Atuagagdliutit - 01.06.1961, Page 10

Den første samlede beskrivelse af
Grønlands historiske udvikling
Pastor Mads Lidegaard har udsendt en historiebog, der beskriver Grøn-
land fra Sarxaic til vore dage
PASTOR Mads Lidegaard er en flit-
tig mand og en stridsmand for her-
ren, eller måske snarere for Grønland.
Nu har han indimellem højskolekursus
på udsteder, lærergerning på semina-
riet i Godthåb, radioforedrag, rejser til
Alaska, diskussioner og indlæg i A/G
mindsandten også også fået tid til at
skrive en bog, „Grønlands Historie",
udgivet på Schultz Forlag, pris kun
14,50, takket være tilskud fra noget
så fornemt som Den grevelige Hielm-
stierne-Rosenchronske Stiftelse.
Der er 161 sider grønlandshistorie,
og i bogen lever Mads Lidegaard op
til sit ry fra seminariet som en frem-
ragende historiefortæller. Hvert afsnit
i bogen er udstyret med fodnoter, der
henviser til den litteratur, som man
kan benytte, hvis man vil uddybe det
pågældende emne, og der er jo nok at
øse af, for intet folk i verden er vel
blevet gjort til genstand for så mange
undersøgelser, analyser og beskrivel-
ser som netop det grønlandske.
Bogen giver et glimrende, omend
noget overfladisk indblik i Grønlands
udvikling og historie, i en velskrevet
form og med passende hensyntagen til
objektiviteten. Mads Lidegaard, hvis
synspunkter med hensyn til udvik-
lingen i Grønland turde være hervæ-
rende blads læsere bekendt, har endda
i bestræbelserne for at være objektiv,
avet sig selv så strengt, at sidste af-
snit i bogen og netop den periode, som
Lidegaard vel kender bedst, er blevet
noget farveløs. Netop i dette afsnit om
den nyeste udvikling havde han haft
mulighed for at udfolde sine syns-
punkter, der vel i dag, hvor ingen
grønlands„ekspert“ ved, hvilke ben
han skal stå på, kan være akkurat li-
geså objektive som mange andre syns-
punkter vedrørende Grønland. Mads
Lidegaard har forspildt en mulighed
for at blive netop 1950-emes grøn-
landske historieskriver, men han kan
selvfølgelig senere indhente det for-
sømte, og kender vi ham ret, gør han
det også. Men hvorfor skal alle histo-
riebøger og altså også Lidegaards el-
lers uortodokse bog altid lægge mest
vægt på det, der vedkommer dagen i
dag mindst?
Det er som om enhver historieskri-
ver anser sin egen tid for at være for
uafklaret til, at han kan beskrive den,
og Mads Lidegaard er altså, selv om
han iøvrigt har sine meningers mod,
ingen undtagelse.
I
HAMMfttHOk
TRIKOTAGEFABRIK
HAMMERUM — JYLLAND
DEN foreliggende historiebog har
sine utvivlsomme fortrin fremfor
tidligere skrifter af samme kategori,
f. eks. derved at man her for første
gang har en samlet beretning om den
spændende og bloddryppende hvalfan-
gertid. Det var hårde halse, disse
hvalfangere, men den grønlandske na-
tur, som de udøvede deres rovdrift
imod, gav igen med samme mønt. I
1777 kom 100 engelske, hollandske og
tyske fangstskibe i drift i storisen ud
for østkysten med 4—5000 mand om-
bord, og følgen blev, at 25 skibe
knustes. Kun ca. 100 ombord blev red-
det efter umådelige strabadser. Nogle
af dem kom ind ved Kap Farvel, an-
dre sejlede på isflager helt til Godt-
håbsegnen. Det var den største skibs-
katastrofe i Grønland historie, og med
den afsluttedes den store hvalfanger-
periode.
Men det gik ellers lystigt til i den
periode. Hør blot Lidegaards beskri-
velse: Bjerge af kød og mattak, spi-
ritus, dans og fest — og så alle de nye
og spændende varer, som kunne både
lette og forsøde tilværelsen. Det var
ikke mærkeligt, at grønlænderne følte
sig tiltrukket. Snart var skibet omrin-
get, kajakkerne blev hejst ombord, og
gamle kendinge på begge sider fejrede
gensynet mere eller mindre hjerteligt,
alt efter hvordan forholdet nu var.
Dygtige fangere med mange skind og
smukke kvinder blev inviteret til de
indre gemakker, kaptajnens eller offi-
cerernes kahyt, hvor der blev disket
rigeligt op med både mad og drikke,
mens de øvrige blev beværtet på dæk-
ket. (Sig så ikke at havnepiger er en
nymodens foreteelse i Grønland. Red.s
private bemærkning).
Man kan måske undre sig over,
hvordan de kom til forståelse med
hinanden, men mange af hvalfangerne
havde i årenes løb erhvervet sig et
særligt handelssprog, der karakterise-
res som en blanding af hollandsk og
grønlandsk. Og dermed klarede de sig
så fint, at en dansk missionær langt
senere beklager sig over, at hollæn-
derne bedre kan tale med grønlæn-
derne end danske, som har boet i lan-
det i årevis.
Når den rette stemning havde ind-
fundet sig, skred man til handelen.
Hollænderne diskede op med tøj —
skjorter, hoser og vanter, med kedler
af blik og messing, knive, syle, fiske-
kroge, glasperler, fajance, tømmer og
trævarer — samt senere i perioden
bøsser, flint, krudt og kugler. Og en-
delig — ikke at forglemme: Genever,
tobak og snus. Som betaling for alle
disse herligheder mødte grønlænder-
ne op med skind, især af sæl og ræv,
hvalbarder fra deres egen hvalfangst,
spæk, tand — samt om man ellers tør
tro de grønlandske sagn på det punkt:
Syede skindvanter og vandskinds-
bukser, der måske har været efter-
tragtede netop som vandtæt tøj til sø-
mænd.
P RISERNE fastsattes under indtryk
* af den almindelige stemning —
og af, at grønlænderne, når de blev
behandlet venligt, undså sig for små-
lig diskussion om dem, og tit, når
handelen blev foretaget under ind-
flydelse af genever, kunne de blive
taget grundigt ved næsen. Især i de
første årtier var det usle priser, de
kunne opnå for deres varer: Et par
synåle for et sælskind, en dårlig
skjorte for ti ræveskind o. 1. Men
konkurrencen mellem hvalfangerne
bevirkede dog efterhånden, at priser-
ne steg, idet grønlænderne ved at se
købernes gridskhed begyndte at for-
stå, hvad deres varer egentlig var
værd og benyttede sig af det og spil-
lede de forskellige hvalfangere ud mod
hinanden.
Når handelen var overstået, gik
dansen på dækket eller på land med
geneverflasken ved siden, og grøn-
lænderne lærte mange af de danse,
som endnu bruges under navn af
taineKartoK radiokut tusaravtigo
tOKUsimassoK 79-inik ukioitardlune,
ukiut tåuko asulInåungeKissut erKai-
vavut.
niuvertoK Chr. Simony sujugdler-
mik Nungmut pivoK 1915. taimane e-
KérsimårtitserérpoK, nerssussuaK nag-
saramiuk tuapagtigut sagfiorfiup ki-
tågut niutitdlugo, måne takornartauv-
dluinarame alutornardluinartoK. su-
nauvfame åma imua pisiarissarumå-
rigput mamarssautigalugulo — tåssa-
lume perKingnåssusia tusåmavdluale-
rérdlugo.
taimane nungmiut niuvertoKarfiup
tungågut sujulerssugaunermingne —
tåssame akigssarsiorniarneK pivdlugo
— nåmagigtarungnaertalernerata na-
ligå, taimåitumigdlo sujulerssuisinau-
ssumik pisårusulersimalerdlutik.
inusugtuararssuvdlunga „kivfat“
malugusugtut tusåssarpåka niuvertoK
erKigsisimavdlune sulenataussoK oKa-
loKatigingnigtartordlo, åmalo nalorni-
ssungitsoK tugdldsimårutigalugo. tai-
manile utarKisåinaungmat uggorerér-
dlugo OKalugtarput. taimåtaoK piniar-
tut itdluinarput. ajomaKaoK autdlar-
poK erininångitsumik.
tauvale 1922 migssåne Nungmut ni-
uvertungorpoic tugdlussutigineKaKa-
lune.
taimane aulisarneK inuniutigsså-
ngordlune ingerdlaniarussålerKårsi-
mavoK, aulisartut sulivfigigsårneru-
lemigssamingnik norKaerujorfigiv-
dlualigåta nalå.
Simony tikingmat tamåko sordlume
suinalersut. Nungme aulisagkerivik,
taimanimut nalensiutdlugo angisoK
sananenarpoK, sigssiugaK talitarfili-
auvoK. tissavfit iluamérnerussut ang-
nertutdlo sananenarput. taratsut pi-
ngåKissut amerdlaKissut tikitalerput.
niuvertoKarfik pinarane, asimioKarfi-
taoK isumagineKamerulerput. niuver-
tup pinasuatdlarKingneratigut asimi-
unguitaoK sulivfigssaicalerput pig-
ssarsiutigisinaussamingnik. umiarssu-
åraK „Freja" kangerdlungmut tara-
j orterivingortineKarpoK, ulivkårångat
gamle, grønlandske danse. Efter nogle
ugers hård sejlads over Atlanten hav-
de hvalfangerne appetit på kvinderne,
og når geneveren havde gjort sin
virkning på både dem og deres mænd,
var det ikke vanskeligt for hollæn-
derne at få deres vilje — og en stærk
blodsblanding begyndte og gjorde
hvalfangerdistrikternes grønlændere
til et blandingsfolk længe før Hans
Egede.
pk ET er dog klart, at en handel som
^ den her skildrede har en lang ud-
vikling bag sig. De stolte og dygtige
eskimoiske kajakfolk har i starten
været meget tilbageholdende og for-
sigtige over for fremmede. Hollæn-
derne måtte f. eks. give dem sød, vel-
lugtende likør i starten for at få spiri-
tus i dem, og først efterhånden lærte
de ufordærvede fangere at sætte pris
på den dj æviedrik, som både da og si-
den skulle volde dem så megen
ulykke ....
niuvertoK Chr. Simony
anorigigpat tigsiardlune niuvertoKar-
fingmut uterasuartardlune, usingiaré-
runilo taratsunik usilersoriardlune u-
terKigtardlune. akigssarsiorneK pitså-
ngorsagauvoK.
palarmarssuit åma kangerdlung-
mut, ilait Sårdlumut Kangermut Kit-
sigsunut K’åKaliamutdlo tarajorteri-
viutineKartarput. tamatumuna angu-
tit pinarnatik arnåtaoK kiserdliortu-
ngorsimassut KUjageKissamingnik a-
kigssarsiorfeKalerput.
palarmat ulivkårångamik pujortu-
lérKanit kalingneKardlutik niuverto-
Karfingmut usingeriartorneKartar-
put, usingerérunigdlo utertaraut tara-
j orterivioridsavdlutik — tåssa akor-
nuteirartmatik kauj alukåginarput.
kingorna niuvertup sujunersuivdlu-
artarnerisigut nålagarissai kivdligau-
ssarput aulisagkerivfit niuvertoruse-
Karfingne sananeicartalermata, tarat-
sunigdlo pilersugaussalerdlutik, så-
kugssanigdlo aulisarnermut nalericu-
tunik sakoKaleriartuinardlutik.
aningaussarsiorneK tamane nang-
minerssordlutik inuniartune pigssar-
siortunilo pitsångorsagaussoruj ugssu-
vok. inuit pigigsårnerulerput atorto-
rigsårnerulerdlutigdlo, kisalo igdlu-
gingneruleriartordlutik. aulisagkeri-
nermik soKutigissalik kalåtdlit pig-
ssarsiutigssåinik uitsåssissuvdluartoK,
aulisarnerup Kagfagsagauneranut a-
tordluartoK tåssa: niuvertoK Chr. Si-
mony.
nunaKarfingme avdlamisimavdlu-
nga 1929 Nungmut aussaugå ilisari-
ssama ilait niuvertoKarfingmitut, nå-
pitdlunga oKarfigånga: Sarfånguane.
tupeKarpugut takuniarniarisigut, ta-i
kutitagssaKarpugut. axaguane omig-|
påka, tamåne asilåme julårtunguit. i-'
serama inugsiarnersårdluardlutik o-
Karput: „arrå, takuvat! åligoK uvagut!
ånoråminiutivut amerdlåssusé! Kar-
dligssat, ånorågssat, iluatigut atissag-
KJI ADS LIDEGAARDS bog vil være
velegnet til undervisning i sko-
len, også den i Danmark. Det er vel
overflødigt at nævne, at et antal eks-
emplarer allerede er bestilt til under-
visning i Grønland. Bogen vil også
være velegnet som en slags grundbog
for folk, der fra Danmark skal udsen-
des til Grønland. Måske var det så
nok nødvendigt at medtage lidt mere
om den nyeste tid, men den vil under
alle omstændigheder give den første-
gangsudsendte et udmærket overblik
over Grønlands historiske udvikling.
Var det ikke en ide for Ministeriet for
Grønland at opkøbe et passende antal
eksemplarer, der kunne sælges til de
mange udsendte, inden de rejser? I 2.
reviderede udgave af bogen vil Lide-
gaard sikkert sørge for, at dens skæm-
mende trykfejl er fjernet. Grønlands
radiofonichef vil nok helst kaldes ved
sit rette navn fremfor at blive kaldt
Folderik Nielsen. Fejlene kan ikke
lægges Lidegaard til last. Alle, der
udgiver noget på tryk, bor jo i sæt-
ternissens glashus, og i den forelig-
gende bog har han nu været lidt for
virksom. Men Mads Lidegaard fortje-
ner ros for den fortrinlige historiebog.
Den er ligeså let læst og spændende
som den bedste roman, og også grøn-
landske læsere vil kunne hente inter-
essante oplysninger i den.
Forhåbentlig kommer den snart og-
så i en grønlandsksproget udgave.
ssat, autdlaisit, penutigssat — anger -
dlaruvtalo Kissugsisavdluta igdluvta
iluarsautigsséinik. ila, malugusung-
nerssuaK angeKaoK, uitsåssivdluartu-
mik niuvertoKaleravta pigssarsiorner-
put pitsångorsagaoKaoK. taimaeriara-
miåsit autdlajårumårpoK". Kujanar-
dle åma tåuko erininångitsoK aulisag-
kerivigtårput palarmarssuarmik suju-
ieKUtaKartitaoriardlutik iluaKUtigiler-
Kågkamingnik.
Chr. Simony sysselmanditut sulisi-
mavoK, aulisarnikutdlo akigssarsior-
dlualerneK nalunago igdlugigsarniar-
nerup tungågut sysselrådime taper-
sersuivdluartarsimavdlune. ilumut i-
nuit inuvdlualersitai amerdlasorssu-
put!
nålagkamutaoK kingorårtaussarsi-
mavoK, ornigingnigtunutdlo enrigsisi-
massumik OKaloKatigingnigtardlune i-
kiukumatungårdlunilo. angutauvoK
sulisimassoK danskit nålagauvfiat
sivnerdlugo sujunertarisså erKordlugo
ingminut nålagauvfingortinane. tai-
måissusiata amerdlasut inuit nikanar-
lutut issigissat akornånit KaKitisima-
vai, sulivdluarssusiat issigissaramiuk.
niuvertuvordlo sujugdleK kalåtdli-
nik suleKatiminik sujulerssugaKartit-
sivdlune — sordlo niuvertarfingme pi-
ssortångortitsivdlune sulisitsisima-
ssok, aningaussat niuvertut avdlat å-
naerususångeKissait pisinaussaralua-
ne uggorinagit, pissortarititaminut pi-
sitardlugit. nersornaKaoK! kalåtdlit
sungiusartarpai tunissarpailo suliv-
figssamik pivfigssame sujugdlerpå-
me.
sumivfingmine aulaniussissuvdluar-
tuneranut Nfip niuvertoKarfiunermi-
ne ukiunik 200-ngortorsiornerane ag-
dlagarissamine OKausé påsissutausi-
nauvdluartut imåiput: „aulisagaK pit-
sak suliarivdluagardlo. aulisagartavut
inungnit tutsuvigineKardlualersisi-
nauguvtigik — sordlo puissit tutsuvi-
gineKarsimagaluartut — tauva Nuk
isumavdluarnartumik sujunigssaKa-
saoK".
KularutigssåungilaK niuvertoKar-
fingne avdlane najortagkamine pit-
saussumigtaoK erKaimaneKartuåsa-
ssok KUjaniartumik atancingnigtumig-
dlo, tåssaungmat Danmarkip nunav-
tine sivnissua ajungitsoK, nikatdluler-
sitsinane Kaumassumik sujumut issi-
gissariaKartitsissoK.
nulia Carla kalåtdlisut OKatdlorig-
dluinartoK inuk ajungitsoK niuvertu-
mut nuliauvoK kalåtdlinik påsingnig-
toK, KanoK ajornartorsiuteKartut, tai-
måitumik uviminut suleKatauvoK ka-
låtdlitaoK pivdlugit. tamarmigdlo er-
KartorneKarnerat tusarnersOK ilisa-
ringnigtaine tåssaujuarpoK.
niuvertup Christian Simony-p er-
KaineKamera atarKinartineKarpoK!
Abel Kristiansen,
Nuk.
Skriv til Magasin efter bøgerne
agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.
Magasin
Magasin Danmarkime
tamarme atuagauteKar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sOgaluitdlunit perusuta-
tit piårnerpåmik nagsiu-i
sinauvdlugit
kataloginik agdlagfiga-
luta piniåinarsinauvutit
Kongens Nytorv 13 — København K
niuvertusimassoK Chr. Simony