Atuagagdliutit - 09.09.1960, Síða 7

De troede ikke på det
hjemme i bygden
Den svenske same Anders Blind vil emigrere fil Grønland med sin fa-
milie og sine rener
Her var noget, den svenske same havde forstand på, rentakker. Uheldigvis brækkede han
den fra hinanden, da han var blevet fotograferet. Han tænkte ikke på, at den slags, som
han har hundreder af liggende på sin mødding derhjemme, er noget af en sjældenhed her
Det er ikke hver dag, samerne rej-
ser til udlandet. Eller i det hele taget
forlader deres bygd. Jeg var faktisk
den første, der rejste ud fra min, si-
ger Anders Blind. Han er same — fra
Laisvall, Areplog i Nordbotten, Sve-
rige. I fire dage har Anders Blind op-
holdt sig i Itivnera ved Godthåb. For
at kigge på rener. Blind har brugt ti-
den godt. Han har kigget. Og det så
godt, at han har besluttet sig til at
overtale sin kone til at tage med til
Grønland. Han mener ikke, det bliver
så svært.
Hun sagde selv, inden jeg rejste, at
hvis jeg var tilfreds med det, kunne
hun nok også være det. Familien, der
desuden tæller tre småpiger, er be-
sluttet på at rykke teltpælene op. Og
begynde i Grønland.
Jeg synes godt om den del af lan-
det, jeg har set, siger Blind. Han føler
sig overbevist om, at hustruen også
vil gøre det.
Interesserede; gennem norske lapper
Hjemme i bygden troede man ikke
på, at Blind — en af deres egne og
så at sige født op blandt rener — kun-
ne tænke på at rejse til Grønland. De
var forundrede, da han stod rejseklar
en dag. Forundringen vil ikke blive
mindre, når han kommer hjem. Blind
vil ganske simpelt søge at interessere
dem allesammen for at flytte med. In-
den det kommer så vidt, vil han dog
gøre endnu en rejse. Til næste år
kommer jeg igen, siger han. Men
først skal hustruen underrettes. Fal-
der forslaget i god jord, kommer tu-
ren til den mere praktiske side af sa-
gen. Der skal gøres grundige bereg-
ninger. Hjorden hjemme skal afhæn-
des, og mulighederne for at etablere
sig i Itivnera skal også undersøges til
bunds. Gennem Ministeriet for Grøn-
land. Først og fremmest ville jeg se
forholdene, siger Blind. Han har al-
drig tidligere været i Grønland. Gen-
nem Peter Hagen, den norske lap, der
stod bag indførelsen af rener til Itiv-
nera, var Blind blevet opmærksom pa,
at der var rener uden for hjembygden.
Blind fandt, at tanken var god. Så
god, at han var parat til at opgive sin
private renhjord hjemme.
1.000 rener hjemme
Inden Anders Blind svarer på
spørgsmålet om, hvor mange rener
han har, benytter han lejligheden til
at sige, at det aldeles ikke er uhøf-
ligt at spørge om det. Der er mange,
der har kviet sig ved at spørge ham.
De troede, de brød en tradition. Men
det gør de ikke, siger Blind. Han har
1.000 dyr. Det er en almindelig hjord,
siger han. Når den bliver passet, gi-
ver den ganske godt. Men der skulle
være gode muligheder for at fa mere
ud af det her. Det kunne sikkert ga
mindst lige så godt her, mener han.
Vil starte med 300 dyr
Det var i første omgang hans tanke
at transportere renerne fra Sverige til
Grønland. Men ved nærmere efter-
tanke finder han, at det bliver for
kostbart. Han vil købe dem, når han
kommer op. Det bliver antagelig fra
renavlsstationen i Itivnera, i hvis
nærhed han har planer om at slå sig
ned. Næste gang vil Blind tage be-
stemmelse om arealets beliggenhed.
Men så kommer hustruen med. Det er
samtidig tanken at tage et par karle
med. Blind vil begynde med en hjord
på 300 dyr, og når først man kommer
i gang med dem, er det ikke umuligt,
at flere samer følger efter. Hidtil har
man ikke været alt for godt informe-
ret om renavlen i Grønland. Men nu
er det almindelig kendt blandt samer-
ne, siger Blind. Så man får jo lyst til
at prøve det. Han har som sine bygd-
fæller boet alle sine år hjemme. Han
nærer i og for sig ikke bekymring for
at forlade vennerne. Det er klart, at
man en gang imellem vil komme til at
længes hjem, siger han. Men det går
over efter det første år. Det er det
værste. Men det bliver måske værst
for hustruen.
Endelig kommer spørgsmålet om
børnenes undervisning. Blind hav-
de en overgang tænkt på at tage
en lærer med, men opgav tanken
igen. Børnene skal, hvis planerne
realiseres, gå i skole sammen med
andre børn.
1.000 rener om fire år
Som nævnt har Blind planer om at
starte med 300 rener. Om tre-fire år
vil der være ca. 1.000 om alt går vel,
siger han. Siden er det tanken at få
flere. Blind er tilfreds med lokalite-
terne, og han mener, der skulle være
mulighed for at holde op til 3.000 i
området. Men så findes der jo andre
steder, siger han. Det eneste, der kan
give lidt betænkeligheder, er forhol-
dene om vinteren. Dem kender man
ikke, men jeg tror, det er bedre end
hjemme. Han er klar over, at han
ikke kan bo i den traditionelle kåte i
Grønland. Der må bygges hus, hvad
der naturligvis fordyrer projektet no-
get. Ganske vist er der ikke træ at
bygge huse af, men Blind mener alli-
gevel, at der skulle være muligheder
for en mindre samekultur. De sven-
ske samer har betydelig kontakt med
de norske, hvorimod kontakten med
Elæd Dam
am i
$Jscå
kiksit anitsut mamartut åmalo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milunit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits. s~
AKTIESELSKABET
ENGELSK-DANSK BISCUITS:FABRIK
danskit kftngikuinik pilersuissoK
Leverandør til det kgl. danske hof
de finske er ringe på grund af sprog-
forskellen. Norske og svenske lapper
forstår hinanden.
Startede med een ren
Om sig selv fortæller Blind, at han
er født og opvokset blandt samer. For-
ældrene havde renhjord som alle de
andre forfædre har haft det. Han har
selv gået i sameskole på samme måde
som hans børn nu gør det. Undervis-
ningen er den samme som i de øvrige
svenske skoler — bortset fra, at bør-
nene læser samernes sprog. Normalt
holder samerne sig for sig selv. De
prøver ikke at skille sig ud. Men der
er tradition for, at de udgør en særlig
befolkningsgruppe. Det er også vor
hensigt, hvis planerne bliver til virke-
lighed her.
Vi har vore skikke og vore drag-
ter. Dem lægger vi ikke af os, for-
di vi flytter.
Blind morer sig lidt, da han fortæl-
ler om, hvorledes folk kiggede i Kø-
benhavn, da han kom spadserende i
sin farvestrålende dragt. Den har hu-
struen lavet. Men det svære bælte
med sølvbeslagene er lavet hos guld-
smeden inde i byen. Alt det andet er
hjemmegjort, lige fra de karakteristi-
ske støvler til den kunstfærdige hue
med den store røde kvast. I Sverige
er det ganske almindeligt. Der kigger
man ikke, fordi samerne kommer til
byen i deres dragter.
Hele bygden burde flytte
Blind fortæller videre træk fra sin
hjemby. Den består af ca. 30 menne-
sker — fordelt på seks familier. Man
hjælper hinanden. Sådan har det væ-
ret fra gammel tid. Blind kunne ikke
tænke sig noget andet. Det må være
rener. Ingenting andet, siger han. Det
er mit liv. Hele slægtens liv har været
kædet sammen med renavlen. Det er
vor kultur. Den kan forekomme lidt
isoleret, og måske vil den blive det
mere heroppe, siger han. Der findes
ikke et menneske i nærheden. Bare vi
kunne flytte hele bygden herop. Der
er plads til den og flere.
¥
Kob de
verdenskendte
danske
SELECT
sportsartikler
Leverandører til
OLYMPIADEN
1952 HELSINGFORS
OLYMPIADEN
1956 MELBOURNE
Nordhandel A/S
FORCHHAMMERSVEJ 23
KØBENHAVN V.
7