Atuagagdliutit - 12.01.1961, Page 17

iliniartitsissoK Kristen Røjkjær
jutdilp sujuningåtsiarssuane radio-
kut tusarparput toKussoK. Kularutig-
sséungilaK Nup iliniarfigssuane ilini-
artitarisimassaisa ikingeidssut sineri-
ssame siåmarslmassut tusardlugo tåu-
ssuminga erKaimangningnertik nutå-
nguisimåsagåt, nuånaralugo nuåna-
ringnigtigalugulo iliniartitsissigisima-
gami'ko pikorigsorssuaK — asulume
taimane palasit Kavdlunaussut sania-
tigut iliniartitsissutut taigumine Kav-
dlunårtatuarssugivdlune.
ukiup 1910 migssåne Nungmut pi-
gunarpoK, nulé ilagalugo tauvalo Nor-
dlit igdlorssuarssuånut — måna
landsdommerip igdlorssuarissånut i-
nigssineKardlutik. tåssane kiserdlior-
nartumik inusinaugaluarput, issiki-
vigdle alianaitsorssuaK issikivigiga-
miko nunalo najugarissåt ivigarigsor-
ssungmat nuånersumik issigissagssa-
Kardluartarunardlutik.
iliniartitsissuvoK piginaunilerujug-
ssuaK éssiglngitsutigut ilisimassaleru-
jugssuaK. taimåitorpatdlagdlunilo pi-
umassaKartarnermine sukangnerpa-
sigsutut oicautigissariaKarsimanerpoic,
aulajaitsumik piumåssuseKartarame
piumavfigingnigtardlunilo.
agissarigsorssunguatsiarpoK tusar-
nårtitsinerme organist Jonathan Pe-
tersenilo ingerdlatserugtuleramik m-
pilerssoKatigigtardlutik iliniartit'atik
sungiussisimalårnerussut peicatigalu-
git. Kardlortartarujordlo taimane ta-
manut takornarnavigsumik sanimor-
tarissamik (fløjte) asulume nipå tu-
sarnitdlarålune.
agdlagtunga méraussunga Nungmut
PivoK, kingornalo Nungme igdloKaler-
mata palasip igdlutoKarssuata Håne
sujornagut iliniarfigssusimagaluartu-
me ilisarinerulerpavut. inuserigsor-
ssuvok, KingåssarigsoK; uvngiartara-
Piilo umeaarane, erssaruteicartardlu-
nile atsiåkut kipissanik.
sånarigsorssuvortaoK, sånatitdlo i-
pigtut sananerme pingåruteicåssusiat
påsitiniartuardlugo. ipigsaitdlarice-
KaoK isisgingnårtitsivdlunilo ipigsai-
ssarpoK sananea sånatinigdlo ipigsai-
neK ingmingnut atåssuteKardluinar-
mata.
eicaersårtitsissuvordlo nangminer-
taoK eKaersårsinauvdluartoK. iliniar-
titailo atausiaratik nungmiunut tako-
rénersumik issigingnårtitsissarput nu-
ånarineKardluinartardlutik. eieaersår-
nerdlo pingårtitarivdluinaramiuk nu-
ånarissaralugulo eKaersåmermut ilit-
sersutinik (nålagkersutinik) atuagå-
ngualiorpoK ajoKit ilåinit pigineKar-
dluarunartunik.
atuagkanik iliniutigssanik avdlanig-
taoK sanasimagujOK, tåssa: kisitsiniu-
tit. kingornalo atuarfingnut sinerissa-
me siåmarsimagunarput atordluarta-
runardlutigdlo. naluvarale atuagkanik
avdlanik sanasimanersoK.
nunalerinermigtaoK agsut pingårti-
taKarpoK. avKUsiniortitsissaKaoK, nu-
nagigsaissardlunilo iliniartut suleaati-
galugit. månalo iliniarfigssup såva nu-
naminåtsiarssuaK ivigårallk tåssa Røj-
kjærip (rujukåp) erKaimaneKautig-
ssaisa ilaviat. ujaraiardlugo manigsar-
dlugo anarterterujugssuardlugo nar-
ssaliå.
puilassuliortarportaoK, sordlo ta-
serssup saninguanitOK sule atortoK tå-
ssa puilassuliaisa ilåt. puiunaitsoKaoK
aussame agssagterKålermago suleiea-
tigigavko kiagssuaa! ilame marraaa-
Kigame.
taimane angatdlatit sukaitdlutigdlo
ikeKingmata Røjkjær angalassartu-
ngilaK sinerissamut. NungmitarpoK
ukiunerane aussauneranilo. suliag-
ssaerunerdlo ajorpoK.
nunat Danmark Kalåtdlit-nunåtdlo
asaKigai ersserKigtarpoK. puiorneK a-
jorpara sorssungnerssup sujugdliup
(1914—18) nalåne pujortulik „Hans E-
gede“ upernåkut muloKalune tiking-
mat nuånåravta, avalalernerane „Ko-
Ka“méKatigigavko. taimane Katsu-
ngavdluinarpoK, 1916-iusaoK; igsiavu-
gut mardluvdluta sanilerigdluta ag-
tulårsimavdluta agdlåt talivtinik. åi-
para nipaKångitdluinarpoK. imarssuaK
Kivdlarik kagssuarasårtOK issigigå, u-
miarssuardlo Nuk sarssuteriardlugo
avémut kisime minigtomeruvdlune
autdlartoK issigissardlugo. pujorssua-
ne katagardlugo avåmukårpoK, umi-
arssuaK kussanaKissoK!
sanimut Kiviarpånga, oKatuardluni-
lo OKardlune: „ApitdléraK", imåisi-
nauvoK imaKa tåssa kingugdlerpåmik
Hans Egede issigigigput. avKutåne
Kårtartut amerdlaKaut, aricartartut-
dlo. kivisinauvoK. Danmark asassarput
måna sordlo ungasingnerulersoK. ne-
riugpugutdle KanigdlerKigkumårtoit,
åma Hans Egede aggerKigkumårtoK."
nipå sagdlaitdluinarpoK. nangigpor-
dlo: „nunarssuarse tupingnartuvoK.
Danmark asassarput pineKaoK, orpig-
pagssuit imame tatsinilo tarranigsi-
massut Korsoraigsut pineKaut. kisiåne
nunarssuarse pinerdluinarpoK. iman
KatsungassoK, ilulissat Kivdlertut Ka-
Kortut tamane itut — tupingnaKaoK11!
„nunavut pineKaut!'*.
ila, sordlo angussuaK nakuaK kuv-
dlingajagtoK, nunånguane Danmark
erKaimangårtitdlugo, Kalåtdlit-nunar-
ssuatdlo pinerserugtortOK issigititdlu-
go.
nikuipugut aterdlutalo. aussavdlo i-
lå Hans Egede tikeritigpoK — 1918
sorssungnerssuaK soraerpoK Danmark
KanigdlerKigpoK, neriutivut eraorput.
Røjkjær taimåipoK — Kalåtdlit-nu-
nanilo iliniartitarpagssuai-migut suli-
vok suniuteKangårdlunilo. eraaine-
Karnera atarKinartule!
Abel Kristiansen,
Nuk.
Venø har planer om
et nyt grønlandsfiskeri
Vil muligvis sende sin nye kutter på 100 tons til Grønland
Esbjergfiskeskipperen Christian Ve-
nø overvejer at foretage et nyt frem-
stød i Grønland. Den kendte fiskeri-
pioner lod for nogen tid siden et nyt
fartøj søsætte i Assens. Det er en 100
tons trækutter, som blev navngivet af
Christian Venøs hustru, der gav den
sit eget navn: Dora Venø. Den er den
tredie af dette navn. Den første, som
var på 60 tons, er blevet solgt til Fær-
øerne, og den anden, hvoraf nummer 3
er en tro kopi, er blevet solgt i Bra-
silien efter sit fiskeri derovre.
Det er meningen, at kutteren skal
være sejlklar i marts, oplyser Chri-
stian Venø. Nu er det blevet sløjt med
industrifiskeriet, så foreløbig skal den
ud i Nordsøen med langliner efter hel-
leflynder. Jeg har fisket en del helle-
flynder og landet dem i Aberdeen, og
det er en ret lønnende forretning, men
forøvrigt regner jeg med at gøre et
nyt forsøg ved Grønland. Det må være
den vej, man skal. Jeg har endnu ikke
rettet henvendelse til grønlandsmini-
steriet, men nu ejer ministeriet jo mo-
derne industrier og andre hjælpemid-
ler i Grønland, så det kan kun være
et spørgsmål om samarbejde. Det er,
fortsætter Venø, så ligetil, at de grøn-
landske farvande må være stedet, ef-
tersom de har de største fiskerigdom-
me i de nordlige have. Næsten alle an-
dre driver storfiskeri ved Grønland.
Kun ikke Danmark. Verdens største
fiskefartøjer ligger deroppe lige uden
for vor dør, f. eks. det engelske fa-
briksskib „Firetry", der har kostet si-
ne 33 millioner. Vi derimod kan jo ha-
ve stationen i land, når samarbejdet er
tilstede.
I en udtalelse til „Jyllandsposten"
siger Christian Venø, at han anser det
for givet, at andre danske fiskeskippe-
re også vil søge til Grønland. Det er
simpelthen nødvendigt, siger han, for
den danske fiskerflåde skal uden for
Nordsøen, og de store nye kuttere, som
på grund af markedsforholdene ikke
går efter industrifisk, er netop egnede
til det formål. Venøs nye skib vil fuldt
udstyret komme til at koste 700.000
kroner.
10 andre er også Interesseret
For nogen tid siden meddelte KGH,
at man muligvis ville chartre to 100
tons stålkuttere til forsøgsfiskeri ved
Grønland. Ikke færre end en halv
snes stålkutterredere fra Skagen og
Hirtshals har allerede sat sig i forbin-
delse med KGH og har tilbudt at stille
deres kuttere til rådighed. KGH har
umiddelbart før nytår indledt forhand-
ling med de pågældende redere. Det er
tanken, at de to kuttere, man i første
række vil sætte ind på forsøgsfiskeri
enten i Vestgrønland eller i Østgrøn-
land, skal bemandes med grønlandske
fiskere.
Lærer Kristen Røjkjær
in memoriam
Radioavisen meddelte før jul, at
fhv. lærer ved seminariet i Godthåb,
Kristen Røjkjær var død. Der er ingen
tvivl om, at hans gamle elever langs
kysten mindes ham ved denne lejlig-
hed. Han var meget afholdt blandt si-
ne elever, og han var i sin tid den ene-
ste danske lærer på seminariet ved
siden af danske præster.
Han kom til Godthåb omkring 1910
sammen med sine kone og kom til at
bo i Ny Herrnhuts bygning, som i dag
tjener som bolig for landsdommeren.
De boede ganske vist afsides, men om-
givelserne var smukke.
Hr. Røjkjær var en energisk og dyg-
tig mand med fortræffelige egenska-
ber. Han var bestemt og var streng i
sine krav til eleverne.
Han var uden tvivl en udmærket
violinspiller og god til at spille på
fløjte, som var noget ganske nyt i
Grønland dengang. Han og organist
Jonathan Petersen havde dengang et
strygeorkester, der bestod af musikal-
ske seminarieelever.
Jeg var barn, da han kom til Godt-
håb, men vi lærte ægteparret bedre at
kende, da de senere flyttede ind i den
gamle præstebolig. Han var en flot
mand med karakteristisk næse og
bakkenbarter.
Han var også dygtig til sløjd og sat-
te pris på godt værktøj, og han lærte
os, hvordan man skærper værktøj.-
Han var også en god gymnast, og
hans elever havde flere gange haft op-
visning med stor sukces. Desuden
skrev han en lærebog om gymnastik,
som sikkert endnu ejes af ældre kate-
keter, samt en lærebog i regning.
Han var meget interesseret i at an-
lægge veje og planere jorden. Således
anlagde han haven foran seminariet
sammen med eleverne. Han lavede og-
så brønde med primitive redskaber,
men med et godt resultat.
Han elskede Danmark og Grønland.
Jeg husker, jeg var sammen med ham
på udsigtsfjeldet, da damperen „Hans
Egede" rejste fra Godthåb under den
første verdenskrig. Det var i 1916. Vi
sad ved siden af hinanden og så ud
over det blanke hav med enkelte is-
skodser. Derude sejlede det smukke
skib med røgen ud af skorstenen, og
dets kølvand var den eneste krusning
i det blanke hav.
Han sad tavs længe, mens han kig-
gede efter skibet, men så så han på
mig og sagde: „Abel, det kan godt væ-
re, at vi ser „Hans Egede" for sidste
gang. Der er mange miner og u-både
på skibets rute. Det er som om vort
kære Danmark nu ligger længere
borte, men vi vil håbe, at Danmark
atter vil komme nærmere, og at „Hans
Egede" kommer igen. Han talte ganske
sagte og fortsatte: Jeres store land er
vidunderligt. Der er meget smukt i
vort kære Danmark, men jeres store
land er ikke mindre smukt — blankt
hav med hvide isfjelde — det er vid-
underligt. Vores lande er meget
smukke!
Det var som om, den stærke mand
var ved at få tårer i øjnene.
Vi rejste os op og gik ned. Den som-
mer kom „Hans Egede" igen. Krigen
sluttede, Danmark kom nærmere, og
vort håb gik i opfyldelse.
Sådan var Røjkjær, og han havde
gennem sit utrættelige virke betydet
umådelig meget for Grønland.
Æret være hans minde!
Abel Kristiansen, Godthåb.
Flere og flere
kunder i Grønland
får sendt
IRMA
varer
fra
Irmafon
Ravnsborggade 8 - København N.
★
Skriv efter bestillingsliste.
ESBJERG TOV
Etbjerg Tovip agdlunauxsautai
aitsåt tåssa
y
— hver dåse er fyldt
r med friskplukkede C-
vitaminrige ærter
— KivdlcrtCissat tamarmik
értanlk C-vltamineKardluar- $$$&
tunik nuniangniutÅ aierdlor-
tigaussunik imasarput

Leeiton er god
ved Deres hud
nangmineK takusinauvat —
agtordlugolo malugismauvat
KaKorsaut Leeiton amingnut
KanoK pitsautigissoK!
nangminérdlutit takusinauvdlugulo malugismauvat Ka-
Korsaut kussanarsinartoK Leeiton atortarugko åmit
KanoK pitsångortigisassoK. Leciton-KaKorsautip Kå-
pernerata nerumigtungup tipigeKissuvdlo åmit
narKa tikivigdlugo saligtåsavå, tamatumungalo
peKatigititdlugo amerigsautip Lecithinip
åmit nutåmik inussutigssaKalersitåsav-
dlugol
:..........j
17