Atuagagdliutit - 09.09.1960, Blaðsíða 3

Vi må ind på fiskeri
fra store skibe
Vi har rekorden i mislykkede forsøg, men dette må lykkes,
siger landsrådsmedlem Jørgen Olsen
Ingen af os er uvidende om det fak-
tum, at tidens udvikling har medført
forhold, hvor de helt unge ikke kan
klare sig. Dette forhold indrømmes,
da sagen kom til drøftelse i lands-
rådsmødet 1958, og jeg havde ved
samme møde foreslået børneskoleun-
dervisningens forlængelse til 8 år.
Dengang, da sælfangsten endnu
blomstrede, betragtede man det som
enhver frierhververs pligt at uddanne
sine sønner til kajakfangere. De fa-
derløse tog forstanderskabet sig af og
hjalp dem til at blive fangere ved at
bekoste kajak og anden udrustning
for dem. Denne beskæftigelsesmæssi-
ge forsømmelse, som de unge mænd er
genstand for i de senere år, har været
mere mærkbar i vestkysten af Syd-
grønland, hvor fiskeriet blev det do-
minerende erhverv. I Nordgrønland
kan det ikke blive så skæbnesvangert,
fordi fangsten der stadig er et vigtigt
erhverv. Sælfangstens tilbagegang har
betydet nedskæring af antallet af de
unge mænd, som uddannes til fang-
sten. Også vanskeligheden med at
skaffe skind til kajakbetræk har
spillet en rolle.
Torsken viste sig
I denne for landets erhverv skæb-
nesvangre tid tilsmilede lykken os.
Fisken viste sig, og indhandlingen af
torsk blev indført. Dette skaffede alle
duelige mænd arbejde, selv børn del-
tog i dette arbejde. Dengang var mo-
torbåden endnu ikke almindelig be-
nyttet, og her fik drengene en ud-
mærket lejlighed til at være med som
besætningsmedlemmer i fiskebådene
og til at fiske selv, hvilket fik stor
betydning for deres opdragelse, som
her fik en strengere karakter. Motor-
bådens indførelse og den dominerende
betydning, som den efterhånden fik,
kom imidlertid til at betyde en ned-'
gang i drengenes uddannelsesmulig-
heder. De nummerbåde,som nu er i
brug i større og større udstrækning,
er for små til at være flere om. De
kan klares af en enkelt mand eller
højst to mænd. Fiskeri fra robåde,
pramme eller fladbundede er blevet
utidssvarende, fordi det er for lidt
rentabelt. Følgen er, at børn til de
mennesker, der har arbejdet på land-
jorden, og som ikke kan tages med ud
af deres fædre, og faderløse børn,
samt de drenge, hvis fædre er fiskere,
som ikke har plads til drengene i de-
res nummerbåde, nu er fuldkommen
udelukket fra at deltage i erhvervet
til søs.
De unges vanskeligheder
De unges vanskeligheder blev
drøftet i landsrådsmødet 1958, og ud-
valget, som behandlede dette spørgs-
mål, talte med stor tilfredshed om den
omstændighed, at der nu fandtes
stats- eller privatejede stormotorbåde.
Men hidtil findes der så få af den
slags både, at det i forhold til de kon-
Landsrådsmedlem Jørgen Olsen fremkom forleden med ef forslag om
anskaffelse af større fartøjer til brug for uddannelse af unge fiskere. Vi
bringer her hans interessante redegørelse for forslaget
firmerede drenges antal var så godt
som betydningsløst. Udvalgets med-
lemmer — ja, landsrådet som helhed
— kan siges at være lydhør for de un-
ges vanskelige stilling i samfundet,
som er resultatet af tidens udvikling,
og er indstillet på at gøre noget ved
det, vi kan blot hidtil ikke se noget
mærkbart resultat.
Skæve forhold
Da jeg planlagde nærværende for-
slag, tænkte jeg på sagens mange si-
der. Først slog det mig, hvilken demo-
raliserende virkning de unges mangel
på beskæftigelse har fået. Af ledig-
gang bliver de sløve, og viljen svæk-
kes. For en stor del af de unge fører
den til ulovlige tilbøjeligheder og mo-
ralsk afsporing. Først når uvæsenet er
så dybt rodfæstet, at de er blevet for-
brydere, er det politiet, som søger at
anbringe dem i lære et eller andet
sted. Vil vil komme ind i fuldkommen
skæve forhold, dersom man skal vente
med at skaffe de unge beskæftigelse,
indtil de har forset sig. For det tredje:
Erhvervet til søs er ofte betydeligt
mere anstrengende og farefuldt, så
den, der vil drive det med udbytte,
må uddannes til det på et så tidligt
tidspunkt som muligt, helst fra barns-
ben af. Kun derved kan tilegnes ro-
busthed og modstandsdygtighed i det1
rå klima, samt driftighed og smidig-
hed. Vigtigt er det også at indleve sig
i arbejdets natur, så man ikke så let
opgiver det lunefulde element.
Arbejdsløsheden
For den, der ikke øver sig i den tid-
lige ungdom, og i højere grad for den,
der ikke begynder som barn, kan tiden
være forpasset, og så er der ikke an-
det end at søge et tilfældigt forekom-
mende arbejde, det i tider, hvor det
er så svært at finde lønnende arbejde
om vinteren. Ja, så er man henvist til
at gå fra den ene utilfredsstillende be-
skæftigelse til den anden, og landet er
nu som bekendt oversvømmet af
eksistensløse, tilfældigt arbejde søgen-
de individer.
Vi har grund til at frygte, at så-
fremt de børn, der hvert år konfir-
meres, og alle dem, der bliver konfir-
meret i fremtiden, ikke i nær fremtid
kan gå ind i det produktive arbejde,
ville arbejdsløsheden stige i foruroli-
gende grad og blive til ubodelig skade
for vort samfund. Arbejdsløshedsbyr-
den er allerede blevet så stor, at selv
arbejdere i virksomheder, som i vir-
keligheden kan rose sig af at være
velorganiseret, om vinteren står uden
arbejde og må forlade arbejdspladsen
i en tid, hvor penge spiller størst rol-
le, og hvor det er umuligt at eksistere
uden penge.
Nu, jeg er inde på arbejdsløsheden,
tillader jeg mig at fortsætte.
Lediggang og driveri
I løbet af det sidst forløbne år har
mere end en enkelt kommune gen-
tagne gange rettet henvendelse om at
få lov til at skaffe nødarbejde til ar-
bejdsløse. Nøden har drevet os til at
gå med til det, skønt vi godt vidste, at
det betød en betydelig fordyrelse af
arbejdet. Det måtte ikke være så helt
let for kommunalbestyrelsen at sidde
uden midler, når folk henvender sig
for at få arbejde. Alt for mange men-
nesker er for øjeblikket indstillet på
at erhverve føden ved at være arbej-
der. Jeg tror at kunne konstatere, at
arbejdernes organisation er blevet den
magtfuldeste af alle organisationer i
forskellige erhvervsgrene. Dette ville
være i orden, dersom landets arbej-
dere året rundt er beskæftiget med
produktionen til fordel for eksporten.
Men bortset fra arbejderne i kulbrud-
det i K’utdligssat, består de allerfle-
stes arbejde af ligegyldige ting, der
bliver gjort blot for at holde dem be-
skæftiget overhovedet.
I et land, hvor formålet er at ud-
vikle sig, så man kan komme til at
nyde kultursamfundets goder, ville
man næppe nøjes med, at landets ar-
bejdere skal udføre sådanne ligegyl-
dige arbejder som sneskufning, vand-
hentning og små vejreparationer i de
fleste af årets måneder, medens dren-
ge i en overgangsalder er henvist til
lediggang og driveri.
Ved at være vidne til sådanne til-
stande må man uvægerlig sammen-
ligne tilstandene med dem under den
store franske revolution, hvor det for-
tælles om mange arbejdere, der var
beskæftiget med at flytte jord fra det
ene sted til det andet, for senere at
bringe den på samme sted igen, fordi
det hele var et kaos og manglede or-
ganisation.
Hvis hovedparten af den opvoksen-
de ungdom omgående ikke bliver sat i
lære for at kunne deltage i produk-
tionsarbejdet, vil antallet af tilfældigt
arbejde søgende, eksistensløse ele-
menter vokse i foruroligende grad,
mens vore driftige fiskere og frie er-
hververe, som nu er ved at blive gam-
le, og som vort land egentlig ikke kan
undvære, ikke engang kan gøre sig
håb om at få arvtagere, der kan træ-
de i deres sted.
Menneskemateriale nok
Jeg skal til eksempel redegøre for
de nærmere omstændigheder angåen-
de mændenes beskæftigelsesformer i
en by i vort land, som har ry for at
være den driftigste, hvad produktio-
nen angår, nemlig Holsteinsborg. I
begyndelsen af januar i år var Hol-
steinsborg by befolket med 1640 men-
nesker. Deraf var der af mænd mel-
lem konfirmationsalderen og 60 år
420. Deraf igen var 49 fastansatte
grønlændere. De danske tjeneste-
mænd og udsendte udgjorde 55, de af
fangst og fiskeri erhvervende var 70,
202 arbejdere, og 44 var eksistensløse.
Forholdet er sådan, at henved fire
gange så mange som de frit erhver-
vende lever af tilfældigt arbejde på
landjorden eller er drivere. Hvis vi
kunne få de ca. 250 mænd — eller de
halve af dem, kan vi forestille os, hvor
meget mere produktion der kan præ-
steres af det antal i forhold til det, vi
hidtil har kunnet få af de 70 mænd.
Vi har lov til at fantasere videre og
tænke, hvilken velstand der ville
komme ud af det. Det er imidlertid
ikke i Holsteinsborg alene, at sådan-
ne forhold eksisterer. Det er at for-
mode, at samme tilstande råder i an-
dre sydgrønlandske byer, eventuelt
værre end i Holsteinsborg i de tættere
befolkede byer. Hvis der laves lig-
nende statistik i alle byer, ville det gå
op for os, at vi i virkeligheden råder
over menneskemateriale nok til bety-
delig forøgelse af produktionen.
Flere kvindelige arbejdere
Flere mandlige arbejderes beskæfti-
gelse kan formodentlig overtages af
kvindelige arbejdere, idet maskiner
nu indføres i stadig større stil. Måske
kunne vi ved at skaffe flere kvinde-
lige arbejdere rense vore byer for
løsagtige kvinder og såkaldte havne-
piger, frigøre dem fra driverlivet og
give dem adgang til hæderligt liv med
hæderligt arbejde.
Vi har lært, at den eneste vej til
velstand er produktionen. Imidlertid
dækkes kun en ubetydelig del af ky-
sten, og den del af havet nærmest ky-
sten, af vor fiskerflåde og kun for
nogle ganske få måneder. Men sålænge
kun et så lille kystområde udgør vor
(Fortsættes side 24)
STJERNEN*
ANANAS SQUASH
- m -føikecOuA umMomc
saa

3