Atuagagdliutit - 05.08.1960, Blaðsíða 13

I
Emmmmmm
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Nielsen.
Julianehåb: Kæmner Sehested, kontorassistent Martin IlingivåkéK. Narssan: Lærer
Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb:
Kæmnerassistent Arne Olsen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket
Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen.
Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassi-
stent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. ICutdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeass. Hove. Jakob s'-
havn: Melander, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Ud-
stedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edvard
Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristiansen.
Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr. Strøm-
fjord: Knud Fischer.
Årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaRarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nhngme slnerissap kujatdliup naKiteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
l---------------------------------------------------------------I
Det frie initiativ
SA har Grønland fået en Handels-
og håndværkerforening. Den blev
stiftet på et møde i Godthåb i sidste
måned, og man har valgt formand,
bestyrelse og også et forretningsud-
valg.
Principielt må man byde den ny-
stiftede forening velkommen i det
grønlandske samfund. Den vil sikkert
engang, når den har vokset sig stor
og stærk, kunne få betydelig indfly-
delse på udviklingen, og den vil sik-
kert også med tiden blive til gavn for
samfundet. Men den har fået en dår-
lig start i form af en resolution, man
har udsendt efter stiftelsen. Resolu-
tionen er et slag ud i den blå luft,
fordi den både indholdsmæssigt og
især i sin form er under lavmålet.
Det hedder i resolutionen:
Vi modsætter os på det skarpeste den se-
nere tids kraftige angreb på det grønlandske
private næringsliv bl. a. om tilbageholden-
hed med investeringer i den samfundsgavn-
lige produktion, idet vi må gøre opmærk-
som på, at lovgivningen i Grønland samt de
Underudviklet
I grønlandske biografer har man i
denne sæson vist en Jørgen Bitsch-
film, „Sort Ekstase". Det er en kultur-
film, der især beskæftiger sig med
negrenes dagligdag, i hvilken musik
og rytme indgår som et væsentligt
led. Da filmen blev vist i Danmark,
havde den en meget betagende under-
lægningsmusik, som forøvrigt er en
forudsætning for forståelsen af den.
I Grønland er den en stumfilm. Årsag:
så fik ministeriet den til halv pris. Vi
imødeser med fortrøstning modtagel-
sen af en film om f. eks. Mozarts liv
og musik. Det bliver vel også en stum-
film, for så underudviklet er Grøn-
land altså, at man i 1960 byder det
grønlandske publikum film, der lige
bestemt er af halvt så god kvalitet
som samme film er i Danmark. Da
„Sort Ekstase" blev vist i Godthåb
forleden, var der almindelig udvan-
dring fra biografen. Folk kunne slet
ikke forstå filmen, og i annonceringen
af den havde man ikke gjort sig den
ulejlighed at fortælle, det var en
stumfilm.
Vi forstår ikke, grønlandsministeriet
vil være bekendt at sende filmen til
Grønland som stumfilm. Hvis den
var for dyr med lyd, kunne man have
ladet være med at købe den. Vi for-
står ejheller, at Jørgen Bitsch, som
ellers nok er kritisk indstillet over for
mangt og meget, har villet gå med til,
at hans film i Grønland vises som
stumfilm, men han har måske ment,
det var godt nok til „de vilde" her-
oppe, og vi forstår endnu mindre, at
det grønlandske kulturråd i Godthåb
ikke har returneret filmen med be-
mærkningen: „uegnet uden musik".
Men kulturrådet har måske slet ikke
set filmen, før den blev sendt til bio-
graferne?
relativt små arbejdskapitaler, som de en-
kelte næringsdrivende råder over samt en-
delig de fortvivlede og udvidelseshæmmende
lånemuligheder, ikke sætter den næringsdri-
vende i stand til at magte de kolossale an-
lægsarbejder som en rentabel produktion
fordrer. Vi forlanger derfor, at der snarest
optages forhandlinger om oprettelse af en
bankordning, som sætter os i stand til på
lige fod med kolleger i Danmark at opnå
lån, og at den faktiske monopolordning på
oprettelse af private produktionsanlæg op-
liæves.
Desuden kræves en tinglysningsordning
til undenbyggelse af bankordningen.
Videre hedder det i resolutionen:
I forholdet til KGH, GTO kontra det pri-
vate næringsliv har endvidere fra officiel
og uofficiel side været rejst kritik af det
private initiativ. Vi må her over for gøre
gældende, at den nuværende ordning, mono-
pol- og tilskudsmæssigt, er en absolut hæm-
mende faktor for udfoldelse af det private
næringsliv, hvorfor vi ligeledes kræver at
følgende snarest optages til forhandling.
En tilskudsordning som administreres af
en uhildet instans, eventuelt underlagt
landsrådet og som alle grønlandske impor-
tører, uanset om det er KGH eller privat,
kan få del i, idet man først herved opnår
den efterhånden sagnomspundne frie kon-
kurrence.
En reorganisation af monopolvareordnin-
gen, således at også disse underlægges en
uhildet instans for at undgå de stadige gnid-
ninger og den individuelle og tilfældige be-
handling, som denne ordning stadig i sti-
gende grad daglig giver anledning til fra
KGH’s ledelse.
Resolutionen slutter: Endvidere må der
snarest tages kraftigt fat på uddannelses-
problemet ved indførelse af en lærlingelov,
der sikrer de unge en faglig og velkvalifi-
ceret uddannelse, idet det er vort indtryk,
at staten ikke længere alene magter denne
opgave.
Hovedtemaet i denne resolution er
„vi forlanger", „vi kræver", „vi mod-
sætter os". Den er holdt i en stil, der
giver mindelser om socialismens ung-
dom, og med hensyn til indholdet kan
vi begynde med bankordningen for
Grønland. Foreningens medlemmet-
ved udmærket godt, at der har været
forhandlet om dette spørgsmål, og at
bankerne hidtil ikke har anset det
for betimeligt at oprette en afdeling i
Grønland, men at de er ved at ændre
indstilling. Er der forresten nogen, der
hindrer den private håndværker eller
handlende i Grønland, i at optage lån
i bankerne hjemme, forudsat banker-
ne har tillid til dem?
Foreningen vil også — ifølge resolu-
tionen — have del i det tilskud, KGH
modtager. Det er så et spørgsmål, om
foreningens medlemmer i samme om-
fang, som de modtager tilskud, vil på-
tage sig forsyningspligten i det grøn-
landske samfund. Og spørgsmålet er
også, om de handlende, hvis de fik
tilskud, ville underkaste sig en avan-
cebegrænsning. De må jo ikke glem-
me, at det forhadte monopol, som de
angriber KGH for, i nogen måde er
noget, de selv nyder godt af, derved
at de i mange tilfælde er ene på plad-
sen med mange varer, som KGH ikke
fører. Det er ganske vist ikke noget,
man kan laste dem for, men sådan er
det bare, og det er også en slags mo-
nopol. Fri konkurrence i Grønland er
der først skabt den dag, der i hver
by og på hvert sted findes mere end
een privat handlende inden for samme
branche. Vi ser gerne en sådan udvik-
ling i Grønland, men den skabes ikke
ved hjælp af dårligt underbyggede,
skarpe resolutioner. Den skabes kun
ved, at man sagligt og roligt drøfter
problemerne igennem og tager sky-
klapperne af, når man forhandler.
nangminerssortut suliniarnerat
Kalåtdlit-nunane Handels- og hånd-
værkerforening pilersineKarpoK, aut-
dlarnerneKardlune Kåumåme kingug-
dlerme Nungme atautsiminerme. su-
juligtaissoK, sujulerssuissut forret-
ningsudvalgilo KinerneKarput.
pissarneK maligdlugo peKatigigfik
nutån inuiaKatigit kalåtdlit akornåne
autdlartinialersOK tikitdluarKussaria-
KarpoK. ukiut ingerdlaneråne angner-
tuneruleriarune nukigtunerulerdluni-
lo ineriartornermut angnertumik su-
niuteKarumårtoK, Kulamångitsumig-
dlo ukiut ingerdlaneråne inuiaKati-
gingnut iluaKUtaulerumårtoK. peKati-
gigfigdle autdlartinerdliorpoK, tama-
tumunga pissutauvdlune isumaKatigi-
ssutaussoK, peKatigigfiup pilersine-
Karnerata kingorna tusardliuneKar-
toK. isumaKatigissut soKångitsumut-
dlusoK anausseriarneruvoK, imaKar-
nermigut mingnerungitsumigdlo pi-
ssutsimigut sungitsutut oitautigissari-
aKardlune.
isumaKatiglssutaussoK imåipoK:
uvdlune kingugdliunerussune kalåt-
dlit nangminerssordlutik inutigssarsi-
ortut såkortoKissumik ajomartorsior-
tineKartarnerat såkortunerpåmik a-
kerdlilerparput, sordlo inuiaKatiging-
nut tamanut niorKutigssiornerme ilu-
aKutaussugssatigut angnikipatdlå-
mik piorsaineK, ersserKigsarumavdlu-
gulo Kalåtdlit-nunane inatsisit ani-
ngaussatdlo suliniarnerme atugagssat
ikigpatdlårnerat, nangminerssordlu-
tik ingerdlataKartut, atugait kisalo a-
ningaussanik atorfigssaileKinerssuaK
pissutauvdlune agdlileriniamerup a-
jornakusornera. taimaingmat nang-
minerssordlutik ingerdlatsissut aki-
lersinaussumik ingerdlatsisinauj u-
mavdlutik sulivfiliorniarnermingne
angnertorujugssuamik ajornartorsiu-
tigssaKartarput. taména pivdlugo pi-
umassarårput piårnerpåmik aningau-
sserivingnik atorniarfiusinaussunik
torKorsiviusinaussunigdlo pilersitsi-
ssoKarKuvdlugo Danmarkime inger-
dlatseKativtitut aningaussanik ator-
figssaKalerniåsagavta. åmalo niorKU-
tigssiorfit nangminerssortunit inger-
dlåneKartut pilersineKarnerisigut ki-
sermåussivdlune ingerdlatsinen so-
raersineKarKuvdlugo. tamatuma sani-
atigut igdlut nunavdlo igdluliorfigi-
ssap ugpernarsauserneKartalernigsså
piumassarineKarpoK. kalåtdlit inutig-
ssarsiorneråne årKigssussinigssat pi-
ssariaKardluinartut tåuko pilersineKå-
sagpata nangminerssordlutik inutig-
ssarsiutigdlit niorKutigssiornerme pe-
KataussariaKardluinarput.
isumaKatigissut ima ilaKarpoK:
handelip GTO-vdlo nangminerssor-
dlutik ingerdlatsissunit suleKatigine-
Karnere nålagkersuissunit inuinarnit-
dlo erKartorneKarnerine nangminer-
ssortut issornartorsiorneKarput. ta-
måna pivdlugo ersserKigsartariaKar-
parput måna kisermåussivdlune niu-
vernermik tapisiaKartitsinermigdlo
årKigssussineK nangminerssordlutik i-
ngerdlatsiniartunut kinguarsautau-
ssorujugssussoK, piumassarårputdlo
tapersissarfigssamik pilersitsissoicåsa-
ssok nålagauvfingmut avdlamutdlunit
atåssuteKångitsumik imaKa landsrå-
dimit isumagineKartumik Kalåtdlit-
nunånut niorKutigssanik nunalisitsi-
ssartut, tåssa handelip nangminer-
ssortutdlo tamarmik, iluaKutigsinau-
ssånik taimailiornikut naKisimaneicå-
ngitsumik ingminut KångerniuneK pi-
lerslnaorKuvdlugo.
niorKutigssat kisermåussivdlune
Kalåtdlit-nunånut erKunenarsinaussut
nutåmik årKigssussivigineKartaria-
Karput åma sujuliane taineicartutut
nålagauvfingmut atångitsumit nåku-
tigineKalerdlutik taimailiornikut isu-
maKatigingissutaujuartut handelivdlo
pissortainit inuit atausiåkåt åssigi-
ngitsumik pineK-artamerat pingitsor-
neKarsinauniåsangmat. isumaKatigi-
ssut imatut naggaserneKarpoK: ilini-
artitaunermut tungassut piårnerpå-
mik nåmagsiniartariaKarput lærlingi-
nut inatsisip pilersineKarneratigut, i-
nusugtut pitsaussumik iliniartineKar-
sinaulerniåsangmata. uvagut isuma-
Karavta nålagauvfiup kisimitdlune
suliagssaK tamåna nåmagsineK sapi-
lerå.
isumaKatigissume OKautsit atorne-
Karnerussut tåssa „piumassarårput",
„akerdliuvfigårput", agdlangneKarne-
ra socialisme autdlartisimarKålerame
periausianut erKainardlune. imalunit
aningausserivingmik Kalåtdlit-nunåne
pilersitsinigssaK autdlarKautigeriarti-
go. peKatigigfiup ilaussortaisa nalu-
ngitdluinarpåt tamåna Kangale erKar-
torneKardlunilo isumaKatigissutigini-
arneKarsimassoK aningausserivitdle
Kalåtdlit-nunåne ingmikortortaKaler-
nigssartik sule piumassaringilåt; isu-
magissartigdle avdlångortikiartuli-
nguatsiardlugo. kiale sanassoK niu-
vertarfiutiligdlunif nangminerssortOK
Kalåtdlit-nunånitOK Danmarkime a-
ningausserivingme atorniåsagpat a-
kornusisavå? tamatumane aningau-
sserivit atorniartumut tatigingning-
nerat kisime aulajangissusångila?
peKatigigfiup åma piumassarå han-
delitutdle tapivfigineKartalerumav-
dlune. aperKutaulisaordle peicatigig-
fingme ilaussortat tapivfigineKåsaga-
luarunik handelitut kalåtdlit pajug-
torneKarnerdnik isumagingnilisagalu-
arnersut. apernutauvordlo niuvertar-
fiutigdlit tapivfigineKartalisagaluaru-
nik iluanåpilugpatdlånginigssamik
maligtarissagssaKartitsineK akuersså-
garisaneråt puigortariaKångilåt han-
dele kisermåussivdlune niuvertoK ajo-
rineKaKissoK iluaKutigigamiko igdlo-
Karfingme handelip niorKutigssat pi-
gingisarpagssue kisimitdlutik niorKu-
tigisinaussaramikik. tamåna pivdlugo
ajoriniarneKångitdlat, taimåitoK o-
KautigineKåinarpoK åmalo kisermåu-
ssivdlune niuvernertut itussoK OKau-
tigissariaKardlune. Kalåtdlit-nunåne
naKisimaneKångitsumik ingminut Kå-
ngemiuneKalisaoK igdloKarfingne ta-
mane niuvertarfiutigdlit åssigingnik
nioncutigdlit nangminerssortut atau-
sinaujungnaerpata. Kalåtdlit-nunåne
taimatut angussaKariartornigssaK ne-
riutigårput angussagssardle angune-
Karnaviarane isumaKatigissutit tu-
ngaveKardluångitsut taimalo sékor-
tutigissut iluaKutigalugit, aitsåt a-
nguneKarsinauvdlune ajornartorsiutit
silatumik ingassagtajårinanilo OKat-
dlisiginerisigut, isumaKatigingniar-
nermilo nangmineK kisime isumagi-
ssap atortiniångineratigut.
HESS
Nånup
klssarssutå
Bjørneovn
C. M. HESS FABRIKKER A/S
MATTHISSEN & DITTMANN A/S
Bredgade 20
København K.
13