Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.09.1960, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 09.09.1960, Blaðsíða 7
De troede ikke på det hjemme i bygden Den svenske same Anders Blind vil emigrere fil Grønland med sin fa- milie og sine rener Her var noget, den svenske same havde forstand på, rentakker. Uheldigvis brækkede han den fra hinanden, da han var blevet fotograferet. Han tænkte ikke på, at den slags, som han har hundreder af liggende på sin mødding derhjemme, er noget af en sjældenhed her Det er ikke hver dag, samerne rej- ser til udlandet. Eller i det hele taget forlader deres bygd. Jeg var faktisk den første, der rejste ud fra min, si- ger Anders Blind. Han er same — fra Laisvall, Areplog i Nordbotten, Sve- rige. I fire dage har Anders Blind op- holdt sig i Itivnera ved Godthåb. For at kigge på rener. Blind har brugt ti- den godt. Han har kigget. Og det så godt, at han har besluttet sig til at overtale sin kone til at tage med til Grønland. Han mener ikke, det bliver så svært. Hun sagde selv, inden jeg rejste, at hvis jeg var tilfreds med det, kunne hun nok også være det. Familien, der desuden tæller tre småpiger, er be- sluttet på at rykke teltpælene op. Og begynde i Grønland. Jeg synes godt om den del af lan- det, jeg har set, siger Blind. Han føler sig overbevist om, at hustruen også vil gøre det. Interesserede; gennem norske lapper Hjemme i bygden troede man ikke på, at Blind — en af deres egne og så at sige født op blandt rener — kun- ne tænke på at rejse til Grønland. De var forundrede, da han stod rejseklar en dag. Forundringen vil ikke blive mindre, når han kommer hjem. Blind vil ganske simpelt søge at interessere dem allesammen for at flytte med. In- den det kommer så vidt, vil han dog gøre endnu en rejse. Til næste år kommer jeg igen, siger han. Men først skal hustruen underrettes. Fal- der forslaget i god jord, kommer tu- ren til den mere praktiske side af sa- gen. Der skal gøres grundige bereg- ninger. Hjorden hjemme skal afhæn- des, og mulighederne for at etablere sig i Itivnera skal også undersøges til bunds. Gennem Ministeriet for Grøn- land. Først og fremmest ville jeg se forholdene, siger Blind. Han har al- drig tidligere været i Grønland. Gen- nem Peter Hagen, den norske lap, der stod bag indførelsen af rener til Itiv- nera, var Blind blevet opmærksom pa, at der var rener uden for hjembygden. Blind fandt, at tanken var god. Så god, at han var parat til at opgive sin private renhjord hjemme. 1.000 rener hjemme Inden Anders Blind svarer på spørgsmålet om, hvor mange rener han har, benytter han lejligheden til at sige, at det aldeles ikke er uhøf- ligt at spørge om det. Der er mange, der har kviet sig ved at spørge ham. De troede, de brød en tradition. Men det gør de ikke, siger Blind. Han har 1.000 dyr. Det er en almindelig hjord, siger han. Når den bliver passet, gi- ver den ganske godt. Men der skulle være gode muligheder for at fa mere ud af det her. Det kunne sikkert ga mindst lige så godt her, mener han. Vil starte med 300 dyr Det var i første omgang hans tanke at transportere renerne fra Sverige til Grønland. Men ved nærmere efter- tanke finder han, at det bliver for kostbart. Han vil købe dem, når han kommer op. Det bliver antagelig fra renavlsstationen i Itivnera, i hvis nærhed han har planer om at slå sig ned. Næste gang vil Blind tage be- stemmelse om arealets beliggenhed. Men så kommer hustruen med. Det er samtidig tanken at tage et par karle med. Blind vil begynde med en hjord på 300 dyr, og når først man kommer i gang med dem, er det ikke umuligt, at flere samer følger efter. Hidtil har man ikke været alt for godt informe- ret om renavlen i Grønland. Men nu er det almindelig kendt blandt samer- ne, siger Blind. Så man får jo lyst til at prøve det. Han har som sine bygd- fæller boet alle sine år hjemme. Han nærer i og for sig ikke bekymring for at forlade vennerne. Det er klart, at man en gang imellem vil komme til at længes hjem, siger han. Men det går over efter det første år. Det er det værste. Men det bliver måske værst for hustruen. Endelig kommer spørgsmålet om børnenes undervisning. Blind hav- de en overgang tænkt på at tage en lærer med, men opgav tanken igen. Børnene skal, hvis planerne realiseres, gå i skole sammen med andre børn. 1.000 rener om fire år Som nævnt har Blind planer om at starte med 300 rener. Om tre-fire år vil der være ca. 1.000 om alt går vel, siger han. Siden er det tanken at få flere. Blind er tilfreds med lokalite- terne, og han mener, der skulle være mulighed for at holde op til 3.000 i området. Men så findes der jo andre steder, siger han. Det eneste, der kan give lidt betænkeligheder, er forhol- dene om vinteren. Dem kender man ikke, men jeg tror, det er bedre end hjemme. Han er klar over, at han ikke kan bo i den traditionelle kåte i Grønland. Der må bygges hus, hvad der naturligvis fordyrer projektet no- get. Ganske vist er der ikke træ at bygge huse af, men Blind mener alli- gevel, at der skulle være muligheder for en mindre samekultur. De sven- ske samer har betydelig kontakt med de norske, hvorimod kontakten med Elæd Dam am i $Jscå kiksit anitsut mamartut åmalo Bisca biscuits mamardluartut su- milunit pineKarsinåuput. Overalt kan De få de lækre, sprø- de kiks og de velsmagende Bisca biscuits. s~ AKTIESELSKABET ENGELSK-DANSK BISCUITS:FABRIK danskit kftngikuinik pilersuissoK Leverandør til det kgl. danske hof de finske er ringe på grund af sprog- forskellen. Norske og svenske lapper forstår hinanden. Startede med een ren Om sig selv fortæller Blind, at han er født og opvokset blandt samer. For- ældrene havde renhjord som alle de andre forfædre har haft det. Han har selv gået i sameskole på samme måde som hans børn nu gør det. Undervis- ningen er den samme som i de øvrige svenske skoler — bortset fra, at bør- nene læser samernes sprog. Normalt holder samerne sig for sig selv. De prøver ikke at skille sig ud. Men der er tradition for, at de udgør en særlig befolkningsgruppe. Det er også vor hensigt, hvis planerne bliver til virke- lighed her. Vi har vore skikke og vore drag- ter. Dem lægger vi ikke af os, for- di vi flytter. Blind morer sig lidt, da han fortæl- ler om, hvorledes folk kiggede i Kø- benhavn, da han kom spadserende i sin farvestrålende dragt. Den har hu- struen lavet. Men det svære bælte med sølvbeslagene er lavet hos guld- smeden inde i byen. Alt det andet er hjemmegjort, lige fra de karakteristi- ske støvler til den kunstfærdige hue med den store røde kvast. I Sverige er det ganske almindeligt. Der kigger man ikke, fordi samerne kommer til byen i deres dragter. Hele bygden burde flytte Blind fortæller videre træk fra sin hjemby. Den består af ca. 30 menne- sker — fordelt på seks familier. Man hjælper hinanden. Sådan har det væ- ret fra gammel tid. Blind kunne ikke tænke sig noget andet. Det må være rener. Ingenting andet, siger han. Det er mit liv. Hele slægtens liv har været kædet sammen med renavlen. Det er vor kultur. Den kan forekomme lidt isoleret, og måske vil den blive det mere heroppe, siger han. Der findes ikke et menneske i nærheden. Bare vi kunne flytte hele bygden herop. Der er plads til den og flere. ¥ Kob de verdenskendte danske SELECT sportsartikler Leverandører til OLYMPIADEN 1952 HELSINGFORS OLYMPIADEN 1956 MELBOURNE Nordhandel A/S FORCHHAMMERSVEJ 23 KØBENHAVN V. 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.