Atuagagdliutit - 12.01.1961, Qupperneq 7

I
Status over det
forløbne år
Man er i fuld gang med forberedelserne til
Thules og Østgrønlands tilknytning til vest
DET nye år — 1961 — er nu be-
gyndt, et år, som vi i Grøn-
land som sikkert de fleste ste-
der i verden først og fremmest
håber, må bringe en afspænding i den
internationale situation og en styrkel-
se af det fredelige, mellemfolkelige
samarbejde.
Men lad os på denne dag også kaste
et blik tilbage på året, der svandt.
Meddelelsen om statsminister H. C.
Hansens død i begyndelsen af året
gjorde et dybt indtryk overalt i det
danske rige. Til trods for at H. C.
Hansen kun havde ledet regeringen i
en kortere årrække, havde han vundet
en anseelse i den danske befolkning,
der gik på tværs af alle partiskel.
På grund af udefra kommende be-
givenheder nåede H. C. Hansen kun at
besøge det nordligste Grønland og fik
således ikke opfyldt sit ønske om at få
Personlig kontakt med befolkningen i
Vest- og Østgrønland. Alligevel kendte
vi hans store interesse for denne
landsdel, og hans navn vil også her-
oppe blive mindet med respekt og tak-
nemmelighed.
■.Hanne S"
Atter i år har skibsfarten på Grøn-
land lidt et alvorligt tab. „Hanns S“s
forlis ved Kap Farvel ramte os alle
smerteligt. Skibet havde gennem man-
ge år gjort adskillige rejser på Grøn-
land og ydet sin indsats i opbygnings-
arbejdet. Med sorg mindes vi de pas-
sagerer og besætningsmedlemmer, der
satte livet til ved skibets forlis.
Kongerejsen
På det nye års første dag tænker vi
■ned glæde og taknemmelighed på De-
res majestæter Kongens og Dronnin-
gens samt Hendes kongelige Højhed
Tronfølgerens besøg i sommer.
Overalt, hvor majestæterne og tron-
følgeren kom frem, mødte de en umid-
delbar venlighed og hjertelighed, som
vi ved, gjorde besøget heroppe til en
uforglemmelig oplevelse for den kon-
gelige familie.
Endnu engang har vi fået en be-
kræftelse på Deres majestæters og
tronfølgerens varme og levende inter-
esse og omsorg for befolkningen og for
udviklingen i Grønland.
P- H. Lundsteens afrejse
I 1960 sagde vi farvel til landshøv-
ding p. h. Lundsteen. I den halve snes
ur Lundsteen virkede i Grønland, for-
gåede han ved sin utrolige arbejds-
evne og dybe interesse for befolknin-
gens trivsel at blive anerkendt og af-
holdt i alle kredse heroppe.
Vi vil ved årsskiftet sende stiftamt-
tuanden i Nykøbing en venlig og tak-
nemlig tanke. Selv om Lundsteen nu
har andre opgaver at løse, ved jeg, at
■ han fortsat vil følge udviklingen i
Grønland med stor interesse.
Thules jubilæum
Den 19. august 1960 kunne Thule
fejre sit 50-års jubilæum. Mange
sendte den dag en hilsen til den stolte
fanger-befolkning, der stadig har for-
mået at holde de bedste grønlandske
traditioner i hævd.
Forhåbentlig vil det lykkes befolk-
ningen at bevare disse traditioner og-
så under den nye ^politiske og admini-
strative udvikling, som nu forestår.
Befolkningen i Thule har fremsat øn-
ske om en nærmere tilknytning til
Vestgrønland, bl. a. ved valg af et
medlem til landsrådet og ved indførel-
se af egen kommunalbestyrelse m. v.
Også landsrådet deler dette ønske, og
i »Grønlandsudvalget af 1960“ er man
Principielt gået ind herfor. Vi ved, at
man også i ministeriet er velvilligt
indstillet, og at man dér er i fuld gang
med at løse de mange praktiske, admi-
nistrative og juridiske problemer, som
knytter sig til indførelsen af vestgrøn-
landske love og vestgrønlandsk admi-
nistration såvel i Thule som i Østgrøn-
land. Det er et tidskrævende og van-
skeligt arbejde, men det skal gøres, og
det bør gøres, jør man sætter nyord-
ningen i kraft, idet der ellers vil op-
stå mange vanskeligheder og ærgrel-
ser i det daglige arbejde, som kunne
vasre undgået.
Vi ved, at man også i Scoresbysund
er ivrig efter at få denne tilknytning
til Vestgrønland etableret, medens
man i Angmagssalik har været mere
tilbageholdende. Jeg håber, at Ang-
magssaliks stilling vil blive afklaret i
løbet af den kommende tid, og at vi
under alle omstændigheder ved næste
ordinære valg til landsrådet i 1963 vil
se ligeberettigede repræsentanter fra
hele Grønland i landsrådet.
Klipning af hundenes hjørnetænder
Store alvorlige epidemier har vi hel-
digvis været forskånet for i 1960. Til
gengæld er det nu for første gang med
sikkerhed blevet konstateret, at den
meget alvorlige sygdom: hundegalskab
(rabies) er blevet overført fra dyr til
menneske. Som vi vist alle ved, er syg-
dommen så alvorlig, at kun få menne-
sker vil have mulighed for at over-
leve den.
I denne forbindelse må også frem-
hæves de stadig stigende tilfælde af
hundeoverfald, hvor det især er børn,
det er gået ud over. Alene i Egedes-
minde har der således i det sidste år
været tale om ikke mindre end 20
hundeoverfald. I disse tilfælde af hun-
deoverfald har man klart kunnet kon-
statere, at de overfaldne udsættes for
langt mindre risiko i tilfælde, hvor
hundenes hjørnetænder er klippet, end
i tilfælde hvor hundenes hjørnetænder
har været i behold. Dette gælder ikke
alene læsionernes karakter, men sam-
tidig formindskes ved klipningen også
risikoen for overførsel af eventuel
hundegalskab.
Jeg føler mig overbevist om, at de
enkelte i befolkningen, som måske op-
rindelig har været modstandere af
klipningen, nu forstår den dybt alvor-
lige baggrund for landsrådets enstem-
mige vedtagelse på mødet i sommer og
samtidig betydningen af, at bestem-
melserne i landsrådets vedtægt sna-
rest bliver efterkommet.
Folketingsvalget
Den 15. november 1960 deltog man i
Grønland for 3. gang, siden Grønland
ved grundloven af 5. juni 1953 var ble-
vet en ligeberettiget del af det danske
rige, i valget af repræsentanter til det
danske folketing. Det bemærkelses-
værdige ved valget i år var, at også
befolkningen i Thule og i distrikterne
i Østgrønland nu for første gang del-
tog i folketingsvalget.
Trods det sene tidspunkt for valgets
afholdelse lykkedes det at gennemføre
valget, og i betragtning af de ofte be-
tydelige vanskeligheder, der har været
forbundet med at få valgresultaterne
frem i rette tid, er der al mulig grund
til at takke valgbestyrelserne og valg-
lederne rundt om i Grønland for den
måde, de har medvirket til at få val-
get gennemført.
Som resultat af valget fik Grønland
sin egen minister, idet det nyvalgte
folketingsmedlem for Nordgrønland,
skoledirektør Mikael Garn, af statsmi-
nister Kampmann blev opfordret til at
overtage stillingen som minister for
Grønland. Mikael Garns store kend-
skab og erfaring med hensyn til Grøn-
land og dets problemer vil afgjort
komme ham til gode i hans gerning
som minister for Grønland, en gerning
som vi herfra ønsker ham al mulig
held og lykke med.
Samtidig bør vi også sige minister
Kai Lindberg tak for de år, han, fra
1957 til 1960, varetog hvervet som mi-
nister for Grønland. Disse år har på
mange måder været vanskelige, men
tillige meget afgørende for udviklingen
heroppe. Det har været af den aller-
største betydning, at der netop i disse
år i spidsen for ministeriet stod en
mand som minister Lindberg, der med
hele sin politiske indsigt og erfaring i
så høj grad medvirkede til løsningen
af en række betydningsfulde opgaver
i Grønland.
Produktionen
Det usædvanligt milde efterår har
været til stor gavn for torskefiskeriet
i såvel Øst- som Vestgrønland. Indtil
sent på sommeren var torskeindhand-
lingen betænkeligt bagud i forhold til
1959, men de sidste måneder har ret-
tet resultatet væsentlig op, således at
der ved årets udgang er tale om en
mindre fremgang. Denne fremgang sy-
nes ganske vist først og fremmest at
bygge på det smukke resultat i Ang-
magssalik distrikt, idet vestkystens
resultater skæmmes af en betydelig
tilbagegang i Godthåb distriktet, hvor
forårsfiskeriet i fjorden slog helt fejl.
Ser man imidlertid på de samlede ind-
handlingstal og sammenholder dem
med den betydelige fremgang i reje-
produktionen og rekordslagtningen af
lam ved NarssaK fabrikken, synes der
at være grund til tilfredshed med årets
produktionsresultat.
Nødiilstanden i Umanak
Det er dog ikke alle, der har haft
glæde af efterårets milde vejr. Det
unormalt sene islæg har i årets sidste
måneder skabt en særdeles vanskelig
periode for mange fangere i Nord-
grønland og ikke mindst for befolk-
ningen i Umanak by. Vi kan kun håbe,
at den iværksatte offentlige bespis-
ning af alle børn mellem V* og 14 år
og de ydede bevillinger til nødhjælps-
arbejder vil hjælpe befolkningen over
den vanskelige tid.
Navigafionskursus
Et af de emner, der i særlig grad op-
tager sindene i Grønland i disse år, er
spørgsmålet om ungdommens faglige
uddannelse og naturligvis ikke mindst
uddannelsen af de unge, hvis fremtid
ligger på havet. Som bekendt arbejder
et sagkyndigt udvalg i Danmark med
disse problemer, men i erkendelse af
spørgsmålets presserende karakter
gennemførte man i vinteren 1959/60
som et forsøg et navigationskursus i
Godthåb. 9 elever bestod kystskipper-
eksamen, og på grundlag af de ind-
vundne erfaringer var der stemning
for at fortsætte forsøget. Et nyt kur-
sus er derfor startet i denne vinter, og
efter de første måneder at dømme sy-
nes resultatet absolut ikke at skulle
blive ringere end sidste år.
Navigationskurset i Godthåb er som
sagt kun et forsøg, som gerne skulle
resultere i en mere permanent fiskeri-
fagskole. En sådan fagskole må vist
også anses som en naturlig følge af
planerne om opførelse af fiskeindustri-
anlæg i Grønland og af den absolut
nødvendige udvidelse af den grøn-
landske fiskerflåde med flere og større
både.
Grønlandskommissionen
Det var i det forløbne år netop 10
år siden, den store grønlandskommis-
sion afsluttede sit arbejde med udar-
bejdelsen af en omfattende betænk-
ning og med forslag til en række love,
der blev skelsættende for udviklingen
i Grønland.
De retningslinier, som kommissionen
trak op, er i det væsentlige blevet
Fremtiden
★ Fiskerifagskole i
Godthåb
-Ar Ensartede lønninger
Måske statsskatter
if. Prisdifferentiering
af landshøvding
Finn Nielsen
fulgt. Ganske vist kan vi i dag kon-
statere, at vi på enkelte områder — og
det gælder ikke mindst med hensyn til
produktionen og det private erhvervs-
livs finansiering og deltagelse heri —
ikke er nået så langt, som det var øn-
skeligt.
Til gengæld kan vi på andre områ-
der konstatere, at vi er nået væsentligt
videre, end kommissionen havde på-
regnet. Jeg tænker her f. eks. på det
politiske område, hvor Grønland nu
har to medlemmer af folketinget —
hvoraf den ene endda er minister for
Grønland — og på landsrådets og
kommunalbestyrelsernes stadig stigen-
de indflydelse på styret af egne, lokale
anliggender.
Også sundhedsvæsenet og de tekni-
ske hjælpemidler må nok i det store
og hele siges at være nået længere i
det korte åremål, end man oprindeligt
havde forestillet.
Vi står heroppe i stor taknemlig-
hedsgæld til de kommissionsmedlem-
mer fra Grønland og fra hele riget,
som i 1949—50 udførte deres betyd-
ningsfulde arbejde. Jeg tænker her i
første række på kommissionens for-
mand, departementschef H. H. Koch,
næstformanden departementschef Es-
ke Brun og på lederne af den grøn-
landske delegation, tolk Peter Nielsen,
der i perioder var afløst af pastor Ger-
hardt Egede og afdøde tolk Jørgen
Chemnitz.
„Grønlandsudvalget af 1960"
Men tiden og udviklingen skrider
hurtigt fremad. Ikke mindst i Grøn-
land. I sommeren 1959 optog landsrå-
det en drøftelse af forskellige politiske,
økonomiske og administrative spørgs-
mål. Med udgangspunkt i denne drøf-
telse blev der vedtaget en udtalelse,
hvori landsrådet som et hovedpunkt
henstillede, at der blev søgt fastlagt en
langsigtet målsætning for opbygningen
i Grønland.
På baggrund af landsrådets udtalel-
se blev der af ministeren for Grønland
i februar sidste år nedsat et udvalg —
„Grønlandsudvalget af 1960“ — med
folketingsmand Victor Gram som for-
mand. Som bekendt er den grønland-
ske befolkning i dette udvalg repræ-
senteret ved de to grønlandske folke-
tingsmænd og ved 5 af landsrådets
valgte repræsentanter.
De indledende drøftelser i udvalget
fandt sted i maj måned 1960, og i for-
sommeren 1960 foretog udvalget sam-
men med minister Kai Lindberg en
orienteringsrejse i Grønland. Under
denne rejse fik udvalget lejlighed til
at føre en række forhandlinger med
repræsentanter for de lokale myndig-
heder og repræsentanter fra erhvervs-
og fagorganisationerne i Grønland.
På grund af vejrforholdene lykkedes
det desværre ikke udvalget at aflægge
besøg overalt i Grønland, og jeg ved,
at det i udvalget vil blive overvejet i
den kommende sommer gennem ud-
sendelse af mindre rejsegrupper at sø-
ge at komme i kontakt med de distrik-
ter, som det ikke lykkedes at aflægge
besøg i sommeren 1960.
I efteråret 1960 blev udvalgets for-
handlinger genoptaget i København,
men under hensyn til det forestående
folketingsvalg blev drøftelserne i ud-
valget af forholdsvis kortvarig karak-
ter, og de fortsatte forhandlinger i ud-
valget blev udsat til foråret 1961.
Udvalgets opgaver
De opgaver, som „Grønlandsudval-
get af 1960“ er blevet stillet overfor,
er både vanskelige og af største betyd-
ning for den fremtidige udvikling i
Grønland.
Det er mit indtryk, at det især er
ved drøftelserne af de økonomiske, er-
hvervsmæssige og lønningsmæssige
problemer, at udvalget vil komme ud
for de største vanskeligheder. Løn-
ningsmæssigt ligger spørgsmålene om
fastsættelsen af reduktionsprocenten
og 10-års reglen her i forreste række.
Men også spørgsmålet om en ensartet
nominallønning for udsendte og ikke-
udsendte, for de udsendtes vedkom-
mende dog med et grønlandstillæg, må
drøftes. Ved en eventuel afskaffelse af
reduktionsprocenten vil dog spørgsmå-
let om indførelse af statsskatter (som
man jo kender det alle andre steder i
riget) straks melde sig, i første omgang
muligvis kun for lønmodtagere. Det
årlige tilskud til udhandlingsvarerne
vil også kunne tænkes at bortfalde, så-
ledes at varerne kommer til at koste
den naturlige pris, det vil sige en pris,
der dækker indkøb, administrations-
udgifter, fragt og øvrige salgsomkost-
ninger. Til gengæld må man så nok se
i øjnene, at der i hvert fald indtil vi-
dere — må ydes tilskud til produktio-
nen — måske lige bortset fra rejepro-
duktionen.
En sådan omlægning vil utvivlsomt
indebære visse ulemper, måske især
for KGH, men den vil til gengæld og-
så have mange fordele, dels inden for
lønningspolitiken og dels derved, at en
naturlig økonomisk forståelse af hele
samfundslivet vil blive lettere for be-
folkningen. Med de mange direkte og
indirekte tilskud, som findes heroppe i
øjeblikket, er der ikke noget at sige
til, at kun meget få kan have et nogen-
lunde klart billede af, hvorledes de
økonomiske forhold reelt er.
Samtidig vil man utvivlsomt også
blive klar over, hvor vigtigt det er, at
en prisdifferentiering både ved ind-
handling og udhandling gennemføres
i langt videre udstrækning, end vi
kender den i dag. Ikke mindst befolk-
ningen i byerne — og især ved de ste-
der hvor der nu etableres fiskeindu-
strianlæg — vil for alvor få forståel-
sen af, hvor meget varerne for deres
vedkommende fordyres ved fastholdel-
sen af et i vor tid kunstigt princip om
ensartede priser overalt i Grønland
uden hensyn til de vidt forskellige
fragt- og ekspeditionsudgifter ved de
enkelte steder.
Spørgsmål som disse og den store
befolkningstilvækst og dennes skoler-,
uddannelses- og boligproblemer vil
utvivlsomt i høj grad præge debatten
i grønlandsudvalget.
Lad os imidlertid ikke glemme, at de
resultater, som udvalget når til, i sid-
ste instans kommer til at afhænge af
den daglige indsats i hverdagen, hvor
hver enkelt efter evne må søge at gøre
fyldest i sit arbejde. Men ingen formår
i vore tider at være sig selv nok. Det
er derfor mit store håb, at alle heroppe
— hvadenten det er institutioner, løn-
modtagere eller fangere og fiskere —
overalt må finde sammen i et styrket
fælles samarbejde til gavn for helhe-
den, men navnlig også til gavn for den
enkelte.
Med tak for venlig modtagelse og
for mange glæder i det gamle år vil
jeg til sidst gerne bede alle i Grøn-
land om at modtage mine bedste øn-
sker for det nye år.
Finn Nielsen.

Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince,
cigaretten med den fine, afrundede blen-
ded-tobakssmag plus Whitronfilter, det
snehvide fiber-filter, der giver Dem den
fulde tobakssmag og det lette træk.
soruname, cigarltinik ilisimassaicardluar-
tut Prince'tortarput, Kasiligatik tupasung-
nigdluartungmata, åmalo kingmivigtaita-
ramik salissumik taimåitordle tupasung-
ningnerat taimaiginardlune mitdluarumi-
naicalutigdlo.
Filtercigaretten med fuid tobakssmag
7