Atuagagdliutit - 05.08.1960, Blaðsíða 14

Flagene vajer nu i den olympiske by . unangminigssarssuait aunaralånguan
Alt er nu klart til at modtage de 7000 idrætsmænd fra 87 lande til
olympiaden i Rom. Efter olympiaden rykker italienske embeds-
mænd ind til den olympiske by, hvis opførelse har kostet næstensj
120 mili. kroner.
månåkut Romane timerssortartut 7000 nunanit dssigingitsunit 87-
iningdnérsut tikinigssånut sut tamarmik piarérput. unangminer-
ssuaKarérpat tamatumunga tungatildlugo sanaortugkanut 120 mili.
kr. migssdine akeKarsimassunut italiamiut ndlagauvfingme atorfig-
dlit angnerit nugiisdput.
Uden dansk kapital
ender Grønland som
stats pensioneret
eskimokultur
(Fortsat fra side 10)
betydelig skævhed. — Desværre synes
det tillige at være nødvendigt at frem-
hæve, at skriftet ikke har noget som
helst politisk sigte. At det muligvis
og måske kan få politiske konsekven-
ser er en anden sag, som i og for sig
må være sundhedsvæsenet uvedkom-
mende. Sundhedsvæsenet må fremde-
les se det som sin opgave at gøre op-
mærksom på sådanne skævheder i
samfundsforholdene, som må antages
at øve en uheldig virkning på befolk-
ningens sundhedstilstand, uden hen-
syn til hvad dagbladene finder det for
godt at skrive derom (eller udelade!)
og uafhængigt af, om sundhedsvæse-
net er i stand til, samtidig at anvise
midler til ondets bekæmpelse.
Midlerne er i dette tilfælde egentlig
ikke af medicinsk art og er derfor ikke
nærmere omtalt udover de oven for
nævnte tentative forslag, men der
kunne måske findes andre.
Den uro, skriftet synes at have vakt,
kan imidlertid have endnu en årsag.
Man er måske bange for, at påvisnin-
gen af, at de grønlandske lønninger
ikke er noget at råbe hurra for, skal
fremkalde nye lønkrav. Man frygter,
at såfremt man imødekommer disse,
vil det føre til stigning i produktions-
omkostningerne, mindre fortjeneste,
højere varepriser, nye lønkrav o. s. v.,
kort sagt inflation. Man er måske også
bange for, at hvis man hæver indtæg-
ten for lønmodtagerne, vil det blive
endnu sværere at få folk og især de
dygtige folk, til at give sig af med de
såkaldte frie erhverv. — Hvis det bli-
Esbjergip suputaussanik niorKuteKarfia
uangminérdluta nunamit avdlanit pisi-
ssarpugut — kataloge akenångilaK
Kalåtdlit-nunåne nunaKarfingnit
tamanit piniarfigineKartarpugut
ver for fedt at være arbejdsmand, er
der ingen, der vil fiske.
Manglende økonomiske forudsæt-
ninger
Hertil er at sige, at der vel næppe
er nogen, der vil anbefale en forhøjel-
se af lønningerne, med mindre der
samtidig kan skabes en rimelig udsigt
til, at indkomsten vil blive brugt på
en hensigtsmæssig måde. I skriftet er
det kraftigt fremhævet, at det skæve
forbrug er mindst lige så alvorligt et
problem som de manglende økonomi-
ske forudsætninger. Ikke engang de
grønlandske arbejderorganisationer
tør vel, på baggrund af de i skriftet
meddelte oplysninger, gå ind for en
blot og bar lønforhøjelse, så længe
der er en overvældende sandsynlighed
for, at hovedparten af merindtægten
vil gå til luksus eller måske oven i kø-
bet til et sundhedsskadeligt forbrug.
Forfatterne af skriftet har da også
udmærket været klar over dette og
mente, at det for den tænksomme læ-
ser bl. a. måtte fremgå af det oven
for anførte citat. Det er beklageligt,
hvis det ikke er blevet tilstrækkeligt
tydeliggjort.
Dette fører naturligt ind på spørgs-
målet om, hvorvidt det vil være mu-
ligt i løbet af en rimelig tid at skabe
bedre forbrugsvaner. Det mest tilta-
lende, men også det mest besværlige,
er at gå oplysningens og opdragelsens
trange vej. Noget bliver der jo alle-
rede gjort på det sundhedsmæssingte
område, men det er utvivlsomt for
lidt. Ernæringsrådet i København har
gennem de senere år gjort et fortræf-
feligt arbejde og har fået gennemført
betydningsfulde praktiske forbedrin-
ger. Rådet har også ladet udarbejde
oplysnings- og propagandamateriale
og dette er også blevet brugt. Imidler-
tid er det naturligvis i Grønland selve
propagandaslaget skal stå, og her
mangler vi både tropper og materiel.
De mennesker, hvem arbejdet vedrø-
rer, er alle travlt optaget af tusind
andre ting og formår derfor ikke at
føre et stadigt og intensivt propagan-
dafelttog igennem flere år. Desuden
savnes der reklameteknisk og rekla-
mepsykologisk bistand.
Standset uden varsel
Hvad manglen på materiel angår, er
det særlig spredningsmidlerne, det
kniber med. Foruden de lokale små-
blade, der overvejende beskæftiger sig
med regionære problemer, har vi en
avis, som kun udkommer hver 14. dag,
som i vintertiden kun når ud i det
halve af landet og som på grund af
dobbeltsprogetheden og rentabilitets-
vanskeligheder kun kan bringe en ret
begrænset mængde stof. — Grønlands
radio arbejder med en sendetid, som
er væsentlig mindre end den danske.
Den eneste form for dobbeltprogram-
mer der kendes, består i at næsten
alle verbale udsendelser skal bringes
på to sprog, som desværre ikke på no-
gen måde dækker hinanden. I det
nordligste og sydligste Grønland samt
i Østgrønland kan den normalt slet
ikke høres. Dette sidste punkt må da i
hvert fald kunne klares. Endelig vir-
ker det ejendommeligt, at der bringes
så overmåde få oplysende eller opdra-
gende udsendelser — skoleradioen
undtaget. Om det er et princip, eller
fordi ingen har tid til eller forstand
på at lave dem, vides ikke. Men i
hvert fald har undertegnede aldrig
modtaget nogen opfordring til at yde
bidrag, hverken fra kulturrådet, fore-
dragsudvalget eller radiostyrelsen.
Tværtimod er de udsendelsesrækker,
bl. a. om ernæringsmæssige emner,
som det var lykkedes at indsmugle,
blevet standset uden varsel.
Muligheden for at fodre biograf-
gængerne med oplysning og propa-
ganda, bliver overhovedet ikke udnyt-
tet.
Skolefolk, tandlæger, læger og an-
dre udfolder fra tid til anden en vis
INDREG.VAREM.
Stenværktøj — Økser — Hamrer — Hakker —
Stengrebe — Skovle — Spader
ujarnerissut såkhtait — ulimautit — kåutat — ikugtautit — ujarKanut
tigoncautit, ajagssautaussarssuit — nivåutat — nivåutat ivssorsiutit
Et prima fabrikat — Leverandør til Grønlandske Handel
DANSK STAAL INDUSTRI A/s af 1933
Kongens Lyngby
ikuatdlagtornigssamununa sitdlimasertisima-
lerdlune torKigsiatdlangnartorujugssuaK. tai-
maisiorsimagåinime imåipoK — igdlo pigissat-
dlunit ikuatdlangnikut ånéisagaluaråine —
nutåmik igdluliordlunilo nutånik pisatartår-
tornigssamut akigssaicalerdlune.
„Kgl. Brand“-ime sitdlimasertinigssangnik
kæmnere OKaloKatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
19 agenturer i Grønland
Kalåfdlil-nunane tuniniaisseicarfit 19
14