Atuagagdliutit - 24.03.1960, Blaðsíða 4

F olke tuberkuloseundersøgelsen 1960
Af overlæge Krebs Lange, Sana.
Den årlige folketuberkuloseundersø-
gelse begyndte den 14. marts i Godt-
håb, hvor vi kan foretage undersøgel-
sen på tuberkulosestationen, før rønt-
genbåden „Misigssut" kommer i mid-
ten af april, og undersøgelsen her kan
være sluttet før påske den 14. april.
Godthåb distrikt undersøges derefter
med „Misigssut" i slutningen af april.
„Misigssut" går derefter til Sukker-
toppen i begyndelsen af maj, tager
Holsteinsborg i slutningen af maj,
Egedesminde de første uger af juni og
Godhavn sidst i juni. Derefter Jakobs-
havn og K’utdligssat i juli (i nævnte
orden), for i begyndelsen af august at
gå til Thule, som det ikke lykkedes at
få med i runden sidste år. Af tidsmæs-
sige grunde må vi da opgive Umanak
og Upernavik, hvad vi beklager, men
heldigvis hører tuberkulosefrekvensen
her til de lavere i Vestgrønland. Sidst
i august går turen sydpå til Frederiks-
håb, i midten af september til Nanor-
talik, derefter Narssak i slutningen af
nakorsauneK Krebs Langemit
inuit ukiumortumik Kinguartarti-
nigssåt martsip 14-iåne Nungme aut-
dlamemeKartugssauvoK, tuberkulo-
sestationime misigssuineitasavdlune
„Misigssut" aprilip xencata migssåne
tikitugssaK sule tikeriångitsoK. Nung-
me KinguartaineK aprilip 14-åne påske
sujorKutdlugo inersimassugssauvoK.
Nup ericåmiue „Misigssut“mit apri-
lip nåjartornerane misigssomeKartug-
ssåuput. tamatuma kingorna „Misig-
ssut" måje autdlartilårpat Manitsu-
mut ingerdlåsaoK, måjip nålernerane
Sisimiuliåsavdlune, junivdlo autdlar-
tisimalernerane Ausiangne ericåmiui-
nilo angalaorune nåjartornerane K’e-
Kertarssuarmisavdlune. tamatuma ki-
ngoma, julime, Ilulissat K’utdligssat-
dlo avKusårneKåsåput, augustivdlo
autdlartilårnerane Thulemukåsavdlu-
ne; tåssa Thule sujoma tikineKångit-
sortOK måna omingneKésagame. piv-
figssakitdliorneK pissutigalugo Umå-
naK Upernavigdlo KånginartariaKar-
pavut. tamåna ajussårutigigaluarpar-
put. Kujanartumigdle tåukunane sa-
kiagdlutigdlit Kitåne avdlaningarnit
september og endelig Julianehåb i ok-
tober. — De opgivne tider er selvføl-
gelig kun omtrentlige — nærmere be-
sked vil blive givet efterhånden.
Selve undersøgelsen består i, at der
tages et lille røntgenbillede af lunger-
ne, det såkaldte skærmbillede, og un-
dersøgelsen tager kun et minut. Hvis
skærmbilledet viser afvigelser fra det
normale, indkaldes vedkommende til
et stort røntgenfoto, men lad mig
pointere, at dette ikke er ensbetydende
med, at der er tale om tuberkulose.
Ofte drejer det sig om forandringer,
der er uden praktisk betydning, men
som først kan bedømmes med sikker-
hed på et stort røntgenbillede.
Kun i enkelte af distrikterne bliver
der tale om at foretage tuberkulinprø-
ver, så de allerfleste skal kun møde
een gang. Som mange vil kunne huske,
gennemførtes i 1956—58 en tuberkulo-
seforebyggende behandling af den
voksne befolkning på vestkysten, det
såkaldte INA-projekt. Resultatet af
denne behandling skal nu vise sig, og
de tuberkuloseundersøgelser, der siden
ikingneruput. angustip nålernerane
Påmiut, septemberivdlo Kerecata mig-
ssåne Nanortalik, tamatumalo kingor-
na NarssaK Kåumatip nålernerane ti-
kineKarunik oktoberime K’aKortoK a-
nguneKåsavdlune. soruname „Misig-
ssut“ip sumivfigssåtut taineKarsima-
ssut migssiliutåinåuput, angalanerani-
le angussarineKartut nåpertordlugit
ersserKingnerussumik nalunaerute-
KartoKartåsavdlune.
misigssortinerme puait mikissumik
åssilineKartugssåuput, Kinguartiner-
dlo minute atausinax sivisussuseitar-
tåsavdlune. puait åssingat mikissoK
misigssordlugo puait pissusigssamig-
tut ingigpata malugssarKajarfik Kaer-
KuneKarKigtugssauvoK angisumik å-
ssilisisangmat. ersserKigsardlarale ta-
måna ima påsissarianångitsoK taima
åipagssånik KaerKuneKartoK sakiag-
dlulersimassoK. ardlaligtigut avdlå-
ngutausimassut tåssaussarput perici-
ssutsimut suniuteKångitsut, aitsåtdle
ersserKigsumik påsinenarsmaussut a-
ngisumik åssilisinikut.
sakiagdlumut akiussutigssaicarneK
ardlaKångitsuinarne misilingneRar-
tartugssaungmat Kinguartartitugssat
da er foretaget med „Misigssut", har
ikke alene skullet tjene til tidlig kon-
statering af evt. nye tuberkulosetil-
fælde, men også til at vurdere virk-
ningen af INA-behandlingen. — Re-
sultaterne kan endnu ikke fuldt be-
dømmes, men efter det foreløbige ind-
tryk har behandlingen haft en sær-
deles gunstig virkning, så dette store
arbejde i fremtiden kan få meget stor
praktisk betydning for tuberkulosebe-
kæmpelsen i Grønland. Også af denne
grund er det vigtigt, at alle møder,
men først og fremmest af hensyn til
den enkelte selv. Tubekulosen er end-
nu så hyppig heroppe, så vi alle uden
undtagelse, grønlændere som danske
sydfra, er i farezonen, og det er en
moralsk pligt for enhver over for sig
selv, sin familie, arbejdskammerater,
omgangskreds og samfund at deltage
i denne årlige undersøgelse. Få minut-
ter nu kan spare mange måneder si-
den. — Jeg appellerer derfor til alle
om at være „Misigssut" behjælpelig
efter bedste evne, når den kommer til
distriktet — det gælder kommunale og
statslige myndigheder, lægerne, der
ved deres lokalkendskab til patienter
og sundhedsforhold og ved hjælp med
lægebådene kan yde en ganske speciel
indsats, men sidst og ikke mindst gæl-
der det menigmand, der ved at møde
til undersøgelsen bidrager sit til, at vi
får det fulde udbytte af anstrengelser-
ne.
Der er tradition for et stort frem-
møde til tuberkuloseundersøgelserne i
Grønland. Lad os også i år fortsætte
traditionen.
amerdlanerpåt atausiåinardlutik ag-
gertartugssåuput. erKaimaneKarung-
narsivoK 1956-imit 58-imut sakiagdlu-
tip pinavérsårnigsså anguniardlugo
Kitåne inersimassut issartagartorti-
neKarmata taimatut sulineK INA-mik
ateKartmeicardlune. taimatut sulia-
KarneK iluaKutausimanersoK måna
påsineKartugssåusaoK, „Misigssut“dlo
atordlugo misigssuissarnigssat nutfi-
mik sakiagdluteKalersimasinauneic
kisiat pivdlugo misigssuinerusångit-
dlat issartagartortitsimaneruvdlo Ka-
noK suniuteKarsimanera åma misig-
ssorneKåsavdlune. taimatut sulinerup
suniutai sule nåmagtumik påsineKar-
sinåusångitdlat, påsineKaratdlartutdle
maligdlugit issartagartortitsineK ilua-
KutausimaKaoK; tamåna pivdlugo
taimatut suliarujugssuaK matuma ki-
(Kup. 20-me nangisaoK)
1960 -ime inuit Kinguartartinigssåt
BLOCH& ANDRESEN
NORDISK TEKSTIL AKTIESELSKAB
København Grundlagt 1847 Fredericia
ikårtite-
rineK
Væveri
xalipauser-
suinex
Farveri
asingar-
sainex
Blegeri
iluarsainex
Efter-
behandling
exisainex
Krympning
niorxufigssat F-imik
nalunaexufagdlii
sanaorfornexarfiaf
Fabrikation af
F-mærkede varer
landsrådip 1957-ime atautsiminerane
erKartorneKartut ilagåt landskassip
aningaussakinerssua; tamatumungalo
tungatitdlugo ilungersordlune OKause-
rineKartut amerdlaKalutik. sujugdler-
mik mianerssorKUSSUtigineKarpoK sa-
naortugagssanik ukiune tugdliussune
aningaussartutausinaussunik autdlar-
titsinigssaK. tikuarneKarpoK nutåmik
sananigssamut akuersissuteKarnerit
tamaisa sanåp ingerdlåneKarnigssåne
aningaussartutigssat landskassip aki-
lertarumågai pilersineKartåsassut.
tamatuma kingorna landskasse ani-
ngaussauteKarnerulerpoK, su j ornalo
aningaussat ukiume tugdlerme atorti-
tagssat landsrådime OKatdlisigineKar-
neråne 279.000 kr. atortitagssatut aku-
anguniagaussunik OKatdlivjiup nalåne:
Pagssue — pingårtumik autdlarterxår-
tut — ajornånginåvigdlugo ingerdlåne-
Karsimåput. ilåtigut takuneKartarsinå-
sagunarpoK „nangminerssordlutik i-
agerdlatsinertik" pissutigalugo ani-
ngaussarserujugssuarsimassut.
ilanikutdlo inuit nåpitagssaussarput
issertuardlutik aperissut Kalåtdlit-
hhnåne „nangminerssordlutik inger-
dlatsissut" avdlanit akuliuvfigineicar-
tugssaunatigdlo akornusersorneKå-
hgivigdlutik erKigsisimatitaussutut i-
ssigineKalilinginersut. Kalåtdlit-nunå-
ne nangminerssordlutik ingerdlatsissut
kigsautigineKarnerat ima angnertuti-
gissumik OKatdlisaussarsimavoK nang-
Winerssordlutik niuvernermik inger-
dlatsissut sordlo akigititait iluanåruti-
gissartagaitdlo kimitdlunit tikuarne-
Karsinaujungnaerdlutik agdlåt erxai-
neKarsinaujungnaerdlune aningaussat
Kalåtdlit-nunåne pigssarsiarineKartut
akileråruserneKarsinaussut inuit nu-
navdlo ilåta nangminerssortut inger-
dlatsivigissåta iluaKUtigssånik.
ingminut KångerniuneK
kigsautiginarpoK
ilimanarsinauvoK ilåtigut oKartoKå-
sassoK nålagauvfingmit ingerdlatau-
ssup perKuneKartartuvdlo nangminer-
ssordlutik ingerdlatsissut akerdliler-
nialerai il. il. inuit tamatumunåkut
påsissaKartitaunerat ima sungitsigigu-
narpoK amerdlanerpagssuit oKausing-
nårineKartartut pissutigalugit nang-
minerssordlutik ingerdlatsissut akor-
nusersomeKångitdluinarnigssånik o-
KauseKartartunut igdlersueKataulisav-
dlutik.
tamåna pivdlugo OKautigingitsorta-
riaKarunångilaK såkortumigdlo ersser-
KigsartariaKardlune tamanit Kularutig-
ssåungitsumik kigsautigineKartoK Ka-
låtdlit-nunåne nangminerssordlutik i-
ngerdlatsissut pitsaussumik tungave-
Kardlutik, atåinarnigssåt amerdliartor-
nigssåtdlo tamatumunga pissutaussut
ilagalugo måna nangminerssortuvdlu-
tik ingerdlatserérsut ingmingnik Kå-
ngerniussissigssamingnik pigssaxar-
niåsangmata; måname tikitdlugo ilåti-
gut KångerniussisseKéngivigdlutik i-
ngerdlåssissarsimangmata.
nangminerssortut aké
iluanårutaitdlo
ineriartorneK atortugssanigdlo atui-
ssut pissutigalugit OKartariaKarpoK
tik kigdliligardlo sivnerdlugo akigssar-
sisimassut kigdliligaK avdla tikitdlugo
procente aulajangersimassoK atordlugo
akileråruteirartitauvdlutik, kisalo a-
ningaussarsiat kigdliligkap åipånit a-
merdlanerussut procentimik sule ang-
nerussumik akileråruteKartitauvdlu-
tik.
nautsorssuteKarnigssaK
åssersumik tiguseriarta:
nangminerssordlune ingerdlatsivik
NN jånuårip autdlarKautåne 1960 tu-
ngavilerneKarpoK agdliartortineKar-
dlunilo jånuårip autdlarnautå 1962 ti-
kitdlugo. uvdloK tåuna tikitdlugo u-
kiumut aningaussarsiarissartagai
45.000 kr-ngorsimåput. akilerårtine-
KåsångilaK, jånuårivdle autdlarKautå-
nit 1962-imit ingerdlataminut tunga-
ssut tamaisa agdlagtugarilisavai (naut-
sorssuteKartisavai) ingerdlatåtalo aké
landskasse aninsaussaKarnerulerdle
erssissutigineKardlutik. oKautigineKar-
poK niorKUtigssat akitsuserneKartartut
pisiarineKartarnerat agdliartortitdlugo
ingerdlatitsinerme aningaussat atorne-
Kartartut ukiune tugdliussune sule ar-
dlalialtmgne namagkatdlåsagunartut.
imigagssat lupatdlo sania-
tigut akilerårutit
taimåikaluartoK landskassip KanoK
aningaussauteKartiginera landsrådip
ara j utsisimaniångerKigsårpå, naugdlo
ukioK kingugdleK nåmagkatdlartunik
aningaussaKartutut issigineKaraluar-
toK KularutigissariaKångilaK lands-
kassip aningaussat pigssarsiarissarta-
gaisa amerdl-inerunigssåt landsrådip
atautsimitarnigssaine tugdlerne erxai-
neKartarumårtoK suliagssat nåmagsi-
ssariaKartut ardlaKaicissut tåkutå-
sangmata.
tamåna pivdlugo nålagkersuinikut
anguniagagssat OKatdlisiginerisa na-
låne erKaerKajånarpoK matuma ki-
ngorna landskasse aningaussanik su-
mit pigssarsissésanersoK. matumuna
erKarsautigineKarput niorKUtigssat
akitsutaisa måna tikitdlugo aningau-
ssarsissutigineKartartut — pingårtu-
mik imigagssat tupatdlo akitsutaisa —
landskassip aningaussarsivfituarissar-
tagaisa — saniatigut sut pigssarsiviu-
sinåunginersut.
akilerårutit, ingerdlåne-
rarneratdle akisonaoK
ilisimaneKarpoK aningaussarsiat
akileråruteKarfigilernigssåt ardlaleria-
Kalune erKarsautigineKartarsimassoK.
kalåtdlinit ardlalerianalune erKaine-
KartarpoK akilerårtalernigssap piler-
sineKarnigsså aningaussagssaKarnig-
ssaK ernarsautigalugo åmalo — ima-
icalo angnermik — akigssautit oKatdli-
sigineKarnerine aporfiutineKartartut
ilåta „kalåtdlit akilerårtånginerisa"
pérneKarnigsså pissutigalugo.
månale tikitdlugo akigssarsiat aki-
leråruteKarfiginigssaisa piviussungor-
tineKarnigsså kigsautigineKarsimångi-
laK. oKartoKartarpoK taimailiortoKara-
luarpat Kalåtdlit-nunåne akileråru-
taulersugssat akilersortiniarnerisa i-
sumagineKarnerine aningaussartutig-
ssat pigssarsiagssanit amerdlanerusa-
ssut.
aperKutauvordle KanoK itumigdlunit
iliornikut Kalåtdlit-nunåne akileråru-
teKartitsinigssan erKarsautigissariaKå-
nginersoK — inuit atausiåkåt pinagit
pisiniarfiutigdlitdle avdlatutdlo inger-
dlatagdlit!
Kalåtdlit-nunåne
nangminerssortut
akornusigagssåungitsut
måna Kalåtdlit-nunåne ardlaxaKi-
ssut nangminerssordlutik ingerdlata-
Karput: pisiniarfiutigdlit, imerniartar-
fiutigdlit, igdluliagssanik avdlanigdlo
sanassartut, sanassut il. il.
ingerdlatarineKartut tamåko ilar-
landskassip aningaussarsinerussarsinaunigssånik erxarsaufit — akilerå-
rutit — nangminerssordlutik Kalåtdlit-nunåne ingerdlafaxartut akornuser-
sorxusséungitsut — kiserméussivdlufik ingerdlatsissut nangminerssortut —
nangminerssordlutik ingerdlatsissut landskassimut akilerårtarnigssåt —
danskit akilerdrtarfuf Kalåtdlit-nunåne piorsainerme aningaussat atugaisa
nangminerssordlutigdlo ingerdlatsissut akigssarsiornerisa ingmingnut atå-
ssutexarnerat.
landskasse
millionisitisiuk!
„Atuagagdliutit" årKigssuissoKarfiata
anguniagaussunik oKatdlinerup soku-
tigineKarnera mikiginguatsiarpå. ima-
lunit agdlautigissagssaileKeKinerpoK?
radiokut OKatdlinigssamut autdlar-
Kautaussugssatut OKalugiautit kussa-
narsågaoKissut oxauseKarfigineKar-
tarnersut tusåmaneKångeKaut. tai-
maingmatdlo imaxa årxigssuissoKar-
fik isumaKartoK soKutigingningneK
angnerulertariaKartoK.
årKigssuissoKarfiuvme suliagssarå
oxaluserissagssat pilersisavdlugit. ag-
dlautigissardlo taimatut piukunå-
nguatsiavigpoK.
aperxutaussordle tåssa landskasse
aningaussaKamerulerKUvdlugo ani-
ngaussanik pigssarsiorfigssatut suju-
nersutigineKartut nåmangnersut.
nangminerssortut atautsimordlutik
OKauserissåne Kularutigivdluinarpar-
put sujunersutigineKartup angnertu-
mik landskassimut aningaussangnå-
ssutaunigsså; taimailiomerdlo erKor-
tuliornerungitdluinartutut issigårput.
Kularutigssåungilardle landskasse
KanoK ilissukutdlunit amerdlanerussu-
nik aningaussaKarniartariaKalerumår-
toK, isumaKatauvdluinarpungalo uva-
gut kalåtdlit inugtaussugut atugkavut
ajungitsut tåkussornere ilutigalugit
akiléKatauvfigisagivut. isumaKångila-
ngale landskassip aningaussautine sa-
naortornermut atusagai. tamåna ani-
ngaussanik atorniartarfit isumagissag-
ssarfsavåt, imaKalo nunap tamarme
aningaussauteKarfianik atorniarfiusi-
naussumik Kanordlunit årKigssussamik
silatumik atortitsisinaussumik pilersit-
sissoKarsinaugaluartoK nålagauvfing-
mit landsrådimitdlunit ingerdlåneKå-
ngitsumik.
Kalåtdlit-nunånile akileråruteKå-
sagpat landskasse aningaussaKarneru-
lerniåsangmat suna pivdlugo iluamik
aningaussarsissutausinåungitsut ilår-
tuinertutdlusoK itut kisimik atortine-
Kåsåpat. iluamik pigssarsiviusinau-
ssunik atulersitseriaritse niorKUtigssat
tamaisa akitsutexalersitdlugit, imaxa
inussutigssarsiomermut nerissagssa-
nutdlo atorneKarnerpånut tungassut
kisisa pinagit.
ukiune måkunane Kalåtdlit-nunåne
niorKUtigssat tunineKartartut 60—70
mili. kr. migssiliordlugit akilerneKar-
tarput; tåukulo 5 procentinarmigdlu-
nit akitsuserneKaraluarpata 3—4 mil-
lioner, MILLIONER kr. landskassip
pissåsagaluarpai.
O. Winstedt,
radioerniaK — kamagsimångivigsoK
nangminerssortut akitigut iluanårute-
Kartarnikutdlo KanoK itumigdlunit nå-
kutigineKartariaKaraluartut, pingårtu-
mik ingminut Kångerniuvfiungitsup
Kångerniuvfiorpiångitsuvdlunit nalå-
ne. nangminerssortut ingmingnut Kå-
ngerniutut niuvernermik ingerdlatag-
dlit pilersimatinagit nangminerssor-
dlutik niuvertut kisermåussissut piler-
sinåuput. taima pissoKarångat niorKU-
tigssanik pisissartut iluarusuinarsinau-
nex ajorput ilorrisimåginarsinaunatig-
dlunit.
aningaussarsianit
akileråruteKarneK
Kalåtdlit-nunåta ineriartornerane
Kalåtdlit-nunåne nangminerssordlutik
ingerdlatsissut ikiorsisinaunigssåt tiki-
parput. aperKUtigeriartigo ingassagta-
j årinerunginersoK Kalåtdlit-nunåne
aningaussat pigssarsiarineKartut ilait
kalåtdlit ineriartortitaunigssånut ilua-
xutautiniarneKåsagpata — nangminer-
ssortut ingerdlatamikut aningaussar-
siaisa akileråruserneKarnerisigut.
taima erKarsarneK pivdlugo nerssu-
ssuaK akornusersorKussåungitsoK mor-
torpalugtoK tutsiupoK — nangminer-
ssordlutik ingerdlatagdlit taima pine-
Karnigssartik tusardlugulo nåmagig-
taitdliulerput.
taimåikaluartoK: sutigut akerdliuv-
figineKåsava sordlo Kalåtdlit-nunåne
nangminerssordlutik ingerdlatsissut
sordlo ukiune mardlungne sisamane a-
kileråruteKartineKåsångigpata.
taimatut akilerårtånginerisa kingor-
nagut nangminerssordlutik ingerdlat-
sissut imatut akilerårtineKartarérdlu-
tik akigssarsiat angnertussusiat aula-
jangigaK tikitdlugo akileråruteKåsana-
Kanordlo iluanåruteKartiginera nåkuti-
gineKalisavdlutik. jånuårip autdlar-
Kautåne 1963 aningaussarsiai 60.000
kr.-ningorsimåput taimalo tåukunånga
10 pct. akiligagssarilisavdlugit —
nangminerssortup ingerdlataminit i-
luanårutiminit landskassimut. procen-
te tåuna agdlineKarane piginarneKå-
saoK ingerdlatap aningaussarsiai
175.000 kr-ningorserdlugit. tauva
landskassip pissagssai iluanårutaisa 20
procenterilisavai.
aningaussangnåt tåmartut
uvdlumikut pissutsit najorKutaralu-
git nangminerssordltme niuvertussoK
— OKariarta Danmarkimit pissoK —
autdlartisinauvOK Kanordlunit itumik
ingerdlataKardlune Kalåtdlit-nunåne
sujornagut taimatut ingerdlatsiviusi-
mångitsume. ukiut Kulit ingerdlanerå-
ne taimatut autdlartitoK aningaussau-
teKardlualersimåsaoK, aningaussauti-
nilo ilasinauvdlugit ingerdlatame tu-
nineragut. imalunit ingerdlatane er-
nerminut nangigtisinauvå nangmineK
— Kalåtdlit-nunåne aningaussat pig-
ssarsiarisimassane nunap ingmikor-
tortånit åniseriardlugit — Danmarki-
mut nunasivdlune inuvdluatålivigdlu-
ne. kalåtdlit pisiniarfiane pisissartut
pisiortornermikut aningaussautigssai-
nik „katerssussisimassut" umiarssuar-
mut ilauvdlune aningaussat autdlarug-
pagit kalåtdlit aningaussait pisissuti-
gisimassatik inOvdluarKUSsagssarait.
nålagauvfigdlo Kalåtdlit-nunånut pi-
lersuinermigut kalåtdlit pisisinauneri-
sa ilangåtdlugssuinik pilersitsisima-
ssok tupigusugdlune issigisaoK pisi-
niarfiutigdlivdlo angerdlamut tikine-
(Kup. 15-me nangisaoK)
En verdenssucces
nu også i

Grønland
silarssuarme tamarme
pilernguneKartoK åma
måna Kalåtdlit-nunåne
Extra size 40 øre pr. stk.
Standard size 32'h øre pr. stk.
4
5