Atuagagdliutit - 20.05.1960, Side 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge, tandlæge Frida Nielsen. NarssaK: Ka-
teket John Petrussen. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastian-
sen, overkatekot Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukker-
toppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Bu-
tiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Bent Risager. Jakobshavn. Telbet. Dalsgaard,
Marius Sivertsen. Christianshdb: Jørgen Petersen. Claushavn: Ud sted s bestyrer Fritz
Fencker. UmanaK: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edv. Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen. Angmagssalik: Maskin-
mester Underbjerg. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strømfjord: Knud Fischer.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartaganarneK uk. Kolfitdlit-nunane 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmankime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Lossalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nfingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Tragediens lære
■J D navne er føjet til listen over dem, der mistede livet i grønlandstrafiken.
En morgen, da de var på vej hjem til foråret, gik de bort, og vi, der blev
tilbage, fik et nyt memento fra det farvand, hvis navn efterhånden må opfat-
tes ildevarslende tvetydigt.
Motorskibet „Hanne S“ var utvivlsomt et godt skib, men det var ikke godt
nok. Det kunne ikke modstå de voldsomme naturkræfter, der så ofte udfolder
sig syd for Kap Farvel. Det blev knust så hurtigt, at ingen redning var mulig
for skibets besætning og de tre passagerer, der var gået om bord i det i tillid
til, at det ville bringe dem sikkert hjem.
Mens den langvarige og grundige eftersøgning stod på, og man gennem Grøn-
lands kommandos ordknappe meddelelser fik fornemmelsen af, hvad der var
sket med skibet og de atten om bord, meldte sig midt i sorgen og medfølelsen
Påny spørgsmålet om grønlandssejladsens forsvarlighed. For sådan er vi men-
nesker jo, at vi, når følelserne spiller ind, ofte tænker irrationelt. Vi vil være
tilbøjelige til i en sådan stund at overse spørgsmålet om grønlandssejladsens
nødvendighed, og vi glemmer, at titusinder i årenes løb af skibe er bragt vel-
beholdne til og fra Grønland.
Men det forhindrer ikke, at vi søger at placere et ansvar — ikke at forveksle
med en skyld — for den sidste tragiske begivenhed i det dødsensfarlige Kap
Farvel-område. „Hanne S“ var ganske vist godkendt af skibstilsynet, og det
havde været chartret til grønlandssejlads siden 1952, men det var et spinkelt
skib, og fra søfolks side har der tidligere været advaret mod, at man lod skibe
af den type sejle på Grønland. Handelsministeren har nu nedsat et udvalg, der
skal undersøge forholdene omkring grønlandsskibene og Stabens skibstilsyn.
Det vides f. eks., at et skib som „Disko“ sejler på en årgammel dispensation
med hensyn til mandskabslukafer, som findes forskibs, skønt dette er forbudt,
°g en anden ting, man nok også burde se på, er grønlandsskibenes luger. De er
af træ, og det har muligvis været skæbnessvangert for „Hanne S“. De eneste
skibe til arktisk sejlads, der har stålluger, er J. Lauritzens.
De krav, der må stilles til grønlandsskibene, må være langt mere vidtgående
end dem, man stiller til skibe i fredfyldte danske farvande. Fra sine egne kap-
tajner, ikke mindst skibsfører Møller på „Umanak“ ved Handelen, at grøn-
landssejladsen på alle årstider er overordentlig farlig. Man kan ikke, når der
er tale om grønlandssejlads, blot sætte en bestemt skæringsdato for de to be-
greber vintersejlads og sommersejlads, således som man har gjort det i år.
Sejlads i april måned er også vintersejlads her, og det kan måske også være
tilfældet i maj eller juni. Hvis Handelen vil spørge sin ældste og mest erfarne
grønlandskaptajn, vil den få dette svar. Konsekvensen må da blive, at man
°gså i den såkaldte sommerperiode stiller grønlandsrejsende frit med hensyn
til, om de vil sejle eller flyve til og fra Grønland. Som det er nu, er de ikke
frit stillede. Et vist kontingent grønlandsrejsende er stadig henvist til skibene
som eneste rejsemulighed.
I den forbindelse kunne det være interessant at få opklaret, om Statens
Skibstilsyn har særskilte regler for godkendelse af skibe til grønlandssejlads,
olier man går frem efter de almindelige regler. Noget tyder på, at man gør det,
°g det er rivende galt. Det er ligeså forkert som den kendsgerning, at Statens
Luftfartstilsyn faktisk intet har at skulle have sagt med hensyn til trafik-
flyvningen på Grønlands vestkyst. Det er en fejltagelse at tro, at Luftfarts-
Llsynet skal godkende noget her. Det skal det ikke. Det canadiske Luftfarts-
filsyn skal godkende de maskiner, der er chartret til Grønland, og vi må så
forlade os på, at canadierne har tilstrækkelig strenge bestemmelser.
Noget ganske andet er, at Den kongelige grønlandske Handel har været
så fornuftig at foretage en meget grundig undersøgelse, før trafikflyvningen
iværksættes for alvor. Et udvalg af sagkyndige fra Statens Luftfartstilsyn
under ledelse af vicedirektør Magnus Jensen fra Handelen har i de sidste uger
ustandselig været på vingerne for at få fastslået, at de fremtids-flyveplaner,
man har', ikke er for højtflyvende. Det siger sig selv, at reglerne for Grønland
bør være strengere end de fleste andre steder, men det bør understreges, at
særskilte regler udover de internationale ikke er lovfæstet for Grønland. Man
må nøjes med at forlade sig på, at Handelen indfører sådanne strenge flyve-
bestemmelser i betragtning af, at det er på dens ansvar, der flyves. Derimod
vil det være forkert at give Handelen noget ansvar for ulykken ved Kap Far-
vel. Ansvaret må alene påhvile Statens Skibstilsyn, der ikke har fundet det
nødvendigt at kræve særlige forholdsregler for S-skibstypen. Dette for-
hindrer dog ikke Handelen i at chartre særligt udrustede skibe til den farlige
grønlandssejlads, og det bør udelukkende være sådanne skibe, man anvender.
. Alene rederiet Lauritsens regnskab taler sit tydelige sprog om, hvor meget
ishavsskibene med deres panserplader udsættes for. Sidste år kostede det
rederiet 3,5 mili. kr. at rette de buler ud, som skibene havde fået i isfyldte far-
vande. Det må have været ret anselige buler fremkaldt af enorme natur-
kræfter. Dem skal grønlandsskibene kunne modstå, og sådanne skibe må Han-
delen chartre til grønlandssejladsen, også selv om de måske er de dyreste.
Det kan også blive for dyrt at være fattig.
ajunarnerup kingornagut
Kalåtdlit-nunåne angatdlånerme ajunårtut arKe 18-nik ilåput. inuit tåuko
nunamingne upernårsioriartordlutik angalanermingne uvdlåt ilåne toKu-
put uvagutdlo kingulerutugut erKaisineKarKigpugut imap ajunårfiussup ånilå-
nganartutut issigineKariartuinartup KanoK navianartigissusianik.
umiarssuaK „Hanne S“ Kularnångitsumik umiarssuauvoK KajangnaitsoK;
Kajangnåinerale nåmagsimångilaK. Nunap-isuata erKåne pingortitap pissau-
nerssua takutituåinartoK akiomeK saperpå. ima tåssångåinartigissumik ase-
rorneKarsimavoK umiarssup inugtai ilaussuilo pingasut omitamingnut aput-
dluarnigssamingnik KularuteKaratik ikisimassut ånariarfigssaKarsimanatik.
sivisumik perKigsåKissumigdlo ujardlemeK ingerdlåneKartitdlugo Kalåt-
dlit-nunånilo såkutut pissontaKarfianit angnertungikaluaKissunik nalunaeru-
tisissartitdluta påsiartuinarparput umiarssuaK inuitdlo 18 umiarssuarmitut
KanoK pisimassut. aliasungnivta misigingneRatigingningnivtalo nalåne ki-
ngumut aperRutigssaKølerpugut umiarssuarnik Kalåtdlit-nunåliartameK dni-
långanartOKarpatdlånginersoK. inuime uvagut imåipugut misigissutsivut nå-
lagkeruminaitdlissarput erKarsartamerputdlo igdluinåsiulertardlune. taima
pissoKarnerane piugorKajåssarparput umiarssuit Kalåtdlit-nunåliartartut
pingitsorneKarsinåunginerat, puigortardlugulo ukiut ingerd laner in e inugparu-
jugssuit akornusemeKaratik Kalåtdlit-nunånut Kalåtdlit-nunånitdlo umiar-
ssuamik angatdlåneRarsimassut.
Nunavdle isuata erKåne navianaKissume pisimassup alianaKissup kingug-
dliup kimit akissugssauvfigineKamera — kia pissuneranik OKånginavta pår-
dlåuneKarniaKinane — aulajangerniångitsorumångilarput. „Hanne S“ umiar-
ssuamik nåkutigdlivfeKarfingmit atorsinaussutut akuerssissutigineKarsima-
galuarpoK Kalåtdlit-nunåliartautausimavdlunilo 1952-imit, umiarssuauvordlo
KajangnørtoK, umiartortutdlo Kangale umiarssuit taimåitut Kalåtdliit-nunåli-
artautaunigssåt mianerssorKussutigisimavåt. niuvemermut tungassutigut mi-
nisterip udvalge pilersrsimavå misigssuissugssaK umiarssuarnik Kalåtdlit-nu-
nåliartautinik nålagauvfiuvdlo umiarssuarnik nåkutigdliveKarfiata KanoK au-
lajangissarsimaneranik. sordlo ilisimaneKarpoK „Disko“ ukiune ardlalingne
angalatmeKartOK inugtaisa umiarssup sujuane ineKartitaunerat pivdlugo ing-
mikut akuerineKarsimavdlune — nauk inugtaisa umiarssup sujuane ineKar-
nigsisåt inerterKutaugaluartoK. avdlalo åma umiarssuit Kalåtdlit-nunåliartau-
tit misigssomeK'amigssane erRaimassagssaugunartoK tåssa lastisa matue. tåu-
ko Kissuput, Kularnångitsumigdlo „Hanne S“-imut ajutorutauvdlutik. umiar-
ssuit sikuiuitsunut ingerdlassartut laste sisangnik matoKartutuaussut tlåssa
umfanstsuautigdlit J. Lauritzenikut umiarssuait.
umiarssuit Kalåtdlit-nunåliartartut Danmarkip imartaine angalassartunit
angnertunerujugssuarmik piumavfigineKartariaKarput. handelip umiarssuar-
me nålagainit — mingnerungitsumik umiarssup nålagånit Møllerimit, „tJmå-
na“mit, tusartarpå Kalåtdlit-nunåta imartå ukiup KanoK ilineranilunit umi-
artorfigisavdlugo navianartorujugssussoK. Kalåtdlit-nunåta umiartorfiginera-
ne aussaunerane ukiuneranilo umiartortarneK uvdlormik aulajangersimassu-
mik ingmikortineK ajornaKaut — sofdlo ukioic måna taimailiortoKarsimassoK.
aprilime umiartorneK åma måne ukiunerane umiartomeruvOK imaKalo åma
måjime junimilo umiartorneK taima taineKarsinauvdlune. handelip umiarssu-
arme nålagaisa utomaunerssåt misiligtagaKamerssåtdlo aperiumaguniuk tai-
ma akissutisissugssauvoK. tamatuma kingunerissariaKarpå aussauneranik tai-
neKartartumisaoK Kalåtdlit-nunåliartut Kalåtdlit-nunånitdlunit avalagtug-
ssat nangmingnérdlutik aulajangersinåusavdlugo umiarssuarumanerdlutik
tingmissartorumanerdlutigdlunit. mana pissutsit atomeKartitdlugit nangmi-
neK aulajangisinaussoKångilaK. Kalåtdlit-nunånitdlunit avalagtugssat umiar-
ssuit kisisa atordlugit angalasinautitåuput.
tamatumunga tungatitdlugo påserusungnarpoK nålagauvfiup umiarssuit a-
torsinaunerinik akuerssissartut Kalåtdlit-nunåliartugssianut umiarssuarnut
ingmikut piumassaKartarnersut maligtarissagssatdlunit nalinginaussut atorti-
neKarnersut. taimåinguatsrarpoK; tamånalo erKungitdluinarpoK. taimatutdle
ajortigaoK nålagauvfiup tingmissartortarnermut tungassunik akuerssissartue
Kalåtdlit-nunåta kitåne tingmissartortarnermut oKariarsinautitåungingmata.
tingmissartortarnermut tungassutigut akuerssissartut oKausigssaKarsorigåine
kukimeruvoK; taimåingingmåme. canadamiut tingmissartortarnermut tunga-
ssutigut akuerssissartuisa tingmissartut Kalåtdlit-nunåne atugagssatut åtar-
torneKartut akuerissagssarait, uvagutdlo neriutiginartariaKarparput canada-
miut nåmagtumik sukangnersunik aulajangersagaKarsimåsassut.
avdlauvdluinaipordle handele silatusårdlune angnertoKissumik misigssuer-
Kårdlune tingmissartortarneK aitsåt iluamik autdlarnemiarmago. nålagauv-
fiup tingmissartortarnermut tungassutigut nåkutigdlivfingmérsut ingmikut
påsisimassagdlit ardlagdlit vicedirektør Magnus Jensen handelimérsoK suju-
lerssortigalugo sapåtit akunere kingugdleme unisanatik tingmissartorput
tingmissartortarnigssame pilerssårutit ingassagtajårivdlune årKigssuneKar-
simånginersut påsiniardlugit. tupingnångilaK Kalåtdlit-nunåne tingmissartor-
tamerme maligtarissagssat amerdlanerpånit sukanganerussariaKartut, ersser-
KigsartariøKarpordle maligtarissagssat inuiaKatigit tamalåt atugåinit avdlau-
ssunik Kalåtdlit-nunånut atugagsséngortitaKéngingmat. neriutigissariaKåsaoK
handelip tingmissartortamerme sukangasunik maligtar'issagssaKartitsisassoK,
tåssame tingmissartornerme handele akissugssaungmat. akerdlianigdle kuku-
nerusøOK handele Nunap isuata erKåne ajunårnermut akissugssaussutut issi-
gisavdlugo. akissugsséussuseK nålagauvfiup umiarssuarnik nåkutigdlivfeKar-
fiata kisime pigissariaKarpå, pissutigalugo Kalåtdlit-nunåliartautit ingmikut
itumik piumassaKarfigisimångingmagit. tamatumale akornusigagssaringilå
handelip umiarssuarnik ingmikut itunik atortulersugkanik åtartortamigsså,
umiarssuitdlo taimåituinait atortariaKarput. umiarssuautigdlit Lauritzenikut
nautsorssutaisigut takuneKarsinauvoK umiarssuit sikuiuitsunut ingerdlassar-
tut amé KajangnaitdlisagaoKissut KanoK avdlångortiterneKartigissarsimassut.
umiarssuautigdlit ukiune kingugdleme umiarssuarmik sikorssuarsiortameri-
ne singartitersimassut nardlortitemeKamerine 3,5 mili. kr. akigssaiautigisima-
vait. taimaingmat sikut singartitigait imåinausimångeKaut. taima pissoKartar-
nera umiarssuit Kalåtdlit-nunåliartautit akornUserneKarpatdlåratik anigor-
niagagssarait, umiarssuitdlo sikorssuarsiornerme atordluarsinaussut handelip
Kalåtdlit-nunåne angalatitagssamisut åtartortariaKarpai, nauk imaKa åtar-
tomere akisunerpåuisagaluartut.
pitsuvatdlåmeK-una åma akisuvatdlårsinaussoK.
13