Atuagagdliutit - 20.05.1960, Qupperneq 10

SPIS DEN RIGTIGE MAD 1
Man kan godt
dø af »sult«,
selv om man er
mæt hver dag
Det er i særdeleshed galt med kostens sammensætning i de grøn-
landske byer. Man skal spise rigelige mængder af kød, fisk, groft
brød, grøntsager, frugt og drikke mælk
Af husholdningskonsulent Gerda Dybdal
Et stærkt underernæret barn, som i dette tilfælde bliver hjulpet,
méraK perdlimorsimaKissoK ikiornenarpoK.
Sundhedstilstanden er i de sidste 40-
50 år blevet meget bedre i mange dele
af verden. Det skyldes for en stor del,
at lægevidenskaben har fået meget
bedre arbejdsbetingelser og bedre
hjælpemidler til at behandle forskel-
lige sygdomme, f. eks. antibiotika mod
visse infektionssygdomme og DDT til
udryddelse af lus, insekter og andet
utøj, der i mange tilfælde kan virke
som smitteoverførere af sygdomme fra
et menneske til et andet.
Den menneskelige sundhed er dog
afhængig af mange faktorer. Det er
vigtigt, at man bor godt i en bolig, der
er fri for fugt og med rigelig adgang
til lys og luft.
Man må være klædt sådan, at man
kan modstå de klimatiske forhold, man
lever under.
Men først og sidst er det vigtigt, at
man får noget at spise, sålede^ at man
bliver mæt og legemet får tilført, hvad
det har brug for til at sikre en normal
udvikling og trivsel. Alle er vist klare
over, at det kan være forbundet med
fare at spise fødevarer, der er fordær-
vet, fordi de er blevet inficeret med
bakterier. Man kan blive syg, fordi
man spiser kød, der indeholder triki-
ner — noget der jævnligt sker i Grøn-
land. Men man kan også blive syg, hvis
man får for lidt at spise, eller hvis det
man spiser er af en sådan sammensæt-
ning, at legemet kommer til at mangle
nogle af de ting, der er nødvendige.
TO TREDIEDELE AF ALLE
MENNESKER SULTER
Mad nok! Er der nogen af os, der får
for lidt at spise?
Ja, ganske vist er der i dag ingen,
der dør af sult her i Grønland, men i
andre dele af verden dør hvert år tu-
sinder af mennesker, fordi der ikke er
mad nok til alle. Så langt tilbage i ti-
den, som der har været mennesker på
jorden, har der været for lidt mad til,
at alle kunne blive mætte.
Man regner med, at 2/3 af jordens
befolkning hver dag må gå sultne
i seng. I New Guinea dør 8 af 10
børn inden de når pubertetsalderen
på grund af sult eller sygdomme,
som sulten medfører. Gennemsnits-
levealderen i Indien er ca. 26 år, til
sammenligning kan nævnes, at den
i Danmark er ca. 70 år.
Ernæringsproblemet er dog ikke kun
et spørgsmål om at få tilstrækkeligt at
spise, f. eks. kan man sagtens blive
mæt ved at spise 700 gram sukker om
dagen. Jeg vil dog ikke råde nogen til
at forsøge dette eksperiment, for det
slipper man ikke godt fra. Sagen er
den, at maden skal indeholde en lang
række meget specielle stoffer, for at
man kan bevare sundheden. Dersom
maden mangler et eller flere af disse
stoffer, vil der opstå sygdomme af al-
vorlig karakter, som i visse tilfælde
kan medføre døden.
Sukker er et industriprodukt, der er
renset i så høj grad, at ethvert stof,
ud over det stof, der virker mættende,
er fjernet.
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
tyanmaAki Ældbte -og rrmt moderne mdMelfwna/
Daninarkime peKutaerniarfit pisoKauuerssaralugulo moderniunerssåt
ÅSBJØRN-MØBLERVs
SKINDERGADE 28-32 . KØBENHAVN K.
De kan smage
kvaliteten
Fragancia - den store,.
håndrullede cigar af
de fineste oversøiske
tobakker. Comtesse -
den populære, lette
cigar med den lange
rygetid og fyldige
smag
DET ER LIGESOM EN MOTOR
Lad os sammenligne den menneske-
lige organisme og dens funktioner med
en motor, der vist er velkendt af alle.
En motor skal have tilført brændstof
af en eller anden art for at kunne ar-
bejde, mennesket skal også have en
slags brændstof for at kunne opret-
holde den normale legemstemperatur
og for at få energi til bevægelse og ar-
bejde. Som brændsel for mennesket er
sukkeret i og for sig et udmærket fø-
demiddel, der har en stor mættende
evne i forhold til dets vægt og pris.
Men for at motoren kan arbejde til-
fredsstillende, da må den smøres. Bli-
ver den ikke det, vil den snart bryde
ubehjælpeligt sammen.
Mennesket er også nødt til at ha-
ve visse smøremidler for at klare
sig, og da slår sukkeret ikke læn-
gere til. Det, der for mennesket og
andre levende væsener virker som
smøremiddel, kaldes vitaminer og
mineralsalte.
Vitaminer og mineralsalte findes i
forskellige mængder i vore naturlige
fødevarer, det vil sige fødevarer, som
ikke har været udsat for en industriel
behandling, hvor disse stoffer meget
let bliver fjernet eller ødelagt.
MAN SKAL BRUGE RESERVEDELE
I endnu et tilfælde kan mennesket
sammenlignes med en motor: Det
hænder, at en eller anden del af moto-
ren bliver slidt, således at hele meka-
nismen går i stå, og man er da nødt til
at have en ny reservedel i stedet. Men-
nesket er også hver dag udsat for et
slid på de enkelte dele af organismen,
og materialet til de reservedele, vi har
brug for, må nødvendigvis findes i ma-
den. Dette materiale udgøres af mine-
ralsalte, vitaminer og nogle stoffer, der
kaldes æggehvidestoffer.
Spørgsmålet om at skaffe sig en
rigtig ernæring er det samme som
spørgsmålet om at skaffe sig de her
omtalte stoffer i tilstrækkelig
mængde til at sikre et godt hel-
bred. Hvorledes dette gøres kan
meget kort siges på denne måde:
Ganske simpelt ved at vælge en
kost, hvori der indgår rigelige
mængder af kød, fisk, groft brød,
grøntsager og frugt.
MADEN FRA BUTIKKEN
IKKE ALTID BEDST
Undersøgelser af kostforholdene i
mange lande har vist, at der meget of-
te tilføres for lidt af nogle af de nød-
vendige næringsstoffer: æggehvide-
stoffer, mineralsalte og vitaminer. Her
i Grønland har der også været fore-
taget en del kostundersøgelser. Det vi-
ste sig da, at kosten oftest var bedre
og indeholdt flere af de nødvendige
næringsstoffer hos familierne på ud-
stederne end kosten hos de familier,
(Fortsættes side 20).
10