Atuagagdliutit - 09.09.1960, Blaðsíða 16

Landsrådet skal ikke være et stort sogneråd
(Fortsat fra forsiden).
efter landsrådsmødet at forklare folk
de ting, som måske har været ufor-
ståelige for nogen i befolkningen. De
må forklare dem, hvad det i virkelig-
heden drejer sig om, at det er ting,
der angår hele landet, selv om man
måske i visse egne ikke i dag kan er-
kende dem.
Jeg vil tro, at landsrådet derved ef-
terhånden vil blive opfattet rundt
omkring som et forum, hvor de store
linjer bliver drøftet. Det må ikke væ-
re sådan, at landsrådet reduceres til
et stort dansk sogneråd.
Når landsrådsmedlemmerne rejser
rundt, er det naturligt, at de taler med
folk om de lokale problemer, at de f.
eks. meget gerne vil have deres fiske-
huse udvidet, at de gerne vil have
jordemoder huse, eller hvad det nu er,
og selvfølgelig kan landsrådsmedlem-
met tage sig af disse lokale problemer.
Når han kommer til Godthåb, kan han
gå til de landsembedsmænd, der fin-
des her, og forelægge dem ønskerne.
Der er ingen grund til, at den slags
rejses i landsrådet.
En nyordning
— Kunne man ikke også på andre
punkter forenkle landsrådets opga-
ver?
— Vi tre sydmedlemmer er inde på
en nyordning, som vi rent forsøgsvis
har brugt i vinter. Den går ud på, at
vi alle tre rejste rundt — på grund af
manglende tid nåede vi kun Nanorta-
lik kreds — men når et problem rej-
ses fra f. eks. Narssaic, Julianehåb el-
ler Nanortalik kommune, så er lands-
rådet klar over, at det ikke er een
mand, der taler, men i virkeligheden
tre. Vi mener, at vi er ved at finde
frem til et system, som man også kan
bruge andre steder, f. eks. i Diskobug-
ten. Man kan dele bugten op i to om-
råder, KangatsiaK og Egedesminde
kommune i eet samarbejde og Vaj gat,
K’utdligssat og Jakobshavn i et an-
det. Derved undgår man de mange
næsten enslydende indlæg ,der kom-
mer i landsrådet. Hvis man havde den
nævnte ordning, kunne man gå ud fra,
at når en mand fra f. eks. Egedesmin-
de taler om et problem, så taler han
på alles vegne, og de andre fra om-
rådet behøver ikke føle sig forpligtet
til at stå op og sige omtrent det sam-
me. Man vil nok kunne få vælgerne
til at forstå, at den mand, der taler,
også er talerør for de andre lands-
rådsmedlemmer i området.
Elektriske installationsartikler
VANDTÆTTE FORDELINGSANLÆG
TAVLEMATERIEL
BELYSNINGSARMATURER
AUTOMATISKE AFBRYDERE
ingnåtdlagissamut atugagssat
ingnåtdlaglssamut avKutigssat uvsigsut
agdlagtarfigssuarnut atortugssat
KdumarKUSiornermut såkutit
ingnåtdlaglssamut nangminérdlune kipisautit
NORDISK ELEKTRICITETS SELSKAB
Ellebjergvej 50, København SV. Telefon 300222
Ef ordførersystem
Jeg tror, det er den rette vej til for-
enkling af landsrådsmøderne, og se-
nere kunne vi arbejde henimod et ord-
førersystem. Det er selvfølgelig givet,
at landsrådsmedlemmerne aldrig kan
blive helt enige og få samme syn på
alle ting, for lige såvel som menne-
skene er forskellige i udseende, er de
jo også af indstilling uens, men man
kunne udmærket inddeles i større
grupper og vælge en ordfører til de
enkelte problemer.
Og f. eks. ved behandling af fred-
ningsbestemmelser, som kommer hvert
eneste år, og som alle har som et lo-
kalt problem, kunne man måske sim-
pelthen nedsætte et fredningsnævn og
så lade det behandle alle problemerne.
Landsrådets eneste opgave ville så
være at behandle alle sagerne under
et, når de skal forelægges til vedta-
gelse eller forkastelse. Man kunne
med andre ord indføre samme form
som folketinget har i Danmark, hvor
det jo er en offentlig hemmelighed, at
de store ting afgøres i udvalgmøder,
korridorer og andre steder, før de fo-
relægges til vedtagelse i tinget.
Det vigtigste
— Hvad er det vigtigste, landsrådet
har vedtaget i år?
— Det vigtigste er det, vi har for-
stået mindst, nemlig frihandelspro-
blemerne. Netop i denne sag har man
haft en vis fornemmelse af, at lands-
rådet er ved at blive voksent og er
ved at nå dertil, at man også skal tage
stilling til de virkelig store problemer.
En anden meget vigtig ting, vi har
behandlet,er valget af landsrådsmed-
lemmer til Grønlandsudvalget. Pro-
blemerne i år har ikke været så store,
fordi mange af dem er henvist til ud-
valget.
— Hvad er det vigtigste, dette ud-
valg skal beskæftige sig med?
— Det økonomiske spørgsmål er det
musikken!
Det er DEM, der skaber feststemning, hvis
De kan gi’ et nummer p& harmonikaen! Lær
det NU! Det er legende let, og VI har harmo-
nikaer i alle størrelser, alle prislag. Skriv
efter vort store, gratis katalog 1
MUSIKHUSET

Jer*

Frederiksborggade 7
København K.
altoverskyggende problem. Vi, der var
foreløbige medlemmer af udvalget,
gik stærkt ind for, at dette spørgsmål
gerne skulle løses før noget andet. Vi
har betonet, at det ikke kunne tåle at
vente, til der bliver afgivet en be-
tænkning. Spørgsmålet skulle gerne
løses hurtigst muligt.
— Kan det ikke tænkes, at man ind-
fører skat samtidig med, at man for-
høj er lønningerne?
— Det er givet, at skatten kommer,
men under hvilke former den vil bli-
ve indført er svært at sige. Det er
højst usandsynligt, at man i Grønland
indfører samme skattesystem som i
Danmark. Jeg vil snarere tro, at man
indfører en forbrugsbeskatning. Jeg
tror ikke på, at et skattesystem med
det store administrative apparat vil
være anvendeligt i et land som Grøn-
land.
Eet råd
En anden ting, som jeg også ser hen
til med forventning i Grønlandsudval-
get, er Grønlands samling under eet
landsråd. Thules og Østgrønlands til-
slutning til landsrådet. Jeg vil synes,
at jo længere vi venter med at få dis-
se to områder ind under landsrådet,
des sværere bliver overgangsperioden,
fordi skellet bliver for stort. En mand
som Jakob MaKe fra Angmagssalik
kunne udmærket optræde i landsrå-
det. Vi skulle gerne nå dertil, at vi
biver eet folk, eet sprog og eet råd.
Og så er der jo problemer som
KGH og GTOs fremtidige stilling i
Grønland. Det er et område, som kom-
mer til at få indflydelse på hele Grøn-
lands struktur.
Jeg har det umiddelbare indtryk, at
KGH som statsvirksomhed ikke bør
have den form, handelen har i dag.
KGH er jo ikke bare et varehus, men
et økonomisk-politisk foretagende,
hvor hele Grønlands økonomi i virke-
ligheden afgøres. Jeg mener, at den
økonomislc-politiske indflydelse bør
fratages KGH.
— Hvilken afløsning skulle man så
vælge?
— Eventuelt omdannelse af KGH til
et privat aktieselskab, der på en eller
anden måde får en bestyrelse, som er
ansvarlig, og ikke som nu, hvor det er
ministeren, der er ansvarlig. Jeg kun-
ne tænke mig, at der blev valgt flere
grønlændere ind i denne bestyrelse.
— Der skal jo snart være folke-
tingsvalg, formentlig i november.
— Ja, og landsrådet vedtog for et
par år siden, at stillerantallet skulle
nedsættes fra 200 til 100, og hensigten
var, at man ville have flere emner,
men der er ikke meget, der tyder på,
at det har hjulpet. Det er ligesom folk
er bange for at lade sig stille op. Den
unge grønlænder og den gamle med
for den sags skyld skal ikke være
bange for at lade sig opstille. Det må
heller ikke være sådan, at sprogvan-
skeligheder er en hindring for valg til
folketinget. Vi ved jo ikke, om der f.
eks. findes en grønlænder, der kun
taler grønlandsk, og som måske er et
politisk geni. Måske findes han. Jeg
indrømmer, at det betyder meget i
folketinget, om man kan begge sprog,
men det bør ikke være nogen hin-
dring for valg, at en mand kun kan
grønlandsk.
— Skal De selv opstilles?
— Ja. Det har været en offentlig
hemmelighed, at jeg skulle opstilles.
Man har opfordret mig til at lade mig
opstille, og det gør jeg.
16