Atuagagdliutit - 01.06.1961, Síða 8

Læserbreve
00 KLIP
X
Kateketer contra tjenestemænd
Behøver kritik at være
ensbetydende med had7
Vi har modtaget:
Sidste sommer blev der i A/G of-
fentliggjort navnene på de grønland-
ske bestillingsmænd, der blev tjene-
stemænd. Af de 52 nye tjenestemænd
var der kun fire kateketer. Dette må
betragtes som en ikke helt retfærdig
behandling mod standen. Dette er slet
ikke opmuntrende for dem, der for
fremtiden kunne tænke sig at blive
kateketer. Såfremt man hele tiden for-
bigår kateketerne, der bliver færre og
færre, kan man forvente, at de, der
vil have offentlige stillinger, vælger
dem, der har bedre fremtidsmulighe-
der end kateketernes.
Nu kan seminarieuddannede kateke-
ter se, at deres tidligere elevkamme-
rater, der måtte vælge en anden stil-
ling, fordi de ikke kunne klare sig i
skolen — eller af anden grund, sidder
i en lønningsklasse, der ligger dobbelt
så højt som deres egen — eller mere.
Endnu mere overraskende er det at se,
at folk, der ikke engang har højere
skoleuddannelse er blandt dem, der er
blevet tjenestemænd. Det var derfor
ikke underligt, at der var utilfredshed
blandt kateketerne. De ældre kateke-
ter, der i en årrække er blevet afløn-
net i de højere lønningsklasser, er ble-
vet forbigået — kateketer, der anses
for at udføre deres arbejde grundigt
og er kendt som dygtige — kateketer,
der har fået deres navne kendt på
grund af deres store og uegennyttige
oplysningsarbejde i vort land. Dette
synes ikke at være en retfærdig be-
handling. Da der blev spurgt, hvorfor
man havde handlet, sådan som man
havde gjort, blev der svaret, at de
dygtige var blevet forfremmet til tje-
nestemænd. — Hvis dette er rigtigt,
er de mange veluddannede grønland-
ske kateketers uddannelse spild af
penge. Kun fire kateketer havde så i
deres tid været flittige og omhygge-
lige med deres gerning.
Da der skulle udnævnes nogle grøn-
lændere til tjenestemænd, havde man
forventet, at alle seminarieuddannede
kateketer — eller alle overkateketer
blev tjenestemænd, da de har større
anciennitet end andre kateketer, men
forventningerne blev ikke indfriede.
Man taler om, at kateketen ikke la-
ver ret meget, og hans lange ferie på
to måneder bliver tit nævnt, men ka-
teketen har ikke længere fritid end de
andre, der har en offentlig stilling. De
andre kan hvile sig om søndagen. Ka-
teketen har ikke denne ret, da han
skal holde gudstjeneste — undertiden
et par gange om dagen. Når andre
efter endt arbejdsdag kan tillade sig
at slappe af, er det ikke altid, at ka-
teketen kan tillade sig denne rettig-
hed. Han må til stadighed gå ud for at
udføre forskellige opgaver. De fleste
af hans aftensysler er gratis. Hans
bysbørn kræver stadig noget af ham,
da han har tilegnet sig en større lær-
dom, og han har til stadighed opga-
ver at løse i oplysningstjenesten og
hos de forskellige foreninger.
Således må en kateket arbejde hele
tiden og har ikke tid til at slappe af
hjemme, og ikke som en anden hus-
herre være sammen med sin kone og
børn.
Lad os lige se lidt nærmere på fe-
rier og fridage, som tit bliver nævnt.
En kateket holder skoleferie i to må-
neder om sommeren. Heraf skal man
trække 8 søndage fra. Det giver 52
fridage. I juleferien holder han fri i
9 dage, fastelavn 1 dag, kongens fød-
selsdag 1 dag, dronningens fødselsdag
1 dag, i påskeferien 2 dage, grundlovs-
dag 1 dag. Alt i alt har han 67 ferie-
og fridage om året.
En anden bestillings- eller tjeneste-
mand har 18 faste feriedage om året,
desuden holder han halv fridag hver
lørdag, hvilket giver 26 fridage om
året, 52 søndage, nytårsaften og nyt-
årsdag 2 dage, Hellig tre kongers dag
og kongens fødselsdag 2 dage, Skær-
torsdag og Langfredag 2 dage, 2 påske-
dage, Store Bededag 1 dag, Kr. Him-
melfartsdag 1 dag, 2 pinsedage og 3
dage i julen. Det giver ialt 111 dage
om året.
Man må håbe, at når Grønlandsud-
valget skal behandle lønninger, bliver
kateketernes lønansættelses-, bolig- og
andre vilkår også taget i betragtning.
Vi har modtaget:
Da der hidtil er fremkommet mange
lovprisninger i A/G til Garn i anled-
ning af hans udnævnelse til minister,
er jeg kommet til den konklusion, at
vort lille indlæg i „Pujorsiut", som se-
nere blev trykt i A/G, har foranlediget
fortørnelse hos nogle. Derfor må det
være på sin plads at fremkomme med
flere begrundelser også af den grund,
at flere indlæg i A/G er blevet adres-
seret direkte eller indirekte til os.
Først vil jeg gerne gøre læserne op-
mærksom på, at min argumentation
i dette indlæg ikke er ment som et
personligt angreb på Gam. Sagens
kerne, for mit vedkommende, er
spørgsmålet om, hvem der burde tages
som grønlandsminister — en grønlæn-
der eller en dansker — da man nu en-
gang har bestemt sig til at tage en
mand fra Grønland. Selv om man har
stærk tilbøjelighed til at nævne ordet
had, hvergang man i offentlig debat
nævner grønlændere kontra danskere,
håber jeg, at læserne kan se, at dette
ikke er tilfældet her.
Det, der sker i vore dages Grønland,
er meget vanskeligt at forstå for os
almindelige grønlændere. Gang på
gang opstår der store, ubesvarede
tvivlsspørgsmål fremkaldt af skuffel-
ser. På grund af vor begrænsede hori-
sont foretrækker vi, at man anskue-
liggør det, der sker, ikke ved hjælp
af papir og smukke ord, men ved
hjælp af håndgribelige beviser på, om
tingene sker for at hjælpe os til lige-
stilling med andre danske statsborge-
re, eller om de er til for at gøre det
muligt for danskerne at udnytte vort
lands muligheder i økonomisk øjemed.
For så meget har vi forstået, at vort
land, d. v. s. bjergene, indlandsisen,
havet og militære baser, er blevet lige-
berettigede dele af Danmark. Men
hvad så med os — det såkaldte men-
neskemateriale? Vi føler, at vi bliver
holdt uden for med hjælp af særskil-
te regnskaber og lønningssystemer.
Begrundelserne herfor synes at være
så mangfoldige og uudtømmelige, at
vi til sidst ved hverken øst eller vest.
Disse betragtninger er baggrunden for,
at jeg mener, at danskerne har for-
passet lejligheden til at manifestere
deres gode hensigter på den mest
utvetydige og smukke måde, nemlig
ved at udnævne en grønlænder til
grønlandsminister. I denne for vort
land så kritiske tid ville det have væ-
ret meget opmuntrende for os, hvis en
af vore var blevet grønlandsminister.
Jeg kan roligt sige, at hvis dette hav-
de været tilfældet, ville tilliden til
Danmark i dag være betydelig større,
og det vil også stimulere os til større
positiv indsats.
Hvis man mener, at den menige
grønlænder ikke har de fornødne for-
udsætninger for at beklæde minister-
posten, vil ingen undre sig over det,
men det overrasker mig, når vore
Vi har modtaget:
Anders Josvasen skrev i sit indlæg,
at han undrede sig over at se fårene
i Godthåb æde papir. Men sådan er
får nu engang. De æder alt. Dyrene
hos de små fåreavlere i Sydgrønland
har det ikke bedre end fårene i Godt-
håb. De bliver også ude vinteren
igennem. Hvis hr. Josvasen mener, at
fårene her i Godthåb sulter, kan han
selv komme hos ejermanden og se fo-
deroverskudet for i år.
Jeg finder det ikke mærkeligt, at
folk fra Nordgrønland er bange for
får. Vi fra Sydgrønland er som regel
også bange for hunde, når vi kommer
til Nordgrønland.
Fra fåreholder Abel Kristiansen,
EKaluit, har vi modtaget følgende:
Det har været en god vinter for få-
reholderne hernede. Kun i Nanortalik
distrikt har der været streng vinter
med store snemængder. Det er uden
for al tvivl, at en del får er gået til;
men dette får ingen indflydelse på
produktionen, idet fåreholderne i Na-
nortalik distrikt er småbrugere, der
holder får ved siden af deres egentlige
erhverv. I løbet af vinteren har de
fået tilsendt foder fra Julianehåb.
Her i Julianehåb og NarssaK distrik-
ter samt i fjordene har vi haft meget
fin vinter. Der var næsten ingen sne
og heller ingen kulde. Fjordene frøs
ikke til, og der var ikke engang isfod
ved stranden. Fårene klarede sig fint
overalt, og da foråret var enestående
mildt, gik læmningen meget godt. Der
er gode udsigter til, at 15.000 lam bli-
fremtrædende landsmænd anses for at
være for små til at bestride denne
post. Jeg kan bedre bære, hvis det
kun er danskerne, der har den me-
ning, men at konstatere, at mine
egne landsmænd mener, at vi i dag
blandt os ikke har mænd, der er store
nok til at være Garns ligemænd, vir-
ker på mig som et slag i ansigtet. Der-
for må jeg reagere omgående imod
denne holdning.
Det er farligt kun at fremstille dan-
skerne og alt, hvad der er dansk, som
de eneste rigtige idealer for den grøn-
landske ungdom. Vi har allerede for
mange, der kun evner at efterabe. De
af vore landsmænd, der synes at rin-
geagte deres nationalitet og påstår, at
deres egne bedste mænd ikke er gode
nok til at kunne være ministre, kan
hverken gavne danskere eller grøn-
lændere. De kan kun gøre gavn som
slædehund, der kun kan finde mål
ved hjælp af en pisk som retningsgi-
ver.
Ud fra disse betragninger mener jeg
at kunne sige til hr. Thorvald Simon-
sen, at vi, der vover at sige vores me-
ning imod et tilsyneladende flertals
mening, ingenlunde føler os som rin-
gere personer af den grund. Vi mener
heller ikke, at vi ingen forståelse har
for demokratiet. Thi respekten for
mindretallets interesser og meninger
er en af demokratiets klenodier. Må
det være mig tilladt at bede hr. Si-
monsen — der i sin grønlandske del
af sit indlæg næsten hysterisk for-
dømmer os — om at revidere sine for-
virrede begreber om demokrati.
A. Mogensen har også ved navns
nævnelse henvendt sig til os i sit ind-
læg i A/G nr. 8. Han siger flot og sik-
kert, at Gam er den bedste mand til
ministerposten i dag. Må jeg spørge:
Hvor er dine begrundelser herfor?
Når du påstår i din artikel bl. a.: „Vi
grønlændere skal være kritikere mod
ministeriet, fordi vi alene kender,
hvad vi trænger til“, mener du der-
med, at 1 + 2 skal være 4? Sandelig et
forsmædeligt resultat for en mand,
der snobber for det matematiske.
Apropos snobberi, så vil jeg sige til
jer, der har en forskrækkelig stor ud-
dannelse: Læg snobberiet på hylden,
Vi har ikke brug for snobber i del
stykke arbejde, der må gøres, for af
vi kan nå så meget, at grønlænder«
kan sige, at vore landsmænd er god«
nok til at være ministre.
Til sidst vil jeg gerne sige, at det
har glædet mig at kunne konstatere,
at vore modstandere — åbenbart mod
deres vilje — indrømmer, at vi har
ret, idet de lader Gam gennemgå gen-
fødelsens under og blive grønlænder.
Er det fordi de i deres stille sind alli-
gevel mener, at grønlandsministeren
burde have været en grønlænder? I så
fald forstår jeg ikke, hvorfor de har
sagt det modsatte.
P. Mogensen, Frederikshåb.
Jeg har god grund til at skrive om
fårene i Godthåb. Det var mig, som i
1929 skaffede min broder et moderfår
og to lam. Nu er der gået 32 år siden
da, og de eksisterer endnu. Det viser,
at det drejer sig om livskraftige får,
som kan klare den strenge vinter.
De skrev, hvor beskidte fårene var,
men sagde ikke et ord om, hvor store
og velnærede de er. Nu er ejerman-
den ved at blive gammel. Fårene her
i Godthåb vil forsvinde engang, uden
at nogen tør sige, at de sultede ihjel.
ver slagtet til efteråret i NarssaK. Her
i begyndelsen af maj måned er jor-
den snebar, og jorden er tøet op. Vi
er i gang med pløjningen og skal så
fra i morgen af. Der er ligeledes gode
udsigter til en god høst, da markerne
ikke er plørede.
Der har været eventyrlige mængder
af angmagssatter. Vi begyndte at fan-
ge angmagssatter den 17. april, og hele
fangsten er nu tør og er kommet un-
der tag. En varm brise af sydøst tør-
rede dem på rekordtid. Jeg regner
med, at vi fik 3 tons tørrede angmag-
ssatter. Der skulle også være masser
af angmagssatter både i Igaliko og i
Søndre Igaliko.
Storisen har nået os, men fjorden er
ikke tætpakket endnu.
Hele vinteren igennem var der torsk
i fjordene.
Mælkeordningen på skolerne
Mælkeordningen er en kærkommen
foranstaltning, især i Nordgrønland i
den strenge vintertid. Vi skolelærere
ved, at flere af skolebørnene møder
op om morgenen med en tom mave.
Vi er derfor glade for, at landsrådet
yder tilskud til mælkeordningen på
skolerne.
Her i Egedesminde by har man i år
givet 6.000 kr. til formålet, og pen-
gene blev brugt fra den 7. januar til
den 27. marts. Det drejer sig om over
280 skolebørn. Syklubben i Egedes-
minde har endvidere givet 150 kr. til
børnene. Derved blev det muligt at
forlænge mælkeuddelingen med nog-
le dage, og det er vi taknemlige for.
Vi skolelærere burde forlange, at
mælkeordningen træder i kraft alle-
rede i efterårsmånederne samtidig
med, at dagene bliver kortere. Men
hvor skal man så få pengene fra? Jeg
vil foreslå, at skolelærerne i den gode
sommertid foranstalter en indsamling
til mælkeordningen. I disse år foreta-
ger man også forskellige indsamlinger
til fordel for børn. Det kan måske og-
så tænkes, at der bliver ydet tilskud
fra disse penge til formålet. Hvad me-
ner lærere og forældre?
Vi grønlændere er efterhånden så
modne, at vi også selv må tage initia-
tivet i stedet for at vente, at hjælpen
skal komme andre steder fra.
Nicolai Fly Petersen,
Egedesminde.
Elendige film
Jeg er glad for at erfare, at der
snart kommer nye filmforsyninger til
Grønland. Men som filmsoperatør vil
jeg herved påpege det uheldige i, at
de film, der bliver sendt til cirkula-
tion i Grønland, sommetider er mislig-
holdt. Mange af filmene er i en elen-
dig forfatning, så de flimrer på lær-
redet, fordi perforeringen er ødelag1:.
Sammenføjningerne er som regel me-
get dårlige, og der mangler gerne lan-
ge strimler både i begyndelsen og
slutningen af filmen. Det bliver opera-
tørens hovedpine at gøre filmene
brugbare til fremvisning, og det ta-
ger ofte det meste af dagen at ud-
bedre skaderne. — Bliver filmene al-
drig efterset, når de returneres til
filmcentralen?
Det er ikke morsomt at skulle væ-
re nødsaget til at købe den slags film
på kæmnerkontoret. Det var måske
bedre at returnere de slemt medtagne
:'ilm. Man køber jo ikke varer med så-
danne mangler i butikkerne. — Jeg
har hørt, at man er pligtigt til at kø-
be alle film, der kommer til byerne.
Er dette rigtigt?
Nicolai Fly Petersen,
Egedesminde.
Atter forskelsbehandlind
Med hensyn til lærerhonorar ved
aftenskolen og handelsskolen prakti-
seres der også forskelsbehandling.
Grønlandske sagkyndige får det sam-
me honorar som lærere med semina-
rieuddannelse i Danmark. Motiverin-
gen er, at disse mennesker har været
til uddannelse i Danmark. Det samme
er tilfældet med de nybagte grøn-
landske lærere, som har opholdt sig et
år på en højskole i Danmark efter ud-
dannelse på seminariet i Godthåb.
Men grønlandske lærere, som har gået
på det gamle seminarium og som og-
så har haft et års kursus i Danmark
får 1,60 kr. mindre i timen. Disse læ-
rere har mindst 20 års erfaring bag
sig.
Ældre grønlandske lærere føler sig
uretfærdigt behandlet. Det kan ikke
være deres skyld, at kravene ikke var
så store på seminariet dengang, og de
må ikke straffes i lønmæssig henseen-
de af den grund. Erfaring betyder og-
så noget for en lærer.
Jeg synes, at honorarsystemet ved
aftenskole og handelsskole er skævt
og trænger til en hurtig revision.
E. Villadsen, Godhavn.
Utilfredshed i Kangamiut
Fiskerne i Kangamiut har holdt
møde om ændringen af torskepriser-
ne, og man blev enige om, at pris-
stigningen på 2 øre pr. kg i C og D-
områder betyder, at prisen faldt i
virkeligheden, fordi bonusordningen
ikke mere gælder i disse områder. Fi-
skerne i Kangamiut er meget utilfred-
se med den nye ordning, idet forskel-
len er for stor mellem A, C og D-om-
råder. Vi ønsker, at fiskerne i C og
D-områder fremsætter en kritik på
grundlag af KNAPP’s love.
Fiskerforeningen i Kangamiut
V. Villadsen, Godhavn.

GULE ÆRTER kogt på sprængt gås
ÉRTAT SUNGARTUT
nerdlermik tangilerdlugit utat
Der er masser af grøntsager
i denne velsmagende, fyl-
dige og nærende ret, som
hele familien vil rose Dem
for, og Blå Bånd gule ærter
kogt på sprængt gås tager
kun 20 minutter at ti I berede.
nerissagssat tåuko mamartut, kårsit-
d I ar nart ut inussutigssakardluartutdlo
grøntsaginik akoKaKaut, savssarugkit
ilakutavit nersualasakautsit. értat
taimåitut Blå Bånd’itut pugkat
nerissagssiarisagåine mi nutit 20-Tnait
atortariakarput.
BLÅ BÅND
llflfllln«....__
-altid dejlig mad i huset
- aitsåt tåssa nerissagssamautitut
peKUsivingmititagssat
Fårene har det godt
Thora Høegh,
NarssaK, pr. Julianehåb
p. t. Godthåb.
Gode udsigter for fåreholderne