Atuagagdliutit - 12.01.1961, Side 15

paornat,
ilitsivit
rønsasinutdlo
Kalåtdlit-nunane paornanik grønsaginigdlo atuineK pivdlugo
grønsaginigdlo ilitsivit atorneKarnerat pivdlugo onautigissag-
ssamernit
decemberip KerKata migssåne kaisare.Karfik
Etiopien silarssuarmit tamarmlt tusåmane-
narpox pilcigtitsissut nålagkersuissunik so-
raersitsingmata kaisare Haile Selassie nå-
lagkersuissunit Kaemussauvdlune Brasilia-
me tikerårtitdlugo. iluagtitsivdluarnidsaga-
mik pikigtitsissut kaisarip ernera kaisarig-
ssan Asfa Wossen kungingorton nalunaeru-
tlgdt. ilimagineKaleraluarpoK kaisarigssan
Pikigtitsissunut ikiutusoralugo, kingornale
PåsinenarpoK taima pissoKarsimdngitsoK.
kaisare tuaviuinavik Brasiliamit uterpoK,
nudlutdlo ardlatcångilsut Kångiungmata pi-
kigtitsissut KimåtineKardlutik. dssilissame
uvane kaisare (lalerpigdletc) takuneKarsi-
Atuagagdliutit imaisa ilait
utorKait ukiue atarKinartut
Atuagagdliutit angonaut.
nauk nikanardlutik autdlartitut,
angussivdluavigtaKaut.
sugdlunångitdlat angussaussut,
nikanångitdlat agdlagaussut:
univkårssuit OKalugtuaussut,
sujulivtinit nåmagsissaussut,
ånulerfit ama Kungujugfiussut,
agssortunerit, a’kerdlilersuissut,
Kujanartut — narrugissaussut,
alianartut nikatdlungalerfiussut,
atareinartut nersorissaussut,
nuånersut Kimanartussut
aliortugkat ersinartussut,
misiligtagkat artornartussut,
tamardlisit tivsinartussut,
tamalårssuit åssiliaussut,
atuarumatune nuånersussut,
Atuagagdliutitoi'Kanik Kuperaissut,
mérartavtinut Kujanartussut.
tamavingmingme Kujanarput,
suliaussut tamanniussut.
fru Bolette Petersen
Handelens grønsagshuse bruges ikke
Wot til opbevaring af grønsager,
ttien også til øl og sodavand — og ad-
skillige steder ødelægges børns tæn-
der af kiks og slikkeri. Disse triste op-
lysninger gives i et par indlæg i
Atuagagdliutit/Grønlandsposten nr.
22/60, og rigtigheden heraf vil næppe
nogen bestride.
De grønsagshuse, der findes i Grøn-
land, er naturligvis opført med det
formål, at de skal bruges til opbeva-
ring af varer, som ikke tåler frost. Når
TOan af nemheds grunde har kaldt dem
grønsagshuse, kan man heraf vel ikke
udlede, at der udelukkende skal være
grønsager i dem. Grønsager er dog
en væsentlig ting. Er de imidlertid
tomme, er der dog en lille undskyld-
ning, når de bruges til opbevaring af
Øl og sodavand, nemlig netop den, at
de er frostfri.
Grønsagshuse bør først og fremmest
tjene som opbevaringssted for grøn-
sager og frugt, men disse varekatego-
rier er vanskelige at have med at gøre,
såvel under transporten til Grønland,
som under opbevaringen de forskellige
steder.
Grønsags- og frugttransporten har
hidtid lidt under mangel på egnede
lastrum om bord i skibene, ingen af
Handelens skibe er så moderne, som
man kunne ønske det, men i denne
forbindelse skal dog nævnes, at der nu
vil blive installeret særlige ventila-
tionsanlæg om bord også i Umanak
til transport af friskproviant.
Til belysning af spørgsmålet om op-
sendelse af frugt kan det formentlig
have interesse, at følgende tal bringes
til læsernes kendskab. Fra januar til
november 1960 er der af Den konge-
lige grønlandske Handel til handels-
stederne i Grønland opsendt følgende
(hotellet i Sdr. Strømfjord, skibenes og
vejrstationernes forbrug er ikke med-
regnet) :
Citroner ......... 6.758 kilo
Appelsiner ...... 66.990
Grapefrugter .... 3.477
Æbler .......... 132.992 -
Ialt ........... 210.217 kilo
nauvoK erne kaisarigssaK ilagalugo såkutut
ilagsingningneråne åssilisisimassoK Etiopia-
7716 pikigtitsinerup kinguninguatigut.
☆
Hele verdens opmærksomhed samlede sig
midt i december omkring kejserdømmet
Etiopien i Afrika, hvor nogle oprørere ved
et statskup tilrev sig magten, mens kejser
Haile Selassie var på et statsbesøg i Brasi-
lien. For at give det udseende af, at alt nu
var, som det skulle være, skyndte man sig
at udråbe kejserens søn, kronprin Asfa
Wossen, til konge. Det var en overgang den
almindelige mening, at kronprinsen var i
ledtog med oprørsstyrkerne, men det viste
sig senere ikke at være tilfældet. Kejseren
skyndte sig hjem fra Brasilien, og i løbet af
få dage, var oprørerne sidet på flugt. Kej-
seren ses her (t. h.) sammen med kronprin-
sen ved en militærparade umiddelbart ef-
ter, at der var genoprettet ro og orden i
landet.
Handelip grønsaginut ilitsivé grøn-
saginarnut atorneKångitdlat åmale i-
mianut sodavandinutdlo — nunanar-
fingnilo ardlalingne mérKat kigutait
kiksinit mamartukujungnitdlo aseror-
neKartarput. nalunaerutit tåuko avå-
ngunartut A/G-me nr. 22-me ilångu-
tane atuarneKarsinåuput, erKortune-
ratdlo agssortorneKarsinaugunarane.
grønsaginut ilitsivit Kalåtdlit-nunå-
nltut sananeicarsimåput soruname
måna sujunertaralugo niorKutigssanut
Kerinavérsitagssanut inigssiauvdlutik.
ajornånginersiordlune grønsaginut i-
litsivingnik taineicarsimåput, tamåna-
le ima påsissariaKångilaK grønsagl-
narnik imaKåsassut. taimåitordle
grønsagit pingårnerssåuput. imaKå-
ngigpatale taimåitoK utoncatsissutau-
lårsinauvoK imianut sodavandinutdlo
atorneKåsagpata tåssame Kerinånging-
mata.
grønsaginut ilitsivit pingårtumik
grønsaginut paornanutdlo torKorsivi-
uput, niorKutigssatdle tåuko ajornar-
torsiuteKarnartarput Kalåtdlit-nunå-
nut ingerdlåneKarneråne nunaKar-
fingnilo åssigingitsune uningatineKar-
nerine.
grønsaginik paornanigdlo angatdlå-
ssineK måna tikitdlugo umiarssuarne
inigssanik nalerKutunik amigauteKar-
simavoK, Handelip umiarssuautaisa
ardlåinåtdlunit kigsautiginartutut nu-
tåliautigingitdlat, tamatumungale ata-
titdlugo taimåitoK OKautigineKarsi-
nauvoK mana ingmikut silåinalersuiv-
figssanik ivertitsineKåsassoK åma U-
manaK-me niorKutigssat nutåt angat-
dlåneKarnigssånut.
Frugt, grønsager og
grønsagshuse
Lidt om forbruget af frugt og grønsager i Grønland og om benyttelse
af grønsagshuse
Regner man med 30.000 indbyggere,
giver dette tal for de nævnte 10 må-
neder et gennemsnitsforbrug pr. indi-
vid på 7 kilo. Det er et meget lavt tal,
også selv om man tager i betragtning,
at der findes flere mindre pladser i
Grønland, hvor man enten ikke er in-
teresseret i frugt, eller hvor frugt og
grønsager ikke når frem fra by til ud-
sted eller boplads.
I Danmark er gennemsnitsforbruget
ifølge oplysning fra Erhvervsrådet for
Gartneri og Frugtavl for æblers ved-
kommende 53,8 kilo og for citrusfrug-
ters 7,3 kilo.
Opbevaringsmulighederne for frugt
og grønsager i Grønland er endnu
langt fra, som man kunne ønske det. I
NarssaK er der ny og moderne dyb-
frostmontrer for dybfrosne grønsager,
så der vil man nok kunne klare situa-
tionen i takt med transportmuligheder
og salg. Man planlægger efterhånden
at installere lignende anlæg både i de
kommende butikker i Grønland samt i
dem, man har mulighed for at moder-
nisere.
Ser vi på opsendelsen af egentlige
grønsager i de samme 10 måneder er
tallene følgende: Porrer 6.335 stk.
Selleri 1.599 -
Rødkål 2.513 -
Hvidkål 5.855 -
Gulerødder .... . . 24.600 kilo
Løg .. 54.310 -
Rødbeder .... 1.342 -
Kartofler .... . . 748.000 "
Ialt .. 844.554 kilo
Omregnes styktallene i ovenstående
opstiling for porrer, selleri, rødkål og
hvidkål til kilo giver alle de nævnte
grønsager et gennemsnitsforbrug pr.
individ på 28 kilo inden for de nævnte
10 måneder.
I Danmark er også dette tal højere,
idet der bruges 118 kilo kartofler, 19,3
kilo kål, 25,3 kilo gulerødder og selleri
og 24,8 kilo sommergrønsager (agurker,
tomater, radiser m. m.) pr. individ. I de
anførte gennemsnitstal er hverken for
Grønlands eller Danmarks vedkom-
mende medregnet det stadig stigende
forbrug af grønsagskonserves.
Der er langt endnu, før man i Grøn-
land når det samme gennemsnitsfor-
brug af frugt og grønsager som i Dan-
BRYDESEM
Jernstxrk sort og
brun box herre-
sko ni. skindfocr
og Anny såler.
Alle nr. fra 35-45 .kr. 35"“
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
paornat nagsiuneKartarnerénik a-
perKutip erssendgsarneKamigssånut
soKutiginarsinaugunarpoK kisitsisit
atuartugssat påsisagpatigik. 1960-ime
januarimit novemberimut Den konge-
lige grønlandske Handelip Kalåtdlit-
nunane niuvertarfeKarfingnut måko
nagsiusimavai (Kangerdlugssuarme a-
kunitarfik, umiarssuit silasiorfitdlo a-
tugait nautsorssutigineKångitdlat):
citronit 6.758 kilo
appelsinat 66.990 kilo
grapefrugtit 3.477 kilo
ipilit 132.992 kilo
katitdlugit
210.217 kilo paornat
mark, og nævnes kan, at der i Grøn-
land faktisk er steder, hvor man over-
hovedet ikke er interesseret i kartof-
ler, gulerødder osv., men mere i grøn-
sagskonserves og ikke mindst i ris og
spaghetti.
Den kongelige grønlandske Handel
oplyser, at er der pladsmangel på et
skib, så kommer øl og vand med som
sidste last, medens grønsager og andre
livsnødvendige produkter går først.
Det er Handelens ønske, at grønsags-
husene må rumme grønsager og frugt
i stedet for øl og vand, selv om man er
klar over, at mangel også på drikke-
varer vil afstedkomme omtrent lige så
alvorlige klager som mangel på grøn-
sager og frugt.
Der vil i 1961 blive gjort en øget ind-
sats for at opsende større ladninger af
grønsager og frugt, ligesom man også
vil søge at finde frem til de mest hold-
bare sorter, så transport og lagring
kan gennemføres uden alt for store
tab.
Forhåbentlig vil en rigeligere opsen-
delse af frugt og grønsager til Grøn-
land og en bedre fordeling mellem by
og udsted kunne mindske børnenes
slikkeri. I Danmark har forbruget af
sukkervarer dog været stærkt stigende
i årene siden krigen, hvad der også har
kunnet konstateres på børnenes tæn-
der. sic.
inuit 30.000-inut nautsorssukåine ki-
sitsisit tåuko atordlugit Kåumatine
Kuline taineKartune avguaKatigigsit-
dlugo inungmut atautsimut 7 kilo a-
torneKartarpoK. kisitsisit angnikeKaut
nautsorssutigigaluaréinilunit Kalåt-
dlit-nunåne nunaKarférarpagssuaKar-
toK paornanik soKutigissaKångitsunik
imalunit paornat grønsagitdlo igdlo-
Karfingmit niuvertoruseKarfingmut a-
simioKarfingmutdlunit ångutingitsor-
tarfinik.
Danmarkime avguaKatigigsitsivdlu-
ne tamåkuninga atuineK nautsivileri-
neK paornanigdlo nautitsineK pivdlu-
git sujunersuissartunit nalunaerutit
maligdlugit. 53,8 kilovoK ipilinut 7,3
kilovdlunilo citronikunut.
paornanut grønsaginutdlo Kalåtdlit-
nunane uningatitsiviusinaussut kig-
sautigineKarsinaussunit sule ajorne-
rujugssuput. Narssame nutåmik nutå-
liaussumigdlo grønsaginut Kerissunut
KerititsiveKarpoK tåssanilo ajomar-
torsiornångitsumik niorKuteKartarsi-.
nåusaoK agssartuisinauneK tuniniai-
nerdlo peKatigalugit. Kerititsivit tai-
maingajagtut Kalåtdlit-nunane niu-
vertarfiliagssane niuvertarfiliorérsu-
nilo nutarterneKarsinaussune pilersi-.
neKarnigssåt pilerssårutigineKarpoK.
grønsagivit nagsiuneKartarnerat
Kåumatine tåukunane Kuline Kimer-
dloruvtigo kisitsisit imåiput:
Porrer
Selleri
Rødkål
Hvidkål
Gulerødder
uvanitsut
Rødbeder
kartoflit
6335 stk.
1599 stk.
2513 stk.
5855 stk.
24.6000 kilo
54.310 kilo
1.342 kilo
748.000 kilo
844.554 kilo grønsagit
Kulåne nautsorssugkane porret, sel-
lerit, kødkålit hvidkålitdlo atausiå-
kårtut kilongortitdlugit nautsorssor-
ssoråine grønsaginik taineKartunik a-
tuineK inukutårdlugo 28 kilusaoK Kåu-
matine taineKartune Kuline.
Danmarkime kisitsisit tåuko åma a-
merdlaneruput tåssa inukutårdlugit a-
torneKartarmata 118 kartoflit, 19,3 ki-
lut kålit, 25,3 kilut gulerødder selle-
ritdlo 24,8 kilutdlo grønsagit aussame
nautitat (agurkit, tomatit, radisit il. il.)
avguaKatigigsitsivdlune nautsorssug-
kane Danmarkime Kalåtdlit-nunånilo
grønsaginik Kivdlertussarmiunik atui-
neK angnertusigalugtuinartoK ilångu-
neKéngilaK.
paornanik grønsaginigdlo Kalåtdlit-
nunane avguaKatigigsitsivdlune ator-
tOKarneK sule Danmarkimisut angiti-
gilerKaj ångilaK, taineKarsinauvordle
Kalåtdlit-nunane nunaKarfeKarmat
kartoflinik, gulerøddinik åssigisséinig-
dlo soKutigingningivigsunik soKutigi-
neruvdlugitdle grønsagit Kivdlertu-
ssarmiut pingårtumigdle KaKorterKa-
ssut makaronikutdlo.
Den kongelige grønlandske Handelip
nalunaerutigå umiarssuarme inigssai-
leKinartitdlugo imiat sodavanditdlo
kingugdliuvdlutik usiliuneKartartut
grønsagitdle niorKutigssatdlo avdlat i-
nunermut pissariaKartut sujugdliune-
Kartardlutik. Handelip kigsautigå
grønsaginut inigssiane grønsagit paor-
natdlo pigineKåsassut imianut soda-
vandikunutdlo taorsiutdlugit, måssa
påsisimagaluardlugo imigagssanik a-
migauteKameK grønsaginik paoma-
nigdlo amigauteKarnertutdle angner-
tumik målårutigineKarumårtoK,
1961-ime grønsagit paornatdlo a-
merdlanerussut nagsiussorniarneKaru-
mårput taimåtaordlo aserujuinerussut
navssåriniarneKarumårdlutik taimai-
sivdlune agssartuineK uningatitsiner-
dlo ajunåruteKarujugssuarane inger-
dlåneKarsinaorKuvdlugit.
neriunarpoK paornat grønsagitdlo a-
merdlanerussut Kalåtdlit-nunanut
nagsiuneKartalerneratigut åmalo ig-
dloKarfit niuvertoruseKarfitdlo akor-
nåne pitsaunerussumik avguåussissa-
lernerup mérKat mamartukujugtor-
nerssuat migdlisisinåusagå. Danmark-
ime sukut atorneKarnerat ukiune sor-
ssungnerup kingornane atutune tai-
måitoK agdliartortorujugssusimavoK
tamånalo åma mérKat kigutaisigut på-
sinarsisimavdlune.
sic
DAN Semi DIESEL
type AMI - AMU
kissagtagkamik niaKUSsalik i-
malunit klssarKårtariaKångit-
SOK
Med glødehoved eller koldstart
Type HK om Prop. diam. Instal. læng- de Vægt
AMI 6-8 750 450 1030 375
AMU 9-11 750 550 1030 450
Motorerne leveres nu med
BOSCH brændstofpumpe og
med nyt omstyringssystem.
motorit måna pineKarsinauler-
put BOSCH-imik orssuanut
pumpilerdlugit nutåmigdlo i-
ngerdlatitsissutilerdlugit.
Motorer fra 6 til 280 HK
A/S Motorfabriken DAN
ADGANGSVEJEN . ESBJERG
Telegramadresse: Danmotor
15