Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 12.01.1961, Page 17

Atuagagdliutit - 12.01.1961, Page 17
iliniartitsissoK Kristen Røjkjær jutdilp sujuningåtsiarssuane radio- kut tusarparput toKussoK. Kularutig- sséungilaK Nup iliniarfigssuane ilini- artitarisimassaisa ikingeidssut sineri- ssame siåmarslmassut tusardlugo tåu- ssuminga erKaimangningnertik nutå- nguisimåsagåt, nuånaralugo nuåna- ringnigtigalugulo iliniartitsissigisima- gami'ko pikorigsorssuaK — asulume taimane palasit Kavdlunaussut sania- tigut iliniartitsissutut taigumine Kav- dlunårtatuarssugivdlune. ukiup 1910 migssåne Nungmut pi- gunarpoK, nulé ilagalugo tauvalo Nor- dlit igdlorssuarssuånut — måna landsdommerip igdlorssuarissånut i- nigssineKardlutik. tåssane kiserdlior- nartumik inusinaugaluarput, issiki- vigdle alianaitsorssuaK issikivigiga- miko nunalo najugarissåt ivigarigsor- ssungmat nuånersumik issigissagssa- Kardluartarunardlutik. iliniartitsissuvoK piginaunilerujug- ssuaK éssiglngitsutigut ilisimassaleru- jugssuaK. taimåitorpatdlagdlunilo pi- umassaKartarnermine sukangnerpa- sigsutut oicautigissariaKarsimanerpoic, aulajaitsumik piumåssuseKartarame piumavfigingnigtardlunilo. agissarigsorssunguatsiarpoK tusar- nårtitsinerme organist Jonathan Pe- tersenilo ingerdlatserugtuleramik m- pilerssoKatigigtardlutik iliniartit'atik sungiussisimalårnerussut peicatigalu- git. Kardlortartarujordlo taimane ta- manut takornarnavigsumik sanimor- tarissamik (fløjte) asulume nipå tu- sarnitdlarålune. agdlagtunga méraussunga Nungmut PivoK, kingornalo Nungme igdloKaler- mata palasip igdlutoKarssuata Håne sujornagut iliniarfigssusimagaluartu- me ilisarinerulerpavut. inuserigsor- ssuvok, KingåssarigsoK; uvngiartara- Piilo umeaarane, erssaruteicartardlu- nile atsiåkut kipissanik. sånarigsorssuvortaoK, sånatitdlo i- pigtut sananerme pingåruteicåssusiat påsitiniartuardlugo. ipigsaitdlarice- KaoK isisgingnårtitsivdlunilo ipigsai- ssarpoK sananea sånatinigdlo ipigsai- neK ingmingnut atåssuteKardluinar- mata. eicaersårtitsissuvordlo nangminer- taoK eKaersårsinauvdluartoK. iliniar- titailo atausiaratik nungmiunut tako- rénersumik issigingnårtitsissarput nu- ånarineKardluinartardlutik. eieaersår- nerdlo pingårtitarivdluinaramiuk nu- ånarissaralugulo eKaersåmermut ilit- sersutinik (nålagkersutinik) atuagå- ngualiorpoK ajoKit ilåinit pigineKar- dluarunartunik. atuagkanik iliniutigssanik avdlanig- taoK sanasimagujOK, tåssa: kisitsiniu- tit. kingornalo atuarfingnut sinerissa- me siåmarsimagunarput atordluarta- runardlutigdlo. naluvarale atuagkanik avdlanik sanasimanersoK. nunalerinermigtaoK agsut pingårti- taKarpoK. avKUsiniortitsissaKaoK, nu- nagigsaissardlunilo iliniartut suleaati- galugit. månalo iliniarfigssup såva nu- naminåtsiarssuaK ivigårallk tåssa Røj- kjærip (rujukåp) erKaimaneKautig- ssaisa ilaviat. ujaraiardlugo manigsar- dlugo anarterterujugssuardlugo nar- ssaliå. puilassuliortarportaoK, sordlo ta- serssup saninguanitOK sule atortoK tå- ssa puilassuliaisa ilåt. puiunaitsoKaoK aussame agssagterKålermago suleiea- tigigavko kiagssuaa! ilame marraaa- Kigame. taimane angatdlatit sukaitdlutigdlo ikeKingmata Røjkjær angalassartu- ngilaK sinerissamut. NungmitarpoK ukiunerane aussauneranilo. suliag- ssaerunerdlo ajorpoK. nunat Danmark Kalåtdlit-nunåtdlo asaKigai ersserKigtarpoK. puiorneK a- jorpara sorssungnerssup sujugdliup (1914—18) nalåne pujortulik „Hans E- gede“ upernåkut muloKalune tiking- mat nuånåravta, avalalernerane „Ko- Ka“méKatigigavko. taimane Katsu- ngavdluinarpoK, 1916-iusaoK; igsiavu- gut mardluvdluta sanilerigdluta ag- tulårsimavdluta agdlåt talivtinik. åi- para nipaKångitdluinarpoK. imarssuaK Kivdlarik kagssuarasårtOK issigigå, u- miarssuardlo Nuk sarssuteriardlugo avémut kisime minigtomeruvdlune autdlartoK issigissardlugo. pujorssua- ne katagardlugo avåmukårpoK, umi- arssuaK kussanaKissoK! sanimut Kiviarpånga, oKatuardluni- lo OKardlune: „ApitdléraK", imåisi- nauvoK imaKa tåssa kingugdlerpåmik Hans Egede issigigigput. avKutåne Kårtartut amerdlaKaut, aricartartut- dlo. kivisinauvoK. Danmark asassarput måna sordlo ungasingnerulersoK. ne- riugpugutdle KanigdlerKigkumårtoit, åma Hans Egede aggerKigkumårtoK." nipå sagdlaitdluinarpoK. nangigpor- dlo: „nunarssuarse tupingnartuvoK. Danmark asassarput pineKaoK, orpig- pagssuit imame tatsinilo tarranigsi- massut Korsoraigsut pineKaut. kisiåne nunarssuarse pinerdluinarpoK. iman KatsungassoK, ilulissat Kivdlertut Ka- Kortut tamane itut — tupingnaKaoK11! „nunavut pineKaut!'*. ila, sordlo angussuaK nakuaK kuv- dlingajagtoK, nunånguane Danmark erKaimangårtitdlugo, Kalåtdlit-nunar- ssuatdlo pinerserugtortOK issigititdlu- go. nikuipugut aterdlutalo. aussavdlo i- lå Hans Egede tikeritigpoK — 1918 sorssungnerssuaK soraerpoK Danmark KanigdlerKigpoK, neriutivut eraorput. Røjkjær taimåipoK — Kalåtdlit-nu- nanilo iliniartitarpagssuai-migut suli- vok suniuteKangårdlunilo. eraaine- Karnera atarKinartule! Abel Kristiansen, Nuk. Venø har planer om et nyt grønlandsfiskeri Vil muligvis sende sin nye kutter på 100 tons til Grønland Esbjergfiskeskipperen Christian Ve- nø overvejer at foretage et nyt frem- stød i Grønland. Den kendte fiskeri- pioner lod for nogen tid siden et nyt fartøj søsætte i Assens. Det er en 100 tons trækutter, som blev navngivet af Christian Venøs hustru, der gav den sit eget navn: Dora Venø. Den er den tredie af dette navn. Den første, som var på 60 tons, er blevet solgt til Fær- øerne, og den anden, hvoraf nummer 3 er en tro kopi, er blevet solgt i Bra- silien efter sit fiskeri derovre. Det er meningen, at kutteren skal være sejlklar i marts, oplyser Chri- stian Venø. Nu er det blevet sløjt med industrifiskeriet, så foreløbig skal den ud i Nordsøen med langliner efter hel- leflynder. Jeg har fisket en del helle- flynder og landet dem i Aberdeen, og det er en ret lønnende forretning, men forøvrigt regner jeg med at gøre et nyt forsøg ved Grønland. Det må være den vej, man skal. Jeg har endnu ikke rettet henvendelse til grønlandsmini- steriet, men nu ejer ministeriet jo mo- derne industrier og andre hjælpemid- ler i Grønland, så det kan kun være et spørgsmål om samarbejde. Det er, fortsætter Venø, så ligetil, at de grøn- landske farvande må være stedet, ef- tersom de har de største fiskerigdom- me i de nordlige have. Næsten alle an- dre driver storfiskeri ved Grønland. Kun ikke Danmark. Verdens største fiskefartøjer ligger deroppe lige uden for vor dør, f. eks. det engelske fa- briksskib „Firetry", der har kostet si- ne 33 millioner. Vi derimod kan jo ha- ve stationen i land, når samarbejdet er tilstede. I en udtalelse til „Jyllandsposten" siger Christian Venø, at han anser det for givet, at andre danske fiskeskippe- re også vil søge til Grønland. Det er simpelthen nødvendigt, siger han, for den danske fiskerflåde skal uden for Nordsøen, og de store nye kuttere, som på grund af markedsforholdene ikke går efter industrifisk, er netop egnede til det formål. Venøs nye skib vil fuldt udstyret komme til at koste 700.000 kroner. 10 andre er også Interesseret For nogen tid siden meddelte KGH, at man muligvis ville chartre to 100 tons stålkuttere til forsøgsfiskeri ved Grønland. Ikke færre end en halv snes stålkutterredere fra Skagen og Hirtshals har allerede sat sig i forbin- delse med KGH og har tilbudt at stille deres kuttere til rådighed. KGH har umiddelbart før nytår indledt forhand- ling med de pågældende redere. Det er tanken, at de to kuttere, man i første række vil sætte ind på forsøgsfiskeri enten i Vestgrønland eller i Østgrøn- land, skal bemandes med grønlandske fiskere. Lærer Kristen Røjkjær in memoriam Radioavisen meddelte før jul, at fhv. lærer ved seminariet i Godthåb, Kristen Røjkjær var død. Der er ingen tvivl om, at hans gamle elever langs kysten mindes ham ved denne lejlig- hed. Han var meget afholdt blandt si- ne elever, og han var i sin tid den ene- ste danske lærer på seminariet ved siden af danske præster. Han kom til Godthåb omkring 1910 sammen med sine kone og kom til at bo i Ny Herrnhuts bygning, som i dag tjener som bolig for landsdommeren. De boede ganske vist afsides, men om- givelserne var smukke. Hr. Røjkjær var en energisk og dyg- tig mand med fortræffelige egenska- ber. Han var bestemt og var streng i sine krav til eleverne. Han var uden tvivl en udmærket violinspiller og god til at spille på fløjte, som var noget ganske nyt i Grønland dengang. Han og organist Jonathan Petersen havde dengang et strygeorkester, der bestod af musikal- ske seminarieelever. Jeg var barn, da han kom til Godt- håb, men vi lærte ægteparret bedre at kende, da de senere flyttede ind i den gamle præstebolig. Han var en flot mand med karakteristisk næse og bakkenbarter. Han var også dygtig til sløjd og sat- te pris på godt værktøj, og han lærte os, hvordan man skærper værktøj.- Han var også en god gymnast, og hans elever havde flere gange haft op- visning med stor sukces. Desuden skrev han en lærebog om gymnastik, som sikkert endnu ejes af ældre kate- keter, samt en lærebog i regning. Han var meget interesseret i at an- lægge veje og planere jorden. Således anlagde han haven foran seminariet sammen med eleverne. Han lavede og- så brønde med primitive redskaber, men med et godt resultat. Han elskede Danmark og Grønland. Jeg husker, jeg var sammen med ham på udsigtsfjeldet, da damperen „Hans Egede" rejste fra Godthåb under den første verdenskrig. Det var i 1916. Vi sad ved siden af hinanden og så ud over det blanke hav med enkelte is- skodser. Derude sejlede det smukke skib med røgen ud af skorstenen, og dets kølvand var den eneste krusning i det blanke hav. Han sad tavs længe, mens han kig- gede efter skibet, men så så han på mig og sagde: „Abel, det kan godt væ- re, at vi ser „Hans Egede" for sidste gang. Der er mange miner og u-både på skibets rute. Det er som om vort kære Danmark nu ligger længere borte, men vi vil håbe, at Danmark atter vil komme nærmere, og at „Hans Egede" kommer igen. Han talte ganske sagte og fortsatte: Jeres store land er vidunderligt. Der er meget smukt i vort kære Danmark, men jeres store land er ikke mindre smukt — blankt hav med hvide isfjelde — det er vid- underligt. Vores lande er meget smukke! Det var som om, den stærke mand var ved at få tårer i øjnene. Vi rejste os op og gik ned. Den som- mer kom „Hans Egede" igen. Krigen sluttede, Danmark kom nærmere, og vort håb gik i opfyldelse. Sådan var Røjkjær, og han havde gennem sit utrættelige virke betydet umådelig meget for Grønland. Æret være hans minde! Abel Kristiansen, Godthåb. Flere og flere kunder i Grønland får sendt IRMA varer fra Irmafon Ravnsborggade 8 - København N. ★ Skriv efter bestillingsliste. ESBJERG TOV Etbjerg Tovip agdlunauxsautai aitsåt tåssa y — hver dåse er fyldt r med friskplukkede C- vitaminrige ærter — KivdlcrtCissat tamarmik értanlk C-vltamineKardluar- $$$& tunik nuniangniutÅ aierdlor- tigaussunik imasarput Leeiton er god ved Deres hud nangmineK takusinauvat — agtordlugolo malugismauvat KaKorsaut Leeiton amingnut KanoK pitsautigissoK! nangminérdlutit takusinauvdlugulo malugismauvat Ka- Korsaut kussanarsinartoK Leeiton atortarugko åmit KanoK pitsångortigisassoK. Leciton-KaKorsautip Kå- pernerata nerumigtungup tipigeKissuvdlo åmit narKa tikivigdlugo saligtåsavå, tamatumungalo peKatigititdlugo amerigsautip Lecithinip åmit nutåmik inussutigssaKalersitåsav- dlugol :..........j 17

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.