Atuagagdliutit - 25.02.1960, Síða 10

Læserbreve
__ -KLIP
Skole ferien for kort?
I en udsendelse i Grønlands radio
om samfundsbrevkassen har jeg i
1958 stillet et spørgsmål om skoleferi-
en ikke er blevet for kort efter den
nye ordning. Jeg har ikke misforstået
det svar, jeg fik dengang, men nu vil
jeg bringe spørgsmålet på bane igen,
da jeg mener, at det stadig er aktuelt.
Er man tilfreds med den nuværende
ordning, hvor der undervises i 10 må-
neder.
Adskillige forældre her på stedet og
jeg mener, at det er for meget af føl-
gende grunde:
Det er ikke rimeligt, at der undervi-
ses i juni måned af hensyn til store
drenge, der interesserer sig for jagt og
fiskeri. Det samme gælder august må-
ned. I disse måneder har de store
drenge mulighed for at dygtiggøre sig
i frie erhverv. I gamle dage var det
sådan, at en dreng på ti år var gam-
mel nok til at tage del i at bjerge fø-
den. Det samme gælder i dag.
Det samme er også tilfældet med
hensyn til piger. X de tre sommermå-
neder, hvor fiskerisæsonen er på sit
højeste, må alle familiemedlemmer
arbejde i produktionen.
Nu har børn, der er konfirmerede,
gode muligheder for at fortsætte på
aftenskolen, hvis de ellers har lyst.
Den mest solgte
Mac Baren tobak
tupat Mac Baren
pisiarinenamerpåt
Derfor skulle man ikke være bange
for at gøre skoleferien længere.
Alle børn kan ikke få videreuddan-
nelse, og jeg synes, at det er for me-
get for børn i fangerslægt at skulle
sidde på skolen i ti måneder. Interes-
serne vågner som regel tidligt, og man
har ikke lov at kvæle børnenes inter-
esser.
Hvad mener andre forældre om den
nuværende ordning? Og hvad mener
lærerne og landsrådet?
V. Mikiassen, K’ornoK.
TILFLYTTERE
Et meget diskuteret emne er til-
flyttere, men forståelsen af dette er
meget forskelligt hos de forskellige
mennesker.
Når man tænker grundigt på tan-
ken, kan den ikke misforstås, men når
der alligevel sker misforståelser, skyl-
des de som regel, at tilflytterne ikke
får en grundig forklaring om forhol-
dene i de steder, hvor de skal flytte
til. Vi har allerede set flere eksempler
på, at f. eks. tilflyttere ønsker at ven-
de tilbage til deres gamle bopladser,
fordi de ikke havde fået den nødven-
dige forklaring på, hvordan det står
til med hensyn til fangst- og boligfor-
hold på de steder, som de agter at
flytte til. Dette ville måske aldrig
være sket, hvis man havde gjort sig
den ulejlighed at give en tilbundsgå-
ende orientering om den fremtidige
tilværelse for tilflytterne.
Jeg havde en oplevelse, medens jeg
var med et af kystskibene, da jeg rej-
ste sammen med et par tilflytterfa-
milier. Deres afrejse var blevet ordnet
igennem kæmnerkontoret, og famili-
erne kom om bord med forvisning om,
at alt var ordnet tilfredsstillende. Ef-
ter at skibet var taget afsted, gik det
op for disse to familier, at de ikke
kunne få noget at spise, hvis de ikke
selv betalte noget. Myndighederne må
være indstillet på, at flere, der kan
tænke sig at flytte, får betænkelighe-
der, hvis tilflytterne, som intet kend-
skab har til forholdene uden for deres
egen by og ikke har kendskab til de
faktiske forhold, bliver sendt af sted
uden videre. En sådan fremgangsmåde
kan ødelægge tanken indefra.
Efter min mening må man ikke
snakke for meget om tilflytning, men
må forsøge at skabe så mange mulig-
heder for, at tilflytterne får arbejde i
de byer, hvor de flytter til, så at de
forinden de tager en beslutning kan
se, hvilke muligheder de har i de på-
gældende steder.
ZEISS IKON AG
repr. ved:
pisiniarfigssaK:
GEORG RAUH
Finsensvej 80
København F
Tlgr.: OPIGENA
telegramerniaråine: OPIGENA
CONTAFLEX-super
Universel belysningsautomatik. — Moderne tilbagespolingsme-
kanisme. — Objektivbeskyttet lukker under udskiftning af
objektiv.
ZEISS TESSAR 2,8 og Syncro-Compur lukker.
Det var med glæde, at vi hørte
landsrådets opfordring til nordgrøn-
lænderne om at søge arbejde ved Nor-
dafar. Vi håber også, at andre gode
produktionssteder forlanger arbejds-
kraft. Endnu er der flere arbejdsledi-
ge i nordlige distrikter, særlig om
sommeren. Ved at påtage sig et arbej-
de et andet sted kan man få lejlighed
til at samle penge til køb af fangst-
redskaber og fartøjer. På den måde
kan man være med til at ophjælpe
produktionen. Ulrik Møller, Umanaic.
Målsætningsspørgsmål
Hvis vi virkeligt frit skal begynde
en offentlig diskussion om den frem-
tidige målsætning her i Grønland, bør
vi så ikke begynde fra grunden? Er
det ikke nødvendigt så at begynde med
vore små grønlandske samfund og
ikke med København? Vi ved godt at
toppen, altså de endeligt bestemmende
om mange pengeforhold, må være i
København, men det som sker og bør
ske foregår da her i Grønland, og der-
for synes jeg, man først og fremmest
må se på vore forhold, som de nu en-
gang er, før man så til sidst prøver
at indpasse den øverste top efter det
bærende grundlag. Man begynder jo
da ikke med skorstenspiben!
Før nyordningen begyndte, havde vi
de mange små kommuneråd samt sys-
selrådene. De sidstes områder kom til
at passe til de nye kommuner. I stedet
for kommunerådene har vi så fået for-
sorgsudvalg og kommunefoged på de
fleste steder. Kommunalbestyrelserne
er også blevet bedre end de gamle
sysselråd og har flere penge, som de
dog skal bede om hos landsrådet, som
gælder vel snart hele Grønland. Nu
er det den tredje kommunalbestyrelse,
der er valgt. Mange ting har kommu-
nalbestyrelserne taget op og fået gen-
nemført, men det er ligesom, det ikke
er let nok at komme videre. Bør kom-
munalbestyrelserne ikke have noget
mere at skulle have sagt og mere fri-
hed? Er de mange medlemmer ikke
nu nået så langt, at de godt kan klare
mere, er mange af dem ikke ved at
være lidt skuffede over, at vigtige op-
gaver ikke må løses, skønt de synes
vigtige og hastende, om vi stadig skal
gå frem? Jeg synes udtalelser i lands-
rådet også tyder derpå. Skal vi selv
være med til at gøre tingene bedre,
må vi først og fremmest have lov til
at være med dertil. Mange steder er
der et godt samarbejde mellem kom-
munalbestyrelsen og foreninger, som
stadig er ved at få bedre betydning
i vores hverdag. Jeg tænker på fiskeri-
og fangerforeninger, arbejderforenin-
ger, husmoderforeninger og også an-
dre, men de tre nævnte er nok de vig-
tigste. Der må i de kommende tider
tages meget hensyn til, at kommunal-
bestyrelserne og disse foreninger kan
komme længere frem. Også landsrådet
er vigtigt, og det synes, ligesom lands-
rådets betydning ikke altid forstås
rigtigt i København. Landsrådet må
også gøres mere stærkt og må måske
også nok have flere penge, så kommu-
nerne kan få mere betydning også.
Både kommunerne og landsrådet må
have megen støtte af kontorer heroppe,
og folk på kontorerne må være, så de
kan have tid til at støtte og høre på,
hvad vi mener og forklare os, hvordan
vi skal. Hvis vi altid skal skrive til
København eller vente, til der kommer
folk fra København, går det for lang-
somt. Det var Eske Bruns store for-
tjeneste, at han under krigen viste os,
at København ikke er uundværlig, og
det er meget godt, at dem, der bestem-
mer, er heroppe blandt os.
Vi skal alle sammen bruge tiden og
pengene bedre både fiskere og arbej-
dere og husmødrene og de, som skal
hjælpe os. Habakuk.
Hjemstavnsforeningen „Kalåtdlit“
I et referat, der blev udsendt i ra-
dioen den 15. januar fra foreningen
„Kalåtdlit“s møde med landsrådets
forretningsudvalg, sagde indlederen
Magnus Jensen, at der kun var ringe
tilslutning til foreningen blandt grøn-
lændere i Danmark. Jeg er skuffet
over denne udtalelse. Ved en afstem-
ning på dette møde viste det sig, at
der kun var syv, der holdt med for-
eningen blandt mødedeltagerne på
over 50.
Jeg er som sagt skuffet over at kon-
statere, hvor lidt interesse der er
blandt de unge grønlændere i Dan-
mark for hjemstavnsforeningen „Ka-
låtdlit," og det ser ud til, at der er
kommet strid inden for foreningen
med hensyn til foreningens mål.
Jeg betragter denne forening som
en hjemstavnsforening, som et sam-
lingssted for grønlændere i Danmark
for at holde forbindelse med det gamle
land i hævd. Jeg tror slet ikke, at det
drejer sig om en politisk forening, og
hvis det var tilfældet, så var navnet
„Kalåtdlit“ jo helt ved siden af.
Men noget andet er, at man i for-
eningen på møderne drøfter politiske
emner. Men jeg er skuffet over, at en,
der kom med svar på den gamle for-
mand Carl Brobergs udtalelser, fik bi-
fald. Jeg ved, at Carl Broberg ser som
foreningens opgave, at grønlændere i
Danmark støtter hinanden gennem
foreningen. Jeg finder det smukt, at
han sagde, at man på møderne ikke
skulle tale højt om de grønlandske
kvinder, for hvem det er gået skævt
i Danmark, men som foreningen har
taget sig af.
Som sagt anser jeg foreningen „Ka-
låtdlit" for en hjemstavnsforening.
Det er der ikke noget mærkeligt i. Vi,
som er flyttet fra en by til en anden,
føler os som regel knyttet til den by
og de folk, som vi er rejst bort fra.
Derfor vil jeg foreslå grønlændere
i Danmark at værne og udvikle for-
eningen „Kalåtdlit" som en hjem-
stavnsforening og ikke gøre den til det,
den er i dag.
Hans Egede Berthelsen,
Godthåb.
»Grønlandspostenus stofmængde bør udvides!
SÆT PRISEN PÅ BLADET OP!
De unge af i dag kan sagtens. De har
fået adgang til at tilegne sig dansk,
som man ikke har drømt om før. De
unge af i dag kan få næsten ubegræn-
set læsestof. Danske bøger forhandles
i butikkerne, og man kan få alle mu-
lige blade i byernes kiosker.
Men vi ældre grønlændere, der ikke
kan dansk, er meget uheldigt stillede
med hensyn til læsestof. Hver gang
der udkommer en ny grønlandsk bog,
skynder vi os at købe den. Men det er
jo begrænset, hvad der udgives af
grønlandske bøger, og vi læser bøger-
ne om og om igen, som om vi skulle
op til en eksamen.
Hvad angår A/G, så er bladets stof-
mængde udvidet, efter at det er blevet
dobbeltsproget, men annoncemængden
er også tiltaget i forhold til det. Jeg
ved godt, at annoncerne stiver af på
bladets økonomi, og jeg ønsker ikke,
at man skal udelade annoncerne. Men
hvis man fortsat skal følge den nu-
værende ordning, så må man udvide
A/G og gøre bladet lidt dyrere. Læse-
interesserede vil ikke mærke meget,
at prisen på bladet steg lidt.
Annoncer i Danmark og i Grønland
er ikke det samme. Folk, der bor på
et lille sted med kun én butik, undrer
sig over, hvad det skal være godt for
med de mange annoncer, der gentages
gang på gang. Hvor kan man købe
disse varer, spørger man.
Lad os kigge lidt på A/G nr. 2, 1960.
Det grønlandske stof i dette nummer
udgør ikke engang halvdelen af bla-
dets spaltemængde. Der kan være 96
spalter i et nummer med 24 sider.
Stofmængden i A/G nr. 2, 1960 for-
deler sig på følgende måde:
Grønlandsk stof .... 34 spalter
Dansk stof .......... 22 „
Annoncer ............ 25% „
Billeder ............ 7% „
„AvangnamioK" er forlængst gået
ind. I dag kan man ikke få andre tryk-
te blade end A/G. Hvis annoncemæng-
den i A/G forøges for hvert år af hen-
syn til bladets økonomi, så lad os bru-
ge de tilskud, „AvangnamioK" fik, til
at udvide læsestoffet i A/G.
Hvad mener andre læsere?
Jeremias Poulsen,
Godthåb.
10