Atuagagdliutit - 01.06.1961, Blaðsíða 5

i gudstjenesten, altså hvor man kan
gøre det på den ene eller den anden
måde. Det er noget, de fleste danske
præster er glade for, men man ser
gang på gang, at kateketerne er util-
fredse med, at man lader noget stå
åbent, f. eks. om menigheden skal
synge den apostoliske velsignelse efter
prædiken, eller præsten skal lyse vel-
signelsen fra prædikestolen. Kateke-
terne vil fra provstens side have at
vide, hvad man skal gøre. Man er util-
pas over for dette, at man selv kan
vælge.
— Vil det sige, at kateketerne er
ortodokse i deres kirkehandling?
— Det vil det, og det er i sig selv
en styrke, når det gælder de væsent-
lige ting i gudstjenesten. .
Kirken og reklame
— Har De nogen foi'nemmelse af, at
kirken i Grønland er ved at miste en
del af sin menighed?
— Det er givet,, at kirken har min-
dre indflydelse i dag, end den havde
for 20 år siden. På den anden side kan
der være grund til at gøre opmærk-
som på, at kirken i virkeligheden har
mere indflydelse, end de fleste men-
nesker tænker over, fordi man jo er
noget tilbøjelig til kun at bedømme
ud fra de ting, der er af en sådan art,
at de står i avisen eller kan komme i
avisen. Jeg hentyder her til de ting,
man ikke regner for noget, ting, som
sker i hjemmene og på arbejdsplad-
serne, og som ikke kan organiseres,
eller ting, som sker i al stilhed. F. eks.
seksualoplysningen, som man har ef-
terlyst. Der er fra mange præsters
side, mange grønlandske præsters, i
al stilhed gjort et ikke ubetydeligt ar-
bejde. Jeg nævner det blot nu, da det
er bragt på bane. Jeg mener ikke, at
kirken skal reklamere for sig selv. En
kirke, der gør det, er efter min mening
en gru. Dog vil jeg sige, at når der f.
eks. er udkommet en udmærket bog på
grønlandsk af Otto Rosing for den
grønlandske ungdom, så burde kirken
sikkert reklamere mere for den. Det
er en bog, som mange ikke er klar
over, foreligger. Den hedder „Til de
unge“, og den kommer også ind på
seksualproblemer.
Hvor folk selv er hjemme
— Det hører med til provstens op-
gaver at rejse rundt i landet. Nåede
De i Deres embedstid at komme helt
rundt i Grønland?
— Jeg har aldrig talt op i kilome-
ter, hvor meget jeg har rejst, således,
som man ser sommermænd, der har
været i Grønland, gøre det, men jeg
har været lige fra Thule i nordvest
til Scoresbysund i nordøst. Det er tak-
ket være visitatsprovstordningen, og i
de forløbne fem år, jeg har været
provst, har yderpunkterne i Grønland,
Thule, Scoresbysund og Angmagssalik,
haft flere provstebesøg end i nogen tid-
ligere femårsperiode. Det har været
en fornøjelse at rejse i Grønland. De
bedste oplevelser på rejserne har jeg
haft i Scoresbysund og Thule, fordi
det de to steder jo netop er grønlæn-
dere i deres rette element, man træf-
fer. Der er ikke noget, der hedder
mindreværdsfølelse i f. eks. Thule.
Når danskerne er sammen med be-
boerne deroppe, så er det Thule-fol-
kene, der fører an. Der er ikke spor
usikkerhed at spore, de er meget tryg-
ge og selvstændige og ganske uimpo-
nerede af dem, der kommer på besøg.
Når man træffer dem, er det, som om
ruan i løbet af et øjeblik har kendt
dem altid, og i Thule siger folk, hvad
de tænker. De svøber ikke tingene
ind, sådan som man gør mange andre
steder. Både jeg og andre provster har
jo oplevet under besøg på udsteder, at
alt var idyl under besøget, men så
om morgenen, når provsten skulle
rejse, kom folk med en meget alvorlig
kritik mod den stedlige præst eller
kateket. Derimod fremsatte man ikke
kritikken, medens han selv var til
stede.
Ingen sprogproblemer
— De har vel aldrig haft sprogvan-
skeligheder på Deres rejser?
— Der har ikke været mange, men
det første sted, jeg var som ung præst
1 Grønland, havde jeg en sproglig op-
levelse, om man så må sige. Jeg var
med „Muslingen" på en af mine første
rejser ved Julianehåb og skulle bede
besætningen om at varme vand, for
at jeg kunne barbere mig. Jeg satte
ung til at spekulere over, hvordan jeg
skulle forklare det for dem. Jeg vid-
ste, at skæg hedder „umik“ på grøn-
landsk, og at fjerne hedder ,,-iarpå",
°g derefter sagde jeg, at jeg gerne
vdle „umiårniarpunga". Besætningen
kiggede lidt mærkeligt på mig, og det
forstår jeg godt, for det, jeg sagde,
betød: Jeg vil gerne lide skibbrud.
Men ellers har jeg ikke været udsat
for de store sproglige vanskeligheder.
Grønlandsk var vort sprog i Egedes-
minde, og vi havde simpelthen forbud
m°d at tale grønlandsk, når vi var
inde, for ellers fik vi slet ikke lært
dansk.
E. E.
Større ansvar og større krav
akissugssauvfik angnen piumassatdlo
angnerit
☆
— kristne mennesker må ikke isolere
sig udi en kreds
inuit kristumiut
ingmikorniåsångitdlat
☆
— man får en fornemmelse af hykleri
pissussårneK misigerKajånartarpoK
☆
ikiuineK neKitsiutdlugo
ugpeKatigssarsiorneK
indre!
kussanavingmlk pOrtugaK nutåmtk
— iluanitoK Kangatut ila mamaKl
ilingnut Kimasårtigit —
atago misiliguk „Succes".
angisflK tungujortumik pålik, tu-
ngusungnitdluångitsOK .... 2 kr.
mikissoK tungujortumik pfllik, tu-
ngusungnltdluångitsoK .... 1 kr.
mikissoK augpalugtumik pQlik, i-
mullk.................... 1 kr.
„Succes" nutåk Kå tunfssutigQk, a-
ngisQt, miklssut agsut tugdlutfkit.
Vs GALLE & JESSEN
leverandor til det kgl. danske hof
samme smagfulde
- der
hygger
SVENDBORG
OVNE
og
varmer
taimailissoKartitdlugo pissussårneK misigerKajånartarpoK,
provst Holger Balle oitarpoK, autdlalernermine aperssornenar-
dlune, ilångutdlugitdlo eiKartordlugit kalåtdlit erKarsartausiat,
ilagit lutherikut avdlatutdlo ajoKersutigdlit kisalo ingminut ili-
simårineK nikanarnerussutsimigdlo misigisimaneK
jornagut kalåtdlit europamiut encar-
sartausiånik sungiussisiniarneKarsi-
mångingmata. piåringikaluardlune
kalåtdlit avåmut måtusimaniardlugit
ingerdlatsineK nalivtine taimaitine-
KarsimavoK, Kalåtdlit-nunåta silar-
ssuarmut avatiminitumut atåssute-
KartariaKarnera påsivdlugo nutåmik
ingdtdlatsineKalersimavdlune.
inuit nangmineK suliniarnigssåt
— månåkut politikikut ingerdlatsi-
neK KanoK isumaKarfigaiuk?
— isumaKarpunga Kularissagssåu-
ngitsumik pissariaKavigsoK Danmark-
ip ikiuteKarnigsså åma aningaussati-
gut inutigssarsiutit piorsaivfiginiar-
dlugit. taimaingmat encortusoråra
angnertunik akuerssissuteKartoKar-
nigsså, peKatigalugule puigortariaKå-
ngilaK Kalåtdlit-nunåt aningaussati-
gut iliniartitaunikutdlo pisinauniå-
sangmat sujunigssame suliagssat sa-
pernagit ingerdlåsinauniésavdlugit.
Kalåtdlit-nunåne aningaussatigut su-
liagssat angnertoKingmata, ineriartor-
neK nålagauvfingmit kimigsimane-
KartorujugssussugssauvoK, ajornaku-
sortugssauvordle ineriartorneK kigait-
dlaimilisagaluarpat, angnertunerussu-
nik piumassaKarnigssaK akissugssåu-
ssusermigdlunit angnertunerussumik
tunissinigssaK. imåiporme ineriartor-
nerme nålagauvfik suniuteKarneru-
jartortitdlugo pissutsit åma nålagauv-
fingmit kimigsimaneKariartortug-
ssauvdlutik. tamåna uvdluinarne su-
linivtine malugisimassarparput, oKar-
tardluta misilingneKartariaKartoK a-
kissugssåussusermik angnerussumik
tunissinigssaK angnertunerussunigdlo
piumassaicarnigssaK, tåssa nålagauv-
fiup sulinera mingnerulersineKésav-
dlune inuitdlo nangmingneK nontai-
niarnerat angnerulersineKåsavdlune,
tamatumanile tamanit angnermik ili-
niartitauneK aperKutauvoK.
inoKatigit avigsimassut
— tauva aperKutaulerpoK avKut su-
na atuatdlangneKåsanersoK. månåkut
atuartitsineK nåpertordlugo KanoK i-
liorneK sianigalugo kalåtdlinik angne-
russumik mingnerussumigdlunit Kav-
dlunångorsainiarneK norKåissutigine-
KarpoK, ilåtigut OKartoKartardlune ka-
låtdlit danskisut iliniartariaKartut eu-
ropamiut ilerKue ajungitsut pigiliuni-
åsagunikik.
— tamatumane kalåtdlit ingmikor-
titdlugit avguatårtariaKarput. europa-
miutut danskitutdlunit sulianartug-
ssat, téukunatut iliniartitaunerup tu-
ngåtigut piumavfigineKartariaKarput,
SVEND-
BORGIP
KiSSAR-
SSUTAI
takujuininartul kiagsaatlkuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
— provst Holger Balle, ivdlit kalå-
liuvutit, Ausiangne inungorsimagavit.
kalåtdlit pivdlugit OKaloKatigisaugut?
— nuånårutigissarpara månåkut ka-
låtdlit ikingitsut angisunik atorfeKa-
lersimangmata, Kalåtdlit-nunånutdle
ministerip inugtalerneKarneranik o-
icatdlinermut tungatitdlugo tainiarpa-
ra: sordluna akerdlilertariaKartOK i-
ma isumaKarneK, angut angisumik a-
torfeKalertariaKångitsoK kalåliugame
pissutigalugo. taimatutaoK akerdliler-
neKardluarsinauvoK isumaK aulaja-
ngiutinagaK måna: Kalåtdlit-nunåne
atorfit angnerit kalåtdlinik inugtaler-
neKartariaKartut kalåliungmata pi-
ssutiginardlugo.
— atorfingmut angnermut ikutisa-
gåine aperKutaussut ilagissariaKarpåt
inugtåta ingminut ilisimårissunigsså.
OKartoKartåinarporme tamåna kalåt-
dlit amigautigigåt, sapiututut ajuku-
tututdlo misigisimassardlutik.
— ingminut ilisimårineK amigauti-
gineKångikaluaKaoK, kisiåniuna nika-
narnerussutsimik misigisimaneK ing-
minutdlo ilisimårineK agtumåssute-
Kartåinartut. ingminut ilisimårineK
malungnarnerussarpoK kalåtdlit kalå-
livigtut inuvfigissåine sordlo Thule-
rae Scoresbysundimilo taimatutdlo
nunaKarférKane. nunaKarfingne tåu-
kunane kalåtdlit nakimaitdluinartu-
mik patajaitsumigdlo pissuseKartar-
put, sordlo nungmiunit igdloKarfing-
nilo avdlamiunit, Danmarkime Euro-
pamilo inoKatigingne pissutsit ma-
lungniusimavfigissåinit avdlauvdlu-
inardlutik. piniartunermit aulisartu-
nermut nikineK kisiatdlunit erKarsau-
tigisagéine avdlångornerujugssuvoK,
piginåussutsinik avdlardluinarnik pi-
umassaicartOK.
— kalåtdlit OKalugtarfingmltut ta-
kuvdlugit isumaKancajånångikalua-
KaoK ingmingnik nikanarnerussutut
misigisimassut.
—kalåtdlit OKalungnigssamut pigi-
nåussusilerujugssuput. tamåna pini-
artutut inunermit pigunarpoK. piniar-
toK OKalugtuartoK takuvdlugo OKalug-
palåginartutut itångilaK, suna tamåt
erssersitdlugo pisanganartungordlugo
pissarame ussersuatårutigalune.
— tamåna ingminut ilisimårinermut
tungagunångilaK.
— någga, tåssauna ingminut ilisi-
mårinerup erssiutaisa ilåt. kalåtdlit-
dliuko åma ilåkuminartumik pissuse-
Kartut issertuåratik OKariartardlutik,
inunguseralugo OKatdlorigsorujugssu-
put arnat angutitdlo åssigingmik. ta-
matumuna arnat nikanarnerungeKaut.
europamiut inunermingne pissusé su-
ngiukiartorniartugssauvait, tamåko
Kerdliartulersimangmata. måna kalå-
lerpagssuit aulisartungorsimangmata
piniartujungnaerdlutik, tamåna akue-
ringitsugagssauj ungnaersimavoK. eu-
ropamiut kulturiat nangmingneK kul-
turimingnit Kutsingnerussutut kalåt-
dlit erKarsautigissarunångikaluarpåt,
europamiutdle kulturiat kalåtdlit pi-
ngitsorsinauj ungnaersimavåt. ilentu-
nik pugtåniagagssanik suliriautsinig-
dlo nutånik kalåtdlit pissariaKalersi-
måput. nuånertångikaluarpoK kalåleK
arnaK inusugtOK sulivfingminit måu-
nåinåkut Kimagutarångat, taménale
danskip igdlume ningiussup påsing-
ningneratut ajortigissumik isumaKar-
titångilå. tamåna erKOrtusorigavko
taimatut oKångilanga, taimåingitdlui-
narporme. kisiåniliuna pissariaKartoK
europamiut sulissausiånik sungiussi-
nigssaK, piniartutut inunermit av-
dlauvdluinartumik tamatumane, suli-
sitsissoK sulissordlo ataKatigigtaria-
Kardlutik. piniartut sulinerat nangmi-
nerssorneruvoK, piniartoK Kajartor-
dlune autdlarångame ingmut isuma-
gissugssångortardlune. månåkutdle
Kitåta angnertunerssåne inuneK nå-
pertordlugo sulinerme ataicatigigtari-
aKarneK angnertuneroKaoK Kangarni-
ngarnit, kingornalo sUngiuniartaria-
Kardlutik suleriautsit inoKatigingne
suliap ingerdlåneKarnigssånut pissari-
aKartut. imaKa kalåtdlit isumaKarsi-
naugaluarput pissuserissatoncatik
perKarnisårfiginiarneKartut, ineriar-
torneruvdlo piumassarå suleKatiging-
nerme periautsinik akuerssinigssaK.
— kalåtdlitdle påsisimånginerpåt i-
lumut taimåitugssaussoK?
— taimaivigpoK, pingårtumik inu-
sugtune. utorKaunerussunile ajorna-
kusorneruvoK, tamatumane akingmiv-
figssat åssigingitsut inusugtutut ang-
nertutigissumik utorKaunerussunit
misigisimaneKångingmata. ineriartor-
neK tåssångåinarujugssuaK autdlarsi-
mavoK, sordlume kugssangajåkut aut-
dlartoKarsimassoK imailiatdlangneri-
narmut sukagterivigsordlune. OKarto-
KarsinaugunarpoK nalivtine aitsåt Ka-
låtdlit-nunåne ineriartorneK imalunit
sujumukarneK taima sukatigilersima-
ssok, erKaimassariaKarpordlume su-
sulivfik maunåinaK Kimangne-
neKarångat
kalåtdlit danskitdlo akornéne pi-
ssutsinut tungatitdlugo erKartortarsi-
mavatit titarnerit mardluk ingming-
nut nåpitugssåungitsut, isumaKaru-
nardlutit kalåtdlit danskitdlo inu-
ngutsimingne pissuserissartik nåper-
tordlugo kåtutivigtugssåungitsutut i-
tarsimassut. Kalåtdlit-nunåne avdla-
tut iliortoicarsinåunglnerame?
— kalåtdlit avdlatut ajornartumik
5