Atuagagdliutit - 24.03.1960, Qupperneq 12

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
Uf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervcj 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge, tandlæge Frida Nielsen. Narssan: Visi-
tatsprovst Gerh. Egede. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastian-
sen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukker-
toppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Bu-
tiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K*utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Bent Risager. Jakobshavn. Telbet. Dalsgaard,
Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. UmanaK: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edv. Kruse. Vpernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Maskin-
mester Underbjerg. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strømfjord: Knud Fischer.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarldme 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
NCingme sinerissap kujatdliup naniteriviane naidtigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Landshøvdingen
Fra København er der kommet meddelelse om, at landshøvdingen fra 1.
september er udnævnt til stiftamtmand over Lolland-Falsters stift og amt-
mand over Maribo amt.
Grønlands første landshøvding står altså til efteråret over for at skulle for-
lade landsdelen efter 10 års arbejde her.
Som nuværende departementschef Eske Brun satte sit præg på Grønland i
krigsårene, har landshøvdingen været den dominerende skikkelse i Grønland
i nytidens første 10-år. Alle i Grønland og alt for få i Danmark vil vide, at
landshøvdingen ved overmenneskeligt arbejde, åbenhed over for alle opduk-
kende problemer fra de mindste til de største, fantasi og indlevelse på helt
enestående måde har formået at gøre sig til ét med Grønland og den grøn-
landske befolknings skæbne og udvikling i disse på én gang så svære og løfte-
rige år.
Den grønlandske befolkning erkender dette, og de bedste af landshøvdin-
gens medarbejdere ved, at det er sådan. Landshøvdingens personlige beske-
denhed og afsky for pompøs fremtræden bør være en garanti for, at der hver-
ken nu eller til efteråret lyder alt for svulstige ord om hans arbejde.
Men samtidig vil selve landshøvdingens indsats garantere, at grønlænderne
og mange danske i Grønland vil søge ord, der kan udtrykke taknemlighed for
det stykke mandfolkearbejde, der er ydet.
Landshøvdingen vil således i Grønland med tak blive husket som en mand,
der altid har haft travlt — og altid har haft tid.
Der har været pligttro og flittig ud over alle grænser og dermed har været
et eksempel for alle her i en periode i Grønlands udvikling, hvor pligttroskab
og flid er afgørende.
Der har følt sig som grønlændernes talsmand og tjener ofte med pligt til
at sige strenge ting ligeud og altid med pligt til at undgå den leflen, der er
vejen til den billige popularitet.
Der har kunnet være indædt optaget af et synspunkt eller en tankegang —
°g altid villig til at lytte til modgående argumenter og bøje sig for dem, hvis
de havde vægt.
Der har haft humor og tålmodighed nok til at komme igennem modgang,
skuffelser og vanskeligheder med usvækket arbejdskraft.
Der af princip har troet det bedste om andre og om udviklingen og har
vist andre tillid — af hvilken grund så meget er lykkedes for ham i hans
arbejde. Og af hvilken grund han i dag overalt i Grønland mødes med tillid.
Landshøvdingen skal nu forlade Grønland på et tidspunkt, hvor noget nyt
i alt det nye har meldt sig. Vi tænker på den forestående kulegravning og
ny-analyse af problemer og behov, der vil finde sted på forslag fra Grønland,
fra landsrådet.
Man ser i Grønland frem til målsætningsudvalgets arbejde med stor in-
teresse og betydelig forventning. Og man føler sig overbevist om, at lands-
høvdingen med sine 10 års erfaringer fra posten som administrationens chef
i Grønland og landsrådets formand vil kunne tilføre udvalget noget absolut
afgørende. Landshøvdingens medarbejderskab i udvalget vil betyde, at han,
skønt afrejst fra Grønland, ikke vil have sagt Grønland farvel. Hvilket op-
fattes som noget opmuntrende og betryggende.
landshøvdinge
Københavnimit nalunaerutigineKarpoK landshøvdinge septemberip 1-iånit
Lolland Falsterime stiftamtmanditut åma Maribo amtime amtmanditut ator-
finigtitaussoK.
tåssa Kalåtdl'it-nunåne landshøvdingiorKårtoK KimagutugssångorpoK, ukiut
Kulit måne sulerérsimavdlune.
sordlo Eske Brun sorssungnerup nalåne Kalåtdlit-nunånut tamarmut suniu-
teKardluarsimassoK, taimatutaoK landshøvdinge isimavoK Kalåtdlit-nunape
nutåmik ånrigssussinerup ukiuine Kuline sujugdlerne. Kalåtdlit-nunåne kikut
tamarmik, Danmarkimile ikigpatdlåt, nalungilåt landshøvdinge sulingårtar-
nermigut ajornartorsiutinut sugaluartunutdlunit perKusersuitsumik ilumortu-
uiigdlo pissuseKarfigingningnermigut, takordluisinåussutsimigut sungiussisi-
Råussutsimigutdlo, naligssaKångiussartumik Kalåtdlit-nunånut inuisalo suju-
rnukameråne suliaminut, tuniutdluinarsimassoK, ukiune måkunane ajornaku-
soKalutigdlo sujunigssamut isumavdluarnartoKaKissune.
tamåna kalåtdlit påsivdluarsimavåt, landshøvdingivdlo suleKatigivdluarne-
russaisa tamånåtaoK nalungilåt. landshøvdingiuna nangmineK nuimaniartu-
ngitsoK peratårniarnermik ornigissaKångitsoK, taimaingmatdlo sianigissaria-
KarpoK månåkut ukiamutdlunit tunuarnigssåne, suliå pivdlugo angnertuvat-
dlånik OKauseKarnigssaK.
taiméikaluartordle landshøvdingip suliamik KanoK itumik takutitsisimanera
pivdlugo, kalåtdlit danskitdlume ikingeKissut Kalåtdlit-nunånitut OKausig-
ssarsiungitsorungnångitdlat, angutip suliånut namagsineKarsimassumut, ku-
janiarnermik erssersitsissunik.
taimaingmat landshøvdinge Kalåtdlit-nunåne Kujaniardlune erKaimaneKar-
tugssauvoK, angutitut ulapårtuåinarsimassutut — taiméikaluartordle pivfig-
ssaKartuåinarsimassutut.
tåuna suliagssaminut tuniusimavdluarsimavoK, tupingnåinartumik eKiasuit-
dlune, taimatutdlo maligagssausimavdlune Kalåtdlit-nunåne sujumukarnerme
ukiune, suliagssamut tuniusimavdluarnerup eidasuissutsivdlo pingåruteKar-
nerpauvfine.
tåuna kalåtdlit sivnissuåtut kivfatutdlo misigisimavoK, ilåne issertuårane
såkortunik OKauseKarnigssaK pissariaKartarsimavdlugo, tamatigutdlo pissug-
ssauvfingmisut pmgitsorniartarsimavdlugo, ajungigencusårneK Kujanarniar-
nerdlo, tungaveKarpiångitsumik nuånarineKalernermut avKUtaussartOK.
tåuna isumamik erKarsåumigdlunit agsorujugssuaK tiguartisimasinaussara-
luarpoK — taiméikaluartordle isumaminut akerdliussut oKauserissat, nålåu-
savdlugit tamatigut kajumlssuseKartardlune, isumaminutdlo akerdliussut pi-
ngåruteKartut påsigångamigit malåinartardlune.
tåuna ilungersuanartorsioraluarnerme Kimanartunik tunugdliutitsissångilaK
nåmagigtarssuseKarsinausimavdlunilo, ajornartorsiutit pakatsissutigssatdlo
anigortarsinausimavdlugit, sulerusussuseKarnine nukigdlårtinago.
tåuna avdlanik asigssuiniångisåinarpoK ineriartornermutdlo tungatitdlugo
avdlanik tatigingningnermik erssersitsissarsimavdlune, taimaingmatdlune su-
liamine taima agtigissumik namagsissaKartarsimassoK, uvdlumikutdlo Kalåt-
dlit-nunane tamarme tatigineKardlune. . , „„
(Kup. 28-me nangisaon)
Eksempel, - men ikke til efterfølgelse
I dette numer af A/G bringes et indlæg fra Otto Hendriksen, Holsteinsborg:
„Grønlænderne er nødt til at fedte for danskerne". Dette indlæg burde ikke
have været bragt, men burde have været returneret!
Når vi alligevel ofrer det spalteplads, er det for over for læserne at give et
eksempel, der ikke er til efterfølgelse.
Vi tager afstand fra Otto Hendriksens ordvalg og skrivemåde!
Vi finder, at han ved sin indlægsform håner den ytringsfrihed, som han
misbruger samtidig med, at han priser den!
Vi gør opmærksom på, at det ikke er på grund af de anskuelser, som Otto
Hendriksen gør sig til talsmand for, at vi tager afstand fra indlægget. Enhver
har i et frit land lov til at have sine meninger, selv de mest hasarderede, og
redaktionen har altid følt det som sin kæreste pligt at give plads for alle
meningsafskygninger og har været rede til altid at slå et slag for at skaffe
også meningsmæssige modstandere en talerstol.
Men Otto Hendriksen vælger en så krænkende og uværdig form, at største-
parten af bladets læsere givetvis vil vende sig imod den.
Den 8. april sidste år skrev Otto Hendriksen i „Ekstrabladet" i København
en artikel om „Grønlands sønners kår" med undertitlen „Har de ikke samme
ret som danskerne i deres eget land". Artiklen blev gengivet, og dens ind-
hold for størsteparten gendrevet i A/G den 6. maj 1959. Også fra lokal grøn-
landsk side i Holsteinsborg vendte man sig imod Otto Hendriksens oplysnin-
ger til det københavnske blad.
Selv om sporene således skræmmer m. h. t. Otto Hendriksens argumentation
og dens lødighed, bør rette vedkommende dog nok, når indlægget nu forelig-
ger trykt, foranledige i hvert tilfælde et par enkelte af indsenderens oplys-
ninger nærmere undersøgt:
Hvilken dansker har tiltalt indsenderen som anført i indlægget, og hvornår
skete det?
Hvad er det, grønlandsministeren vil „blive ked af“ at høre med hensyn til
„behandlingen" af Otto Hendriksen?
Fremtidig vil indlæg af den udformning, som Otto Hendriksen har givet sit,
ikke blive optaget i A/G, da redaktionen mener at gøre sine grønlandske læ-
sere en bjørnetjeneste ved at præsentere sådanne skriverier for en større of-
fentlighed blandt andet i Danmark.
maligagssamngitsoK
normorume uvane ilånguneKarpoK Otto Hendriksenip sisimiormiup agdlagå:
„KujanarniångitsorfiungilaK". agdlagaK tåuna ilånguneKartariaKarsimångika-
luarpoK utertitariaKarsimagaluardlunile!
ilångusimagavtigule pissutauvoK atuartut takuniåsangmåssuk agdlagaK tåu-
na KanoK ma'ligagssarKingitsigissoK.
Otto Hendriksenip oKautsit atugai agdlariausialo akerdlilerpavut.
isumaKarpugut taima agdlagaKamermigut naKisimaneKångitsumik OKarsi-
nautitauvdlunilo agdlagsinautitauneK asigssordlugulo atornerdlugkå, måssa
taimailiorsinautitauneK nangmineK unersiutigigaluardlugo.
ersserKigsamiarparput isumat Otto Hendriksenip sarKumiussai pissutigingi-
kaluardlugit agdlagå akerdlerigigput. kinalunit nuname naKisimaneKéngitsu-
mik pisinautitauvfingme isumaminik sarKumiussisinauvoK, mianerssuaitdli-
ornerpånik agdlåt, årKigssuissoKarfiuvdlo pissugssauvfingmisut erdlingnar-
nerpåtut misigisimavå agdlautigissat sussutdlunit inigssaKartmiåsavdlugit,
isumaKatigmgisatdlo agdlagait tamatigut ilånguniartarsimavdlugit.
Otto Hendriksenivdle agdlagå ima ajuatdlangnartigalunilo tugdlutingitsi-
gaoK atuartut amerdlanersséinit akerdlerineKåsagunardlune.
sujorna aprilip 8-ane Otto Hendriksenip Københavnime avisime „Ekstrabla-
det“me agdlagaKarpoK KuleKutsigkamik: „kalåtdlit atugait", KuleKutå atågut
navsuiautitaKardlune: „nunamingne kalåtdlit Kavdlunåtut pisinautitåungit-
dlat“. agdlautigissaK tåuna tamékingajagdlugo issuameKarpoK A/G-me nor-
morume 6. maj 1959 sarKumersume. åmåtaoK kalåtdlit sisimiormiut tungånit
taimane akerdlilerneKarpoK Otto Hendriksenip Københavnime avisimut tai-
matut agdlagaKarsimanera.
taiméikaluartordle ilångussaK måna naKineKarmat, KularnångilaK agdlag-
tup OKautigissaisa ilait mardluk tåukununga tungatmeKartunit misigssuivfi-
gineKartariaKartut: KavdlunåK kinauna agdlautigissame taineKartutut Otto
Hendriksenimik agpisalusisimassoK, Kangalo tamåna pisimava? Otto Hendrik-
senimuna KanoK pineKamera ministerip tusartuguniuk ajuatdlautigisagalua-
rå?
ilångussat Otto Hendriksenip agdlagåtut oKausertagdlit tamatuma kingorna
A/G-me ilånguneKåsångitdlat, årKigssuissoKarfik isumaKarmat agdlagkat tai-
måitut Danmarkime siaruåunigssåt atuartunik ikiuiniaraluardlune ajortortit-
sinerinaussoK.
13