Atuagagdliutit - 12.01.1961, Síða 27

— iklngut Pingo? nardlumuinaK ingerdlajuåsaugut? KanoK
pissOKarneK ajorame KasunaKaoK. talerpiup tungånut sangu-
låriarit, tamåne soKarnersoK takuniåsavarput.
— Klump, måna nuånernerusorivigpara;
ivdlitdle avdlatut isumaKaruvit avdlamut
sangdsaunga. — Pingo, tikitarput misigsso-
rértinago avdlamut sanguniaKinak.
— Klump, maskina unigtiniaruk. avKUser-
ngup sitdlajåp kigdlinganut unisaugut, ki-
samilo majuarKårtariaKångitsumut niusav-
dluta. — FelleriaraK, kisarniarit!
— Pingo, min ven, skal vi blive ved med at sejle ligeud? Der
sker jo ikke noget. Prøv at slå et lille slag til højre og lad os
se, hvordan der ser ud deri
— Jeg synes, her ser godt ud, Klump, men
hvis du ikke er af samme mening, slår jeg
gerne et slag til en anden side 1
— Næh, Pingo, vi kigger på stedet, før vi
slår flere slag!
— Stop maskinen, Klump, vi parkerer
skibet her ved den brede vej. Vi skal fol-
en gangs skyld træde lige ud i stedet for at
begynde på et bjerg.
— Kast så det anker, kære Pelle!
— pitsaunerpåusånginerpoK niuvdluta takussag-
ssagsiornivtine Skæg umiarssuarmiginarune miki-
ssortakasivutdlo påralugit? — ilumut taimåipoK.
itertfkaiuaruvtigingme kålinåsåput, nerilerunig-
dluåsit soraiålsanatik!
— Mon ikke det er bedst at lade Skæg blive
hjemme og passe de små, mens vi går i land og
ser os om!
— Jo, for hvis vi vækker dem, bliver de bare så
sultne, og det tager altid så megen tid!
— Pelle, tulagfigput nuånareKåra. sujornagut ti-
kisimassavtinit avdlauvoK. — ilalo moderniungå-
rame, avKusinerigsårdlune ivigareicalunilo.
— Der er nu noget ved stedet her, som tiltaler
mig, Pelle, det ligner ikke noget, vi har været ved
før!
— Ja, her ser meget moderne ud, med flotte veje
og grønt græs!
— arrå, igdlo kussanåsagaluarmigame, angingå-
ramilo. ilalo igalåve itsuartorfigssat amerdlangå-
ramik. taimågdlåt Kalia iluarsartariaKarpoK. — ig-
tårnaraluaKissut kasugtoraluåsångilagut?
— Av, sikket flot hus, det er store forhold, og ih,
hvor er der mange vinduer at kigge ud eller ind
af. Taget trænger bare til en kam og en saks!
— Mon vi tør banke på sådant et fint sted?
— Klump, kasugtorångavit Kångulårdluartara-
luarpoK, kasugtornititdle iluaKutåungitdlat. imaKa
angerdlarsimassOKångilaK; imaKalunit igdlo najor-
neKångilaK, imaKalunit magpiukumångilåtigut.
— Det gungrer godt, når du banker, Klump, men
det hjælper ikke meget. Enten er der ingen hjem-
me, eller også bor der ingen, eller også vil de ikke
lukke op!
— kåmalåtit-å, suna pivdlugo magpiukumaneKå-
ngitsugut påsivara. mato kasugtorfigssaringisar-
put kasugtorfigigaluarparput. igdlo taima kussa-
nartigissoK soruname ikingnerpåmik mardlungnik
matoKartugssauvoK. matup åipå naniniaraluartigo!
— Nej, nu ved jeg, hvad der er i vejen, venner!
Det er en helt forkert dør, vi banker på. Sådan et
flot hus har mindst to døre, vi prøver at finde
nummer to!
— ila erKumingårame! isumaKavigkaluarama mi-
mitine kingugdlerne Kuline iserniartut matukut
kasugtorpalugtut. tutsardliorsimagunarpungale,
ilame inunguaKångingmat.
— Det var da underligt. Jeg synes ganske be-
stemt, at der har stået nogen og banket på døren
i de sidste ti minutter, men jeg må have hørt for-
kert, for her er jo ingen!
— isumaaarpunga mato kasugtorfigssaringitdlui-
nagkat kasugtorfigigit. Klump, kasugtorungnaigi-
narniarit. imaKa avdlanik matoKartOK kasugtorfi-
gisinaussavtinik. — tauva ivdlit Pingo tugdliane
kasugtusautit, uvanga kasugtoraluarnermit inusså-
ka ånernarsigamik.
— Jeg tror, at det er en meget forkert dør, du
banker på, Klump, hold hellere op. Der er nok
nogle flere, vi kan prøve!
— Så må du banke næste gang, Pingo, mine kno-
er er helt ømme!
— matut tamaisa kasugtorfigerérpavut, nålå-
ngitsuai-Katdlo kisimik igalåtigut itsuartortarmata
uvagut nålagtungugavta igalåtigut itsuarneK sa-
perpugut, tåssalume igdlup inuinik angerdlarsi-
massoKarnersoK takuneK saperdlugo. — isumaKar-
dluinaraluarpunga matume uvane kasugtortOKar-
tOK; åmale soKångilaK.
— Næh, der er ikke flere døre, og da det er uop-
dragent at kigge ind ad vinduerne, kan vi jo ikke
se, om der er nogen hjemme!
— Nu synes jeg ganske bestemt, at det bankede
på denne dør, men her er jo heller ingen!
— arråjå, Rasmus Klumpiuna ikingutailo! tikit-
dluarniénguaritse! Kujanåssusia tåkutuse. erKumi-
gissarujugssuavnik imaKa påsiniaeKatigisinauglv-
singa? — taimailiorsinauvugut. påsiuminaitsunik
påsiniaigaluarnermit pikorigsivingnikftvugut.
— Næh og ih, der er jo Rasmus Klump og hans
venner! Velkommen og alt det der, det var godt, I
kom, I kan måske opklare noget meget mystisk!
— Ja, vi er sådan en slags specialister i mystik
og den slags!
f Nordisk Brown Boveri
Nyr&psgade 24, København V.
Tlg.-adr. NORDBOVERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonianlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
auartautinik ingnåtdlaglsslorfingni-
lo atortugssanik niorKuttlik.
Hent sundhed
- og herligt legetøj
I FOSKA-pakken!
porklngnortut -
osulo foskat pOat
pfnguagi-
sarkokalunol
FOSKA
GRYN
• guld varsl
for EUndhadmnt
FOSKAt npdderi-
stcde havregryn er
verdens dejligste
morgenmad! Fulde
af sundhed og styr-
ke. Indeholder B-vitaminer, kalk.
Jern, fosfor og andre livsvigtige stof-
fer. Og bag pi pakken er der fine
CHRISTKL-p&klaedningsdukker til
pigerne — eller berpmte danske fod-
boldspillere dl drengene. De kan
selv vselgel
FOSKA’p ivsingigagssautai sikatat
silarssuarme uvdlakoniutlnit ig-
dlingnamerssiuputl periingn artut
naktissangnartut. B-vitaminigdllt,
kalkigdlit, jemigdlit, fosforigdlit
avdlanigdlo plssariaicartunlk akug-
dlit. pdisalo tunuåne indssaussat atis-
salerssortarfssat CHRIS-
TEJL-ip dtartagai niviar-
siamat pfnguagssait —
imalunit danskit arssåu-
tartue tusåmassat nukag-
piarKanut. nangminex
torkaiginariånguaritl
Isak nuliartårpoK
1. Mos. kap. 2U, vers 28—67
atåtaunerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
Isak får en kone
1. Mosebog kap. 28, vers. 10—23
Jdko nerissagssanik pajugdlune anguminut isertinago, ar-
ndta, Rebekkap Esåvip atissainik nagdliutorsiutainik atitipd.
tauvalo agssai Kungasialo savaussdrKap amianik merKuling-
mik pårdlugit, nerissagssiane tuniupai neKit igfiatdlo.
„Det vil jo også blive alt for hårdt for mig, om jeg skulle
miste jer begge to på samme tidl“ Rebekka tænkte dermed på
den blodhævn, som de gamle semiter følte sig tvunget til at
tage, når en var blevet dræbt, og Jakob lovede sin mor at tage
af sted.
tauva Jåko iserpoK, oKardlunilo: „atdtaT „dp, kinauvit er-
nera,u IsåtOKaK oKarpoK, Jåkulo akivoK: „Esåviuvunga, erne-
rit angajugdleK. taimailiorpunga sårdlo kigsarfigigingma; i-
nginiarit ncrivdlutitdlo nakiissagterKUvdlutit, pivdluarKusa-
gang mal“
„KanoK ilivdlutit taima pissaKalertortigait, crnera", Isåjc o-
KarpoK; Jåkulo akilertorpoK: „Nålagkap GOtivit pissagssavnik
nåpitsisingmangal,t „sunauvfa, ilumut Esåviuvit ernera? sav-
titdlavkitr Jåkulo anguminut Kanigdlingmat taltsigut Kunga-
siagutdlo savtipA.
Så snart som muligt drog Jakob hjemmefra for at begive
sig til Karan, hvor hans moders slægt havde sit hjem. På van-
dringen kom han til et helligt sted, og da solen var gået ned,
overnattede han der, idet han brugte en af stenene som sit
hovedgærde.
Da han var faldet i søvn, drømte han, at der stod en stige
på jorden, og med sin top nåede den helt op til himlen. Guds
engle steg op og ned ad den, og Herren selv stod foran Jakob
og talte til ham.
27