Atuagagdliutit - 09.09.1960, Qupperneq 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktlon: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, HøJagervcJ 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen. Sydproven: Landsrådsmedlem Jakob Nielsen.
Julianehåb: Kæmner Sehested, postmedhjælper Martin IlingivåKéK. Narssak: Lærer
Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshub:
Kæmnerassistent Arne Olsen, overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket
Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen.
Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassi-
stent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. IC’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeass. Hove. Jakobs-
havn: Telbet. Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshdb: Jørgen Petersen. Claus-
havn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfcr. Sdr.
Strømfjord: Knud Fischer.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKameR uk. Kalåtdlit-nunånc 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pislarineKarnerane: 60 øre
Nfingme slnerissap kujatdliup naKitcriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Rapporten om spiritusforbruget
imigagssaK pivdlugo nalunaerut
Pj ET er en på flere måder meget
U usædvanlig rapport, Udvalget for
Samfundsforskning i Grønland har af-
givet til landsrådet. Selv om spiritus-
forbruget i Grønland er dobbelt så
stort som i Danmark pr. person over
14 år, konkluderer rapporten, at spiri-
tusforbruget i Grønland ikke giver
anledning til ængstelse ud fra et so-
cialt eller samfundsøkonomisk syns-
punkt. Når alkoholforbruget i Grøn-
land alligevel i stedse stigende grad
er blevet omtalt som et stort og alvor-
ligt problem, og når man år efter år
i landsrådet har følt sig foranlediget
til at drøfte alkoholspørgsmålet uden
dog at finde en løsning, ligger det
ifølge rapporten i, „at tendensen til at
slutte fra enkelte, ofte grelle tilfælde
af alkoholmisbrug til, at der er tale
om et hele det grønlandske samfund
omfattende alvorligt, socialt problem,
yderligere forstærkes gennem den so-
cialpædogogiske indstilling til den
grønlandske befolkning, som i vid ud-
strækning findes blandt udsendte i
Grønland."
I rapporten fastslås det, at byerne
har et væsentligt større alkoholfor-
brug end „andre steder", men som
medvirkende årsag hertil angiver ud-
valget det udsendte ikke-fastboende
personales spiritusforbrug. Dette per-
sonale er ikke medregnet i befolk-
ningstallet. Man har ganske vist ingen
beregning over det udsendte persona-
les spiritusforbrug, men „det er dog
udvalget bekendt, at der findes ud-
sendt personale levende under rela-
tivt ekstreme livsforhold, som har et
spiritusforbrug, der er væsentlig stør-
re end gennemsnittet for hele Grøn-
land."
Og til antydning af spiritusforbru-
gets størrelse på steder af lignende
art som de af undersøgelsen udeladte
steder angiver udvalget, at der til
personalet på de ensomt beliggende
grønlandske telestationer udsendes en
fast årlig spiritusration, svarende til
9,4 liter 100 pct. alkohol.
Det er en noget hasarderet påstand,
udvalget her fremsætter. Man slutter
nemlig, at den relativt høje spiritus-
ration, der tildeles udsendte på de
nævnte telestationer (man tænker for-
mentlig på de såkaldte djævleøer (lo-
ranstationer), hvor et fåtal af mænd
skal udholde tilværelsen i et år eller
mere isoleret fra omverden) må svare
så nogenlunde til det forbrug, udsend-
te andre steder i Grønland har, skønt
det ligger lige bestemt væsentligt over
det dobbelte af det gennemsnitlige
spiritusforbrug i Danmark. Nu er der
næppe nogen, som vil påstå, at de ud-
sendte ikke drikker mere i Grønland
end gennemsnittet hjemme, men det
forekommer dog at være noget letkøbt
at generalisere ud fra så ekstreme til-
fælde, som der er tale om.
Udvalget er godt på vej til at gøre
sig skyldig i det samme, som det be-
skylder „visse udsendte kredse" med
den „socialpædagogiske indstilling"
for.
I rapporten kan i øvrigt påvises i
hvert fald een direkte fejl. Det er med
hensyn til forbindelsen mellem go-
norrhoe og spiritus. Udvalget har i et
diagram opstillet to kurver — den ene
angiver spiritusforbruget, den anden
antallet af gonorrhoetilfælde. De to
kurver følger ikke tilnærmelsesvis
hinanden, og bl. a. derfor slutter ud-
valget, at der ikke er nogen forbin-
delse mellem de to ting. Udvalget har
begået den fejl, at den ene kurve —
spirituskurven — gælder forbruget i
hele Vestgrønland, mens kurven for
gonorrhoe kun gælder byerne. Man
burde naturligvis have lavet en kurve
over spiritusforbruget i byerne til
sammenligning, og så havde man nok
set en betydelig større parallellitet.
Det kan ikke undgås, at tilliden til
en rapport — hvor videnskabelig den
end er — svækkes, hvis man konsta-
terer fejl i den, og i det foreliggende
tilfælde gør det ikke sagen bedre, at
rapporten som helhed er holdt i en
arrogant, docerende og bedrevidende
tone, som just ikke er den almindelige
for rapporter af den art. Og bedre
bliver det ikke, når rapportens fædre
på et usagligt grundlag giver sig til
at poleminere mod „visse udsendte
kredse “i Grønland. Det burde ikke
være udvalget ubekendt, at frygten
for konsekvenserne af alkoholmis-
brug i Grønland er mest udbredt
blandt ansvarsbevidste grønlændere,
og at det er dem og ikke de udsendte,
der skal træffe bestemmelse om even-
tuelle forebyggende foranstaltninger.
Hvis udvalget har ladet sig forlede til
aat tro, at man gennem postulater
kan overbevise de grønlændere, der
har afgørende indflydelse på udviklin-
gen, er vi bange for, at det bliver sør-
geligt skuffet.
Nu understreges det i rapporten, at
det er en foreløbig rapport, og derved
har man taget et forbehold med hen-
syn til ændringer i den endelige rap-
port. Spørgsmålet er imidlertid, om
man ikke burde have ventet med at
afgive en rapport, indtil den var en-
delig udarbejdet. På flere punkter bæ-
rer den foreløbige rapport præg af
hastværksarbejde — det gælder bl. a.
den sproglige udformning af den.
Landsrådets medlemmer har først fået
rapporten så sent under landsråds-
samlingen, at man ikke har kunnet
nå at læse den igennem, før lands-
rådssamlingen er forbi. Rapporten
kom med andre ord for sent til, at
den kunne få nogen betydning i år.
Men nu kan landsrådets medlemmer
tage den med hjem og tygge den
igennem i løbet af vinteren, og hvis
man før næste landsrådssamling kun-
ne få den endelige rapport eller i det
mindste et meget væsentligt afsnit,
folks drikkevaner og holdning til al-
kohol, som man har udeladt i den fo-
reløbige rapport, har man vel et an-
tageligt grundlag for den spiritusde-
bat, som må komme næste år.
udvalgip Kalåtdlit-nunane inuiaKa-
tigingnut tungassunik suliaKartup
landsrådimut nalunaerutå ardlaligti-
gut erKumivigsortaKarpoK. nauk imi-
gagssaK Kalåtdlit-nunane imerneKar-
tartoK inuit 14 sivnerdlugit ukiugdlit
tamaisa erKarsautigisagåine — Dan-
markime imerneKartartumit mardlo-
riautaugaluartoK nalunaerume OKau-
tigineKarpoK imigagssaK Kalåtdlit-
nunane isumakulutigssaKartitsingit-
sok sunissarnerata inuiaKatigingnut
tamatnut tunganera erKarsautigisa-
gåine.
imigagssardle Kalåtdlit-nunane
angnerujartuinartumik ajornartorsi-
ortitsissutut oKatdlisigineKariartui-
narmat ukiutdlo tamaisa imigagssa-
mut tungassut landsrådime oKatdlisi-
gineKartuarmata nalunaerume pissu-
tautineKarpoK imigagssamik atuiner-
dlungnerit angnertoKissut atausiåkåt
tamanut tungassutut ajoKutaoKissutut
issigineKartarmata åmalo autdlartitat
amerdlaKissut kalåtdlinik inersimé-
ngipatdlåtut issigingningnerat tama-
tumunga ilapigtutaussardlune.
nalunaerume taineKarpoK igdloKar-
fingne imigagssaK imemeKartartoK
„avdlaningarnit" angnerussoK. tama-
tumunga udvalgip pissutaunerarpå
autdlartitat igdloKarfingmiuviungitsut
imerpatdlårnerat. autdlartitat tamåko
Kalådlit-nunåta inuisa nautsorssorne-
neKarneråne ilåungitdlat. autdlartitat
KanoK angitigissumik imertarnerat
nautsorssorneKarsimångikaluarpoK
udvalgivdle ilisimavå — nalunaerume
OKautigissaK maligdlugo — autdlarti-
tat ingassagtajårujoKissunik ilagdlit
Kalåtdlit-nunåt tamåt issigisagåine i-
migagssartortartut avguaKatigigsine-
Kåsagpata kalåtdlinit angnerungåtsia-
Kissumik imertartunik.
nunaKarfingne misigssuivfigineKar-
simångitsune KanoK angitigissumik i-
migagssartorneKartarnera erssersini-
ardlugo udvalgip taisimavå nalunae-
rasuartauteKarfingne avingarusima-
ssune najugagdlit inue autdlartitat
aulajangersimassumik ukiumut imi-
gagssaK kimigtunerpåK — 100 pct. —
9,4 literiussoK pissaråt — inup ataut-
sip.
udvalge tamatumunåkut erKoriaigi-
navigsimavoK. isumagineKarporme
nalunaerasuartauteKarfingne avinga-
rusimassune taineKartune autdlartitat
— erKarsautigineKarunarput Diåvulup
KeKertainik taineKartartut, sårdlo lo-
raneKarfit angutit ardlaKångitsut u-
kioK atauseK sivisunerussumigdlunit
avdlanik tikitaKångivigdlutik tikine-
Kångivigdlutigdlunit najortagait tai-
ma angnertutigissumik imigagssamik
pigssaKartitaussarnerat, Kalåtdlit-nu-
nåne avdlane autdlartitat imigagssar-
tortagéitut angnerututigingajagdlui-
nartoK, nauk Danmarkime imerne-
Kartartup avguaKatigigsineKarnera-
nit mardloriautå sivneKangåtsiaralu-
ardlune. OKartOKarsinaugunångilaK
autdlartitat Danmarkime inuit avgu-
aKatigigsineKarnerinit mingnerussu-
mik imertartut, ardlaKångitsutdle pi-
ssusé pissutigalugit sivnerisa taimatut
issigineKalernere ingassagtajårineru-
ssutut issigissariaKarpoK.
udvalge åma taimatut erKoriaigi-
naussavigpoK autdlartitat ilait kalåt-
dlinik inersimångigpatdlåtut issiging-
nigtut OKautigigamigit.
nalunaerume kukunivik atauseK ti-
kuarneKarsinauvoK, tåssaussoK nå-
pautipilup imigagssavdlo ingmingnut
atåssuteKarnerånut tungassut. udvalg-
ip kisitsisit atordlugit nalunaersugka-
me mardlungne erssersiniarsimavå
sujugdlerme imigagssaK KanoK angi-
tigissoK atugaussoK åipånilo nåpauti-
pilugtut KanoK amerdlatiginerat. ki-
sitsisit tåukunane mardlungne nalu-
naerssorsimassut ingmingnut mali-
ngitdlat. tamåna pivdlugo udvalgip
oKautigå imigagssaK nåpautipiloKar-
tarnermut suniuteKångitsoK. udvalgip
kukussutigå OKautigigamiuk nautso:-
ssugkap åipåne imigagssartugkap a-
ngissusianik takutitsissume Kitåne ta-
marme imigagssartugaK kisime erKar-
sautigineKartoK nåpautipiloKartutdlo
KanoK amerdlatiginerisa nautsorssor-
neKarnerine igdloKarfit erKarsautigi-
neKardlutik. soruname taimatut å-
ssersusiornigssame igdloKarfingnmaK
imigagssartorneKartartup KanoK angi-
tigissusia nalunaersimaniåsagaluar-
poK. taiméisimagaluarpat erssenring-
nerussumik påsissagssaKarnåsagaluar-
p°K.
nalunaerut Kanordlunit ilisimator-
palårtigigaluarpat tatigineKamera
migdlingitsorsinåungilaK kukuneKar-
toK påsigéine. nalunaerume erKartor-
neKartume pitsaunerulingilaK nalu-
naerut tamåkerdlune oKausiliorneKar-
nermigut sulissut avdlanit ilisimassa-
Karnerussutut erssersitsingmata, nauk
nalunaerutit taimåitut taimåikajungi-
kaluartut. pitsaunerulingilardlo nalu-
naerumik suliaKartut erKordluångit-
sumik tungavigssaKardlutik oKause-
Karmata Kalåtdlit-nunane autdlarti-
tauvdlutik suliartortitat ilait pivdlu-
git. udvalgip ilisimångitsortariaKångilå
imigagssap Kalåtdlit-nunane atorner-
dlungneKarnerata kingunerinut ersi-
ssuteKarneK kalåtdline akissugssåu-
ssusermik misigisimanerussune ang-
nermik malungnartoK, tåukulo — aut-
dlartitaungitsut — imigagssap akor-
nusisinauneranut migdlileriniarnerme
aulajangersagaKåsagpat aulajangi-
ssugssaussut. udvalge isumaKarsimag-
pat kalåtdlit ineriartornermut suniu-
teKarnerpåt OKauseKarnermikut su-
nersinauvdlugit isumaKarpugut ing-
minut pakatsiserujugssuåsassoK.
ersserKigsarneKarpoK sut tamaisa i-
nivigdlugit misigssuinerup kingorna
nalunaerut nalunaerutitut issigineK a-
jornaKissoK. taimailiornikut avdlå-
ngutausinaussugssat sujumut erKar-
sautigineKarérput. aperKutaussordle
tåssa sut tamaisa ersserKigsumik mi-
sigssorneKarérnigssåt utarKerKårsima-
ssariaKångikaluamersoK. nalunaeru-
taugatdlartOK ardlaligtigut tuaviu-
ssaussoK påsinarpoK, sordlo OKausili-
ornera. nalunaerut landsrådip ilau-
ssortainut ima kingusigtigissumik tu-
niuneKarsimavOK atautsimltamerit i-
nerérpata aitsåt atuarneKarsinauvdlu-
ne, tåssa inortuivdlune — ukioK måna
suniuteKamigssaraluaminut.
landsrådimutdle ilaussortat anger-
dlalerunik nalunaerut nagsatagssaråt
ukiuvdlo ingerdlanerane påsiniardlu-
go; åipågulo landsrådip atautsimér-
Kingnigssånut suliap inernerata nalu-
naerusiorneKarnera, mingnerpåmik
tamatuma ilarujugssua pingårneK, tå-
ssa inuit imertarnermingne ilerKue i-
migagssamutdlo KanoK isigingningne-
rat, nalunaerutaugatdlartume mining-
neKarsimassoK pineKarsinaugaluarpat
taimanikumut imigagssap erKartor-
nigssånut tungavigssaKartoKalisagalu-
arpoK.
☆
R. & H. MEYER
Kalipausissarfik
salissarfigdlo
Indlevering I Grønland
„OLES VAREHUS*4, GODTHÅB
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tommergravsgade I. København SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk,
Bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiomer-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugsslagssat,
avdlatdlo
13