Atuagagdliutit - 12.01.1961, Side 8

Næppe basis for flere
fiskemelsfabrikker
Produktionen overstiger behovet og priserne er for lave,
hvilket har fremkaldt krise i flere producentlande
Under den rejse, som Grønlandsud-
valget af 1960 sidste sommer foretog
langs den grønlandske vestkyst, blev
der fra befolkningens side adskillige
gange fremsat ønske om oprettelse af
fiskemelsfabrikker til oparbejdning af
fiskeaffald og småfisk.
I den anledning har Den kongelige
grønlandske Handel rettet forespørg-
sel til folk, der har kendskab til såvel
produktion af fiskemel som afsætning,
og svarene, man har fået, er ikke sær-
lig opmuntrende.
Verdensproduktionen af fiskemel
oversteg i 1959 det faktiske verdens-
behov med omkring 200.000 tons — alt-
så der produceres meget mere, end der
er brug for.
Ser vi på blot et enkelt lands im-
port af fiskemel i første halvdel af
1960, nemlig Hollands, så er denne im-
port domineret af Peru. Holland aftog
i årets første 6 måneder ialt 71.751
tons fiskemel og heraf kom de 82 pro-
cent eller 58.000 tons fra Peru. Norge
lå på andenpladsen med 2.400 tons og
Sydafrika på trediepladsen med 2.100
tons, Chile og England delte fjerde-
pladsen med hver 1800 tons, og Dan-
mark lå som nr. 5 med en eksport til
Holland på kun 1.011 tons. De øvrige
leverandørlande til Holland var Frank-
rig, Vesttyskland, Island, Sydvestafri-
ka, Angola, Marocco, Portugal og Sve-
rige. Af de sidstnævnte lande var Is-
land den største leverandør med 948
tons.
Mange om budet
Af alt dette vil man forstå, at der er
mange deltagere i konkurrencen på
verdensmarkedet for fiskemel, og at
I et interview i dagbladet „Aktuelt"
udtaler grønlandsminister Mikael
Peru har en meget stor produktions-
kapacitet. Nævnes kan i denne forbin-
delse, at man for 1961 regner med en
peruviansk fiskemelsproduktion på ca.
700.000 tons.
Den sydafrikanske fiskemelsindustri
vil formentlig i 1961 nå op på en for-
dobling af 1957-produktionen, der var
på 86.979 tons.
Japanske fiskemelsfabrikker havde i
1960 en totalproduktion på omkring
54.000 tons, hvoraf ca. 17.500 tons er
gået til hjemmemarkedet og ca. 36.000
tons til eksport.
Amerikas fiskemelsproduktion i 1959
Gam, at han i sin tid opfordredes til
at komme til Grønland.
Allerede inden han havde taget sin
lærereksamen, fik han først en an-
modning om at søge en stilling i en
lille by ved Tinglev, hvor man ikke
tidligere havde haft en dansk lærer,
og da han et år efter skulle derfra,
kom der et brev fra det grønlandske
lektorat i København. — Mikael Gam
fortsætter: Jeg studsede, for jeg havde
ikke skænket Grønland andre eller
flere tanker, end folk i al almindelig-
hed gør. Det viste sig, at der var brug
for en vikar i Godthåb et år, jeg sagde
ja, blev gift og rejste ud. Det var i
1925. Allerede det følgende år skulle
min kone og jeg tage stilling til, om vi
ville blive der endnu et år. Det be-
tænkte vi os meget på, men vi sagde
ja. Næste år fulgte en ny henvendelse,
der atter gav anledning til svære
overvejelser, og så sad vi fast.
Mørkepip
Mikael Gam fortæller om tiden som
efterskoleforstander i Egedesminde, at
byen i 1928 havde 250 beboere. Det
kunne være lidt hårdt at komme igen-
nem vinterens mørketid, når man kun
havde en tranlampe og en kakkelovn,
men på den anden side kunne man
bevidst sætte ind på at udnytte den
hygge, der knytter sig til det. Når
man nåede over jul, og solen og is-
lægget kom, fik man besøg af andre og
Finansudvalget har som meddelt i
radioavisen tiltrådt, at der stationeres
fire redningsskibe til en værdi af ialt
4,2 millioner kroner i Grønland og med
årlige driftsomkostninger på 504.000
kroner. Det er endnu ikke afklaret,
hvor de fire redningskuttere skal sta-
tioneres, men det er givet, at de kom-
mer til at sortere under politiet. Man
vil hurtigst muligt anmode danske
værfter om at give tilbud på bygnin-
gen af skibene. De skal være af træ
og udstyres med særlig stort maskineri
og ganske specielt redningsudstyr, som
er påkrævet for at de kan blive effek-
tive. Sagkundskaben er enig om, at bå-
dene skal udstyres med hvalbak og
med styrehus og mast af aluminium.
Der skal være ekstra stærkt grej om-
• let og liflig ...
pcrKingnardlunilo puatdlarnarton.
androg godt 300.000 tons og derudover
importerede man ca. 132.000 tons bl. a.
fra Peru og Canada.
Det er Peru, der præger det inter-
nationale marked for fiskemel. Det
kniber for andre lande at klare sig i
konkurrencen, det har ikke blot Japan
men også engelske og skotske fiske-
melsproducenter måttet erkende.
Den kongelige grønlandske Handel
har som bekendt kun een fiskemelsfa-
brik, som er beliggende i Sukkertop-
pen. Årsproduktionen af mel og olie
er gennem de 3 sidste år vokset fra ca.
400 tons til godt 500 tons i 1959.
I mange år holdt prisen på fiskemel
sig støt på 1,00—1,20 kr. pr. kg alt ef-
ter kvalitet, men i 1958 begyndte pri-
sen at vige, og er gennem 1959 faldet
nærmest katastrofalt og ligger nu på
ca. 60 øre pr. kg.
Denne salgspris kan med den nævn-
te produktion på 500 tons dække de
direkte driftsudgifter, fragt og admi-
nistrationsudgifter, men ikke afskriv-
ning og forrentning af anlægget. Dette
er vel at mærke tilfældet, når råvaren
betragtes som gratis, hvilket er tilfæl-
det, så længe denne er affald fra filet-
kunne tage på tjenesterejser. Så var
trykket forbi. Gam fortæller videre,
at han naturligvis har været ude for,
at unge danske piger fik det, der kal-
des mørkepip, og er gået hjemmefra.
Jeg har selv været med til at finde en
sådan pige i god behold. Vi havde mo-
biliseret alle lommelygter ved efter-
søgningen. Den, der går hjemmefra
under et anfald af mørkepip, vil nær-
mest gøre sig bemærket. K’ivitoK er
ikke til at spøge med, for den, der går
til fjelds i en sådan tilstand, er fast
besluttet på at blive borte. Det er en
form for selvmord, som ikke blot hø-
rer den gamle tid til.
Elektriciteten kvæler overtroen
Om overtro siger Gam: På kostsko-
len i Egedesminde oplevede vi sjove
ting i mørketiden. Engang ved juletid
forsvandt den ene af skolens udstop-
pede edderfugle, og eleverne sagde, at
den var fløjet væk. Man var overbe-
vist om, at den var forsvundet som Ki-
vitoK.
Inden 1933 kunne unge piger i Grøn-
land ikke få skoleundervisning ud
over børneskolen. Derfor havde vi
selv startet en efterskole med fire pi-
per, som boede på loftet, hvor vi selv
havde soveværelse. En nat blev vi
vækket af høje skrig og hørte pigerne
råbe: Der er en KivitoK. Gam kunne
nok høre en lyd, men det var ikke mu-
ligt straks at lokalisere den. Det viste
sig senere, at lyden stammede fra en
pose med ammunition. Den var blevet
krænget over, så haglene faldt ud et
efter et, og det gav den mærkelige
lyd, men pigerne ville ikke tro deres
forstander. På småpladser har man
stadig den slags indbildninger, men det
elektriske lys kvæler overtroen.
Det store spring i Grønland må ta-
ges nu, og grønlænderne tager det
godt, siger Gam. Det har givet bag-
bord og radioudstyr, der ligesom hvad
det maskinelle udstyr angår skal være
særlig kraftigt og ekstra effektivt.
Besætningen på de fire skibe, som
skal stationeres i Vestgrønland, bliver
på skipper, maskinmand og to dæks-
folk. Udover det vil man til særopga-
ver organisere ekstramandskab med
erfaring og kunnen, sådan at skibene
hurtigt kan gå til undsætning med stor
besætning ombord.
Det er redningsudvalget i Danmark
som nu i overensstemmelse med Ve-
del-udvalget får disse fartøjer sat i
drift, og dette udvalg er ved at nå til
vejs ende med de mange problemer,
der er forbundet med en gennemført
redningstjeneste i Grønland. Der er gi-
vet forslag til Ministeriet for Grønland
om en særlig melde- og kontroltjene-
ste for skibsfarten i grønlandske far-
vande. Man vil indføre et særligt sy-
stem, efter hvilket alle danske skibe
inden for 25° vestlig længde skal mel-
de sig til Grønlands marinekommando
og iøvrigt to gange dagligt give posi-
tion og altså holde kontakt med Grøn-
nedal, hvor ledelsen af redningstjene-
sten befinder sig. På den måde vil man
have rede på alle skibe, som sejler i
farvandet. Det er en tvangsmæssig
foranstaltning, som skal gælde alle
danske skibe, hvorimod man ikke kan
pålægge udenlandske fartøjer denne
tvang. Systemer af den nævnte art
findes ikke noget andet sted i verden,
i nordamerikanske farvande er der en
lignende ordning, hvor man kan mel-
de, men man skal ikke.
Grønland i Fredericia
Der har i Danmark været fremsat
en del beklagelser over, at den sto-
re grønlandsudstilling, som er vist i
Paris, og som skal vises i London,
ikke vises i Danmark, men udstil-
lingen kommer alligevel til Dan-
mark. Den skal udstilles på købe-
stævnet i Fredericia i år og bliver
betydeligt større end den udstilling,
man har haft i Frankrig og Eng-
land, idet den får en omfattende
erhvervsafdeling, der giver et ind-
tryk af, hvad det dansk-grønland-
ske erhvervsliv kan præstere.
fabrik eller salteri. Når råvaren købes,
repræsenterer den straks en meget be-
tydelig tilvækst til de direkte driftsud-
gifter. Hvis man f. eks. giver 10 øre pr.
kg for råvaren og får et meludbytte
på 20 %>, betyder råvareindkøbet en
udgift på 50 øre pr. kg mel. Medens
der således var en mulighed for at få
denne fabrikation til at balancere, da
melprisen lå på over 1,— kr. pr. kg, er
dette helt umuligt med de nuværende
salgspriser.
Råvarens fedtindhold er under disse
omstændigheder af afgørende betyd-
ning, da olieprisen vel har været vi-
gende, men er standset i et betydeligt
højere leje.
I Sukkertoppen fremkommer højst
10 %> af færdigvaren som olie, medens
op til 40 %> af færdigvaren kan være
olie, når råvaren er sild, hvilket er til-
fældet i den danske fiskemelsindustri.
Hårdt ramt
Fiskemelsindustrien i Europa er der-
for hårdt ramt og præget af stands-
ninger og produktionsindskrænknin-
ger. Generelt er der derfor slet ikke
tale om oprettelse af nye virksomhe-
der, og kun de anlæg, som er baseret
på behandling af affald fra anden fi-
skeindustri, kan tænke på at udbygge
deres anlæg.
Denne udvikling vil naturligvis sæt-
te sine spor i planerne for udviklingen
af fiskeindustrien i Grønland og vil
først og fremmest betyde, at der næp-
pe er mulighed for at udvikle et ren-
tabelt fiskeri af industrifisk, specielt
da der, såvidt man ved i dag, ikke fin-
des nogen fiskeart med virkelig højt
fedtindhold, som kan fiskes i store
mængder.
sic.
slag for enkelte, og en del er ikke
kommet med endnu. Der kan ikke
lægges planer, som siger, at på den
dato og det klokkeslet skal der ske
det og det.
Om det grønlandske sprog siger
Gam bl. a., at han håber, det kan be-
vares. Fra skolens side gøres der me-
get for at bevare det. Af grønlandsk
litteratur er der sagnene, men den
skrevne litteratur er ikke ret stor. Man
søger nu at ophjælpe den.
Forskelsbehandlingen
Med hensyn til problemet forskels-
behandling siger Gam, at problemet er
der, men til daglig mærkes der kun
lidt til det. Da jeg første gang kom til
Grønland, var forskelsbehandlingen så
åbenbar, at min kone og jeg stejlede.
Vi har gjort oprør mange gange og er
blevet misforstået af andre danske.
Den største hindring var grønlænder-
ne selv. De synes f. eks., det var helt
i orden, at vi blev ekspederet først af
hele flokken, når vi viste os i butik-
ken. Jeg sagde engang til en kolonibe-
styrer, at det var galt, og han svarede:
De er en dyr mand i Grønland. De
mennesker, der står her i butikken,
har ikke noget at lave, de er her for
varmens og underholdningens skyld.
Nu er denne forskelsbehandling et
overstået stadium, og de enkelte dan-
ske, der ikke forstår det, skulle ikke
være kommet til Grønland.
Undervisning af udsendte
De fleste danske rejser til Grøn-
land uden at vide, hvad det drejer sig
om. Da jeg rejste til Grønland, kendte
jeg ikke mere til landet, end hvad der
stod på en halv side i skolens geografi-
bog. Jeg spurgte en mand, der havde
været der: Kan man få rugbrød? Er
der lys? Hvad skal vi tage med? Han
sagde: Tag en sæk flormel og nogle
skinker med — men netop skinker og
mel var der rigeligt af.
Man skal ikke forholde sig på nogen
særlig måde over for grønlænderne.
Opfører man sig naturligt, er der in-
gen problemer. Grønlænderne er lette
at omgås.
Da jeg gik af med pension den 1.
marts, var det meningen, jeg skulle
have startet en undervisning for dan-
ske, der skal til Grønland, slutter Mi-
kael Gam. Det er noget, man har sav-
net. Det var min egen ide, men nu er
det gået anderledes.
i i

TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof

GULD BARRE
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardluinåssusia usseriåsagit aitsåt tdssa!
Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKarnerssåt
Lige hvad De trænger til
atago oKatåriasagit
nNKIEJtø
Glæd hinanden med en
Toms Guld Karamel
ingmigsinut nuånårutigssi
gitse kukarnåt
Toms Guld Karamel
GULDKARAMEL
Da grønlænderne selv fandt sig i
forskelsbehandlingen
☆ ☆ ☆ ■■
Minister Mikael Gam forfæller episoder fra et langt liv i Grønland
og fremhæver, at danskere, som går ind for
forskelsbehandling, ikke burde være kommet til Grønland
_____________ q. q. J?. _______f
De fire redningsskibe
De bliver af træ, og styrehus og mast skal være af aluminium
8