Atuagagdliutit - 07.09.1961, Blaðsíða 12

Hvis De ikke hørte radio
For dem, der ikke hverken I radioavisen eller i radioens landsrådsudsen-
delser har hørt, hvad der i de forløbne 14 dage af landsrådsperioden er
sket af bemærkelsesværdige ting, bringer vi her en kort oversigt over
de vigtigste sager.
Grønlands landsråd har tjent penge
på Nordisk Mineselskabs virksomhed i
Mesters Vig. Man fik i sin tid for
100.000 kr. aktier, men gav kun 50.000
kr. for dem. Næste år indstilles mine-
driften i selve Mesters Vig, og til den
tid er ikke alene de 100.000 kr. hjem-
me, men man kan også påregne et
mindre overskud. Den sidste malm,
bly og zink brydes i vinter, men alle-
rede nu har man de penge hjemme,
som man i sin tid satte i virksomhe-
den. I landsrådet redegjorde departe-
mentschef Eske Brun for selskabets
virksomhed. Man vil nu undersøge,
om det kan betale sig at bryde de store
molybdænforekomster, man har fun-
det 30 km fra minen i Mestersvig. På
mødet med departemenschefen blev
givet en fortrolig redegørelse, og bag-
efter vedtog landsrådet en udtalelse,
hvori det hedder: På baggrund af de
af departementschefen givne oplysnin-
ger kan landsrådet udtale sin tilslut-
ning til, at undersøgelserne af mine-
ralforekomsterne i Nordøstgrønland
fortsættes, samt til at der træffes de
for disse undersøgelsers gennemførel-
se og udnyttelse fornødne foranstalt-
ninger, herunder af lovgivningsmæssig
karakter, i overenstemmelse med de
af departementschefen skitserede ret-
ningslinier. Landsrådet vil sætte pris
på, om der til sin tid blev givet lands-
rådet lejlighed til økonomisk deltagel-
se i en sådan virksomhed.
☆
Landsrådet har vedtaget at ophæve
en vedtagelse fra 1956, der i realiteten
forhindrede, at de grønlandske folke-
tingsmedlemmer blev tilstrækkeligt
orienteret om ministeriets besvarelse
af sager, der har været til behandling
i landsrådet. I vedtagelsen fra 1956
siges det udtrykkeligt, at landsrådet
skal orienteres før folketingsmedlem-
merne bliver det, og da landsrådet
kun holder møde een gang om året,
betyder vedtagelsen fra 1956, at der i
værste fald kan gå næsten et år, in-
den de grønlandske folketingsmed-
lemmer orienteres. Nu er denne ved-
tagelse ophævet, dog således, at det
landsrådsmedlem, der har rejst en sag,
modtager ministeriets svar samtidig
med, at de grønlandske folketings-
medlemmer orienteres.
☆
Landsrådet har enstemmigt vedta-
get ændring af vedtægten om børne-
forsorg, så der tilvejebringes hjemmel
for at skride ind over for havnepiger-
ne, som i reglen er mellem 16 og 18
år. Reglerne er nu således, at et barn
kan fjernes fra hjemmet på grund af
barnets egen karakter eller adfærd.
Efter de hidtidige regler kunne man
kun gribe ind over for børn under 16
år, men nu kan man også fjerne børn
under 18 år og i visse tilfælde op til
21 år.
☆
Der er sidste år udbetalt 18.176 kr.
i fattighjælp i Grønland. Begrebet fat-
tighjælp vil formentlig blive afskaffet
næste år i forbindelse med en større
revision af forsorgsvedtægterne.
☆
Grænsen for aldersrente kan ventes
forhøjet i Grønland. I øjeblikket kan
man få aldersrente, når man er fyldt
55 år. Denne grænse ønsker man sat
op til 60 år, fordi det nu er alminde-
ligt, at folk lever længere end tidli-
gere.
☆
Efter aftale med De samvirkende
Fagforbund, LO, bliver der 1. januar
gennemført en ordning, så en væsent-
lig del af de udsendte håndværkeres
indtægt tilbageholdes i Danmark. Der
er tale om, at hver håndværker kun
skal have udbetalt 325 kr. om måne-
den. Derved håber man, at spiritus-
forbruget vil blive nedsat. Endvidere
indfører man sandsynligvis den ord-
ning, at halve flasker snaps ikke sæl-
ges i butikkerne. Derved håber man
at kunne begrænse forbruget. Prisen
på dansk frugtvin kan ventes forhøjet
væsentligt.
☆
Landsrådet har ved en afstemning
tilkendegivet, at ingen af rådets 17
medlemmer går ind for totalt spiri-
tusforbud i Grønland.
Landsrådet har givet sin principiel-
le tilslutning til, at den grønlandske
skoles bestræbelser, som skal fremme
danskkundskaberne, fortsættes. Der
er særlig tale om forsøgene med un-
— hver dåse er fyldt S?iWiØSÆi
r med friskplukkede C- .. ■■ :
vitaminrige ærter ' |
mmmrn
— Eivdlertfissat tam* mi i k
értanlk C-vltamlneKardluar-
tunik nuniangnlutA aierdlor-
tlgaussunlk lmaxarput
Forlang vor store
GRØNLANDS-MAPPE
Indeholder de nyeste prislister og
tilbud i kameraer, optagere,
tilbehør etc.
Kaiatdllf-nunSnut nautsorssQssalut
fakutifagssautlvut plnlarnlékif
imarai akit akigitiniagkatdlo ag-
dlagsimavfé åssilivingnut, filmi-
lifitinut atortugssåinutdlo tunga-
ssut
INTER FOTO
Nørrevoldgade 21, København K.
I )iiIkii*
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pmernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kmåmutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
dervisning på dansk i 1. og 2. klasse,
som landsrådet altså støtter.
Ifølge Hendrik Abeisen er det lokale
universitet i IsortoK tre meter langt
og en meter højt. Dette universitet,
som Hendrik Abeisen kaldte stedets
skole, er opført af tørv.
☆
Ifølge Hendrik Abeisen er der i
Skjoldungen forekommet et tilfælde,
som Hendrik Abeisen betegner som
forskelsbehandling. Stedets danske
udstedsbestyrer har fået sine børn an-
bragt i skole i Vestgrønland, skønt
østgrønlændere ellers ikke kan få de-
res børn sendt til undervisning i Vest-
grønland. Sagen bliver nu nærmere
undersøgt.
☆
Landsrådet har vedtaget en udtalel-
se til ministeriet, hvori man henstiller,
at ministeriet hurtigst muligt søger
konflikten med sundhedsplejerskerne
løst. Konflikten har stået på meget
længe og bevirker, at sundhedsplejer-
skestillingerne i Grønland er blokeret.
☆
Hvis et overvejende flertal af for-
eningerne i Grønland ønsker det, vil
der blive oprettet et centralkontor for
de grønlandske foreninger med en for-
retningsfører, som skal hjælpe for-
eningerne i deres organisationsarbej-
de. Fra landsrådets side vil man evt.
støtte sagen — dog ikke med mere
end 50 pct. af udgifterne. Resten må
foreningerne være indstillet på at be-
tale, og de kan ikke forvente tilskud
fra landskassen i mere end fem år til
formålet.
☆
Efter langvarig srogdebat har lands-
rådet vedtaget, at ordet for vejr-
udsigten „silagssaK" ændres til
„sila imåisangatineKarpoK“. Forslaget
blev vedtaget med 10 stemmer mod
seks. I konsekvens af landsrådets ved-
tagelse har et af landsrådets sprog- og
retskrivningsudvalgs medlemmer, ra-
diofonichef Frederik Nielsen, ønsket
at udtræde af udvalget.
Langvarig debat i landsrådet om
GTO contra de private mestre slutte-
de med en enstemmig landsrådsudta-
lelse, hvorefter landsrådet godkender
den politik, GTO fører for at skaffe
arbejde til grønlændere hos de priva-
te mestre. Ved boligstøttebyggeri be-
taler GTO for fremtiden kun for to
trediedele af timerne til udsendt ar-
bejdskraft.
Endvidere vedtog landsrådet et en-
staemmigt tillidsvotum til GTO for
den måde, GTO driver tilsynet med
boligstøttebyggeriet på. Samtidig ved-
tog man en udtalelse, hvori man hen-
stiller til de private mestre i Grønland
at stifte en landsomfattende mester-
organisation. Dagen efter meddelte
formanden for handels- og håndvær-
kerforeningen i Grønland, O. Wind-
stedt, at foreningen var kompetent
til at forhandle på samtlige private
mestres vegne.
☆
KGH har iværksat forsøgsproduk-
tion af røget hellefisk i pakninger på
100 gram i det håb, at man kan skabe
efterspørgsel på det danske marked
efter dette produkt.
☆
Efter en debat i landsrådet vil
„Grønlandsudvalget af 1960“ få med-
delelse om, at landsrådet ikke vil ha-
ve noget imod, at det særlige grøn-
landske pengevæsen med grønlandske
mønter og pengesedler afskaffes og
afløses af almindelige danske mønter
og pengesedler. Der har været for-
handlet indgående om sagen mellem
KGH, finansministeriet og Danmarks
Nationalbank, men forhandlingerne er
endnu ikke afsluttet.
☆
Landsrådet har vedtaget at be-
myndige kommunalbestyrelserne til
mindst een gang om året at foretage
en undersøgelse af, om hundenes
hjørnetænder er blevet klippet. I ved-
tægten tilføjes det, at politiet eller
kommunefogeden kan aflive hunde,
hvis ejere efter skriftligt pålæg har
undladt at efterkomme opfordringen
til at lade hundenes hjørnetænder
klippe.
radio tusarnårsimangikugko
landsrådip OKaloKafigissufainik radiokul autdlakålitanik tamakuningalunit
radioavisime OKaufigineicarfunik uvdlune 14-ine tusarnårsiméngifsut isu-
magalugit mauna ilångutisavavut OKaluserineKartuf, pingårnersiordlugif
nunavtine landsråde Mestersvigime
aKerdlugssiornerme aningaussånagsi-
mavoK. aKerdlugssiornerme piaeKa-
tautitsinigssamik 100.000 kr-nik nali-
lingnik påpiaranik landsråde pisisi-
mavoK 50.000 kronlnarnik akilerdlu-
git. éipågo Mestersvigime aKerdlug-
ssiorneK unigtineKarpat 100.000 kr.
tauko utertinarnagit sivneKartingåt-
siardlugitdle pigssarsiarineKarsima-
ssugsséuput. augtitagssarsiOKatigit su-
linerånik departementschef Eske
Brun landsrådime navsuiauteKarpoK.
måna misigssorneKalersimavoK mo-
lybdæneKarfigssuit Mestersvigimit 30
km-tut ungasigtigissume navssårine-
Karsimassut iluaKutigineKarsinauner-
sut.. Eske Brun navsuiauteKarérmat
landsråde OKauserissaKarpoK: depar-
tementschefip navsuiautigissai tunga-
vigalugit landsråde nalunaerpoK isu-
maKatauvdlune Tunup avangnåne
augtitagssaKarfit misigssuivfigineKar-
nerata nangineKarnigssånut, tamatu-
manilo pissariaKartunik åncigssussi-
neKarnigssånut åma inatsisiliorner-
mut tungassutigut, departementschefip
erKartugai nåpertordlugit. landsrådip
pingårtipå piaissoKalisagpat landsråd-
ip aningaussatigut peKatautineKarsi-
naunigsså. ,
☆
1956-ime akuerssissut nåpertordlu-
go kalåtdlit folketingimut ilaussortau-
ssut, landsrådime OKaluserineKarsima-
ssunut ministereKarfiup akissutainik,
namagtumik tusardlerneKarnigssamut
pisinautitåunginerat, landsrådip ato-
rungnaersipå. 1956-ime aulajangigka-
me erssemigsumik taineKarpoK lands-
råde tusardlerneKarKårtåsassoK folke-
tingimut ilaussortat nalunaerfigine-
Kångineråne, tåssa ilånikut ukioK Kå-
ngiukångat aitsåt folketingimut ilau-
ssortat nalunaerfigineKarsinaussar-
dlutik tamåna måna atorungnaersine-
KarpoK Jandsrådimut ilaussortap sar-
Kumiussisimassup ministereKarfing-
mit akissuteKarfigineKarnera peKati-
galugo kalåtdlit folketingimut ilau-
ssortat nalunaerfigineKartalisavdlu-
tik.
☆
landsrådip tamarmiuvdlune akuerå
mérKanik isumagingningnermik iler-
KorerKussamut avdlångåteKartitsinig-
ssaK, umiarssualivit arnait 16 åma 18
akornåne ukioKarajugtut akuliuvfigi-
neKarsinaulisavdlutik. måna maligta-
rissagssat imailerput méraK najugka-
minit pérsineKarsinaulerdlune piumi-
naitsugångat. maligtarissagssat ator-
tugatdlartut nåpertordlugit mérKat 16
inordlugit ukiugdlit kisimik taimatut
pineKarsinaussaraluarput, månale
mérKat 18 inordlugit ukiugdlit ilåti-
gutdlo 21 anguvdlugit ukiugdlit ajor-
nakusortut najugkamingnit pérsine-
Karsinaulerdlutik.
☆
sujorna Kalåtdlit-nunåne ikiutitut
atorneKarsimåput 18.176 kr. OKauseK
ikiutisiaK atorungnaersineKåsagunar-
poK åipågo ikiuissarnermik ilerKorer-
Kussat angnertumik avdlångortine-
Karnigssånut atatitdlugo.
☆
utorKalinersiutigdlit Kavsinik ukio-
Karnigssåta KagfagtineKarnigsså ili-
magineKarpoK. månåkut 55-inik uki-
ugdlit utorKalinersisinångortarput,
kigsautigineKardlunile 60-inik ukiug-
dlit aitsåt utorKalinersissalernigssåt,
måna inuit sivisunerussumik uma-
ssalermata.
☆
Danmarkime sulissartut kåtuvfiata
isumaKatigissuteKarfigineKarnerati-
gut januarip 1-iånit årKigssussine-
KartugssauvoK danskit sulissartut Ka-
låtdlit-nunånitut akigssarsiåta ang-
nersså Danmarkime unigtineKartali-
savdlune. sulissartut aningaussarsiåi-
nit taimågdlåt Kåumåmut 325 kr.
inuinut tuniuneKartalisåput, tamatu-
munåkutdlo neriutigineKarpoK suli-
ssartut imigagssamik atuinerat mig-
dlisineKarsinaujumårtoK. ilimagine-
KarportaoK snapsit puiaussat agfait
niorKutaujungnåisassut, taimatutdlo
vlnit akikitsut akitsungåtsiåsagunar-
dlutik.
☆
landsrådime taissinikut påsinarsi-
vok ilaussortat 17 ardlåinåtalunit Ka-
låtdlit-nunåne imigagssap inertencu-
tauvdluinalernigsså akuerssungikå.
landsrådip tapersersorpå danskisut
atuartitsinerup KagfagsarneKarnigsså-
nik atuarfingne norKaineK. pingårtu-
mik rådip taperserpå atualerdlåt dan-
skisuinaK iliniartineKarnigssåt.
☆
Hendrik Abelsenip OKausia nåper-
tordlugo Isortume atuarfigssuaK 3
meteritut takitigaoK 1 meteritutdlo
siligtigalune. iliniarnertut atuarfig-
ssuånik Hendrik Abelsenip taisså
tåuna ivssunik KarmaKarsimavoK.
åma Hendrik Abelsenip erKartorpå
Skjoldungenime åssigingisitsineKarsi-
massoK, téssane niuvertorutsip dan-
skip mérai Kitånut atuariartorsinau-
simavdlutik, måssa tunumiut avdlat
mérKatik Kitånut atuariartortisinåu-
ngikait. tamåna misigssuivfigineKar-
tugssauvoK.
☆
landsrådip isumaKatiglssutigå mini-
stereKarfingmut OKauserissaKarnig-
ssaK, sujunersutigalugo ministereKar-
fiup piårnerpåmik sulissutigisagå
mérårKat pårineKarnigssånik ilitser-
suissartut Kalåtdlit-nunånukaruma-
jungnaernerata åncingneKarnigsså.
akigssautinik sugdlussineK pissutiga-
lugo sivitsortoK mérårKat påssune-
Karnigssånik ilitsersuissartunik nu-
navtinukartoKarsinausimångilaK.
☆
Kalåtdlit-nunåne peKatigigfit, a-
merdlanerit kigsautigigpåssuk peKati-
gigfit atautsimut agdlagfeKalersug-
ssåuput forretningsførereKalisavdlu-
tik peKatigigfit årKigssuneKarneråne
ikiutugssamik. landsrådip tamåna ta-
persersusagunarpå imaKa aningau-
ssartutit 50 pct. tapissuteKarfigisså-
savdlugit. sivnere peKatigigfit nang-
mingneK isumagisavait ilimagissaria-
Karnagulo ukiut tatdlimat sivnerdlu-
git landskassimit tamatumunga tapi-
ssuteicarnigssaK.
☆
OKautsit pivdlugit landsrådime sivi-
sumik oKatdlineKarérmat isumaKatigl-
ssutigineKarpoK onauseK radiome
atorneKartoK „silagssaK" avdlångorti-
neKåsassoK imailivdlugo: „sila imåi-
sangatineKarpoK". sujunersut Kulinit
akuerineicarpoK arfinigdlit akerdliuv-
dlutik. tamatuma kingunerissånik ra-
diome pissortaK Frederik Nielsen
OKautsinik agdlagtautsimigdlo udval-
gime ilaussortaunerminit tunuarpoK.
☆
GTO privatimigdlo mesterit pivdlu-
git landsrådime sivisumik OKatdlineK
naggasernenarpoK oKauserineKartume
akuerineKardlune GTO-p ingerdlatsi-
nera privatimik mesterit kalåtdlinik
sulissoKariartuinarnigssåt sujunerta-
ralugo. boligstøttemit igdluliornerme
matuma kingorna danskinik sulisso-
Karnerme akitsutit 2/3 kisisa GTO-p
akilertartugssångorpai.
åmåtaordle landsråde isumaKati-
gingnikut OKauserissaKarpoK GTO-p
boligstøttemik igdluliornerme inger-
dlatsincvanik tatigingningnermik er-
ssersitsivdlune. peuatigalugo oKause-
rissame privatimik mesterit kajumig-
sårncKarput nunamik tamåkissumik
peKatigigfeKalerKuvdlugit. danskit ag-
dlagfingmiut sulissartutdlo Kalåtdlit-
nunåne sujuligtaissuat O. Windstedt
auaguane nalunaerpoK peuatigigfik
sujuligtaissuvfine pisinautitaussoK
mesterit sivnerdlugit atautsiméKate-
Karnigssamut.
☆
handele misiligutaussumik Kalera-
lingnik pujugkanik niorKutigssiuler-
poK tamåko pisiarineKartalernigssåt
isumagalugo 100 gramikutårdlugit
Danmarkime avguåuneKarsimavdlu-
tik.
☆
landsrådime OKatdlinerup kingune-
rissånik grønlandsudvalge nalunaerfi-
gineKartugssauvoK landsrådip ajori-
ngikå kalåtdlit aningaussaisa Dan-
markime aningaussanik taorserneuar-
nigssåt. tamåna pivdlugo handele, fi-
nansministercKarlik nålagauvfiuvdlo
aningausserivigssua atautsiméKatigig-
put, oKaloKatigingneritdle sule nå-
magsineKaratik.
☆
landsrådip akuerå kommunalbesty-
relsit piginautitaulisassut mingnerpå-
mik ukiumut atausiardlune misigssui-
sitsissarnigssamik Kingmit tuloriaiar-
neKarsimanersut. ilerKorerKussamut
avdlångutigssame åma taineKarpoK
politit kommunefogedivdlunit Kingmit
toKorarneKartisinaugait, inuat tulo-
riaiainigssamik agdlagkatigut kåmag-
torneKartarsimagaluardlune taimai-
liorsiméngigpat.
12