelt Kvar-
ter savner jeg i høj grad, når de falder
bort. Hvis der er praktiske muligheder
for, at en sen aftenradioavis kan kom-
me til at indeholde nyheder udover
dem, der er bragt i den tidligere aften-
radioavis, ville jeg være glad for en
sådan udvidelse af radioavisernes an-
tal.
5. Dette spørgsmål vil jeg ikke be-
svare. Jeg har mest lyst til at nævne
nogle af de mange ukendte og ube-
mærkede mennesker, der gør et væ-
sentligt arbejde, som de ikke kommer
i avisen for. Men netop fordi det er
karakteristisk for de mennesker, at de
ikke er interesseret i at „komme i
avisen," vil jeg ikke nævne navne,
men bare sige: Lad os være taknem-
lige for de mennesker, lad os engang
imellem vise dem den taknemlighed
i al stilfærdighed.
6. Spørgsmålet om, hvilket lokalt
problem, jeg ønsker løst forud for alle
andre, kan besvares med ét ord: Bo-
ligproblemet.
7. Foruden de besøg, der allerede er
anmeldt: Statsministeren og en repræ-
sentant for kirkeministeriet.
H. Balle.
Enighed gør stærk
1. Der er sket adskillige ting af be-
tydning for Grønland i det forløbne
år. Først og fremmest vil jeg nævne
landsrådets ekstraordinære møde i
marts angående færinge-fiskeriet. Jeg
vil også nævne grønlandsskibet „Hans
Hedtoft“s forlis, hvor vi mistede
folketingsmand Augo Lynge og så
mange andre kvinder og mænd, der
trofast ydede deres indsats for Grøn-
land.
Der er endvidere grund til at nævne
de nye overenskomster for bestillings-
mænd og grønlandske arbejdere, samt
prisdifferentieringen, der nok vil være
begyndelsen til en mere rationel pris-
politik inden for Grønlandske Handel.
2. Det nye landsråds første samling
var langvarig. Jeg synes navnlig, spi-
ritus-problemet i Grønland blev be-
handlet for længe — og uden større
resultat!
3. Aktionen var et eksempel på, hvor
stærk man kan være, når man arbej-
der sammen. Men den betød naturlig-
vis en temmelig stor forsinkelse af
aftenskole- og handelsskolearbejdet.
4. Udsendelserne savnes meget, især
middagspressen. Det kan ikke være
nogen dårlig idé at indføre tre radio-
aviser dagligt, hvis der ellers er stof
og arbejdskraft nok.
5. Jeg vil nævne Augo Lynge og
Carl Egede — to mænd, der mistede
deres liv under arbejdet for Grønland
SALAMANDER KAMiN
Valget af oliekamin er let — den smuk-
ke stilrene kamin, der er formgivet af
arkitekt Finn Juhl, passer fint til en-
hver stue.
kiagsåumik Oliatortumik torsaineK a-
jornångeKaoK — kiagsaut kussanartoa
iluserigsordlo arkitekt Finn Juhlimit
ilusilersugauvoR, inimut stigal uamut-
dlunit nalemtittivdlune.
og Danmark, og hvis store arbejde nu
forsøges fortsat af nye navne.
Som en kvinde, der har haft betyd-
ning, vil jeg fremhæve Elisabeth
Johansen. Hvor meget hun vil komme
til at betyde for Grønland fremover,
kan jeg dog umuligt sige noget om —
eller om hun vil blive ved med at
være så snakkesalig under møderne.
6. Egedesminde trænger hårdt til et
nyt og større forsamlingshus, hvor alle
befolkningsgrupper kan samles uden
større problemer — f. eks. med hen-
syn til sundhedsfaren.
7. Lad os bare få nogle pengestærke
turister herop, som kan være til støtte
for statsbudgettet -— i stedet for alt
for mange rejsende på statens bekost-
ning.
Butiksbestyrer
Jens Jørgen Chemnitz,
Egedesminde.
Programændringer
I den sidste tid har jeg lagt mærke
til, at radiofonien har flyttet rundt på
radioprogrammerne, enten fra den ene
dag til den anden eller inden for sam-
me dag.
Det er meget uheldigt, at man ikke
kan stole på programdiktatet om ons-
dagen, når det skal bruges til den lo-
kale avis, hvor vi er så heldige at kun-
ne bringe det for to uger ad gangen.
Jeg skal ikke kunne sige, om pro-
gramændringerne er meddelt i 18,15-
udsendelsen, men da jeg ikke altid, og
mange med mig, ikke har tid til at af-
lytte denne udsendelse, vil jeg foreslå,
at ændringerne igen annonceres kl.
19,30.
Men hvorfor i det hele taget flytte
rundt på de udsendelser, som De ved
vil blive stærkt aflyttet.
I går aftes var Bodil Ipsen II ud-
sendelsen flyttet en halv time frem til
stor skuffelse for mange, hvorfor vi
skal anmode om at få den genudsendt.
Med venlig hilsen
Rosenørn.
igdlume ImiortarneK
u n io t in e Kar si n a u I e rp a ?
c --------------
ukiorparujugssuarne kalåtdlit nu-
navtine isumaKatigingissutausimassoK
igdlume imiortarneK inerterKutåusa-
nersoK imalunit atortuåinåsanersoK
kisame nalunaitsumik påsissutigssa-
KartineKalerunarpoK. nukingit nutåt
tamatuma atortujungnaersitauniagau-
neråne sulilerput isumavdluarnarto-
Karpordlo erininångitsoK pissortat tu-
ngaisigut aulajanginialivinigssame
téukua isumåt tungavigineKarumår-
tOK. landsrådit aussaK atautsimissutait
nåpertordlugit erKoriardluarsinauvara
rådimut tåssunga ilaussortångortut
nutåt ilungersordlutik pernigsårtu-
migdlo imiortamerup tungåtigut pi-
ssutsit påsiniarérsimavdlugit oKausig-
ssaisa OKausererigaisalo landsrådit ta-
måna pivdlugo KanoK iliorniarnigssåt
aulaj angerumåråt.
imiagssat atugaulerneranitdle uki-
ut tamardluinaisa Kularnångitsumik
landsrådine pinarane kommuneKar-
fitdle iluåne åma OKatdlisigineKartar-
simavoK, erKumikaluarpordle oKatdli-
sigineKartarnerane nuånårniutaunera
issigiumaneKarnerussarsimangmat nu-
åningitsorpagssuarnik kinguneicartar-
simanera issigiumaneKåsanane. måna-
mut igdlume imiortarneK téussumalo
ingassaguneKartamermigut kingune-
rissartagai pivdlugit isuma unauga-
jugpoK: „KångiukumårpoK, kalåtdlit
KåumaissaKariartornerat ilutigalugo
KångiukumårpoK," tåssa ilimagineKar-
poK sordlo KutdleK uvkusigssaK ing-
nåtdlagissamik taorserneKarsimassoK,
taimatut imiamik ingassagtumik a-
tuineK åma puiugaujumårtoK. tåssa
inuit atausiåkåt KanoK iliomerat Ka-
nordlo isumaKarnerat inuianataussut
tamarmik KanoK pineKarnigssånut ug-
tutigiumaneKångilaK, tåssame demo-
kratiugavta. imåiniåsånguatsiaraluar-
pordle nålagkersugaunikut KanoK su-
junertaKartumik aKuneKarneK pinago
inuiaitdle nålagkersugaussut nang-
mingneK pingåmerutitariaKartut, pe-
riauserme mana atorneKartumut åssi-
ngoKissoK rusine atorneKarpoK, tåssa
kommunistiussuseK inungmit kommu-
nistiussumingarnit pingårnerutingmå-
ssuk.
landsrådimut ilaussortat ardlagdlit
ilisarisimavåka nalungilaralo pikori-
ssutsimikut piumåssuseKarssutsimi-
kutdlo rådit aulaj anginiartariaKaler-
sitdlugit mikingitsumik suniuteKar-
tarsimassut. nalungilaråtaoK ilaussor-
tat tamåkorpiait ukiorpagssuarne Ka-
nimuvigdlo igdlume imiortamerup i-
ngassaKissup kingunere issigingnår-
tarsimagait, tamatumanile aulaj angi-
niartariaKalersitdlutik nålagkersugau-
nikut sangmivik pingårnerutitarsima-
gåt takussatik pinagit. oKausera er-
sserKigsåsavara: imiortarneK pivdlugo
oKatdlinerpagssuarne landsrådit akor-
.>
nåne Peter Heilmannitut fru Elisabeth
Johansenitutdlo ersserKigtigissumik
sapitsigissumigdlo oKalugtoKarsimå-
ngilaK.
igdlume angerdlarsimavfingme imi-
ortarneK unigtiniardlugo Danmarki-
me ilungersorsimaneK sivisoKalunilo
akisoKaoK. igdlume imigagssaliortar-
nerup unigtiniagaulernera isumaKati-
ginginerujugssuamik inuiaitdlo ase-
rutdluinangaj angnerånik kinguneKar-
simavoK, tamatumale kingunerisima-
vå ImigagssaliortarneK asortitaung-
mat. taima ajugauneK inuiait Kåumar-
sagaunerulernerånik, påsingnianeru-
lernerånigdlunit imalunit imingerna-
vérsårtut amerdlanerulersimanerånik
taimågdlåt pissuteKartineKarsinåungi-
laK, igdlumime imiortamerup Dan-
markime unigtitausimanera pissute-
KamerpausimavoK nålagkersuissut su-
kangnemerpånik inerterKUteKalerne-
rånik. sut såkusinaussut tamaisa a-
tordlugit inerterKut tåuna atortiniar-
neKarsimavoK, tamåkulo ilag;ait nuna-
Karfingne atausiåkåne nålagkersui-
ssut akuerssinerisigut nåkutigineKar-
tunik imerniartarfeKalersimanera.
imaKa inigssaminlsaoK OKautigisa-
gåne Danmarkime igdlume imigagssa-
liortarnerup unigtitariaKarnera ukiu-
ne taimanikut atutune pingitsortari-
aerusimavoK. ukiune tåukunane Dan-
markime inutigssarsiutit angnerssåt
tungavingmigut avdlångortitariaKa-
lersimavoK nuna inutigssarsiornikut
nangminerssordlune ingmikut nåla-
gauvfigtut issigisagpat, tamånalo pi-
sinausimångilaK nunap napatitsissue
angnerpåt tåssa nunautigdlit nausso-
rigsaissutdlo imigagssamik atuivat-
dlåmeK pissutigalugo iluanårniarsi-
naunermingnik tamåkisinåungigpata.
taimane Danmarkime pissutsinut
nalerKiutdlugo måna nunavtine nå-
lagkersueKataunermik suliaKartut a-
tortugssaKarneroKalutigdlo periarfig-
ssaKarneroKaut igdlune imiortarneK
unigtivingniåsavdlugo. årKigssutdlua-
gaoKissunik politeKarpugut erKartu-
ssissoKard'lutalo, sordlume nunaKarfit
ingmingnut nalunaerfigeKatigigtar-
nermikut atortue taimane Danmarki-
me atortunut nalerKiutdlugit pitsau-
nerujugssussut, åmame imiortarneK u-
nigkaluarpatdlunit putumasinaujung-
naivingnaviångilagut imianik imigag-
ssanigdlo pisisinautitaujuåsagavta.
nalungilara imiagssat tunissaunerat
pissariaKavigsimagaluartoK, pingårtu-
mik ukiualunguit matuma sujorna ti-
kitdlugo. tåssame nalungilarput pini-
artut aulisartutdlo sodavandinguamig-
dlunit pisiagssaKartitausimångikalu-
armata taimåitum'igdlo tugpatdlersau-
tigalugo imiagssaminersismautitausi-
måput. månale sordlo oKarérsunga
(Klip. 20-me nangisaoK)
10