Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.09.1960, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 09.09.1960, Blaðsíða 16
Landsrådet skal ikke være et stort sogneråd (Fortsat fra forsiden). efter landsrådsmødet at forklare folk de ting, som måske har været ufor- ståelige for nogen i befolkningen. De må forklare dem, hvad det i virkelig- heden drejer sig om, at det er ting, der angår hele landet, selv om man måske i visse egne ikke i dag kan er- kende dem. Jeg vil tro, at landsrådet derved ef- terhånden vil blive opfattet rundt omkring som et forum, hvor de store linjer bliver drøftet. Det må ikke væ- re sådan, at landsrådet reduceres til et stort dansk sogneråd. Når landsrådsmedlemmerne rejser rundt, er det naturligt, at de taler med folk om de lokale problemer, at de f. eks. meget gerne vil have deres fiske- huse udvidet, at de gerne vil have jordemoder huse, eller hvad det nu er, og selvfølgelig kan landsrådsmedlem- met tage sig af disse lokale problemer. Når han kommer til Godthåb, kan han gå til de landsembedsmænd, der fin- des her, og forelægge dem ønskerne. Der er ingen grund til, at den slags rejses i landsrådet. En nyordning — Kunne man ikke også på andre punkter forenkle landsrådets opga- ver? — Vi tre sydmedlemmer er inde på en nyordning, som vi rent forsøgsvis har brugt i vinter. Den går ud på, at vi alle tre rejste rundt — på grund af manglende tid nåede vi kun Nanorta- lik kreds — men når et problem rej- ses fra f. eks. Narssaic, Julianehåb el- ler Nanortalik kommune, så er lands- rådet klar over, at det ikke er een mand, der taler, men i virkeligheden tre. Vi mener, at vi er ved at finde frem til et system, som man også kan bruge andre steder, f. eks. i Diskobug- ten. Man kan dele bugten op i to om- råder, KangatsiaK og Egedesminde kommune i eet samarbejde og Vaj gat, K’utdligssat og Jakobshavn i et an- det. Derved undgår man de mange næsten enslydende indlæg ,der kom- mer i landsrådet. Hvis man havde den nævnte ordning, kunne man gå ud fra, at når en mand fra f. eks. Egedesmin- de taler om et problem, så taler han på alles vegne, og de andre fra om- rådet behøver ikke føle sig forpligtet til at stå op og sige omtrent det sam- me. Man vil nok kunne få vælgerne til at forstå, at den mand, der taler, også er talerør for de andre lands- rådsmedlemmer i området. Elektriske installationsartikler VANDTÆTTE FORDELINGSANLÆG TAVLEMATERIEL BELYSNINGSARMATURER AUTOMATISKE AFBRYDERE ingnåtdlagissamut atugagssat ingnåtdlaglssamut avKutigssat uvsigsut agdlagtarfigssuarnut atortugssat KdumarKUSiornermut såkutit ingnåtdlaglssamut nangminérdlune kipisautit NORDISK ELEKTRICITETS SELSKAB Ellebjergvej 50, København SV. Telefon 300222 Ef ordførersystem Jeg tror, det er den rette vej til for- enkling af landsrådsmøderne, og se- nere kunne vi arbejde henimod et ord- førersystem. Det er selvfølgelig givet, at landsrådsmedlemmerne aldrig kan blive helt enige og få samme syn på alle ting, for lige såvel som menne- skene er forskellige i udseende, er de jo også af indstilling uens, men man kunne udmærket inddeles i større grupper og vælge en ordfører til de enkelte problemer. Og f. eks. ved behandling af fred- ningsbestemmelser, som kommer hvert eneste år, og som alle har som et lo- kalt problem, kunne man måske sim- pelthen nedsætte et fredningsnævn og så lade det behandle alle problemerne. Landsrådets eneste opgave ville så være at behandle alle sagerne under et, når de skal forelægges til vedta- gelse eller forkastelse. Man kunne med andre ord indføre samme form som folketinget har i Danmark, hvor det jo er en offentlig hemmelighed, at de store ting afgøres i udvalgmøder, korridorer og andre steder, før de fo- relægges til vedtagelse i tinget. Det vigtigste — Hvad er det vigtigste, landsrådet har vedtaget i år? — Det vigtigste er det, vi har for- stået mindst, nemlig frihandelspro- blemerne. Netop i denne sag har man haft en vis fornemmelse af, at lands- rådet er ved at blive voksent og er ved at nå dertil, at man også skal tage stilling til de virkelig store problemer. En anden meget vigtig ting, vi har behandlet,er valget af landsrådsmed- lemmer til Grønlandsudvalget. Pro- blemerne i år har ikke været så store, fordi mange af dem er henvist til ud- valget. — Hvad er det vigtigste, dette ud- valg skal beskæftige sig med? — Det økonomiske spørgsmål er det musikken! Det er DEM, der skaber feststemning, hvis De kan gi’ et nummer p& harmonikaen! Lær det NU! Det er legende let, og VI har harmo- nikaer i alle størrelser, alle prislag. Skriv efter vort store, gratis katalog 1 MUSIKHUSET Jer* Frederiksborggade 7 København K. altoverskyggende problem. Vi, der var foreløbige medlemmer af udvalget, gik stærkt ind for, at dette spørgsmål gerne skulle løses før noget andet. Vi har betonet, at det ikke kunne tåle at vente, til der bliver afgivet en be- tænkning. Spørgsmålet skulle gerne løses hurtigst muligt. — Kan det ikke tænkes, at man ind- fører skat samtidig med, at man for- høj er lønningerne? — Det er givet, at skatten kommer, men under hvilke former den vil bli- ve indført er svært at sige. Det er højst usandsynligt, at man i Grønland indfører samme skattesystem som i Danmark. Jeg vil snarere tro, at man indfører en forbrugsbeskatning. Jeg tror ikke på, at et skattesystem med det store administrative apparat vil være anvendeligt i et land som Grøn- land. Eet råd En anden ting, som jeg også ser hen til med forventning i Grønlandsudval- get, er Grønlands samling under eet landsråd. Thules og Østgrønlands til- slutning til landsrådet. Jeg vil synes, at jo længere vi venter med at få dis- se to områder ind under landsrådet, des sværere bliver overgangsperioden, fordi skellet bliver for stort. En mand som Jakob MaKe fra Angmagssalik kunne udmærket optræde i landsrå- det. Vi skulle gerne nå dertil, at vi biver eet folk, eet sprog og eet råd. Og så er der jo problemer som KGH og GTOs fremtidige stilling i Grønland. Det er et område, som kom- mer til at få indflydelse på hele Grøn- lands struktur. Jeg har det umiddelbare indtryk, at KGH som statsvirksomhed ikke bør have den form, handelen har i dag. KGH er jo ikke bare et varehus, men et økonomisk-politisk foretagende, hvor hele Grønlands økonomi i virke- ligheden afgøres. Jeg mener, at den økonomislc-politiske indflydelse bør fratages KGH. — Hvilken afløsning skulle man så vælge? — Eventuelt omdannelse af KGH til et privat aktieselskab, der på en eller anden måde får en bestyrelse, som er ansvarlig, og ikke som nu, hvor det er ministeren, der er ansvarlig. Jeg kun- ne tænke mig, at der blev valgt flere grønlændere ind i denne bestyrelse. — Der skal jo snart være folke- tingsvalg, formentlig i november. — Ja, og landsrådet vedtog for et par år siden, at stillerantallet skulle nedsættes fra 200 til 100, og hensigten var, at man ville have flere emner, men der er ikke meget, der tyder på, at det har hjulpet. Det er ligesom folk er bange for at lade sig stille op. Den unge grønlænder og den gamle med for den sags skyld skal ikke være bange for at lade sig opstille. Det må heller ikke være sådan, at sprogvan- skeligheder er en hindring for valg til folketinget. Vi ved jo ikke, om der f. eks. findes en grønlænder, der kun taler grønlandsk, og som måske er et politisk geni. Måske findes han. Jeg indrømmer, at det betyder meget i folketinget, om man kan begge sprog, men det bør ikke være nogen hin- dring for valg, at en mand kun kan grønlandsk. — Skal De selv opstilles? — Ja. Det har været en offentlig hemmelighed, at jeg skulle opstilles. Man har opfordret mig til at lade mig opstille, og det gør jeg. 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.