Atuagagdliutit - 20.05.1960, Blaðsíða 26

r
1
TEGNINGER: TORKILD MØLLER
Sodomap piunérussaunera III
Mos. agdl. suj. kap. 19 vers 23—29
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
atåtaunerpånik oKalugtuat—Patriarkernes historie
Sodomas ødelæggelse III
1. Mosebog kap. 19 vers 23—29
— Der er ikke noget at spæne for, Pingo, det
der fuser er jo hare en lille varm sky — det lyder
da meget sjovt.
- - Nå, lier er spøgelserne sorte, vi havde ellers
lige vænnet os til de hvide, lad os høre hvad han
siger til et „goddav“!
— Davs, jeg hedder Futkarl, jeg leger noget så
dejligt omme på den anden side af røgen. Nudi,
der er ikke ild i noget, det er ren røg!
— Pingo, KimåniarfigssåungilaK, pujortoK tåuna
nuiaminlnaK-una, nipålo KuianåinavigpoK!
— takuvat, matuma aliortugai Kernisagaluarmi-
gamik, KaKorsarsinaugaluaruvtigigtoK. tusalålår-
tigo „godda\v“ Kanon tåisanerå!
— Daws, Futkarlimik (tukumarimik) ateuar-
punga, ikane putsup igdluatungåne pinguarniar-
punga. takuvat, ikumassoKångilaK, pujuinaK-una!
Da solen var steget op over landet, oq Lot med sin familie
nærmede sig den lille by, lagde Herren\ Sodoma og Gomorra
øde. Ilan lod svovl og ild regne ned fra himlen, og ilden for-
tærede Jordan-egnens byer, deres beboere og hele landets af-
grøde.
seKinen Kiitdl ar dinar å? Lotip ilagissaisalo igdloKurfinguuK
paldligpdt, NAlagkap Sodoma Comoralo piunéruterérai. ikuat-
dlagsåiimik ingnermigdlo siagdlerpoK, ingneruvdlo igdloKarftt
Jordanip erKdnltut nungnpai, inue inerituilo ilångutdlugit.
Lot og harils familie kunne ikke undgå at bemærke, at der
nu skete noget slemt; men de havde jo fået besked om, at de
ikke måtte se sig tilbage, for mennesker kan jo ikke tåle at se,
hvad guder lager sig for. Men Lots hustru var nysgerrig; hun
vendte sig om og så sig tilbage.
Lotip ilaisalo pdsivdluarpdt pisimassup ndgdljungnarnera.
pcrKuncKarputdie kingumut Kiviåsångitsut, takussagssaK issi-
ginen ajornaKingmat Gåtit suliarissdt. Lotivdle nulia alapcrnåi-
nermit kingumut KiviarpoK.
■— Jeg går lige ind og lukker lidt for røgen, så
kan I bedre se, hvad det er, jeg har. Nå, nu fuser
det igen, det er vandet, der koger, jeg må skynde
mig.
— pulåsaKaunga pujuerusalårniardlugo, tauva
issigissaKardluarncrusinåusause sCmeranik. å, ama
pujoi'KileKaoK, imeK-una nalårton, tuaviorniåsau-
ngalo!
— Så, nu begynder røgen at lette. Jamen, det er
jo en vogn, han har, en der kører på skinner —
ja, så er det altså ikke noget med mad, kære Skæg.
— kisame pujuerutimilerpoK. takuvatdlune auko
Kaniutit atugai, igdlinermikutdluna ilåt ingerdla-
givdlune — tauvame nerissagssårssåteKarnaviångi-
lan, Skæginguån-å J
— Hurra, det er et futtog, et rigtigt gammeldags
et, med masser af røg, det må vi hen og kigge
nærmere på, og måske prøve at køre i!
— hurrå, tåssamiuko Kaniutit, iluamik plsoKar-
palugtut, pujortorssågivdlutigdlo. patdligtoriarti-
gik Kimerdlorniåsavavut, imanalo OKåtårdlugit!
— Hvad mon det er, han laver? Jeg er skrup-
sulten, bare det var mad.
Nåh, med så megen røg har jeg nu ikke rigtig
tiltro til hans evner som kok, Pellel
— sunamiuna suliarinerujå? nerissagssarssu-
niartugssat, taima kågtigalunga!
nåmik, taimak pujupilugtigissoK igassuviusori-
sinåungivigpara, Pclle-a!
— Hør, du Futkarl, hold så op med det fuscri.
Vi ved godt, at et lokomotiv kan sende damp ud,
og at det er sjovt at gøre det, men hold alligevel
en lille pavsel
— Futkarle-å, pujortitsiungnaerniarit. nalungi-
larput Kimugtuitsut ailaliortarmata, nuuneraluar-
patdlunit unigtilårniåkit!
iIPiiJ’ihans. kone og hans to dotre forlod så de lo mæ'iid og
1 ni i J rfeH liile by, der slap fri for ødelæggelsen, fordi
/»//., }av.(ie bedt så mindeligt derom. Men da de nåede derhen,
lavde kot mistet sin hustru.
minut) nulla kooilo mardluk angutit Kimagdlugit igdloKarfi-
månnVlpil\’ tussanilo perdlugssamit aniguivdlutik, Lotip ta-
1 Ktnut,(Jingårmago. Lotivdle mité ånaivå.
4-lå
— Kom med, det er leg, vi kan være mange om.
Man bliver lidt snavset om hænderne, men de kan
da vaskes, livis man synes!
— Kainiaritse, pinguåinauvoK, amerdlasusinau-
vugutdlunit. agssavut ipalårsinaugaluarput, assag-
kumassutdle assagtåsåput!
27