Atuagagdliutit - 20.05.1960, Page 15

Til hendes Majestæt dronning Ingrids 50 års-dag i år blev et maleri af dron-
ningen afsløret i Dronning Ingrids Sanatorium, Godthåb. Landshøvding P. H.
Lundsteen foretog afsløringen og motiverede et nifoldigt hurra for dronning
Ingrid. Maleriet er malet af kunstmaler Asger Emerson Bremer og er skænket
sanatoriet af Ministeriet for Grønland. atarKinartorssup kungip nuliata Ingridip
nkioK måna 50-inik ukioKalernerane åssinge KalipagaK Nungme Dronning Ing-,
ridip Sanatoriåne ulérneKarpoK. landshøvding P. H. Lundsteen ulérsivon kungip
nulialo Ingrid Kulingiluariardlugo hurrårutigititdlugo. KalipagaK erKumitsulior-,
tumit Asger Emerson Bremerimit KdlipagauvoK Kalåtdlit-nunåta ministeriauar-.
fianitdlo sanatoriamut tunissutauvdlune.
Problemerne må fortsat søges
løst i samarbejde (Fortsat fra forsiden). _
man søgt gennemført under den bedst
mulige balance, sådan bør det være,
men det kan være svært at holde trit.
Flere og flere grønlændere i ledende
stillinger
— Tænker De her på det så ofte
omtalte forhold mellem den tekniske
°S den kulturelle udvikling?
— Ikke udelukkende, men sandt er
dot, det kender vi fra alle andre egne
af verden, at det-på mange måder er
lettere at gennemføre en teknisk ud-
vikling. Det kulturelle kræver længere
tid, hvortil jo også kommer, at det kul-
turelle arbejde i Grønland i så vid ud-
strækning som muligt bør formidles af
grønlænderne selv, for derved at und-
gå den direkte påvirkning herfra. Vi
må fortsat være varsomme med at tro,
at alt dansk uden videre kan og bør
indføres i Grønland. Grønlænderne må
selv bestemme, hvad de kan bruge af
vor kultur.
— Et iøjnefaldende og påtrængende
Problem er ligestillingen mellem de to
befolkningsgrupper!
— Unægtelig! Dansk politik i Grøn-
land går dog ud på at få så mange
grønlændere som muligt dygtiggjort og
uddannet til selv at beklæde stillin-
gerne i Grønland, også på de ledende
Poster.
Der findes da heldigvis mange
eksempler, der viser, at flere og fle-
re grønlændere er kommet i sådan-,
ne ledende stillinger, og det er rart
at se, hvordan der år for år, takket
være det grønlandske skolevæsen,
kommer et støt stigende antal vel-
kvalificerede unge grønlændere
hjem på uddannelse.
— Når man taler om ligestilling,
tænker vist de fleste først og fremmest
på lige løn?
— Lønproblemerne hører til de aller
vanskeligste. Man må håbe, at Grøn-
landsudvalget af 1960 kan finde frem
til en løsning.
Mange rejser i Grønland
— Hvor godt kender De Grønland?
— Jeg kom i ministeriet i 1950, og
siden har jeg udelukkende arbejdet
med grønlandske anliggender. Jeg har
desuden i årenes løb foretaget mange
rejser i Grønland, men det kan ikke
nægtes, at det at sidde herhjemme ved
skrivebordet er noget andet end at
være bosat i Grønland. Der vil jeg få
problemerne på nærmeste hold og en
helt anden kontakt med folk, end man
kan få på rejser hernedefra, og det
vil naturligvis betyde noget helt andet.
Dette erfarede jeg under mit ophold i
1959, da jeg i nogle måneder vikariere-
de for landshøvding Lundsteen. Blot
på denne korte tid syntes jeg, at jeg
kom den grønlandske hverdag noget
nærmere ind på livet. Jeg vil gerne
sige, at min kone og jeg var meget
glade for disse måneder. Vi lærte man-
ge mennesker at kende, som vi kom til
at sætte stor pris på.
Alle gode kræfter må samvirke
— Vil De som landshøvding Lund-
Patienter og funktionærer var samlet i sanatoriets festsal, og her lytter en del
af patienterne til een af talerne — nåparsimassut sulissuilo sanatoriap nagdliu-
torsiortarfiane katerssuput, uvanilo takunenarsinauvoK nåparsimassut ilait ona-,
lugiartut ilanut nålaortut.
Overlæge Krebs Lange talte om sanatoriets tilblivelse og fremhævede, hvor-,
meget dronning Ingrid har betydet og stadig betyder for bekæmpelsen af tu-
berkulosen i Grønland. Her rettede formanden for patientforeningen, Jakob
Heilmann, en tak til dronning Ingrid for den indsats dronningen havde gjort.
— nakorsaunerup Krebs Langip sanatoriap pilersineKarnera ernartorpå ersser-,
Kigsardlugulo kungip nulia tamatumane Kanon pingåruteKartigisimassoK Kanor-
dlo sule pingåruteKartigissoK sakiagdlutip Kalåtdlit-.nunåne nungusarneKarne-
rane. dssilissame uvane takuneuarsinauvok nåparsimassut peKatigigfiåne suju-
ligtaissussup Jakob Heilmannip kungip nulia Kutsavigigå nåparsimassut nåpar-,
simasimassutdlo sivnerdlugit suliarisimasså pivdlugo.
steen rejse rundt og besøge hver en-
kelt plads langs kysten?
— Meget gerne, og som indledning
vil jeg følge med det nye udvalg, når
det den 12. juni forlader København
for at begynde en rejse langs vest-
kysten. Jeg er ganske klar over, at det
ikke bliver nogen let opgave at efter-
følge landshøvding Lundsteen, men
takket være den gode stab af dygtige
medarbejdere, der findes i Godthåb og
langs kysten, håber jeg på, at vi i godt
samarbejde må kunne løse de forskel-
lige hverdagsproblemer, efterhånden
som de dukker op.
— Et af de bedste eksempler på godt
samarbejde i Grønland i de svundne
år kendes fra landsrådets indsats.
— Det er rigtigt, og en af de op-
gaver, jeg ser frem til med særlig for-
ventning, er da også at få nærmere
kontakt med landsrådets medlemmer
for at kunne fortsætte det gode sam-
arbejde mellem landshøvdingembedet
og rådet.
Opgaverne er så mange og så van-
skelige, at alle gode kræfter må sam-
virke, hvis det hele skal lykkes. I for-
grunden står problemer af erhvervs-
mæssig, økonomisk og uddannelses-
mæssig karakter, og endelig må man
gøre sig klart, at der findes problemer,
som slet ikke kan løses i øjeblikket,
men som først vil kunne finde deres
løsning et stykke ude i fremtiden.
sic.
15