Atuagagdliutit - 12.01.1961, Qupperneq 13

I
i
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årmgss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tU. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Høj agervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagsslortut Korrespondenter
Nanortallk: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Frida Halfan-Nielsen, postmedhjælper Martin IllngivåkéK. Nar-
ssan: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Kateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Johs. Jokumsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, observatør Hove. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Ma-
rius Sivertsen. Christianshdb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn:
Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket Ed-
vard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjold-
ungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagairarneK uk. Kalåtdlit-nunane 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre
Nfingme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naidtigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
»Hanne S« pivdlugo
kigdlisiuerKingnigssaK
E. E. umiarssup Hanne S-p umiu-
neranik kigdlisiuisimassoK Svend-
borgime erKartussissoK, niuvermkut
ministerimit sujunersorneKardlune
aulajangersimavoK umiunermut tu-
ngatitdlugo umiartortunik kigdlisiu-
erKingnigssamik, umiarssup KanoK
Pisimanera, pingårtumigdlo umiarssup
kingugdlermik autdlartinane isu-
mangnaitdlisaivfigineKarsimanera på-
sineKardluarsinaorKUvdlugit. umiar-
ssup KanoK pisimanera påsineKardlu-
arnaviarunångikaluarpoK, pissutigssa-
Karunarpordle isumaKåsavdlune umi-
arssuautigdlit tungånit, umiarssup i-
sumangnaitdlisaivfigineKarsimanera,
kigdlisiuinerme påsissaKarfigineKarsi-
naujumårtoK. aperKutauvordle umiar-
tortunik kigdlisiuinigssame ama ilå-
nguneKåsénginersut avdlat tungånit
E.E. Dommeren i Svendborg, under
hvem „Hanne S“-forliset sorterer, har
efter henstilling fra handelsministeren
besluttet at afholde nyt søforhør i den
tragiske sag, så de nærmere omstæn-
digheder ved forliset og i særdeleshed
de sikkerhedsforanstaltninger, der var
truffet forud for skibets sidste færd,
kan blive helt klarlagt. Selve forliset
opklarer man næppe, men der er rime-
lig grund til at formode, at søforhøret
vil kaste nyt lys over rederiets sikker-
hedsforanstaltninger og bemandingen.
Spørgsmålet er imidlertid, om søforhø-
ret også vil beskæftige sig med de sik-
kerhedsforanstaltninger, der er eller
burde være truffet fra anden side,
nemlig isrecognosceringstjenesten på
NarssarssuaK.
Der er jo sket meget, siden vi for
godt en måned siden berørte sagen, og
siden handelsministeriet efter indhen-
tede oplysninger fra forsvarsministeri-
et udsendte en efter vor opfattelse af-
visende erklæring om, at man ikke
havde kunnet afse flyvemaskiner til
isrecognoscering „af militære årsager".
Eet viste sig senere, at blandt disse
militære årsager var transporten af
Grønnedals syge admiral til Sdr.
Strømfjord. Det havde nok været mere
korrekt, om forsvarsministeriet i før-
ste omgang havde meddelt, at den ene
isrecognosceringsmaskine var afgivet
til en patienttransport, idet man må
formode, at transporten af en admiral,
her lider af en „civil" sygdom, snarere
hører under begrebet „patienttrans-
port" end „militære opgaver". Men mi-
histeriets søforklaring hænger måske
sammen med prioritetsrækkefølgen på
NarssarssuaK. Redningstjenesten har 1.
Prioritet, isrecognoscering 2. prioritet,
militæropgaver 3. prioritet og patient-
transporter kommer først som 4. prio-
ritet.
Man har umiddelbart indtrykket af,
at det indtil det tragiske skibsforlis i
april har været så som så med over-
holdelsen af prioriteterne, mens man
efter forliset åbenbart tager dem mere
højtideligt. I hvert fald kunne man
ikke for nogen tid siden afgive en fly-
vemaskine fra NarssarssuaK til trans-
port af en hårdt såret grønlandsk fan-
Ser, fordi maskinen skulle på isrecog-
noscering. Dette er i henhold til priori-
tetsrækkefølgen helt korrekt, men det
havde formentlig været lige så korrekt
1 april, da admiralen var syg.
Man må inderligt håbe, at søforhøret
f Svendborg vil bringe mere klarhed
ikke bare over grønlandsskibenes sik-
kerhedsforanstaltninger, men også
isumangnaitdlisaissariaKaraluarnerit,
tåssa sikunik alapernaerssuivfingmit
Narssarssuarmit.
Kåumat KångiutoK tamåna emartor-
simavarput, tamatumalo kingorna pi-
ssoKarsimaKaoK åma niuvermkut mi-
nistereKarfiup, igdlersorneKarnigsså-
kut ministereKarfingmut påsiniaisi-
nardlune, isumarput nåpertordlugo
akuerssangitsumik nalunaeruteKarne-
rata kingorna, OKautigineKardlune si-
kunik alapernaerssuinermut tingmi-
ssartumik atortitagssaKarsimångitsoK
„sakutoKamermut tungassut" pissuti-
galugit. kingorna påsineKarpoK såku-
toKarnermut tungassut tamåko ilagi-
simagåt Grønnedalime såkutut nåla-
gaunerata nåparsimassup tingmissar-
tumik KangerdlugssuarmukåuneKar-
nera. erKornerusimåsagaluarpoK ig-
Nyt »Hanne
over de funktioner, isrecognoscerings-
tjenesten på NarssarssuaK har og har
haft. Man vil næppe kunne bebrejde
isrecognosceringstjenestens ledere no-
getsomhelst. Hvis et ansvar skal place-
res, skal man sikkert højere op, men
spørgsmålet er, om det har nogen rele-
vans med placeringen af et sådant an-
Den 7. januar var det 100 år siden,
at lægen og forfatteren C. M. Norman-
Hansen, hvis navn både som læge og
skribent er nær knyttet til bl. a. Grøn-
land, blev født.
Carl Martin Hansen — han tog se-
nere navneforandring til Norman-
Hansen — kom til verden i Helsingør
som søn af lægen, senere overlæge
J. M. Hansen og blev student i 1878,
hvorpå han syv år senere tog medi-
cinsk embedseksamen.
To år herefter rejste han til Ame-
rika, hvor han 1890—92 fungerede som
læge ved Illinois Eye Infirmary i Chi-
cago, men vendte sidstnævnte år til-
bage til Danmark, hvor han i de føl-
gende år var stærkt optaget, dels af
sin gerning på den privatklinik, han
havde i hovedstaden, dels af sin stil-
ling som afdelingslæge ved en køben-
havnsk poliklinik for øjensygdomme.
Han var imidlertid ikke alene en
dygtig læge, men også levende litte-
rært interesseret, og efter hjemkom-
sten fra sin Amerikarejse udsendte
han i hurtig rækkefølge fortællingerne
„Styrmand Brorsen", „Dr. Pedersen
Skals" og „Dr. Tavsen" samt nogle
samlinger raske og livfulde rejseskit-
ser som „Chicago-noveller". Det var
dog hverken med disse skitser eller
fortællinger, han erobrede sig en plads
i litteraturen, men først med de efter-
følgende bøger, i hvilke hans forfatter-
skab knyttedes til hans lægegerning,
der førte ham vidt omkring på mange
rejser; det er hovedsagelig iagttagelser
fra disse, han drog nytte af i sin lit-
dlersomeKamigssåkut ministereKar-
fingmit autdlarKåumutdle nalunaeru-
tigineKarsimassugpat, tingmissartup
sikunik alapernaerssutip åipå nåpar-
simassumik angatdlåssinermut atu-
gagssångortineKarsimassoK, ilimagi-
ssariaKarmat såkutut nålagaunerata
avdlatutdle nåparsimassup angatdlå-
neKarnera „såkutoKarnermut" tunga-
nane „nåparsimassunik angatdlåssi-
nermik" taissariaKarnerussoK. mini-
stereKarfiup navsuiainera nåpertor-
dlugo tingmissartut sikunik alaper-
naerssutit suliagssait ima tugdlerigsi-
neKarput, sujugdlermik: ånåussiniar-
neK, éipagssånik: sikunik alapernaer-
ssuineK, pingajugssånik: såkutoKarni-
kut suliagssat, sisamagssånigdlo: nå-
parsimassunik angatdlåssineK.
isumaKaricajånarpoK aprilime umiu-
ssoKarnerata tungånut suliagssat tai-
matut tugdlerigsineKamerat encorti-
neKarpatdlårsimångitsoK, umiuneruv-
dle kingorna tamatuma erKortineKar-
nigsså pingårtineKanerulersimavdlu-
ne. ungasingitsukume kalåleK piniar-
toK angnertumik ikilerneKarsimassoK
tingmissartumik Narssarssuarmit a~
ngatdlåssissugssamik pigssarsissune-
KarsinausimångilaK, tingmissartoK si-
kunik alapernaerssuissugssaungmat.
tamåna suliagssarineKartut tugdlerig-
sineKarnerat nåpertordlugo erKorpoK,
imaKale åma taimailiomigssaK taima
erKortigisimåsagaluarpoK aprilime så-
kutut nålagaunerata nåparsimanerata
nalåne.
neriutigivdluartariaKarpordle Svend-
borgime umiartortunik kigdlisiuinig-
ssame, umiarssuit Kalfitdlit-nunåliar-
tautit isumangnaitdlisaivfigineKame-
rat pinarane åmale Narssarssuarme
sikunik alapernaerssuissoKarnermut
tungassut påsissaKarfigineKarsinauju-
mårtut. sikunik alapernaerssuinerme
sujulerssuissut sumigdlunit avorKåri-
ssariaKarunångitdlat. tamåna akissug-
ssauvfigineKåsagpat téuko Kutdlersai-
sa akissugssauvfigisavåt, aperxutau-
vordlo nalerKutlsanersoK kikut aki-
ssugssauvfigingningnerånik påsiniai-
nigssaK. umiartortunik kigdlisiuer-
Kingnigssap sujunertarissariaKarpå i-
sumangnaitdlisainerme amigautausi-
massut tikuameKarnigssåt, imane u-
lorianartune matuma kingorna angne-
russumik isumangnaitdlisainigssaK a-
nguneKarsinaorKUvdlugo.
umiartortunime kigdlisiuinikut aju-
nåraeK avdlångortineKarsinåungilaK.
S«-søforhør
svar. Hensigten med et nyt søforhør
må i første række være at få påpeget
de mangler, der måske har været med
hensyn til sikkerhedsforanstaltninger-
ne, så man i fremtiden kan opnå større
sikkerhed i det farlige område.
Et søforhør bringer jo ikke de om-
komne tilbage.
terære produktion.
Foruden den i 1902 udkomne roman
„Stærstikkeren", der med emne fra
øjenlægekunstens barndom giver liv-
fulde billeder fra det attende århun-
drede, da den omflakkende stærstik-
kers kvaksalveri endnu ikke helt hav-
de veget pladsen for begyndende vi-
denskabelig stræben inden for øjen-
lægekunsten, og en året efter udkom-
mende samling dialoger „Mands An-
svar" skrev han således på grundlag
af sin deltagelse i en russisk øjenlæge-
ekspedition til Volgalandene og en se-
nere rejse til Østen på fransk bogen
„Touman. Billeder fra Efterkrigens
Land", der udkom i Paris i 1907.
I 1905 havde han genoptaget sin
ungdoms rejseliv og besøgte bl. a. Fin-
land og Rusland, hvorfra bringes en
række skitser i bogen „Nordost til
Øst", og Island og Grønland som del-
tager i ekspeditioner, hvis formål var
at undersøge og behandle de hos be-
folkningen forekommende øjensyg-
domme. Han kunne således samtidig
med, at han helligede sig lægegernin-
gen tilegne sig værdifulde førstehånds-
indtryk, især af eskimoerne og de rus-
siske Musjikers primitive levevis; hans
rejser i Grønland og Island gav ham
bl. a. stof til den i 1909 etnografiske-
folkloristiske roman „De glade Smils
Boplads", en bog, der i lige grad er
bygget på etnografiske studier af eski-
moernes liv og personlige indtryk fra
den vinter, han tilbragte på Grønlands
vestkyst, og den tre år senere udkom-
me „I Jøklens Favn"; han var i 1910
Lægen Norman-Hansen
„Stærstikkeren", der skrev operaen Kadarra og
romanen „De glade Smils Boplads''
Knud Rasmussen medalje
J.F. jutdlip sujuninguagut Rink-me-
daljen, „Det grønlandske Selskab“imit
pilersineKarsimassoK suj ugdlermérdlu-
ne tuniuneKarpoK. tåussuma saniatigut
åma Hans Egede medaljemik peKarér-
poK, tåunale nunavtine ilisimaneKa-
ngårunångilaK.
Kalåtdlit-nunånut tungåssutilingnik
mardlungnik medaljeKarérpoK, tåuku-
le nunavtine nangminerme pilersine-
Karsimångitdlat, imaKalo nunavta i-
nuinut Kavdlunånut-kalåtdlinut ang-
nerussumik pingåruteKalersugssauna-
tik.
ukiune måkunane ikårsårfiussune a-
jornakusortune nunavtine inuit eKér-
simårtut sujumutdlo norKainiartut ta-
marmik KimagsartariaKarput, tamatu-
mungalo tungatitdlugo ajusångikalua-
KaoK landsråde medaljemik pilersitsi-
ssugpat. tamåna pingåruteKåsagalua-
KaoK inungnut, nutåt anorerssuartut
aulaterineråne torKåmavigssarsiortu-
nut, nuånisagaluardlune sarKarmior-
tårsinauleråine tugdlusimårutigineKar-
sinaussumik. inusugtut sulerusungne-
rat tamatumunåkut agdlisarneKåsaga-
luarpoK, inuitdlo taimåitumik sarKar-
miugdlit takutitsisagaluarput silatu-
mik inuniarnikut KanoK angussauarsi-
naunermik.
pissusigssamisuginåsaoK Knud Ras-
mussenip arKa medaljemut encarsauti-
gineicartumut tungatineKalisagpat.
månåkut ukiut 25 sivnerdlugit Kångi-
usimåput Knud Rasmussenip tOKune-
ranit. ateK Knud Rasmussen uvdlumi-
kumut nunavtine atavoK tOKUsuitsutut.
Hedtoftip umiunerata kingomagut ar-
nat utorKånguit ilåt OKarsimavoK: sor-
miuna åma tOKorérsimassorssuaK umi-
arssuartåmut taigusiusimagåt — Knud
Rasmussenimik taigåsersimåsagalua-
ramiko!
Knud Rasmussen sule månamut ka-
låtdlit Kavdlunåtdlo suleKatigingnerå-
nut erssiutauvoK, angut Kavdlunåt ka-
låtdlitdlo kulturiånik maligagssauv-
dluartumik pigiliussisinausimassoK.
uvdlumikut Kalåtdlit-mmåt Danmar-
kip nålagauvfianut Kaningnerulersini-
ardlugo norKainerme Knud Rasmussen
eKiteruvfiuvordlusoK.
kalåleK Kavdlunårdlunit Kalåtdlit-
nunane suliniardluarsimassoK Knud
Rasmussen medaljemik pisinaussaria-
KarpoK. Kavdlunårpagssuput nunavti-
ne pissutsine ajornakusortune ing-
mingnut iluatiginatik suliniartut, tåu-
kule Kalåtdlit-nunane Danmarkimilu-
nit pissariaKarnertik nåpertordlugo
Kuj aniamermik takutitsivfigineKartå-
ngitdlat.
En Knud Rasmussen-
medalje
J.F. Kort-før jul fandt den første over-
rækkelse sted af Rink-medaljen, der
er indstiftet af „Det grønlandske Sel-
skab". I forvejen eksisterer der en
Hans Egede-medalje, men den kendes
næppe i Grønland.
Der eksisterer altså to medaljer med
tilknytning til Grønland, men de er
ikke indstiftet i selve landsdelen, og
de får sikkert ikke større betydning
for landsdelens dansk-grønlandske be-
folkning.
I disse vanskelige overgangsår træn-
ger alle stræbsomme i Grønland til
opmuntring. I den forbindelse vil det
være rigtigt, om landsrådet indstifter
en medalje. Det vil betyde meget for
et folk, som gennem brydningstidens
storme prøver på at finde sig selv, at
det får mulighed for at erhverve en
udmærkelse, det kan være stolt af. Det
vil stimulere de unges virkelyst, og de
personer, som bærer medaljen, vil stå
som eksempel på, hvad man kan opnå
Det er kun naturligt, hvis man knyt-
ter Knud Rasmussens navn til den på-
konstitueret som distriktslæge i Ju-
lianehåb og i 1913 i Godthåb og derpå
året efter læge ved kryolitbruddet i
Ivigtut.
Endelig skrev han i blade og tids-
skrifter en række skitser, oftest under
påvirkning af samtidige begivenheder
og gennemlevede på hans rejser; for-
holdet mellem Finland og Rusland gav
ham ideen til det politiske skuespil
„Aina", hvis opførelse censuren dog
mente at måtte forbyde.
Han skrev også for teatret, bl. a. de
tre skuespil „Guldnålen", „Liden Ka-
ren" og „Don Miguel", der er samlet i
den lille bog af broget indhold „Fri-
lufts-Spil", samt det almenyndede
tænkte medalje. Det er mere end 25 år
siden, han døde. Men hans eftermæle
lever i Grønland. Navnet Knud Ras-
mussen eksisterer som et udødeligt be-
greb heroppe. Efter Hedtoft-katasro-
fen sagde således en grønlandsk mor-
lil: Det går jo aldrig an at opkalde et
skib efter en afdød. Det burde have
heddet Knud Rasmussen!
Knud Rasmussen er den dag i dag
symbolet på dansk og grønlandsk sam-
arbejde, en mand, der har kunnet for-
ene dansk og grønlandsk kultur på en
forbilledlig måde. Han er i dag på en
måde samlingsmærket i de fælles be-
stræbelser for at knytte Grønland end-
nu nærmere til den øvrige del af riget.
Enhver grønlænder eller dansker,
der har gjort et godt arbejde for Grøn-
land, burde kunne få en sådan Knud
Rasmussen-medalje. Der er mange
danske, som i Grønland udfører en
uegennyttig indsats under vanskelige
forhold, men de får ikke altid den på-
skønnelse, de fortjener, hverken i
Grønland eller Danmark.
„Kadarra", en række grønlandske fol-
kelivsbilleder, hvis virkning fremhæ-
ves af komponisten Hakon Børresens
musik; denne opera opførtes i 1921 på
Det kongelige teater i København og
tre år senere i Bryssel.
I de tre selvbiografiske arbejder
„Stærstikkerens Ungdom", „Fra Volga
til Umanak" og „Livets Logbog" fandt
Norman-Hansen, der i årene 1926—38
var læge på Christiansø og døde den
26. april 1947, et ejendommeligt digte-
risk udtryk for udviklingsgangen i sin
livshistorie og frembragte et selvstæn-
digt og ret usædvanligt memoireværk.
I. O.
j ut dl c su jo ric utitsiardlugo Kalåtdlit-nunane
sujugdlermérdlune ukiånerane tingmissar-
tortitsineKarpoK. tåssa ottere misiligdlugo
Nångme imeuarfingmut nunigtoK. tingmi-
ssartoK akornuteKångitsumik. mipon, måssa
tamatuma erKåne mérarpagssuit arpandtå-
raluartut pérsitagssåungiussardlutik.
Kort før jul gennemførtes den første vin-
terflyvning i Grønland. Det var en otter,
der forsøgsvis landede på vandsøen i Godt-
håb. Landingen forløb glat, selv om hun-
dreder af børn løb rundt på isen og næ-
sten ikke var til at jage bort.
V
13