Atuagagdliutit - 01.06.1961, Síða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åncigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktlon: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehå b: Ellen Gerdes, postmedhjælper Martin IllngivåkéK. Narssau:
Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Mining. Arsuk: Fendrik Heilmann. Fre-
derikshåb: Overkateket Matthæus Tobiassen. Fiskenæsset: Overkateket Bent Barlaj.
Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen. Holsteins-
borg: Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassistent Richard Maule
Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K'utdligssat: Egede Boassen, Anda Nielsen.
Egedesminde: Knud Abeisen, købmand Hove, kæmnerass. Houmand. Jakobshavn:
Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Chirstianshåb: Jørgen Petersen, kæmner
Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E.
Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen,
overkateket Knud Kristiansen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik:
Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hen-
nings.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. 1 udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre plsiarinekarnerane: 60 øre
Nflngme sinerlssap kujatdllup nauiteriviane nairitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Et tilbud til grønlænderne
isumagissagssångortikumassaK
j
E. E. Den kongelige grønlandske Han-
dels direktør, lic. mere. Hans C. Chri-
stiansen, er i øjeblikket på rundrejse
i Vestgrønland, og i år har han et op-
sigtsvækkende tilbud til den grøn-
landske befolkning. Som det fremgik
af hans udtalelser i Grønlands radio i
tirsdags og onsdags vil han foreslå
Grønlands ansvarlige myndigheder,
kommunalbestyrelserne og landsrådet,
at den grønlandske befolkning selv
overtager nogle af KGHs butikker og
dermed også overtager forsynings-
pligten. Ganske konkret foreslår di-
rektør Hans C. Christiansen, at man
begynder med KGHs butikker i Na-
nortalik og K’utdligssat, og kommu-
nalbestyrelsen i Nanortalik er allerede
orienteret om forslaget, mens kommu-
nalbestyrelsen i K’utdligssat får det
forelagt en af de nærmeste dage. Hvis
forsøget skal lykkes, forudsætter det,
at hele befolkningen står bag det, og
det forudsætter også, at der sker en
mindre mentalitetsændring, idet be-
folkningen må fravige det princip, at
forsyningspligten i Grønland påhvile]
staten. Netop denne opfattelse er fas*
forankret i den grønlandske befolk-
nings bevidsthed, men det er et
spørgsmål, om den ikke er et levn fra
fortiden, da kommunikationerne til
Grønland var så besværlige og så få,
at forsyningspligten nødvendigvis måt-
te være en statsopgave. I dag stiller
sagen sig noget anderledes med de tal-
rige skibsforbindelser, vi har til Grøn-
land. Hvis en privat købmand udgår
for en vare, kan han hurtigt få den
tilsendt. Det er klart, at KGH ikke
kan nedlægge sine butikker og så
samtidig være forpligtet til at forsyne
befolkningen, men overdragelsen af
butikkerne til private indebærer ikke,
at KGH ophører med at forsyne Grøn-
land med varer. Tværtimod har KGH
opbygget en engrosvirksomhed og en
konsulenttjeneste, og gennem den kan
de private købmænd blive forsynet
med varer, hvis de ønsker det. Fore-
trækker de andre engrosfirmaer end
KGH, har de naturligvis lov til det.
En anden forudsætning for over-
dragelse af butikkerne til den grøn-
landske befolkning er, at man går
bort fra det princip, at alle varepriser
skal være ens i hele Grønland. Hvis
der skal være frihandel, må købmæn-
dene naturligvis være frit stillet med
hensyn til de priser, de tager for va-
rerne, men det indebærer ikke, at en
købmand kan tage den pris, der passer
ham. Også han vil være bundet af
hensynet til konkurrenterne, og selv i
et land som Grønland vil der mange
steder være mindst to købmænd.
Hvis den grønlandske befolkning
imidlertid ikke tør indføre frihandel
gennem de private købmænd, er der
intet i vejen for, at man kan gøre det
ad kooperativ vej, altså gennem an-
delsselskaber eller brugsforeninger,
som man har det i Danmark. Hvis det
så viser sig, at priserne er for høje,
kan man trøste sig med, at overskudet
går i den fælles kasse, som hele be-
folkningen har andel i.
Der er meget, der taler for, at man
nu bør springe ud i det eksperiment,
som direktør Hans C. Christiansen har
skitseret. Sagen har været drøftet i
Handelens direktion og styrelsesråd,
og den har været forelagt Grønlands-
udvalget af 1960, og udgangspunktet
er den status, man har nu, efter ti års
udvikling. I 1950 pålagde man Hande-
len to opgaver i Grønland: at sikre
forsyningerne og at fremme udviklin-
gen af den private handel. Med hen-
syn til det sidstnævnte blev der ikke
sagt noget om, hvad man egentlig
skulle. Der kunne være tale om en-
keltmandsselskaber, aktieselskaber el-
ler brugsforeninger. Ganske vist er
der i Grønland siden dengang vokset
en række private virksomheder frem,
°S KGH har virkelig på forskellig
måde støttet dem, selv om den pri-
vate handel også i dag har KGH un-
der mistanke for det modsatte, men
stort set er de resultater, man har op-
nået med hensyn til privathandelens
udvikling og i særdeleshed med hen-
syn til den grønlandske befolknings
medvirken, været ret beskedne.
Spørgsmålet er imidlertid, om der i
de forløbne ti år er sket en så stor
udvikling i befolkningens forståelse af
de økonomiske problemer, at situatio-
nen er væsentlig forandret siden 1950.
Hvis man skal dømme efter grøn-
landssagkyndiges udsagn, er man nu
nået så vidt, at tiden er moden til
gennemførelse af direktør Hans C.
Christiansens tanker. Når man har
udpeget Nanortalik og K’utdligssat
som de to første steder, hvor forsøget
eventuelt skal gennemføres, er det
fordi, problemerne på disse to steder
ikke er så differentierede, men det er
tanken, at man også skal have de små
steder med senere. Den private køb-
mand eller brugsforeningen på et ud-
sted skal selvfølgelig også have ret til
it indhandle skind eller andre grøn-
landske produkter, som han så kan
sælge til KGH.
Der kan måske hos nogen opstå
ængstelse for, at total frihandel i
Grønland ikke kan gå, og at en op-
hævelse af KGHs forsyningspligt vil
være farlig, men over for sådanne
skeptikere kan man henvise til Fær-
øerne. Den diskussion, der nu er lagt
jp til — og man ønsker gerne en ud-
tømmende debat om forslaget — havde
man på Færøerne for godt 100 år si-
len, i 1856, da frihandelen blev ind-
ført og Den kongelige færøske Handels
monopolstilling ophævet. Også den-
gang var man ængstelig for, at for-
syningspligtens ophævelse ville give
anledning til vanskeligheder, men det
viste sig, at det slet ikke blev tilfæl-
det. De private købmænd på Fær-
øerne — brugsforeninger har man
endnu ikke indført — har i de for-
løbne 100 år på forbilledlig måde holdt
befolkningen forsynet, og da man i
1956 fejrede 100 året for frihandelens
indførelse, var der kun lovord til den
færøske købmand. Mange steder på
Færøerne er der kun een købmand,
men det har ikke medført, at han i
kraft af sin eneforhandling af varer
har taget ublu priser, og i dag ville
man på Færøerne ikke drømme om
genindførelse af statshandel.
Det tilbud, Den kongelige grønland-
ske Handel nu kommer med til den
grønlandske befolkning, er endnu me-
re favorabelt end det, man tilbød
Færøerne for 100 år siden. Dengang
solgte man nemlig statens butikker
og bygninger på auktion til den
højestbydende. KGH er villig til at
udleje sine butikker med bygninger
til en rimelig pris og med henblik på
senere overtagelse, og i det hele taget
er man indstillet på, at de økonomiske
betingelser for en overdragelse af bu-
tikkerne til grønlændere, ikke bør
være nogen anstødssten. For Nanor-
taliks vedkommende har man en bu-
tik med et varelager på 2,8 millioner
kr., men end ikke et så stort beløb vil
være nogen hindring for, at den grøn-
landske befolkning kan overtage bu-
tikken.
Direktør Hans C. Christiansens for-
slag åbner efter vor opfattelse vide
perspektiver. Gennem detailhandelen
vil man kunne give den grønlandske
befolkning større medbestemmelses-
ret, større medansvar for udviklin-
gen, og man vil kunne udvikle en
større selvstændighedsfølelse. Ikke
mindst gennem læserbreve her i bladet
er det fra grønlandsk side ofte givet
udtryk for, at statens barnepigemen-
talitet snart må ophøre. Her er virke-
lig et tilbud til den grønlandske be-
folkning om selv at bringe en del af
denne mentalitet til ophør. Måtte det
ske snarest.
E. E. handelip direktøria Hans C.
Christiansen månåkut Kitåne anga-
laorpoK, tamatumunåkutdlo tusardli-
ussaKarpoK månimiunut imåinåungit-
sumik tuniukumassaKardlune. sordlo
mardlungormat pingasungormatdlo
direktørip Kalåtdlit-nunåta radioati-
gut OKautigigå, Kalåtdlit-nunåne pi-
ssortanut akissugssåussusilingnut
kommunalbestyrelsinut landsrådimut-
dlo handelip direktøria sujunersute-
KarniarpoK, kalåtdlit nangmingnér-
dlutik handelip pisiniarfiutaisa iléi-
nik ingerdlatsilernigssånik taimalo
niorKutigssanik pilersuinermik isu-
magingnilernigssånik. erssericarivig-
sumik direktør Hans C. Christiansen
sujunersuteKarpOK Nanortalingme
K’utdligssanilo handelip pisiniarfé
autdlarKautigineKåsassut. tamatumi-
nga Nanortalingme kommunalbesty-
relse tusardlerneKarérsimavoK, K’ut-
dligssanilo kommunalbestyrelse piår-
tumik kalerrineKartugssauvdlune. mi-
silineK iluagtisagpat apernutauvoK ta-
matuma inungnit tamåkissumik isu-
maKatigineKarnigsså, åmåtaordle ni-
orKutigssanik pilersorneKarnerup tu-
ngåtigut isumaliortauseK avdlångor-
tariaKardlune, tassa nålagauvfik kisi-
me Kalåtdlit-nunåne niorKutigssanik
paj ugtuinigssamut pissugssautitau-
ssutut issigineKarungnåisavdlune. tai-
matut isumaKarneK kalåtdlit erKar-
sartausiåne sordlanigdluarsimavoK,
Kanganitsanitdle tungaveKarunardlu-
ne, taimane angatdlatit akugtugat-
dlarmata Kalåtdlit-nunåta pilersor-
neKarnera avdlatut ajornartumik nå-
lagauvfiup isumagissariaKaratdlarma-
go erKarsartarsimanerup amiåkorigu-
nardlugo. taimanernit pissutsit uvdlu-
mikut avdlångordluinarsimaput umi-
arssuartigut Kalåtdlit-nunånut atå-
ssuteKardlualersimangmat. privatimik
niuvertoK nioneutigssat ardlånik ami-
gauteKalerune piårtumik nagsine-
KarsinauvoK. soruname handelip pi-
siniarfiutine isumåkérsinåungilai pe-
Katigalugule niorKutigssanik pilersor-
neKarnigssaK pissugssauvfigalugo.
handelile niorKutigssanik amerdla-
nårdlugit pisissarnermik ånrigssussi-
simavoK, privatimik niuvertut tama-
tumunåkut niorKutigssanik pilersor-
neKarsinauvdlutik kigsautigiguniko.
handele pinago amerdlanårdlugit pi-
sissarfit avdlat pisivfiumagunikik so-
runame taimailiorsinåuput.
pisiniarfit kalåtdlinut isumagissag-
ssångortineKarnigssånut apeneutau-
ssok avdla tassa Kalåtdlit-nunåne ta-
mane nioneutigssat åssigingmik ake-
KartineKarnerata KimangneKarnigsså.
naKisimaneKångitsumik niuverneKå-
sagpat niuvertut nangminérdlutik a-
kigitiniagkatik aulaj angertartugssau-
vait, taimåikaluartordle niuvertut pi-
umassåinarmingnik akeKartitsissug-
ssåungitdlat, akit angissusilerneKar-
nigssåne åma niuvertut Kångerniussi-
ssiti'k nautsorssutigissugssaungmati-
gik, Kalåtdlit-nunånilo åma ilimagi-
ssariaKarmat nunaKarfingme atautsi-
me mingnerpåmik mardlungnik niu-
vertoKarnigsså. privatinigdle niuver-
toKalernikut naKisimaneKångitsumik
niuvernerup entuneKarnigsså kalåt-
dlit isumakulungnartoKartisagpåssuk,
akornutigssaKarnaviångilaK Dan-
markimisut atautsimut ingerdlatsiv-
figtigut sordlo brugsforeningeKarni-
kut tamatuma ingerdlåneKarnigsså.
akit angivatdlåsagaluarpata tugpat-
dlersautigssauvoK sivnerussut inuit
tamarmik iluaKutigssarilersugssaung-
matigik.
ilimanardluinarpoK månåkut direk-
tør Hans. C. Christiansenip sujuner-
sutåtut oKåtårissoKarnigsså. tamåna
handelip KUtdlersaKarfiane styrelses-
rådimilo OKatdlisigineKarsimavoK å-
male Grønlandsudvalgimut sarKumiu-
neKarsimavdlune. tamatumane tunga-
vigineKarsimavoK ukiune kingugdler-
ne Kuline ineriartorsimaneK. 1950-ime
Kalåtdlit-nunåne handele mardlung-
nik suliagssineKarsimavoK: pilersor-
neKarneK isumagisavdlugo privati-
migdlo niuverneK sujuarsarniåsavdlu-
go. kingugdlermut tungatitdlugo o-
KautigineKarsimångilaK KanoK iliuse-
KarnigssaK, tåssa peKatigigfit Kavsi-
kagtånguanik ilaussortagdlit imalunit
ardlalingnik ilaussortagdlit imaKale
åma atautsimut ingerdlatsivit avKuti-
galugit privatimik niuverneK Kagfag-
sarneKåsanersoK. tamatuma kingorna
Kalåtdlit-nunåne privatimik niuver-
tunik pilersoKarsimagaluarpoK. han-
dele privatimik niuvertunik taperser-
suissarsimavoK, måssa privatimik ni-
uvertut handele ingmingnik akerdli-
lersuissutut pasigdlertarsimagaluaråt.
taimåikaluartordle kalåtdlit privati-
mik niuvernermik ingerdlatsiniarne-
rat malungnarujugssuarsimångilaK.
månåkut aperKutingorsimavOK ukiu-
ne Kuline Kångiutune kalåtdlit ani-
ngaussarsiornermut tungassunik på-
singningnerat ima angnertutigilersi-
manersoK, tamatumunåkut 1950-imi-
ngarnit avdlånguteKangåtsiarsimav-
dlune. kalåtdlinik Kalåtdlit-nunånig-
dlo påsisimanigtut OKausé nåpertor-
dlugit månåkut ima angussaKartoKar-
tigisimavoK pivfigssångorsimavdlune
emarsautit Hans C. Christiansenip
sarKumiussaisa timitalerniarneKarnig-
ssånut. Nanortalik K’utdligssatdlo 6-
KåtårivfiorKårtugssatut tikuameKar-
simangmata pissutauvoK tåukunane
ajornartorsiutit åssigingisitårtorssu-
ngingmata, isumaliorKutigineKarpor-
dle nunaKarfit mingnerussut åma ki-
ngorna kagdlutineKåsassut. niuverto-
ruseKarfingne privatimik niuvertut
brugsforeningitdlunit åma pisinauti-
taussugssåuput amernik avdlanigdlo
kalåtdlit tunissåinik pisiaKartamig-
ssamut, tåuko handelimut tunisinåu-
savdlugit.
imaKa ånilångatigineKarsinauvoK
Kalåtdlit-nunåne naKisimaneKångit-
dluinartumik niuverneK ingerdlasi-
nåusånginasoralugo, handelivdlo pi-
lersuinermut pisinautitaunerata ato-
rungnaernigsså navianauteKåsasora-
lugo. taimale isumaliortoKésagpat Sa-
valingmiut erKaiginarneKarsinåuput.
naKisimaneKångitdluinartumik niu-
vernerup ingerdlasinaunigsså åma Sa-
valingmiune OKatdlisigineKarsima-
KaoK ukiOK 1856 sujorKutdlugo, tai-
mane Savalingmiune handelip kiser -
måussivdlune niuvernera taimaitine-
Karmat. taimane åma anilångatigine-
KarsimavOK handelip niorKutigssanik
pilersuinerata taimaitineKarnera a-
jornartorsiutinik nagsataKåsasoralu-
go, påsinarsisimavordle taimåingitsoK.
månåkut sule Savalingmiune brugs-
foreningeKångilaK privatimigdle niu-
vertut ukiune Kångiutune 100-ne pit-
sauvdluartumik inuit niorKutigssanik
pilersorneKarnerat isumagisimavåt,
1956-imilo naKisimaneKångitsumik ni-
uverneK 100-ngortorsiorneKarmat Sa-
Den initiativrige og afholdte fhv.
kolonibestyrer Chr Simony er død 79
år gammel.
Han kom første gang til Godthåb i
1915. Han samlede allerede dengang
interesse om sin person, idet han kom
med en ko, som dengang var en stor
sjældenhed på disse breddegrader.
Men koen var ikke alene et kuriusum.
Dens mælk kom befolkningen tilgode.
På det tidspunkt stagnerede kolo-
nien Godthåb i erhvervsmæssig hen-
seende, og derfor ønskede man en ny
leder, der var i stand til at få skub
i tingene.
Jeg var ganske ung dengang, og jeg
hørte de grønlandske „kolonister" ud-
tale deres tilfredshed med den nye
kolonibestyrer, fordi han havde fast
greb om tingene, var forstående og
havde evne til at få et godt samarbej-
de igang. Det samme var tilfældet
med fangerne. Han var imidlertid kun
afløser, og han rejste inden længe.
Man savnede ham, da han rejste,
men så kom han igen i 1922 og blev
bestyrer i Godthåb til stor glæde f"~
befolkningen.
Det nye erhverv, fiskeriet, var så
småt begyndt dengang, og fiskerne
var interesseret i ophjælpningen af
det nye erhverv.
Med Simony kom der også skub i
tingene. Der blev opført et fiskehus,
som var stort efter forholdene, og der
blev anlagt en landingsplads. Der blev
skaffet borde til flækning, og salt til
produktion kom i større mængder.
Der blev også sørget for udstedsbe-
folkningen. Takket være den nye ko-
lonibestyrers initiativ fik befolknin-
gen ude i distriktet større indtjenings-
muligheder. Skonnerten „Freja" blev
sat ind i fjorden som produktionsskib.
Lasten blev sejlet til kolonien, og ski-
bet kom tilbage til fjorden med salt,
så produktionen kunne fortsætte.
Store pramme blev også sat ind som
produktionsskibe i SårdloK, K’aKaliaK
og Kookøerne. Derved fik også kvin-
der uden forsørgere adgang til at tjene
penge.
Senere fik bestyreren gennem sine
gode råd inspektørerne og Styrelsen
til at indse, at man med alle midler
burde ophjælpe det nye erhverv. Og
resultatet var, at der blev opført fi-
skehuse i distrikterne, samtidig med
at fiskerne fik mulighed for anskaffel-
se af større fartøjer.
Resultatet lod ikke vente på sig. Be-
folkningens kår blev forbedret i be-
tydeligt omfang, større og bedre byg-
gede huse så dagens lys. Bestyrer Chr.
Simony havde sandelig gjort noget foi
fiskeriet.
Efter nogle års fravær kom jeg til-
valingmiut niuvertue nersuiniutåinar-
nik oKauseKarfigineKarput. Savaling-
miune nunaKarfingne ardlaligpagssu-
arne niuvertoK atausinaussaraluar-
POK, taimåikaluartordle niuvertut i-
ngassagtajårtumik niorKutigssauti-
mingnik akeKartitsisimångitdlat, uv-
dlumikutdlo Savalingmiune isuma-
liorKutigineKarsinåungilardlunit nåla-
gauvfiup niuvernermik ingerdlatitsi-
nerata atulersencingneKarnigsså.
månåkut handelip Kalåtdlit-nunåne
pisiniarfingme inungnit ingerdlåne-
Kalernigssånut tungatitdlugo iliuseri-
niagai Savalingmiune ukiut 100 Kå-
ngiutut iliuserineKarsimassuningarnit
isumavdluarnartoKarnarneroKaut. tai-
mane Savalingmiune nålagauvfiup pi-
siniarfiutai Kuerssuautailo tunineKar-
simåput akitsorterinikut. månale han-
dele Kalåtdlit-nunåne pisiniarfingmi-
nik akikitsumik åtartortitsiniarpoK,
åtartortunit kingorna tiguneKaving-
nigssåt sujunertaralugo, pingårtitdlu-
gulo pisiniarfit ingerdlåneKalernig-
ssåne aningaussatigut piumassarine-
Kagtugssat kalåtdlinut akingmivfiuså-
ngitsut. Nanortalingme pisiniarfik 2,8
miil. kr-nik nalilingnik niorKutigssau-
tilik igdlOKarfiup inuinut isumagi-
ssagssångortikumaneKarpoK, tamatu-
mane aningaussat angnertussusiat a-
kornutautineKarane.
direktør Hans C. Christiansenip su-
junersutå isumarput nåpertordlugo i-
limanauteKardluarpoK. niuvernerup
privatimik isumagineKalerneratigut
kalåtdlit ineriartornerup tungåtigut
akissugssåussuseKarnerulerdlutigdlo
aulaj angéKatausinåussuseKarneruler-
sugssåuput, tåssunåkutdlo nangmi-
nérsinaunerat angnertunerulisavdlu-
ne. avisime måne atuartut agdlagai-
sigut malungnartarpoK kigsautigine-
KartoK nålagauvfiup tamatigut isu-
magingningniarnerata atorungnaer-
nigsså månåkutdlo sujunersuteKarto-
KarpoK tamatuma atorungnaersinau-
nigssånik. KanortOK piårtumik taimai-
lissoKamiarile.
bage til Godthåb i 1929. Jeg mødte
folk, som jeg kendte, og de sagde til
mig: „Du må komme på besøg i vores
telt, vi har noget at vise dig." Jeg
kom på besøg og var glædeligt over-
rasket over den store velstand. Be-
boerne viste mig deres mange ting og
sagde: „Se her! Man skulle ikke tro,
at det er os. Så meget bomuldstøj,
klæder, undertøj, rifler og ammuni-
tion! Vi køber også brædder til at re-
parere huset med. Vi har fået så gode
indtjeningsmuligheder, efter at der er
kommet en vågen bestyrer. Det skulle
såmænd ikke undre os, om han rejser
i nær fremtid. Man har jo erfaring
for, at gode bestyrere ikke bliver ret
længe på et sted." — Men det gik an-
derledes.
I sysselrådet havde Chr. Simony
også gjort et stort arbejde, især med
hensyn til forbedring af husene. Man-
ge mennesker i Godthåb og distriktet
kan takke ham for opnåelsen af bed-
re kår.
Han var også afløser for inspektø-
ren. Han talte roligt med folk og var
altid villig til at hjælpe. Han var en
god og retfærdig repræsentant for den
danske stat, der havde opmuntret ar-
bejdsivrige folk.
Han var også den første kolonibe-
styrer, der gav sine grønlandske med-
arbejdere et ansvar. Han fik grøn-
lænderne anbragt i ledende stillinger
i koloniarbejdet og gav dem procen-
ter, som ellers tilkom ham. Han var i
sandhed prisværdig! Han trænede
grønlænderne og gav dem et ansvars-
fuldt job ved første givne lejlighed.
Karakteristisk for ham skrev han i
anledning af 200-året for kolonien
Godthåbs anlæggelse: Det gælder om
at sætte en så god produktion af fisk
igang som muligt. Når køberne får
erfaring for vore fisks gode kvalitet —
som man har det med sælprodukter-
ne — så er fremtiden lys for Godthåb
koloni".
Jeg tvivler ikke på, at han vil blive
husket som et godt eksempel også i
andre kolonier, hvor han har virket.
Han var Danmarks gode repræsentant
i Grønland, der fik folk til at tro på
fremtiden.
Fru Carla Simony var en god støtte
for sin mand. Hun kunne grønlandsk
til fuldkommenhed og forstod derfor
grønlænderne og deres problemer
bedre end de fleste danske. Chr. Si-
mony og frue gjorde et stort arbejde
for Grønland og vil blive mindet med
taknemmelighed.
Vi vil bevare Chr. Simonys minde i
ærbødighed.
Abel Kristiansen, Godthåb.
tuberkulose akiomiardlugo suliniartut tapersersukit
Tir ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Han troede på grønlænderne