Atuagagdliutit - 09.09.1960, Blaðsíða 20

Spiritusforbruget i Grønland
(Fortsat fra side 14).
beregnet til ca. 4,7 liter pr. person på
14 år og derover.
Ved sammenligning med disse tal
må det imidlertid tages i betragtning,
at imiaK i nogle grønlandske hus-
stande, blandt andet på grund af pris-
billighed bliver brugt i en række til-
fælde, hvor man under danske forhold
vil anvende alkoholfrie drikkevarer.
Udvalget mener at kunne fastslå, at
den grønlandske befolknings samlede
alkoholforbrug ligger på et niveau,
der er noget lavere end de angivne ca.
8 liter 100 pct. alkohol, idet en række
usikkerhedsfaktorer, deriblandt det
udsendte ikke-bofaste personales for-
brug, der er taget med .
Husstandenes forbrug
I tiden fra 1. april 1956 til 31.
marts 1957 har man undersøgt for-
bruget i 214 husstande, hvoraf de ti
var fra Østgrønland. Det fremgår af
undersøgelsen, at husstandenes ud-
gifter til alkoholholdige drikkevarer
samt malt og humle androg følgende
procentvise andele i de samlede for-
brugsudgifter: Byer, 115 husstande,
4,8 pct., andre steder, 99 husstande,
4,7 pct., og ialt for Grønland, 214 hus-
stande, 4,8 pct.
Man indrømmer dog, at det opgivne
forbrug er undervurderet. Det er ud-
valgets opfattelse, at det grønlandske
alkoholforbrug er ret ulige fordelt,
således at en ret væsentlig andel af
det samlede alkoholforbrug ligger på
en forholdsvis lille andel af befolk-
ningen.
ImiaK og sortkrudt
Rapporten indeholder et længere
afsnit om hjemmebrygningens oprin-
delse og udvikling. Man har ladet 35
prøver imiaK analysere, og det viste
sig, at alkoholindholdet i øllet varie-
rede fra under 1 pct. til over 6. Til
sammenligning kan nævnes, at det
stærkeste fabriksfremstillede danske
eksportøl indeholder 6,5 pct., mens en
pilsner og lagerøl er nede p;å 3,7 pct.
Prøverne af imiaK er blevet under-
søgt meget nøje, og man er nået til det
resultat, at undersøgelsen synes at vi-
se, at der ikke til nydelsen af imiaK er
knyttet andre sundhedsmæssige be-
tænkeligheder end de, der beror på
alkoholprocenten i øllet sammenholdt
med det kvantum øl, der indtages.
De prøver, man har undersøgt, har
altså været ganske ufarlige. Dog be-
mærker rapporten, at udvalget rygte-
vis har erfaret, at det er forekommet,
at der er tilsat andre stoffer, f. eks.
denatureret sprit, tørsprittabletter, ci-
garetstumper eller sortkrudt, til det
hjemmebryggede øl.
Gonorrhoe og spiritus
Med hensyn til alkoholforbrugets
skadelige virkninger udtaler rappor-
ten sig indledningsvis i almindelighe-
der, men med hensyn til forbindelsen
mellem udbredelsen af kønssygdomme
og alkoholforbruget konkluderer ud-
valget stik imod den almindelige an-
ftagelse i Grønland, at man ikke kan
se nogen sammenhæng mellem udbre-
delsen af gonorrhoe og alkoholforbrug.
Man må derimod, siger rapporten, væ-
re opmærksom på, at udviklingen har
medført en væsentlig forøgelse i
samfærdslen, såvel mellem Grønland
og Europa som mellem de specielt
større beboede steder i selv landet.
Medicinalberetningerne viser da også,
at gonorrhoen især florerer i de må-
neder, i hvilke samfærdslen er størst,
og det foreligger oplyst for udvalget,
at man sine steder har kunnet udryd-
de sygdommen i isolationsperioder.
Yderligere har udviklingen medført,
at det, i alle tilfælde sæsonvis, fore-
kommer, at et ret stort antal unge og
yngre mennesker samles i byerne,
hvor de lever uden for et almindeligt
familiemilieu og under ret uregel-
mæssige og meget dårlige forhold, no-
get der i sig selv kan give anledning
til såvel et stort spiritusforbrug som
udbredelse af kønssygdom.
Svangerskab og spiritus
Det har været antaget, fortsætter
rapporten, at det store antal fødsler af
børn uden for ægteskab skulle skyl-
des blandt andet det ret store alkohol-
forbrug.
Men af en tabel, man har lavet, me-
ner udvalget at kunne udlede, at de
uægteskabelige fødslers andel i det
samlede antal er ret svingende uden
nogen tydelig tendens og uden samva-
rians med svingningerne i alkoholfor-
bruget. Der synes således ikke at væ-
re grundlag for heraf at slutte, at der
skulle være nogen direkte sammen-
hæng mellem antallet af fødsler uden
for ægteskab og alkoholforbruget, og
udvalget er da også tilbøjeligt til at
antage, at de faktorer, der er nævnt
som mulige årsager til de mange go-
norrhoetilfælde, også i denne forbin-
delse kan spille en stor rolle. Den om-
talte tabel viser, at i 1954 blev 28,4
pct. af de børn, der levendefødtes i
Grønland, født uden for ægteskab. I
1956 var det 33,6 pct. og i 1958 30,6
pct.
Kriminalitet og spiritus
Sammenhængen mellem spiritus og
ulykker har tidligere været omtalt
her i bladet. Det fremgår af rapporten,
at 20 pct. af de alvorligere ulykker i
1957—58 og 35 pct. af ulykkesdødsfal-
dene skete i forbindelse med spiritus.
Om sammenhængen mellem krimi-
nalitet og spiritus oplyses det, at 59
pct. af lovovertrædelserne i 1954 blev
begået i beruset tilstand, mens man i
1957 var nede på 39 pct. En del taler
således for, siger rapporten, at spiri-
tussen set fra en kriminalretslig og
kriminologisk synsvinkel ikke frem-
byder et så alvorligt problem, som
man i almindelighed antager. Selv om
der er en utvivlsom sammenhæng
mellem lovovertrædelser som vold og
familiekrænkelse på den ene side og
spirituspåvirkning på den anden side,
tør det dog næppe antages, at man i
almindelighed skulle kunne gøre sig
håb om at reducere den samlede kri-
minalitet væsentligt ved at udelukke
borgerne fra adgang til spiritus.
Men det hedder videre i rapporten:
Alt ialt må det antages, at spiritus-
påvirkningen krimogene betydning er
større i Grønland end i det øvrige
Danmark, hvor andelen af forhold be-
gået under spirituspåvirkning kun
antages at være omkring 25 pct. Sam-
tidig bør man imidlertid bemærke, at
såvel spirituspåvirkningens som
voldsforbrydelsernes relative andel af
den samlede kriminalitet i Grønland
synes at have været dalende i den pe-
riode, hvorom udvalget har indsamlet
oplysninger, hvorimod f. eks. antallet
af tyverier har været stadig stigende.
Det er udvalgets opfattelse, at be-
ruselse ikke er den primære årsag til
kriminaliteten i Grønland, men at den
som de fleste andre steder i verden,
har væsentlig betydning for visse kri-
minalitetstyper, først og fremmest le-
gems- og familiekrænkelser.
„Nogle kredse i Grønland"
I et afsnit om de økonomiske virk-
ninger siger rapporten, at 14,5 pct. af
den samlede udhandling i 1957 faldt
på gruppen: Spirituosa, vine, øl og
mineralvand.
Udvalget har ikke tilstrækkeligt
grundlag for at udtale sig om luksus-
forbrugets, derunder alkoholforbru-
gets familieøkonomiske konsekvenser.
Man gør opmærksom på, at en ikke
uvæsentlig del af butikssalget foregår
til udsendte tjenestemænd, håndvær-
kere med flere fra det øvrige Dan-
mark, hvis pengeindkomster er højere
end den fastboende befolknings.
Sammenfattende siger udvalget, at
man mangler mulighed for med nogen
sikkerhed at konstatere, hvilket om-
fang skadevirkningerne af det ret sto-
re alkoholforbrug har, da flere andre
faktorer indgår som årsager. Man er
bekendt med, at enkelte, ofte endog
ret grelle tilfælde af spiritusmisbrug
forekommer såvel blandt de udsendte
danske som i den grønlandske befolk-
ning, men i det store og hele må man
sige, at situationen ikke synes så al-
vorlig som ofte antaget.
Der synes at være en tendens i alle
tilfælde i nogle kredse i Grønland, til
ensidigt at betragte spiritus som år-
sag til uheldige samfundsforhold.
E-lvad „slår" mest!
Om de fysiologiske virkninger af al-
kohol siges det bl. a., at man ikke har
grundlag for at antage, at hjemme-
brygget øl eller billige vine eller sam-
menblandede varer på grund af kva-
liteten eller indholdet af bestemte
stoffer skulle virke mere berusende
end andre kvalitetsmæssigt bedre
drikkevarer med samme alkoholind-
hold.
Om de stoffer, der opstår ved hjem-
mebrygning, kan det siges, at de fleste
indgår i det almindelige stofskifte, og
at der ikke er megen sandsynlighed
for, at giftige stoffer som sådan kan
optræde i større mængder. Derimod
kan de nok påvirke øllets smag i min-
dre heldig retning.
Spiritus og produktionen
I sine konklusioner siger raporten,
at der i byerne har udviklet sig en
tendens til lønningsdags- og week-
end-drikkeri, som ikke kendes i større
udstrækning på udstederne, hvor fe-
ster især holdes på fødselsdage og an-
dre mærkedage, uden hensyn til hvil-
ken ugedag det er.
Det har ikke været muligt at finde
frem til, hvilken virkning det store
spiritusforbrug har haft på produk-
tionen. At der går en del arbejdsdage
tabt på grund af spiritusnydelse og
dens eftervirkninger, er der næppe
tvivl om, men på den anden side fo-
religger der ingen oplysninger, der
kan støtte den antagelse, at produk-
tionen skulle være påvirket i en så-
dan grad, at det skulle medføre sam-
fundsøkonomiske problemer.
Derimod skønner man, at spiritus-
forbruget i forbindelse med det øvrige
luksusforbrug har haft ret betydelige
privatøkonomiske konsekvenser for
en del familiers vedkommende, mens
det for det store flertals vedkommen-
de ikke synes at være noget større
problem.
Det er ikke noget problem
Det er udvalgets skøn, at alkoholens
mere alvorlige konsekvenser som i det
øvrige Danmark, er at finde i den so-
ciale nød, der kan opstå ved et for
stort spiritusforbrug, og som kan med-
føre dårlige boligforhold, mangelfuld
eller forkert ernæring og specielt for
børnenes vedkommende mangelfuld
beklædning. Dette er dog som nævnt
forhold, der kan skyldes et stort luk-
susforbrug i det hele taget, skriver
udvalget, og ikke alene alkoholfor-
bruget. Det skal dog tilføjes, at ud-
valget er opmærksom på, at dårlige
boligforhold i sig selv kan være an-
ledning til f. eks. et stort spiritusfor-
brug.
Udvalget mener på grundlag af de
foreliggende oplysninger, at der har
været en tilbøjelighed til for ensidigt
at antage alkoholforbruget som årsag
til en række uheldige forhold, samti-
dig med, at det ikke har været muligt
at klarlægge, hvor stor andel andre
faktorer har deri.
Efter udvalgets opfattelse fremby-
der alkoholsituationen i Grønland ik-
ke i øjeblikket noget alvorligt, socialt
eller samfundsøkonomisk problem,
idet alkoholens skadevirkninger i før-
ste række angår visse steder, familier
og personer.
Når alkoholsituationen ikke desto
mindre gennem flere år har stået for
offentligheden og for ansvarlige poli-
tikere og embedsmænd som et af de
alvorligste, sociale problemer i det
moderne Grønland, kan det skyldes
flere forhold, som det efter udvalgets
mening er vigtigt at holde sig for øje.
Man generaliserer
Det bør først og fremmest erindres,
at hvert enkelt tilfælde af alkohol-
misbrug i de småsamfund, hvorom
der er tåle i Grønland, bliver kendt af
alle på stedet og genstand for deres
sociale og etiske bedømmelse. De hyp-
pige gensidige kontakter og den ind-
byrdes afhængighed, indebærer end-
videre, at det enkelte tilfælde kan
være i høj grad skadeligt eller gene-
rende i den konkrete situation.
Har man været ude for blot nogle
få tildragelser af den art, ligger ten-
densen til at generalisere ikke fjern,
og dermed tilbøjeligheden til at se et
samfundsproblem, hvor problemerne i
virkeligheden er af individuel karak-
ter.
Det er udvalgets opfattelse, at ten-
densen til at slutte fra enkelte, ofte
grelle tilfælde af alkoholmisbrug til,
at der er tale om et hele det grøn-
landske samfund omfattende, alvor-
ligt socialt problem yderligere for-
stærkes gennem den socialepædagogi-
ske indstilling til den grønlandske be-
folkning, som i vid udstrækning fin-
des blandt udsendte i Grønland.
Den omstændighed, at mange på
forhånd er indstillet på at bidrage til
at løse den grønlandske befolknings
traditionelle, sociale problemer, im-
plicerer naturligt, at man i særlig grad
har opmærksomheden rettet mod al-
koholforbruget og dets eventuelle ska-
devirkninger, samt at man i så hen-
seende anlægger principielle og gene-
relle synspunkter på de enkelte til-
fælde, som man bliver opmærksom på.
Dette må ikke mindst ses på baggrund
af de erfaringer, man andre steder i
verden har gjort med hensyn til de
skadelige virkninger af alkoholens
indførelse i samfund, hvor den ikke
før var kendt, i hvilken forbindelse
man dog bør holde sig for øje, at om-
gangen med alkohol i den grønland-
ske befolkning har ca. 100 års tradi-
tion bag sig.
Sammenfattende finder udvalget, at
alkoholsituationen som et generelt
socialt grønlandsk problem ikke er
akut, men snarere indebærer, at man
i tide er opmærksom på at forebygge,
at der som de fleste andre steder ud-
vikler sig kronisk alkoholisme og an-
dre mere permanente sociale onder.
Til slut siges det i rapporten: Det
skal til slut kraftigt understreges, at
der her kun er tale om en foreløbig
rapport, og at de foretagne undersø-
gelser kun omfatter de første 4 år
efter spiritusrationeringens ophævelse.
Man kan således ikke gå ud fra, at
spiritussituationen har fundet sit en-
delige leje.
r
SKRIV TIL: unga agdlagit:
Fabrikken
VAGTEL VEJ 1—3 . ODENSE
Oliefyr
til centralkedler
Håndreguleret model .. kr. 360,-
Termostatstyret ......kr. 545,-
Prisen er for komplet fyr (excl. tank).
Monteringsvejledning og brugs-
anvisning medfølger.
kissarssutit
uliatortut
igdlumut tamarmut
kiagsautausinaussut
agssåinarmik såkortusi-
ssagaK ............ kr. 360,-
ikumarna ingminut isu-
magissoK ............ kr. 545,-
klssarssåtitå tamarme taimaiut akeKar-
pOK (orsserfia ilangimago). Kanon iku-
ssornigssånik atornigssånigdlo ilitser-
sålit ildngutdlugit nagsiimeKartarput.
20