Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 01.06.1961, Page 5

Atuagagdliutit - 01.06.1961, Page 5
i gudstjenesten, altså hvor man kan gøre det på den ene eller den anden måde. Det er noget, de fleste danske præster er glade for, men man ser gang på gang, at kateketerne er util- fredse med, at man lader noget stå åbent, f. eks. om menigheden skal synge den apostoliske velsignelse efter prædiken, eller præsten skal lyse vel- signelsen fra prædikestolen. Kateke- terne vil fra provstens side have at vide, hvad man skal gøre. Man er util- pas over for dette, at man selv kan vælge. — Vil det sige, at kateketerne er ortodokse i deres kirkehandling? — Det vil det, og det er i sig selv en styrke, når det gælder de væsent- lige ting i gudstjenesten. . Kirken og reklame — Har De nogen foi'nemmelse af, at kirken i Grønland er ved at miste en del af sin menighed? — Det er givet,, at kirken har min- dre indflydelse i dag, end den havde for 20 år siden. På den anden side kan der være grund til at gøre opmærk- som på, at kirken i virkeligheden har mere indflydelse, end de fleste men- nesker tænker over, fordi man jo er noget tilbøjelig til kun at bedømme ud fra de ting, der er af en sådan art, at de står i avisen eller kan komme i avisen. Jeg hentyder her til de ting, man ikke regner for noget, ting, som sker i hjemmene og på arbejdsplad- serne, og som ikke kan organiseres, eller ting, som sker i al stilhed. F. eks. seksualoplysningen, som man har ef- terlyst. Der er fra mange præsters side, mange grønlandske præsters, i al stilhed gjort et ikke ubetydeligt ar- bejde. Jeg nævner det blot nu, da det er bragt på bane. Jeg mener ikke, at kirken skal reklamere for sig selv. En kirke, der gør det, er efter min mening en gru. Dog vil jeg sige, at når der f. eks. er udkommet en udmærket bog på grønlandsk af Otto Rosing for den grønlandske ungdom, så burde kirken sikkert reklamere mere for den. Det er en bog, som mange ikke er klar over, foreligger. Den hedder „Til de unge“, og den kommer også ind på seksualproblemer. Hvor folk selv er hjemme — Det hører med til provstens op- gaver at rejse rundt i landet. Nåede De i Deres embedstid at komme helt rundt i Grønland? — Jeg har aldrig talt op i kilome- ter, hvor meget jeg har rejst, således, som man ser sommermænd, der har været i Grønland, gøre det, men jeg har været lige fra Thule i nordvest til Scoresbysund i nordøst. Det er tak- ket være visitatsprovstordningen, og i de forløbne fem år, jeg har været provst, har yderpunkterne i Grønland, Thule, Scoresbysund og Angmagssalik, haft flere provstebesøg end i nogen tid- ligere femårsperiode. Det har været en fornøjelse at rejse i Grønland. De bedste oplevelser på rejserne har jeg haft i Scoresbysund og Thule, fordi det de to steder jo netop er grønlæn- dere i deres rette element, man træf- fer. Der er ikke noget, der hedder mindreværdsfølelse i f. eks. Thule. Når danskerne er sammen med be- boerne deroppe, så er det Thule-fol- kene, der fører an. Der er ikke spor usikkerhed at spore, de er meget tryg- ge og selvstændige og ganske uimpo- nerede af dem, der kommer på besøg. Når man træffer dem, er det, som om ruan i løbet af et øjeblik har kendt dem altid, og i Thule siger folk, hvad de tænker. De svøber ikke tingene ind, sådan som man gør mange andre steder. Både jeg og andre provster har jo oplevet under besøg på udsteder, at alt var idyl under besøget, men så om morgenen, når provsten skulle rejse, kom folk med en meget alvorlig kritik mod den stedlige præst eller kateket. Derimod fremsatte man ikke kritikken, medens han selv var til stede. Ingen sprogproblemer — De har vel aldrig haft sprogvan- skeligheder på Deres rejser? — Der har ikke været mange, men det første sted, jeg var som ung præst 1 Grønland, havde jeg en sproglig op- levelse, om man så må sige. Jeg var med „Muslingen" på en af mine første rejser ved Julianehåb og skulle bede besætningen om at varme vand, for at jeg kunne barbere mig. Jeg satte ung til at spekulere over, hvordan jeg skulle forklare det for dem. Jeg vid- ste, at skæg hedder „umik“ på grøn- landsk, og at fjerne hedder ,,-iarpå", °g derefter sagde jeg, at jeg gerne vdle „umiårniarpunga". Besætningen kiggede lidt mærkeligt på mig, og det forstår jeg godt, for det, jeg sagde, betød: Jeg vil gerne lide skibbrud. Men ellers har jeg ikke været udsat for de store sproglige vanskeligheder. Grønlandsk var vort sprog i Egedes- minde, og vi havde simpelthen forbud m°d at tale grønlandsk, når vi var inde, for ellers fik vi slet ikke lært dansk. E. E. Større ansvar og større krav akissugssauvfik angnen piumassatdlo angnerit ☆ — kristne mennesker må ikke isolere sig udi en kreds inuit kristumiut ingmikorniåsångitdlat ☆ — man får en fornemmelse af hykleri pissussårneK misigerKajånartarpoK ☆ ikiuineK neKitsiutdlugo ugpeKatigssarsiorneK indre! kussanavingmlk pOrtugaK nutåmtk — iluanitoK Kangatut ila mamaKl ilingnut Kimasårtigit — atago misiliguk „Succes". angisflK tungujortumik pålik, tu- ngusungnitdluångitsOK .... 2 kr. mikissoK tungujortumik pfllik, tu- ngusungnltdluångitsoK .... 1 kr. mikissoK augpalugtumik pQlik, i- mullk.................... 1 kr. „Succes" nutåk Kå tunfssutigQk, a- ngisQt, miklssut agsut tugdlutfkit. Vs GALLE & JESSEN leverandor til det kgl. danske hof samme smagfulde - der hygger SVENDBORG OVNE og varmer taimailissoKartitdlugo pissussårneK misigerKajånartarpoK, provst Holger Balle oitarpoK, autdlalernermine aperssornenar- dlune, ilångutdlugitdlo eiKartordlugit kalåtdlit erKarsartausiat, ilagit lutherikut avdlatutdlo ajoKersutigdlit kisalo ingminut ili- simårineK nikanarnerussutsimigdlo misigisimaneK jornagut kalåtdlit europamiut encar- sartausiånik sungiussisiniarneKarsi- mångingmata. piåringikaluardlune kalåtdlit avåmut måtusimaniardlugit ingerdlatsineK nalivtine taimaitine- KarsimavoK, Kalåtdlit-nunåta silar- ssuarmut avatiminitumut atåssute- KartariaKarnera påsivdlugo nutåmik ingdtdlatsineKalersimavdlune. inuit nangmineK suliniarnigssåt — månåkut politikikut ingerdlatsi- neK KanoK isumaKarfigaiuk? — isumaKarpunga Kularissagssåu- ngitsumik pissariaKavigsoK Danmark- ip ikiuteKarnigsså åma aningaussati- gut inutigssarsiutit piorsaivfiginiar- dlugit. taimaingmat encortusoråra angnertunik akuerssissuteKartoKar- nigsså, peKatigalugule puigortariaKå- ngilaK Kalåtdlit-nunåt aningaussati- gut iliniartitaunikutdlo pisinauniå- sangmat sujunigssame suliagssat sa- pernagit ingerdlåsinauniésavdlugit. Kalåtdlit-nunåne aningaussatigut su- liagssat angnertoKingmata, ineriartor- neK nålagauvfingmit kimigsimane- KartorujugssussugssauvoK, ajornaku- sortugssauvordle ineriartorneK kigait- dlaimilisagaluarpat, angnertunerussu- nik piumassaKarnigssaK akissugssåu- ssusermigdlunit angnertunerussumik tunissinigssaK. imåiporme ineriartor- nerme nålagauvfik suniuteKarneru- jartortitdlugo pissutsit åma nålagauv- fingmit kimigsimaneKariartortug- ssauvdlutik. tamåna uvdluinarne su- linivtine malugisimassarparput, oKar- tardluta misilingneKartariaKartoK a- kissugssåussusermik angnerussumik tunissinigssaK angnertunerussunigdlo piumassaicarnigssaK, tåssa nålagauv- fiup sulinera mingnerulersineKésav- dlune inuitdlo nangmingneK nontai- niarnerat angnerulersineKåsavdlune, tamatumanile tamanit angnermik ili- niartitauneK aperKutauvoK. inoKatigit avigsimassut — tauva aperKutaulerpoK avKut su- na atuatdlangneKåsanersoK. månåkut atuartitsineK nåpertordlugo KanoK i- liorneK sianigalugo kalåtdlinik angne- russumik mingnerussumigdlunit Kav- dlunångorsainiarneK norKåissutigine- KarpoK, ilåtigut OKartoKartardlune ka- låtdlit danskisut iliniartariaKartut eu- ropamiut ilerKue ajungitsut pigiliuni- åsagunikik. — tamatumane kalåtdlit ingmikor- titdlugit avguatårtariaKarput. europa- miutut danskitutdlunit sulianartug- ssat, téukunatut iliniartitaunerup tu- ngåtigut piumavfigineKartariaKarput, SVEND- BORGIP KiSSAR- SSUTAI takujuininartul kiagsaatlkuminartutdlo A/s L. LANGE & CO GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V. — provst Holger Balle, ivdlit kalå- liuvutit, Ausiangne inungorsimagavit. kalåtdlit pivdlugit OKaloKatigisaugut? — nuånårutigissarpara månåkut ka- låtdlit ikingitsut angisunik atorfeKa- lersimangmata, Kalåtdlit-nunånutdle ministerip inugtalerneKarneranik o- icatdlinermut tungatitdlugo tainiarpa- ra: sordluna akerdlilertariaKartOK i- ma isumaKarneK, angut angisumik a- torfeKalertariaKångitsoK kalåliugame pissutigalugo. taimatutaoK akerdliler- neKardluarsinauvoK isumaK aulaja- ngiutinagaK måna: Kalåtdlit-nunåne atorfit angnerit kalåtdlinik inugtaler- neKartariaKartut kalåliungmata pi- ssutiginardlugo. — atorfingmut angnermut ikutisa- gåine aperKutaussut ilagissariaKarpåt inugtåta ingminut ilisimårissunigsså. OKartoKartåinarporme tamåna kalåt- dlit amigautigigåt, sapiututut ajuku- tututdlo misigisimassardlutik. — ingminut ilisimårineK amigauti- gineKångikaluaKaoK, kisiåniuna nika- narnerussutsimik misigisimaneK ing- minutdlo ilisimårineK agtumåssute- Kartåinartut. ingminut ilisimårineK malungnarnerussarpoK kalåtdlit kalå- livigtut inuvfigissåine sordlo Thule- rae Scoresbysundimilo taimatutdlo nunaKarférKane. nunaKarfingne tåu- kunane kalåtdlit nakimaitdluinartu- mik patajaitsumigdlo pissuseKartar- put, sordlo nungmiunit igdloKarfing- nilo avdlamiunit, Danmarkime Euro- pamilo inoKatigingne pissutsit ma- lungniusimavfigissåinit avdlauvdlu- inardlutik. piniartunermit aulisartu- nermut nikineK kisiatdlunit erKarsau- tigisagéine avdlångornerujugssuvoK, piginåussutsinik avdlardluinarnik pi- umassaicartOK. — kalåtdlit OKalugtarfingmltut ta- kuvdlugit isumaKancajånångikalua- KaoK ingmingnik nikanarnerussutut misigisimassut. —kalåtdlit OKalungnigssamut pigi- nåussusilerujugssuput. tamåna pini- artutut inunermit pigunarpoK. piniar- toK OKalugtuartoK takuvdlugo OKalug- palåginartutut itångilaK, suna tamåt erssersitdlugo pisanganartungordlugo pissarame ussersuatårutigalune. — tamåna ingminut ilisimårinermut tungagunångilaK. — någga, tåssauna ingminut ilisi- mårinerup erssiutaisa ilåt. kalåtdlit- dliuko åma ilåkuminartumik pissuse- Kartut issertuåratik OKariartardlutik, inunguseralugo OKatdlorigsorujugssu- put arnat angutitdlo åssigingmik. ta- matumuna arnat nikanarnerungeKaut. europamiut inunermingne pissusé su- ngiukiartorniartugssauvait, tamåko Kerdliartulersimangmata. måna kalå- lerpagssuit aulisartungorsimangmata piniartujungnaerdlutik, tamåna akue- ringitsugagssauj ungnaersimavoK. eu- ropamiut kulturiat nangmingneK kul- turimingnit Kutsingnerussutut kalåt- dlit erKarsautigissarunångikaluarpåt, europamiutdle kulturiat kalåtdlit pi- ngitsorsinauj ungnaersimavåt. ilentu- nik pugtåniagagssanik suliriautsinig- dlo nutånik kalåtdlit pissariaKalersi- måput. nuånertångikaluarpoK kalåleK arnaK inusugtOK sulivfingminit måu- nåinåkut Kimagutarångat, taménale danskip igdlume ningiussup påsing- ningneratut ajortigissumik isumaKar- titångilå. tamåna erKOrtusorigavko taimatut oKångilanga, taimåingitdlui- narporme. kisiåniliuna pissariaKartoK europamiut sulissausiånik sungiussi- nigssaK, piniartutut inunermit av- dlauvdluinartumik tamatumane, suli- sitsissoK sulissordlo ataKatigigtaria- Kardlutik. piniartut sulinerat nangmi- nerssorneruvoK, piniartoK Kajartor- dlune autdlarångame ingmut isuma- gissugssångortardlune. månåkutdle Kitåta angnertunerssåne inuneK nå- pertordlugo sulinerme ataicatigigtari- aKarneK angnertuneroKaoK Kangarni- ngarnit, kingornalo sUngiuniartaria- Kardlutik suleriautsit inoKatigingne suliap ingerdlåneKarnigssånut pissari- aKartut. imaKa kalåtdlit isumaKarsi- naugaluarput pissuserissatoncatik perKarnisårfiginiarneKartut, ineriar- torneruvdlo piumassarå suleKatiging- nerme periautsinik akuerssinigssaK. — kalåtdlitdle påsisimånginerpåt i- lumut taimåitugssaussoK? — taimaivigpoK, pingårtumik inu- sugtune. utorKaunerussunile ajorna- kusorneruvoK, tamatumane akingmiv- figssat åssigingitsut inusugtutut ang- nertutigissumik utorKaunerussunit misigisimaneKångingmata. ineriartor- neK tåssångåinarujugssuaK autdlarsi- mavoK, sordlume kugssangajåkut aut- dlartoKarsimassoK imailiatdlangneri- narmut sukagterivigsordlune. OKarto- KarsinaugunarpoK nalivtine aitsåt Ka- låtdlit-nunåne ineriartorneK imalunit sujumukarneK taima sukatigilersima- ssok, erKaimassariaKarpordlume su- sulivfik maunåinaK Kimangne- neKarångat kalåtdlit danskitdlo akornéne pi- ssutsinut tungatitdlugo erKartortarsi- mavatit titarnerit mardluk ingming- nut nåpitugssåungitsut, isumaKaru- nardlutit kalåtdlit danskitdlo inu- ngutsimingne pissuserissartik nåper- tordlugo kåtutivigtugssåungitsutut i- tarsimassut. Kalåtdlit-nunåne avdla- tut iliortoicarsinåunglnerame? — kalåtdlit avdlatut ajornartumik 5

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.