Atuagagdliutit - 24.03.1960, Blaðsíða 3

Midt i en målsætningstid:
Flere penge i landskassen
Tanker om landskassens muligheder for øgede indtægter — Direkte
skatter — Det private initiativ som en „hellig ko" i Grønland —
Privat-monopoler — Landskasseskat på private næringsdrivende —
Forbindelsen mellem danske skatteborgeres investeringer i det
grønlandske samfund og den private handels fortjenestmuligheder
I landsrådet var man i 1957 blandt
andet optaget af at betragte landskas-
sens betænkelige lavvande, og mange
alvorlige ord blev sagt i denne forbin-
delse. Først og fremmest blev der ad-
varet imod igangsættelse af anlægs-
arbejder, der ville belaste driftsbud-
gettet i kommende år. Det blev på-
Peget, at der bag hver bevilling til et
nyanlæg lurede en driftsudgift, som
viUe tære på landskassens midler i
fremtiden.
Siden er landskassens status forbed-
ret, og sidste år kunne man slutte be-
handlingen af budgettet med i lands-
rådet at konstatere en margin på det
egentlige driftbudget på 279.000 kr.
Det blev sagt, at denne margin i for-
bindelse med voksende afgifter skabt
af et voksende forbrug måtte findes
tilstrækkelig til endnu i nogle år at
kunne holde trit med de voksende
driftsudgifter.
Andre udveje end sprit- og tobaks-
afgifterne
Landsrådet holder imidlertid til sta-
dighed landskassens status under
skarp kontrol, og uanset at man altså
sidste år skønnede, at der var en til-
strækkelig margin, kan man være sik-
ker på, at tanken om at skaffe lands-
kassen øgede indtægter vil dukke op i
kommende landsråd, fordi mange op-
gaver presser sig på og kræver løs-
ning.
Det er derfor nærliggende midt i en
æålsætningstid at overveje, hvor
landskassen i fremtiden kan skaffe sig
Der eksisterer i dag i Grønland et
ikke ubetydeligt antal private forret-
ninger, butikker, restauranter, entre-
prenørvirksomheder, håndværkere.
o. s. v.
Mange af disse virksomheder —
navnlig dem, der kom først i gang —
har haft særdeles gode kår. Ind imel-
lem kan man antagelig finde eksemp-
ier på, at folk har tjent overordentlig
store summer ved sådant „privat ini-
tiativ."
En gang imellem kan man træffe
folk — og ikke nødvendigvis folk fra
KGH — som bag vel lukkede døre og
nedrullede gardiner spørger, om „det
Private initiativ" i Grønland mon ikke
efterhånden er ved at blive en slags
»hellig ko." Der har været talt så me-
r
L .
Al G’s redaktion ser ikke ud til at
v®ere tilfreds med interessen for mål-
sætningsspørgsmålene, eller er det
agurketid?
Man har ikke hørt meget til reak-
tioner på de velfriserede orienterings-
foredrag i radioen, så redaktionen har
sikkert syntes, der skulle lidt fut i
fejemøjet.
Det er jo nu engang redaktionens
opgave at fremskaffe diskussionsstof,
°g det synes ovenstående artikel vel-
egnet til.
Spørgsmålet er så, om den skitserede
indtægter. Her sigtes til andre udveje
end de afgifter — navnlig spiritus- og
tobaksafgifter — man hidtil har ladet
danne grundlaget for landskassens
indtægter.
Direkte skat, dyr administration
Som bekendt har spørgsmålet om
direkte indkomstskatters indførelse
ofte været overvejet. Der er fra grøn-
landsk side ved mange lejligheder ble-
vet slået på, at man gerne så en direk-
te beskatning etableret, dels for at
skaffe indtægter, dels — og vel navn-
lig — for at få fjernet et af argumen-
terne i lønningsdiskussionen, nemlig
argumentet om at „grønlænderne er
skattefri."
Hidtil har man imidlertid ikke øn-
sket at virkeliggøre tanken om den
direkte indkomstbeskatning. Det er
blevet sagt, at der vil blive tale om
en gestus, idet administrationen af et
system med direkte beskatning i Grøn-
land vil koste mere, end det indbrin-
ger.
Spørgsmålet er imidlertid, om det
alligevel ikke ville være rigtigt at
overveje en eller anden form for di-
rekte beskatning i Grønland — ikke
af enkeltpersoner, men af firmaer!
get og så ofte om det private initiativs
ønskværdighed i Grønland, at snart
sagt ingen tør rette søgelyset mod
f. eks. den private handels pris- og
avancepolitik og da slet ikke tør sysle
med tanken om, at de mange i Grøn-
land tjente penge kunne beskattes til
bedste for den befolkning og den
landsdel, som det private initiativ ud-
folder sig i.
Der er grund til at tro, at super-
liberale iagttagere straks vil ymte om
statsdirigerede anslag imod privatind-
satsen o. s. v. Befolkningens oriente-
ring på dette område er antagelig så
beskeden, at mange, mange i kraft af
ofte aflyttede slagord vil slutte op i
de stridsformationer, som vil dannes
til beskyttelse for „den hellige ko.“
________________________________I
vej er velegnet til at skaffe landskas-
sen forøgede indtægter i virkelig stor
målestok — noget man kan tage og
føle på.
I de privates fællesudtalelse ud-
trykker vi jo meget stærk tvivl om, at
den fremgangsmåde, der foreslås, vir-
kelig vil betyde en følelig indtægt for
landskassen — ganske bortset fra, at
vi syntes fremgangsmåden er bund-
uretfærdig.
Der er dog ingen tvivl om, at lands-
kassen på et eller andet tidspunkt skal
skaffe sig forøgede indtægter, og jeg
Ønskelig! med indbyrdes privat
konkurrence
Det bør derfor uden tvivl siges og
kraftigt understreges, at det i alminde-
lighed må anses for ønskværdigt, at
privat initiativ fortsat og i stigende
grad på sund basis udfoldes i Grøn-
land — bl. a. af den simple grund, at
det eksisterende private initiativ på
den måde vil kunne komme ud for en
konkurrence, der nu alt for ofte slet
ikke eksisterer.
De private handlendes priser og
avancer
Det må også i udviklingens og for-
brugernes interesse være tilladt at
sige, at en eller anden form for ind-
seende med den private handels pris-
og avancepolitik især i den helt eller
delvis konkurrenceløse periode må
være rimelig. Uden en virksom ind-
byrdes konkurrence i privathandelen
vil man jo kunne stå med tilfælde af
faktisk privat-monopol, og det er nor-
malt ikke noget, forbrugerne uden vi-
dere har grund til at råbe hurra for
eller føle sig trygge ved.
Skat beregnet efter omsætningen
Og så kommer man uvilkårligt til
spørgsmålet om bidrag fra det private
initiativ i Grønland til Grønlands ud-
vikling. Man spørger, om det ikke var
rimeligt, at en del af de i Grønland
tjente penge direkte fik mulighed for
at komme selve den grønlandske ud-
vikling til gode — gennem en skat
på de private virksomheders omsæt-
ning.
Man hører den „hellige ko" brøle
forbitret ved tanken.
Men ikke desto mindre: — Hvilke
argumenter taler imod, at man f. eks.
skabte hjemmel for,
at nystartede private virksomheder
kan ganske tilslutte mig tanken om, at
vi grønlandske borgere skal være med
til at betale for de goder, vi nyder,
når de efterhånden kommer.
Jeg kan dog ikke se, at landskassen
skal bruge penge til investeringer.
Dette må være et bankspørgsmål, og
der kunne måske være tale om at fin-
de frem til en eller anden form for en
landsbank, der arbejder med udlån til
fornuftige investeringer og som ikke
direkte ledes af stat eller låndsråd.
Men skal der betales skat i Grøn-
land for ^t skaffe landskassen øgede
indtægter, hvorfor så ikke hellere i
stedet for at forsøge sig med lapperier,
der ikke giver noget, gå til makro-
nerne og indføre en almindelig omsæt-
ningsafgift på alle varer, måske egent-
lige erhvervsredskaber og elementære
fødemidler alene undtaget.
I øjeblikket ligger vareomsætningen
i Grønland vel et sted mellem 60 og 70
millioner, og med blot en omsætnings-
afgift på 5 pct. ville det give mellem
3 og 4 millioner — MILLIONER — til
landskassen.
O. Winstedt.
Ikke spor fornærmet radioforhandler.
(Se andre kommentarer
på midtersiderne)
Privatinitiativ i Grønland,
en hellig ko?
Skaf landskassen millioner!
i Grønland frededes skattemæssigt
f. eks. 2—4 år,
at der efter fredningsperiodens ud-
løb pålagdes den private virksomhed
en afgift således, at omsætninger ind-
til en vis størrelse gik fri, omsætnin-
ger derudover og til en fastsat ny
grænse pålagdes en vis procentafgift,
og omsætninger over denne anden
(Fortsættes side 14).
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
aitsat tdssa
Årets nyhed!
Fodboldstøvlen med gummisål
og gummiknopper
»PUMA«-støvlen
— den internationalt berømte —
kr. 66,50
Læderstræde 5 - København K.
Telegramadr.: Boldspilkøb.
3