Atuagagdliutit - 24.03.1960, Blaðsíða 11

Læserbreve
OG
KLIP
X
Skal der være tale om forbud
mod salg aj spiritus,
må det gå retfærdigere til
Af Anton Petersen.
Jeg har tidligere tilkendegivet min
mening angående spiritus i A/G, end-
videre påpegede jeg hjemmebrygnin-
gen som en stor gene for folket, fordi
folk så nemt og billigt bliver beruset
af den.
Noget af det første, som de nye kom-
munalbestyrelsesmedlemmer i Frede-
rikshåb udrettede, var forbud mod
salg af spiritus, der gjaldt på følgende
dage: fredage, lørdage, sidst på må-
neden og endelig forbud mod salg af
øl og stærke drikke fra den første i
måneden til og med den tredie. Der-
imod glemtes forbud mod salg af malt
og humle, som om kombest. ville sige:
Vær så god at drikke al den billige
imiak, I har lyst til.
Efter at have været bortrejst i 6
måneder, vendte jeg tilbage til Frede-
rikshåb, hvor jeg en af de første dage
gik hen for at se på det opslag, hvor-
på forbudet mod spiritussalg stod
skrevet, og da så jeg, at overbetjen-
ten, politimesteren og landshøvdingen
havde sat deres underskrift under et
forbud mod salg af spiritus. Grunden
til, at jeg nævner de personer er den,
at de tilsyneladende har set stort på
spørgsmålet om fortsat salg af malt.
Under landsrådsforhandlingerne i
1958 og 59 var mange af medlemmerne
enige om forbud mod hjemmebryg-
ning, under de daglige drøftelser. Der-
for undrer det mig en del, at de øver-
ste myndigheder tilsyneladende har
givet deres samtykke til fortsat malt-
udhandling. Kommunalbestyrelsen
greb ganske vist sagen an på den rig-
tige måde, hvor den egentlige mening
sikkert var den, at alt arbejde skulle
kunne passes, uden at spiritussen
skulle gribe hindrende ind. Men så var
det som om, man i kommunalbestyrel-
sen ikke rigtigt var klar over, hvordan
den egentlige udformning skulle se ud.
Kommunalbestyrelsen har måske
ment, at totalforbud var håbløst. Og
man har måske tænkt: lad hellere folk
beholde friheden til at købe malt, så
er vi fri for videre tiltale.
Folk kan ikke være tjent med en
sådan ordning, det er skammeligt at
gøre folk til idioter. Der er ikke blevet
færre berusede i Frederikshåb; efter
hvad man hører og erfarer, er det lige
omvendt. Folk er taknemmelige for
den billige malt. Det fremhæver jeg
blot som bevis. At folk ikke har pro-
testeret er af glæde over, at de fortsat
har kunnet brygge. Man havde nok
reageret anderledes, hvis der havde
været tale om et forbud mod udhand-
ling af malt.
Jeg forlod Frederikshåb i begyndel-
sen af juni, hvor det på daværende
tidspunkt gik fint med fiskeriet. Men
efter spiritusforbudet har hjemme-
brygningen været til stor gene, og i
pagt med drikkeriet er fiskeriet dalet.
Under mit ophold i Danmark har
jeg haft kontakt med Frederikshåb,
da jeg er interesseret i at vide noget
om fiskeriet. Jeg fik at vide, at ind-
handlingen var faldet med 300 tons.
Det viser tydeligt, hvor meget malt-
udhandlingen kan hæmme erhvervs-
udøvelsen.
Det er vist ikke rigtigt at sætte folks
gode vilje på prøve. Når de bare kan
stille sig i kø mandag morgen og købe,
lige hvad de ønsker. Og det gør de.
Det effektive ville være at indføre
fuldstændigt forbud. Hvis ikke skulle
man hellere lade folk få mulighed for
at købe al spiritus, altid, for så vil
det da være synd at forhindre folk i
at lære at drikke.
Vi har i dag alle chancer for at kun-
ne skaffe os redskaber til fiskeriet, men
vi har ikke kunnet gennemføre det på
grund af det dårlige kendskab, vi har
til at administrere vore penge, derfor
tror vi ikke, det kan betale sig for os
at fiske, og vi forsøger at finde be-
skæftigelse inden for andre erhvervs-
grene.
Mange, der til daglig ernærer sig ved
fiskeri, er meget interesserede i at få
et job inden for GTO eller KGH her i
Frederikshåb, blot for at kunne drive
tiden bort, for det er ikke så anstren-
gende som fiskeriet.
De færinger, der fisker i nærheden
af Færingehavn, lejer i fællesskab
skibe, hvortil de kan afsætte deres
fangst. De gør akkurat lige som os; de
tager ud på bankerne i motorbåde, og
de har kun de nødvendigste grejer.
Grunden til deres store udbytte er, at
der i deres butikker ikke findes spiri-
tus.
Det må ikke forstås sådan, at jeg
mener, at der drikkes mere i Frede-
rikshåb end andre steder — det gør
der ikke. Jeg har’ været andre steder
og har undersøgt forholdene der; der
er flere steder, hvor det var ønskeligt
at indføre totalforbud, da fiskerne der
bruger mange penge til spiritus og har
dårlige fiskeredskaber.
Jeg kan ikke mindes, at man har
haft lejlighed til at købe øl ved jule-
tid i Frederikshåb. Vi ældre føler os
på den måde straffede uden egen
skyld.
Jeg har i årene 1958—59 hvert forår
forladt mit hjemsted, og når jeg vendte
hjem om efteråret, har jeg aldrig kun-
net købe øl. — Jeg har kysten langs
spurgt bekendte, om der hos dem har
været udgået for øl, og de rådspurgte
har altid svaret nej. Det sker altså
kun i Frederikshåb. Nu må det ikke
opfattes sådan, at dette betyder så
meget for mig personligt. Jeg tror, det
er sundest, når folk kan købe alt, hvad
de har lyst til. Det er ikke ønskeligt
med fortsat spiritusforbud. Hvis der
skal være fortsat forbud, skal det også
gælde malt og humle til hjemmebryg-
ning.
Fisker Anton Petersen,
Frederikshåb.
»Atter og atter spiritus«
Hver gang A/G udkommer, glæder
jeg mig til at se læserbrevene, da der
i den spalte gerne bliver skrevet om
ting af almen interesse; især i disse
tider hvor det er så aktuelt at drøfte
spiritusproblemer. Jeg vil her gøre et
par bemærkninger til det læserbrev,
der havde overskriften „Atter spiri-
tus", skønt det måske vil virke som
en personlighed.
Når en eller anden ting tages op til
debat, bliver der sagt en mængde ord,
inden emnet kan betragtes som ud-
debatteret. Jeg havde ellers troet, at
spiritusdebatten havde fået mere po-
sitive følger. Mon de er blevet udsat?
Eller er emnet ebbet ud i intet? Det
er ikke noget under, at der bliver sagt
mange ord. Det sker desværre, at der
kommer udtalelser, der slet ikke kom-
mer emnet ved. Jeg er ikke særlig re-
ligiøs, og har ingen forstand på disse
ting, men jeg er af den opfattelse, at
der er et stort spring fra spiritus-
diskussion til at tale om bibelen skønt
man af og til kan finde ordet vin i
bibelen. Selv om begrebet er at finde
i bibeien, kan jeg dig ikke se, at det
skal kunne bruges som forsvar. Spiri-
tus kan være en nødvendighed ved
festlige lejligheder, men det er da ikke
spor bibelsk. Lad os undgå udtryk
som (citat) „Jesus var ikke medlem af
Blå Kors, så det er unødvendigt med
en sådan forening." (Det er vist uden
fornuft at sige tingene på den måde).
Nu har jeg citeret de udtryk, der blev
brugt, men lad være med at bruge
dem, det passer sig iKke.
I „Atter spiritus" angribes tilstan-
dene på udstederne. Jeg vil gerne
kommentere dette lidt. Indsenderen
slår til lyd for standsning af spiritus-
salg. Det er ikke et opråb her fra ste-
det. Men det er noget, der har været
drøftet af kommunalbestyrelsen i Nar-
ssaK. Kommunalbestyrelsen går ind
for standsning af hjemmebrygning.
Vi ved, at alt bør ordnes så retfær-
digt som muligt. Vi må værne os mod
de farer, der truer os som nation. Vi
ved, at vort land bliver styret efter
love, der gælder for os alle. Man kan
derfor ikke fratage folk deres rettig-
heder uden grund.
Omkring 1920 kunne alle købe malt,
omend den var rationeret. Det er værd
at mærke sig, at det var et fremskridt
dengang. Men nu i slutningen af 1950-
erne giver malten anledning til så me-
gen diskussion. Hvorfor mon det?
I den tid jeg lige omtalte var det
skik at skænke imiak for alle. Nu i
nutiden, hvor alting skulle være bed-
re, hører man hele tiden om ulykker
forårsaget af spiritusmisbrug. Man
spørger sig selv: Hvornår kan disse
problemer løses? Hvorfor forbyde spi-
ritussalg. Hellere rationere det eller
sætte priserne i vejret. Jeg mener:
Hvis man forhøj er spirituspriserne og
prisen på malt, vil det kunne medføre,
at andre priser kan sættes ned, f. eks.
batterier til radioapparater, der er me-
get dyre. Jeg ved, at mange vil synes
om disse tanker. Jeg vil derfor bede
myndighederne overveje min ide.
(Citat):
„Man bør have øjnene vendt mod
BLÅ KORS. Al ære og respekt for de-
res arbejde, men jeg har alligevel ind-
tryk af, at Blå Kors er en misfor-
ståelse."
Med disse ord har indsenderen sik-
kert ramt nogle af os hårdt, i vort for-
gæves forsøg på at leve et ordentligt
liv, det er sandt, „at ulykkerne ven-
ter os ved dørene." Men lad mig min-
de om følgende: Vi har alle en eller
anden torn i øjet. Jeg føler trang til
at mene, at indsenderen selv har en
torn i øjet.
For at det kan
blive en
glædelig jul
Ligemeget hvor man holder jul, for-
bereder man den med de til rådighed
stående midler for at kunne give fa-
milien en god jul. Når det så endelig
er jul, fejrer man den i form af hyg-
geligt samvær med familien, i kirken
og andre steder, men alt det er lige-
som ikke nok. Først når man har mod-
taget telegrammer fra venner og be-
kendte, er man i julestemning og kan
slappe af.
Når der sådan kommer juletele-
grammer, er der ikke grænser for ens
taknemlighed, og blot for at vise en
lille del af sin taknemmelighed giver
man en lille belønning til telegraf-
budet. I den forbindelse er følgende
tanke opstået. Det var egentlig en
smuk tanke at takke for telegrammer
i form af et lille beløb til fordel for
et eller andet.
Det kunne f. eks. arrangeres på føl-
gende måde: En familie (altså husfæl-
ler) giver 5 øre for hvert juletelegram,
de modtager, og den skik skulle natur-
ligvis vare så længe, der blev uddelt
juletelegrammer. Naturligvis er det
ikke min tanke, at budet skal have
pengene. Det er min tanke, at det der-
ved indkomne beløb skal sendes til den
by eller udsted, hvorfra telegrammet
er afsendt. Det indsamlede beløb kan
så sendes til pålidelige mennesker eller
institutioner f. eks. i Godthåb. Det vi-
ser sig måske, at beløbet ikke er så
lille endda, og det beløb kunne udde-
les til trængende børn, så de også
kunne mærke julen.
Måske vil nogen sige: Men vi har da
rigeligt i at skaffe nok til os selv i
julen, så der kan ikke også blive råd
til godgørenhed, og andre vil måske
have lyst til at sige, hvad med alle de
syge og lærlingene, har de råd til at
yde noget? Det her fremsatte forslag
skal naturligvis ikke opfattes som
tvang, måske kunne lærepladserne i
stedet yde deres tilskud. Lad mig blot
udtrykke det sådan: Det vil være en
smuk tanke, hvis de, der har råd, kun-
ne give en lille skilling.
Da jeg nu har fremsat det lille for-
slag, vil jeg håbe, at en og anden vil
kommentere forslaget. Endelig er det
mit håb, at det også vil nå myndig-
hederne. Til sidst vil jeg pege på A/G
og nyhedstjenesten som ansvarshaven-
de fordelere, hvis tanken realiseres, da
jeg anser disse for at være bedre ori-
entrerede, når det drejer sig om dem,
der bliver ramt af ulykker og lig-
nenede.
H. E. Berthelsen.
(Citat):
„Mon ikke et medlem af Blå Kors,
der køber spiritus, selv er medskyldig?
Selv om det er på grund af fødselsdag
eller giftermål, han køber spiritus."
Hvis underskriveren af indlægget
havde rettet en sådan kritik til Blå
Kors her, ville vi sikkert have båret
over med vedkommende, skønt vi ikke
finder en sådan optræden passende for
en afholdsmand.
Hvad mener Blå Kors om ikke-af-
holdsmænd, der forsøger at overtale
et Blå Kors-medlem til at nyde spiri-
tus? Hvordan ser man på alle de ulyk-
ker, der forårsages af overdreven ny-
delse af spiritus?
Jeg tvivler ikke på, at der vil blive
svaret på mit indlæg. Det der skal ret-
tes bør rettes. Men ingen skal holdes
nede. Lad vore myndigheder og det
grønlandske samfund stå bi.
Handelslærling Jakob Jerimiassen,
IlimanaK.
12