Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 09.09.1960, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 09.09.1960, Blaðsíða 13
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard. REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND Københavns-redaktlon: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum tlf. 845894 Annonceekspedition: A. Stig Olsen, HøJagervcJ 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199 tusagagssiortut Korrespondenter Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen. Sydproven: Landsrådsmedlem Jakob Nielsen. Julianehåb: Kæmner Sehested, postmedhjælper Martin IlingivåKéK. Narssak: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshub: Kæmnerassistent Arne Olsen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassi- stent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. IC’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeass. Hove. Jakobs- havn: Telbet. Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshdb: Jørgen Petersen. Claus- havn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian- sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfcr. Sdr. Strømfjord: Knud Fischer. Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKameR uk. Kalåtdlit-nunånc 15 kr. do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr. do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr. Løssalgspris: 60 øre pislarineKarnerane: 60 øre Nfingme slnerissap kujatdliup naKitcriviane nanitigkat TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB Rapporten om spiritusforbruget imigagssaK pivdlugo nalunaerut Pj ET er en på flere måder meget U usædvanlig rapport, Udvalget for Samfundsforskning i Grønland har af- givet til landsrådet. Selv om spiritus- forbruget i Grønland er dobbelt så stort som i Danmark pr. person over 14 år, konkluderer rapporten, at spiri- tusforbruget i Grønland ikke giver anledning til ængstelse ud fra et so- cialt eller samfundsøkonomisk syns- punkt. Når alkoholforbruget i Grøn- land alligevel i stedse stigende grad er blevet omtalt som et stort og alvor- ligt problem, og når man år efter år i landsrådet har følt sig foranlediget til at drøfte alkoholspørgsmålet uden dog at finde en løsning, ligger det ifølge rapporten i, „at tendensen til at slutte fra enkelte, ofte grelle tilfælde af alkoholmisbrug til, at der er tale om et hele det grønlandske samfund omfattende alvorligt, socialt problem, yderligere forstærkes gennem den so- cialpædogogiske indstilling til den grønlandske befolkning, som i vid ud- strækning findes blandt udsendte i Grønland." I rapporten fastslås det, at byerne har et væsentligt større alkoholfor- brug end „andre steder", men som medvirkende årsag hertil angiver ud- valget det udsendte ikke-fastboende personales spiritusforbrug. Dette per- sonale er ikke medregnet i befolk- ningstallet. Man har ganske vist ingen beregning over det udsendte persona- les spiritusforbrug, men „det er dog udvalget bekendt, at der findes ud- sendt personale levende under rela- tivt ekstreme livsforhold, som har et spiritusforbrug, der er væsentlig stør- re end gennemsnittet for hele Grøn- land." Og til antydning af spiritusforbru- gets størrelse på steder af lignende art som de af undersøgelsen udeladte steder angiver udvalget, at der til personalet på de ensomt beliggende grønlandske telestationer udsendes en fast årlig spiritusration, svarende til 9,4 liter 100 pct. alkohol. Det er en noget hasarderet påstand, udvalget her fremsætter. Man slutter nemlig, at den relativt høje spiritus- ration, der tildeles udsendte på de nævnte telestationer (man tænker for- mentlig på de såkaldte djævleøer (lo- ranstationer), hvor et fåtal af mænd skal udholde tilværelsen i et år eller mere isoleret fra omverden) må svare så nogenlunde til det forbrug, udsend- te andre steder i Grønland har, skønt det ligger lige bestemt væsentligt over det dobbelte af det gennemsnitlige spiritusforbrug i Danmark. Nu er der næppe nogen, som vil påstå, at de ud- sendte ikke drikker mere i Grønland end gennemsnittet hjemme, men det forekommer dog at være noget letkøbt at generalisere ud fra så ekstreme til- fælde, som der er tale om. Udvalget er godt på vej til at gøre sig skyldig i det samme, som det be- skylder „visse udsendte kredse" med den „socialpædagogiske indstilling" for. I rapporten kan i øvrigt påvises i hvert fald een direkte fejl. Det er med hensyn til forbindelsen mellem go- norrhoe og spiritus. Udvalget har i et diagram opstillet to kurver — den ene angiver spiritusforbruget, den anden antallet af gonorrhoetilfælde. De to kurver følger ikke tilnærmelsesvis hinanden, og bl. a. derfor slutter ud- valget, at der ikke er nogen forbin- delse mellem de to ting. Udvalget har begået den fejl, at den ene kurve — spirituskurven — gælder forbruget i hele Vestgrønland, mens kurven for gonorrhoe kun gælder byerne. Man burde naturligvis have lavet en kurve over spiritusforbruget i byerne til sammenligning, og så havde man nok set en betydelig større parallellitet. Det kan ikke undgås, at tilliden til en rapport — hvor videnskabelig den end er — svækkes, hvis man konsta- terer fejl i den, og i det foreliggende tilfælde gør det ikke sagen bedre, at rapporten som helhed er holdt i en arrogant, docerende og bedrevidende tone, som just ikke er den almindelige for rapporter af den art. Og bedre bliver det ikke, når rapportens fædre på et usagligt grundlag giver sig til at poleminere mod „visse udsendte kredse “i Grønland. Det burde ikke være udvalget ubekendt, at frygten for konsekvenserne af alkoholmis- brug i Grønland er mest udbredt blandt ansvarsbevidste grønlændere, og at det er dem og ikke de udsendte, der skal træffe bestemmelse om even- tuelle forebyggende foranstaltninger. Hvis udvalget har ladet sig forlede til aat tro, at man gennem postulater kan overbevise de grønlændere, der har afgørende indflydelse på udviklin- gen, er vi bange for, at det bliver sør- geligt skuffet. Nu understreges det i rapporten, at det er en foreløbig rapport, og derved har man taget et forbehold med hen- syn til ændringer i den endelige rap- port. Spørgsmålet er imidlertid, om man ikke burde have ventet med at afgive en rapport, indtil den var en- delig udarbejdet. På flere punkter bæ- rer den foreløbige rapport præg af hastværksarbejde — det gælder bl. a. den sproglige udformning af den. Landsrådets medlemmer har først fået rapporten så sent under landsråds- samlingen, at man ikke har kunnet nå at læse den igennem, før lands- rådssamlingen er forbi. Rapporten kom med andre ord for sent til, at den kunne få nogen betydning i år. Men nu kan landsrådets medlemmer tage den med hjem og tygge den igennem i løbet af vinteren, og hvis man før næste landsrådssamling kun- ne få den endelige rapport eller i det mindste et meget væsentligt afsnit, folks drikkevaner og holdning til al- kohol, som man har udeladt i den fo- reløbige rapport, har man vel et an- tageligt grundlag for den spiritusde- bat, som må komme næste år. udvalgip Kalåtdlit-nunane inuiaKa- tigingnut tungassunik suliaKartup landsrådimut nalunaerutå ardlaligti- gut erKumivigsortaKarpoK. nauk imi- gagssaK Kalåtdlit-nunane imerneKar- tartoK inuit 14 sivnerdlugit ukiugdlit tamaisa erKarsautigisagåine — Dan- markime imerneKartartumit mardlo- riautaugaluartoK nalunaerume OKau- tigineKarpoK imigagssaK Kalåtdlit- nunane isumakulutigssaKartitsingit- sok sunissarnerata inuiaKatigingnut tamatnut tunganera erKarsautigisa- gåine. imigagssardle Kalåtdlit-nunane angnerujartuinartumik ajornartorsi- ortitsissutut oKatdlisigineKariartui- narmat ukiutdlo tamaisa imigagssa- mut tungassut landsrådime oKatdlisi- gineKartuarmata nalunaerume pissu- tautineKarpoK imigagssamik atuiner- dlungnerit angnertoKissut atausiåkåt tamanut tungassutut ajoKutaoKissutut issigineKartarmata åmalo autdlartitat amerdlaKissut kalåtdlinik inersimé- ngipatdlåtut issigingningnerat tama- tumunga ilapigtutaussardlune. nalunaerume taineKarpoK igdloKar- fingne imigagssaK imemeKartartoK „avdlaningarnit" angnerussoK. tama- tumunga udvalgip pissutaunerarpå autdlartitat igdloKarfingmiuviungitsut imerpatdlårnerat. autdlartitat tamåko Kalådlit-nunåta inuisa nautsorssorne- neKarneråne ilåungitdlat. autdlartitat KanoK angitigissumik imertarnerat nautsorssorneKarsimångikaluarpoK udvalgivdle ilisimavå — nalunaerume OKautigissaK maligdlugo — autdlarti- tat ingassagtajårujoKissunik ilagdlit Kalåtdlit-nunåt tamåt issigisagåine i- migagssartortartut avguaKatigigsine- Kåsagpata kalåtdlinit angnerungåtsia- Kissumik imertartunik. nunaKarfingne misigssuivfigineKar- simångitsune KanoK angitigissumik i- migagssartorneKartarnera erssersini- ardlugo udvalgip taisimavå nalunae- rasuartauteKarfingne avingarusima- ssune najugagdlit inue autdlartitat aulajangersimassumik ukiumut imi- gagssaK kimigtunerpåK — 100 pct. — 9,4 literiussoK pissaråt — inup ataut- sip. udvalge tamatumunåkut erKoriaigi- navigsimavoK. isumagineKarporme nalunaerasuartauteKarfingne avinga- rusimassune taineKartune autdlartitat — erKarsautigineKarunarput Diåvulup KeKertainik taineKartartut, sårdlo lo- raneKarfit angutit ardlaKångitsut u- kioK atauseK sivisunerussumigdlunit avdlanik tikitaKångivigdlutik tikine- Kångivigdlutigdlunit najortagait tai- ma angnertutigissumik imigagssamik pigssaKartitaussarnerat, Kalåtdlit-nu- nåne avdlane autdlartitat imigagssar- tortagéitut angnerututigingajagdlui- nartoK, nauk Danmarkime imerne- Kartartup avguaKatigigsineKarnera- nit mardloriautå sivneKangåtsiaralu- ardlune. OKartOKarsinaugunångilaK autdlartitat Danmarkime inuit avgu- aKatigigsineKarnerinit mingnerussu- mik imertartut, ardlaKångitsutdle pi- ssusé pissutigalugit sivnerisa taimatut issigineKalernere ingassagtajårineru- ssutut issigissariaKarpoK. udvalge åma taimatut erKoriaigi- naussavigpoK autdlartitat ilait kalåt- dlinik inersimångigpatdlåtut issiging- nigtut OKautigigamigit. nalunaerume kukunivik atauseK ti- kuarneKarsinauvoK, tåssaussoK nå- pautipilup imigagssavdlo ingmingnut atåssuteKarnerånut tungassut. udvalg- ip kisitsisit atordlugit nalunaersugka- me mardlungne erssersiniarsimavå sujugdlerme imigagssaK KanoK angi- tigissoK atugaussoK åipånilo nåpauti- pilugtut KanoK amerdlatiginerat. ki- sitsisit tåukunane mardlungne nalu- naerssorsimassut ingmingnut mali- ngitdlat. tamåna pivdlugo udvalgip oKautigå imigagssaK nåpautipiloKar- tarnermut suniuteKångitsoK. udvalgip kukussutigå OKautigigamiuk nautso:- ssugkap åipåne imigagssartugkap a- ngissusianik takutitsissume Kitåne ta- marme imigagssartugaK kisime erKar- sautigineKartoK nåpautipiloKartutdlo KanoK amerdlatiginerisa nautsorssor- neKarnerine igdloKarfit erKarsautigi- neKardlutik. soruname taimatut å- ssersusiornigssame igdloKarfingnmaK imigagssartorneKartartup KanoK angi- tigissusia nalunaersimaniåsagaluar- poK. taiméisimagaluarpat erssenring- nerussumik påsissagssaKarnåsagaluar- p°K. nalunaerut Kanordlunit ilisimator- palårtigigaluarpat tatigineKamera migdlingitsorsinåungilaK kukuneKar- toK påsigéine. nalunaerume erKartor- neKartume pitsaunerulingilaK nalu- naerut tamåkerdlune oKausiliorneKar- nermigut sulissut avdlanit ilisimassa- Karnerussutut erssersitsingmata, nauk nalunaerutit taimåitut taimåikajungi- kaluartut. pitsaunerulingilardlo nalu- naerumik suliaKartut erKordluångit- sumik tungavigssaKardlutik oKause- Karmata Kalåtdlit-nunane autdlarti- tauvdlutik suliartortitat ilait pivdlu- git. udvalgip ilisimångitsortariaKångilå imigagssap Kalåtdlit-nunane atorner- dlungneKarnerata kingunerinut ersi- ssuteKarneK kalåtdline akissugssåu- ssusermik misigisimanerussune ang- nermik malungnartoK, tåukulo — aut- dlartitaungitsut — imigagssap akor- nusisinauneranut migdlileriniarnerme aulajangersagaKåsagpat aulajangi- ssugssaussut. udvalge isumaKarsimag- pat kalåtdlit ineriartornermut suniu- teKarnerpåt OKauseKarnermikut su- nersinauvdlugit isumaKarpugut ing- minut pakatsiserujugssuåsassoK. ersserKigsarneKarpoK sut tamaisa i- nivigdlugit misigssuinerup kingorna nalunaerut nalunaerutitut issigineK a- jornaKissoK. taimailiornikut avdlå- ngutausinaussugssat sujumut erKar- sautigineKarérput. aperKutaussordle tåssa sut tamaisa ersserKigsumik mi- sigssorneKarérnigssåt utarKerKårsima- ssariaKångikaluamersoK. nalunaeru- taugatdlartOK ardlaligtigut tuaviu- ssaussoK påsinarpoK, sordlo OKausili- ornera. nalunaerut landsrådip ilau- ssortainut ima kingusigtigissumik tu- niuneKarsimavOK atautsimltamerit i- nerérpata aitsåt atuarneKarsinauvdlu- ne, tåssa inortuivdlune — ukioK måna suniuteKamigssaraluaminut. landsrådimutdle ilaussortat anger- dlalerunik nalunaerut nagsatagssaråt ukiuvdlo ingerdlanerane påsiniardlu- go; åipågulo landsrådip atautsimér- Kingnigssånut suliap inernerata nalu- naerusiorneKarnera, mingnerpåmik tamatuma ilarujugssua pingårneK, tå- ssa inuit imertarnermingne ilerKue i- migagssamutdlo KanoK isigingningne- rat, nalunaerutaugatdlartume mining- neKarsimassoK pineKarsinaugaluarpat taimanikumut imigagssap erKartor- nigssånut tungavigssaKartoKalisagalu- arpoK. ☆ R. & H. MEYER Kalipausissarfik salissarfigdlo Indlevering I Grønland „OLES VAREHUS*4, GODTHÅB EM. Z. SVITZER, Trælastforretning Tommergravsgade I. København SV. Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk, Bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiomer- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugsslagssat, avdlatdlo 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.