Atuagagdliutit - 05.08.1960, Blaðsíða 4

Fiskerihavnen i Godthåb
påbegyndes i år
(Fortsat fra forsiden)
Marinenæsset eller Kuløen
Da interessen samlede sig om skibs-
havnsbugten, drøftede man meget ind-
gående både lokalt og teknikerne
imellem, om fiskerihavnen burde an-
lægges i den nordre vig ved Kuløen
eller i den søndre vig ved Marinenæs-
set. Den nordre vig har den fordel, at
der kan anlægges en fiskerihavn af
betydelige dimensioner med lange
kajer, store bassiner og gode land-
arealer til industrianlæg. Der må dog
bygges kostbare beskyttende moler,
hvis der skal skaffes tilstrækkelig ro
i havnen til, at bådene kan ligge der
i al slags vejr.
I den søndre vig er pladsforholdene
ikke umiddelbart så gode. Der kan
ikke skabes de samme store gode bas-
siner og landarealer, men — dem er
der heller ikke brug for i første om-
gang. Til gengæld er isforholdene og
læforholdene bedre. Erfaringsmæssigt
ligger der ikke synderligt meget is i
den søndre vig om vinteren, og vigen
er fra naturens side godt beskyttet
mod vind og vejr. Endelig ligger den
søndre vig i umiddelbar nærhed af
den allerede udførte atlantkaj, så fi-
skerihavn og atlantkaj i tidens løb vil
kunne bygges sammen til en helhed.
Fiskeriforeningen og kommunalbe-
styrelsen og KGH i Godthåb har hele
tiden været stemt for en fiskerihavn
i den søndre vig. Teknikerne derimod
har været skeptiske, idet de fandt, at
der ikke var perspektiv nok i projek-
tet. Man kunne, hvis fiskeriet i Godt-
håb udviklede sig til noget stort, me-
get let risikere, at havnen blev for
lille.
200 kuttere é 50 tons
Enden på hele diskussionen er imid-
lertid blevet, at det hverken er i den
nordre vig eller i den søndre vig, men
begge steder, at fiskerihavnen skal
bygges, således at forstå, at man star-
ter i den søndre vig — hvor man kan
begynde mere beskedent, svarende til
de første års behov — for siden, hvis
fiskeriet går bedre og bedre, at ud-
bygge havnen, så man sluttelig også
inddrager den nordre vig, Hele skibs-
havnsbugten vil herved i takt med
behovet være blevet omdannet til een
stor fiskeri- og atlanthavn, hvor der
foruden de oceangående skibe vil væ-
re plads til ca. 200 kuttere d 50 tons.
Ved første udbygning af fiskerihav-
nen tager man sit udgangspunkt i den
kendsgerning, at der foreligger en na-
turhavn som erfaringsmæssigt under
alle vejrforhold frembyder gode ligge-
muligheder for både, der ligger for
anker. Som det fremgår af tegningen,
skal der på spidsen af Marinenæsset
udføres en 70 meter lang fiskerikaj,
der føres ud på 6 meters vanddybde.
Her lander fiskerne deres fangst. Fi-
skerikajen ligger parallelt med den
eksisterende atlantkaj, hvor man ved,
at det er muligt at ligge i al slags
vejr året rundt. Når bådene har af-
leveret deres fangst, sejler de ud og
lægger sig for anker, idet der vil blive
arrangeret rationelle opankrings- og
fortøjningsmuligheder, så der bliver
plads til ialt 50 store kuttere på an-
kerpladsen.
En vej langs fjeldsiden og fabrikker
Der skal sprænges vej frem fra
skibshavnsvejen til fiskerikajen, og
der skal fyldes op til et industriareal,
hvor den nye fabrik skal ligge. Indu-
striarealet og atlantkajen vil forment-
lig blive forbundet med en direkte vej.
På den anden tegning er den fuldt
udbyggede havn vist. Man ser, hvor-
ledes det er tanken at anlægge kajer
aulisartunut umiarssualiviliaic måna
Nungme sananeicalisaoK
(Kup. 1-mit nangitan).
ngitsumik pissariuvatdlångitsumigdlo
sananigssaK måna isumangnaersinau-
lersimavdlugo, KulamångilaK aperiu-
massoKåsavdlune suna pivdlugo ta-
måna Kangale ericarsautigisimångi-
kigput.
umiarssualiviup kangerdlungua sa-
naortorfigssatut erKarsautigineKaler-
mat nunaKarfingmiut teknikeritdlo
sukumissumik OKatdlisigisimavåt a-
vangnå’tungåtigut K’eKertånguåkut i-
malunit kujatå-tungåtigut Pulukip
nuatigut umiarssualiviliortoKasaner-
sok. avangnå’tungåtigut umiarssuali-
viliusagåine sanaortorfigssaicardluar-
POk takisunik talitarfiliortoKarsi-
nauvdlune, angisunigdlo umiatsialior-
toKarsinauvdlune, taimailiusagåinile
orKuartunigsså isumagalugo akisoKi-
ssumik malingnut akingmigarfiliorta-
riaKarpoK.
kujatå’tungåne sanaortorfigssat tai-
matut angnertutingingikaluarput, ta-
maunale umiatsiaUortoicarsmauvoK
angisunik, nunamilo sanaortorfigssat
autdlarKåumut atorfigssaicartmeKå-
ngikatdlardlutik. tamånale sikujuine-
ruvoK orKuarneruvdlunilo, ukiume
sikorpiåsanane silalo KanoK ikaluar-
titdlugo umiarssualivigigdluardlune.
åmale tamåna imarpikortautinut ta-
litarfiorérsup icanigtuampok ukiut, i-
ngerdlaneréne imarpikortautinut u-
miarssualivik aulisartunutdlo umiar-
ssualivik atautsimulersitdlugit sana-
neKarsmauvdlutik.
Nungme aulisartut peKatigigfiat,
kommunalbestyrelse handelilo tama-
tigut akuerssuisimåput Pulukip nua-
gut umiarssualiviliornigssamut. tekni-
keritdle nangåkujugsimåput sanaor-
torfigssaKarpiånginera pissutigalugo.
Nungme aulisa'rneK angnertorujug-
ssuångusagaluarpat umiarssualivik
erninénguaK mikivatdlålersugssaung-
mat.
pujorfulérarssuif 50 tonsigdlit 200
tamatumingale onatdlinerup kingu-
nerå kangerdlungu p kujatå’tungåne
avangnå’tungånilo umiarssualivilior-
nialerneK, kujatå’tungåne autdlarti-
toKåsavdlune, tamåne angnikineru-
ssumik sanaortortoKalersinaungmat,
ukiune sujugdlerne pissariauartitsi-
nermut nåmagtunik, kingorna aulisar-
neic angnertusiartuinåsagaluarpat, u-
miarssualivik agdlinenåsavdlune a-
vangnå’tungå åma sanaortorfigalugo.
tamatumunakut kangerdlunguaK ta-
marme umiarssualiverujugssuångorti-
nenåsaoK, umiarssuit imarpikortautit
saniatigut pujortulérarssuarnut 50
tonsilingnut 200 migssåinitunut inig-
ssanardlune.
suj ugdlermik umiarssualiviliagssa-
mut tungavigineKartoK tåssa tåuna
avdlångortineKångikaluardlune umi-
arssualiviorérmat, påsissat nåpertor-
dlugit sila KanoK ikaluartitdlugulunit
kisarfigigdluartoK. sordlo titartagkap
Pulukip-nuane 70 meterisut takitigi-
ssumik aulisariutinut talitarfiliorto-
KasaoK, 6 meterisut ititigissume tor-
KavilerneKartugssamik. tåssunga au-
lisartut pissatik tulåutésavait. talitar-
figssap imarpikortautinut talitarfio-
rérsoK sila KanoK ikaluartitdlugulu-
nit talingavigineKarsinaussoK sangmi-
i hele den søndre vig og sprænge af
og fylde op til industriarealer. Atlant-
kaj arealet er også udvidet og forbun-
det med fiskerikajerne. Når der ikke
længere er kajplads og liggeplads nok
anlægges en vej langs fjeldsiden op til
den nordre vig, hvor der ved hjælp af
moler skabes havnebassiner. Det er
tanken, at havneanlægget heroppe
kun skal tjene som liggeplads for kut-
terne, mens hele fabriksvirksomheden
skal ligge på arealerne ved den søndre
vig i nær tilknytning til atlantkajen,
hvorfra produkterne skal udskibes.
Vi regner med, at kajanlægget og
opfyldningerne ligger færdige om et
par år. Herefter skal fabrikken opfø-
res. Den skal omfatte et salteri med
centrallager for saltfisk, en filetfabrik
med fryseri, herunder lager for agn-
fisk og isværk, samt en fiskemelsfa-
brik.
veKatigisavå. aulisariutit pissaming-
nik tulåusserérångamik avalagdlutik
kisartåsåput, kisartarfigssanik pitug-
tarfigssanigdlo årKigssussissoKåsav-
dlune, pujortulérarssuit 50 kisarfig-
ssaKåsavdlutik.
ivnårssukut avKusineK fabrikitdlo
umiarssualiviup avKutånit talitar-
figssamut Kårtiterdlugo avKUsiniorto-
KåsaoK, fabrikigssavdlo inigsså imer-
neKåsavdlune. sulivfigssuaKarfik i-
marpikortautinutdlo talitarfik avKu-
sinermik atassuserneitåsagunarput.
titartagkap åipåne takuneKarsinau-
vok umiarssualiviliagssaK inerdlua-
rune KanoK issikoKåsassoK. takune-
KarsinauvoK pilerssårutigineKartoK
kujatå’tungå tamåt talitarfilerniar-
dlugo imerneKåsassordlo sulivfigssua-
liagssanut atugagssamik. imarpikor-
tautinut talitarfik åma angnertusisi-
neKåsaoK aulisariutit talitarfiånut a-
tåssuserneKardlune. talitarfik kisar-
fitdlo nåmagungnaerpata ivnårssuk
atuardlugo avangnå’tungånut avKUsi-
niartoKåsaoK, malingnut akingmigar-
figssiat iluaKutigalugit umiatsialivili-
ortoKåsavdlune. isumaliorKutigine-
KarpoK avangnå’tungåne umiarssuali-
viliagssaK taimågdlåt pujortulérar-
ssuarnut talencassarfiusassoK, kujatå’
tungåle, imarpikortautinut talitarfiup
niorKusianik usdlersuivfiussugssaK er-
KånitoK, sulivfigssuaKarfiusavdlune.
nautsorssutigårput talitarfiliagssaK
imigagssatdlo ukiut mardluk Kångi-
ugpata inemeKarumårtut. tauva fa-
brike sananeKdsaoK. tåuna tarajorte-
riveKåsaoK, tarajortigkanut tomorsi-
veKardlune, nerpiliorfeKardlune Keri-
titsivigtalingmik, nenitagssausivigta -
lingmik taimatutdlo sikuliorfeKardlu-
ne kisalo najussaussiorfigtaKardlune.

På tegningen er vist første etape af Godthåb fiskerihavn, der påbegyndes i år.
Til venstre ligger den bestående atlantkaj med de kendte pakhuse. Midt i bil-
ledet på pynten af Marinenæsset ses den nye fiskerikaj og bag denne er på det
opfyldte areal skitseret det kommende industrianlæg. (Tegning: arkitekt Torben
Schiott).
titartagkame erssipoK Nungme aulisartunut umiarssualiviliagssaK ukioK måna
autdlarneKartoK, såmerdliuvdlutik imarpikortautinut talitarfiorérsoK Kuer-
ssuitdlo.éssilissap KerKane Pulukip-nuane tåssa talitarfik aulisagkanut niorKai-
ssarfigssaK, ungatånilo imigagssame sulivfigssualiagssat. (titartaissoK: arkitekt
Torben Schiott).

4