Atuagagdliutit - 12.01.1961, Qupperneq 19

Gam pivdlugo
OKauserissat
Også Opo-sælfangst ved
New Foundland i sommeren 1961
Atuagagdliutinut ilénguniagkamk
Kinersinermut angnermigdlo Gamimut
tungassunik ardlalingnik ilåtigut ta-
keKissunik tigussaKarsimavugut. ta-
maisa nailissartinagit ilångusinåungi-
navtigik nailisaKalugit atautsimut ka-
titdlugit ilångutisavagut.
Lars Motzfeldt, K’agssiarssuk, ilåt.i-
gut ima agdlagpoK: nunavtine mini-
sterertårput M. Gam OKalugpalårsiåi-
nåungitsunik, nåpigtagkanik ilisima-
ssanigdlo nangmineK itemge tikitdlu-
git påsisimassaminik tungavigssaKar-
dlune suliagssanik ulérsisinaussoK a-
torfigssaKarteKissarput ivertineKar-
Pok. nunavta ingmikut ministereKa-
lernerane piukunaKatigssarsineKarsi-
naunaviångilaK.
Avangnåne kalåtdlimik Kinigausso-
KarsimassariaKarluartOK isumaKara-
luaråinilunit puigortariaKångilaK Kav-
dlunåmik KinersineK kukunerungitsoK
pisinautitaoKatauvfik atausiungmat i-
nup kivfåungissuseKardlune nangmi-
neK aulajangisinautitauneragut inug-
talerniameKartOK.
Jens Poulsenip OKausé kamanaitsut
nipangerfiglnarumångilåka inuiaKati-
me nunavtinitut mamiatgautigssånik
angumut atarKinartumut nikanarsau-
taussutut atormagit. nalungilarale mi-
nisteritut sulinigssamine akornuser-
ssuiniartut nuissat Kångerdlugit akor-
nuserssutiginiagkamingnik Karmalio-
raluarpatalunit Gamip piumåssusiata
nukigtup inorsineKarsinaunane akor-
nutiginagit Kulåutuartarumårai.
L. Hansen, IlimanaK: Gam pivdlugo
OKalugtut tåssauneruput „kujatåmiut“.
avangnfimiussugut angutit Kinigagsså-
ngortitausimassut ilisarisimavagut;
kisiåniliuna uvagut inuit kigdlivfigi-
ssarigput issivta issigissait siutivtalo
tusagait erKarsautigalugitdlo tunga-
vigssarsiorfigissardlugit. tamåna piv-
dlugo isumaliorpunga Gamimik Kiner-
sisimassut avdlatutdle kivfåungissu-
seK atordlugo Kinersisimassut Kinersi-
nermikut sujunertarinago kalåleKativ-
ta pakatsisitaunigssåt folketingeKami-
kutdlunit nåkariarnigssaK imalunit
ukiorpagssuarne Avangnåne sulisima-
nera pivdlugo Kutsavigiumanermit
nålagariumanermitdlunit. suliaminut-
dle tuniusimavdluardlune sulisimane-
ra, Avangnånik påsingnigsimanera,
Kåumarsagaunermik, inutigssarsior-
nermik, aningaussarsiornermigdlo på-
singnigsimanera kisalo tatiginåssusia
misigisimassarput pivdlugo Kinerlput.
atago uvdlut ukiutdlo sulivfigissai i-
ngerdlarérpata såkortunerussunik o-
KauseKarumårpuse. ukiorpagssuarne
Avangnåne Kujatånilo suligaluarmat
nunavtinut inuinutdlo ajoKutigssa-
mik suliånik sule takusimångilagut, i-
luaKutigssanigdle kisiåne.
Konrad Chemnitz, Ilulissat: OKautsi-
nik kussanångitsunik OKauseKarniar-
tartut encarsautigissånginerdlugo o-
Kautsitik avatånit tusameKartug-
ssaungmata. atausiarungnaerpoK nu-
narput pivdlugo Kalåtdlit PeKatigit o-
KauseKarniartardlutik. tamåna kalåt-
dlit isumatortåinit akuersårneKångi-
såinarpoK, sordlulunime OKauseK nu-
navtine atomeKartartoK akissutigl-
narnarsinaugigput una: — nalussavsi-
nut akuliutarnase, ilivse tamåko na-
luvase!
Gamimik Kinersisimassugut isumar-
put pissuterputdlo atausiunguatsiar-
toK unauvoK: 1) angut nunavtinik i-
nuinigdlo inussautsimigdlo påsingnig-
dluarsimassoK. 2) angut igdloKarfing-
nik nunaKarférånguanigdlo nangmi-
neK takungnigsimassoK soKutigissa-
Kartordlo tusåmasarssugåungitsunik.
3) angut ukiune 35-ne nunavtine su-
leriautsiminik nåmagsissaminigdlo ta-
tigissaunermigdlo takutitsisimassoK. 4)
suliagssaK erKortusorissane sarKumiu-
kångamiuk tunuåinarneK ajortoK, ki-
salo 5) angut atarKissaussoK oKautsine
atordlugit inatsissartut akornåne Ka-
låtdlit-nunarputdlo pivdlugit suliari-
niarumågkami'k sarKumiusivdlunilo
ersserKigsaisinaussoK.
Fr. Lohmann, Nuk: Gamip Kinigau-
nera amerdlaKissunit nuånårutigine-
KarpoK. ministeriussartut avdlat åssi-
galugit sulivfeKarfit pissortåinik aper-
ssuerKårtariaKångilaK. ineriartornerup
ukiue nunavtinivfigisimavai pissutsit-
dlo nalungeKalugit. Kularutigssåungi-
laa ministeringornerata sujunigssame
isumatdluarnartorpagssuit pilersikai.
isumaKarpungale folketingimut Ki-
nersineK sujorKutdlugo Gamip mini-
steringomigsså ilisimaneKaraluarpat
folketingimut Kinigausinåungikaluar-
tOK. nalungilarput ministeritut suliag-
ssaK angnertorujugssussoK. Kalåtdlit-
nunåt tamaviat angatdlavigissariaKar-
tåsavå, tamatumanilo pivfigssarujug-
ssuaK atorneKartåsaoK. ersissutigissa-
ra tåssa ministeritut suliagssat pi-
ngårtipatdlålerdlugit Avangnåta Ki-
nersivia folketingimut Kinigauvfine
tunutdliukiartulisanasoralugo. taimåi-
sagpat Kinersivik avangnardleK miki-
ngitsumik ånaissaKarfiusaoK. Avang-
nåne folketingimut Kinersendgtaria-
Karnermik, Gamik tugdlerssortauv-
dlune taigomeKartup folketingimut i-
laussortångortariaKarneranik imalunit
Gamimik sivnissugssåta folketingimut
ilaussortångortariaKameranik aperKU-
tit sarKumiuneKartariaKangikaluar-
nerdlutik?
Rink Kleist, K’utdligssat: Gam Ki-
nigausiméngikaluarpat imaKåsit nu-
navtinut takornamiarKåratdlartaria-
KartoK ministermgorsimåsagaluarpoK
åmalo folketingimut Kinigaussut ka-
lålinausimagaluarpata ardlåt nunavti-
nut ministerigssatut torKarneKarsimå-
sagaluarnerpoK? — Gamip ministeri-
ngorneranik kalåleKativta ilåta agssu-
ardlernera ajussårutigeKåra påsisori-
gavko taimailiomermine nunavtinut
tamarmut iluaKutaussugssaK iluating-
nartordlo erKarsautiginerunago Gamip
kinåussusianut tungassoK erKarsauti-
ginerusimagå. nunavta ingmikut mini-
stereKalernera nunavta oKalugtuari-
ssaunerane pingåruteKartoruj ugssu-
vok nuånårutigissariaKagarput, Gam-
ivdlo tåssunga inugtångortitaunera i-
sumavdluarfigissariaKarparput tama-
tumunåkut KaKugo piumårnersoK ka-
låleKativtinik ministereKalersinaunig-
ssavtinut avKutigssaK nailisarneKar-
tutut KiviartariaKaravtigo.
ånåussiniartautigssat sisamat
Kalertugssåuput. ilioriausigssaK tamå-
na pingitsailissutaussugssauvoK Kav-
dlunåt umiarssuautåinut tamanut u-
miarssuitdle nunat avdlat pigissait
taimatut pingitsailineKarsinaunatik. i-
lioriautsit taimåitut silarssuarme av-
dlame atorneKångitdlat, Amerikavdle
imartaine avangnardliussune taimai-
ngaj agtumik ånrigssussineKarsiinavoK
sumut nalunaernigssaK ajornarane pi-
ngitsoranile nalunaertariaKarane.
Kissungnit sanåjusåput aKUgtarfé
nåparutaitdlo aluminiusavdlutik.
radioavisime nalunaerutigineKartu-
tut aningaussanik akuerssissartut a-
kuerssissutigisimavåt énåussiniartau-
tit sisamat katitdlutik 4,2 millioner
kr.-nik akigdlit Kalåtdlit-nunåne inig-
ssineKåsassut ingerdlatitaunerånilo u-
kiumut aningaussartutåusavdlutik
504.000 kr.-nit. sule nalunaerutigine-
KångilaK ånåussiniartautit sisamat
tåuko sume inigssineKåsassut, nalunå-
ngilardle politinut tungatineKåsassut.
piårnerpåmik danskit umiarssualiorfé
sanarKUvdlugit kigsauteKarfigineKar-
tugssåuput. Kissussugssåuput såkortu-
nigdlo maskinaKåsavdlutik ingmikut-
dlo itunik ånåussiniarnermut atorto-
Kåsavdlutik nåmagsingnigdluarsinau-
nigssanut pissariaKartunik. påsisi-
mangnigdluartut isumaKatigigput su-
jumikut KagtunerssaKåsassut aKugtar-
feKardlutigdlo nåparuteKardlutigdlo
aluminiussunik. umiarssuarme atorto-
rineKartut ingmikut Kajangnaitdlisa-
gaussugssåuput radiOKartugssauvdlu-
tigdlo taimåtaoK såkortumik pitsauv-
dluinartumigdlo maskinatigut atorto-
Kåsassut.
ånåussiniartautigssane tåukunane
sisamane Kitåne inigssineKax-tugssane
inugtaussugssat tåssåusåput nålagaK,
maskinalerissoK Kånitussugssatdlo
mardluk. tåukua saniatigut ingmikut
itunik suliagssaKalersitdlugo inugtai
misiligtagartunik pisinauvdluartunig-
dlo ilaneKarsinåuput taimailivdlune å-
nåussiniartautit tuaviortumik ikiuiar-
torsinaorKUvdlugit inugtaKardluardlu-
tik.
tåssalo Danmarkime ånåussiniartar-
nermut udvalgip Vedel-udvalge isu-
maKatigalugo angatdlatit tåuko piler-
sitagssarai, udvalgilo tåuna ajomar-
torsiuterpagssuarnik Kalåtdlit-nunåne
ånåussiniartarnigssamut tungåssute-
Kartunik suliniamermine iningajaler-
simavoK. Kalåtdlit-nunåt pivdlugo mi-
nisteria sujunersuteKarfigineKarsima-
vok Kalåtdlit-nunåta imartaine umi-
artortameK pivdlugo ingmikut nalu-
naertartugssanik nåkutigdlissugssa-
nigdlo. ingmikut ilioriautsimik piler-
sitsiniarput Kavdlunåt umiarssuautait
tamarmik kipasissutsip 25°-p iluanitut
tamarmik Kalåtdlit-nunåne såkuto-
Karfingmut nalunaertåsassut åmalo
uvdlormut mardloriardlutik sumifig-
tik nalunaerutigissåsavdlugo tåssa
Grønnedal atåssuteKarfigisavdlugo å-
nåussiniartamerme sujulerssuissut tå-
ssanisangmata. taimaisivdlune umiar-
ssuit tamånitut tamarmik ilisimane-
Sælfangsten i isen på New Found-
land-feltet vil blive genoptaget i 1961.
Skønt resultatet af det første New
Foundland-togt i sommeren 1960 på
grund af uheldigt vejr- og fangstfor-
hold ikke var så godt, som man havde
håbet, har Den kongelige grønlandske
Handel alligevel besluttet, at man skal
forsøge igen.
Man nedlagde som bekendt 2.586 dyr
sidste år, hvilket i sig selv ikke er sær-
lig opmuntrende, man havde regnet
med flere, men til gengæld indhøstede
man en række værdifulde erfaringer
under det udmærkede norsk-grønland-
ske samarbejde ombord på „Opo“.
I sin rapport til Den kongelige grøn-
landske Handel har den grønlandske
kontaktmand Fr. Lennert oplyst, at
man netop med disse erfaringer som
basis fra grønlandsk side har næret
ønske om, at Opo-sælfangsten blev
genoptaget i 1961.
Der deltog ialt 13 grønlandske fan-
gere i Opo-togtet 1960, det var Frede-
rik Lennert, Sivne Berthelsen, Peter
Enoksen, Mads Davidsen, Andreas
Berthelsen, Lasarus Olsen, Jacob Da-
vidsen, Jonas Jessen, Jens Olsen, Tho-
ro Berthelsen og Karl Kleist, alle fra
Holsteinsborg samt Efraim Petersen og
Enok Jensen, begge fra Julianehåb.
De grønlandske deltagere gjorde ef-
ter togtets afslutning opmærksom på
de mangler og ulemper, man havde
haft ombord og fremkom med en ræk-
ke ønsker af forskellig art, som man
nu søger i videst mulig omfang at op-
fylde. Forståeligt nok blev der således
fra grønlandsk side bl. a. fremsat øn-
ske om, at grønlandske deltagere i tog-
tet får lejlighed til at medvirke som
skytter, eftersom målet man stiler
imod netop er, at grønlænderne frem-
tidig på egen hånd skal kunne gen-
nemføre sælfangst i stil med Opo-tog-
Ribena — imigagssaK mamardluartOK
C-vitamineicardluartOK pericingnaK
ukioK tamåt mérKat inersimassutdlo C-vitainininik ator-
figssaKartitsiuarput, taimåitumik ilandtatit tamaisa RI-
BENA-tortitåkit — imigagssaK peraingnardluartoK C-vi-
taminilik. RIBENA paornat solbærit iv-
seråt akoitångitsoR mamar-
dluartOK — méraat mamariv-
dluagåt. erKaimajuk ilaKuta-
rit tamarmik RIBENA-tortå-
sangmata uvdlut tamaisal
Tm vitamin c
4Mtbena
nalivtine imigagssat pencingnartut pitsaurterssåt
LYS over LAND med DAN
„DANu-ip Kalåtdlit-nunåt
KåumarKusersusavå.
A/S AAGE HAVEMANNS EFIF.
NIKOLAJ PLADS 34 • KØBENHAVN K
AALBORG • AARHUS • HOLSTEBRO
HADERSLEV • ODENSE • NYKØBING F.
Cigarer . sikåt — Tobakker . tapat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
ALPHA-DIESEL A-S
Frederikshavn — Telefon (084) 2 10 00
tet. Der vil derfor blive truffet aftale
med nordmændene, sådan at grønlæn-
derne også kommer til at virke som
skytter på 1961-togtet.
Grønlandske købere af det sælkød,
Opo hjembragte, har klaget over, at
kødet manglede spæk, også dette for-
hold vil man søge ændret under den
kommende fangst.
Under de forberedelser, der nu er i
gang, vil man søge at råde bod på de
mangler, der viste sig og at skabe så
tilfredsstillende forhold om bord for
togtets deltagere som muligt.
Opo-sælfangsten er stadig at beteg-
ne som et forsøg af hvilket man håber,
de grønlandske deltagere må kunne
lære det mest mulige, således at grøn-
landske ejere af fangstskuder i frem-
tiden forhåbentlig kan være med i
fangsten på eget initiativ og dermed
i moderniseret form videreføre den
næringsvej, der gennem århundreder
har sikret forfædrenes eksistens.
sic.
GALLE &
^■N
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
☆
sukuarKanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kainik — ericaimajugdlo!
pugssiåraK uvanga pissu-
sangmat Galle & Jessen
19