Atuagagdliutit - 07.09.1961, Blaðsíða 14

BRYDESEN
Den internationale
hvalfangstkommission
indrømmer
Grønland særlige tilladelser
Alle nr. fra 35-45 .kr.
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
Mathiassenip
sulcuaraliai
A/S H. H. MATHIASSENS
FABRIKKER
Der findes en international hval-
fangstkommission, hvis opgave er at
påse, at der stedse må være mange
hvaler at fange, hvorfor den påser, at
intet land fanger flere hvaler, end
hver hvalart tåler. Kommissionen hol-
der møde hvert år i London.
Den hvalfangst, der foregår i havene
om Sydpolen drives af Norge, (der
arbejder med 8 moderskibe med tilhø-
rende fangstbåde), Japan (med 7),
Rusland (med 3), Storbritanien (med 2),
Holland (med 1). Men også andre ste-
der i verden drives hvalfangst omend
i mindre grad, nemlig fra Argentina,
Australien, Canada, Frankrig, Island,
Mexico, New Zeeland, Sydafrika, Sve-
rige, USA og Danmark. Disse lande
havde sendt repræsentanter til mødet,
men herudover deltog udsending fra
De forenede Nationers verdensorgani-
sation for levnedsmidler og et udvalg
af videnskabsmænd inden for hval-
forskning. I alt deltog 62 personer.
Møderne holdtes i 5 dage i juni i
år i London i et af palæerne ved den
fornemme boulevard, der fører til
kongeslottet Buckingham Palace.
Kommissionen bestemmer hvert år,
hvor mange dyr hvert land må fange
(i 1960/61 fangedes ved Sydpolen 1200
blåhvaler, 2800 finhvaler, 4000 sejhva-
ler og ca. 5000 kaskelothvaler) samt
fastsætter regler om, at fangsten ved
Sydpolen først må begynde på en be-
stemt dato (12. december). Grunden
hertil er, at hvalerne om vinteren
søger op til ækvator, for at ungen kan
fødes i varmt vand. Her afmagres de
voksne hvaler stærkt, da føden i disse
have er knap, og diegivningen tillige
tærer voldsomt på hunnernes spæk.
Først når hvalerne atter har ædt sig
fede i de rige have ved Sydpolen om
foråret, må fangsten derfor begynde.
Kun voksne dyr må fanges, hvorfor
der er fastsat mindstemål for hver
hvalarts størrelse. Ungerne tager nem-
lig 100 kg på i vægt i døgnet, hvorfor
det betaler sig at vente, til de er voks-
ne, med at fange dem. Kønsmoden
bliver de nemlig allerede, når de er ca.
2'A år og kan da veje indtil 23000 kg.
Blåhvaler kan, når de er fuldvoksne,
endog opnå en vægt af 150.000 kg.
Denne meget hurtigt tiltagende kød-
og spækmængde betyder umådelig
meget for de dele af verden, hvor sult
Fra oceantankanlægget i Færingehavn forsyner
Det grønlandske olieaktieselskab kolonierne og
fiskerflåden i de grønlandske farvande
med olieprodukter
Kalåtdlit-nunåne filiamik pigingneKatigit
Kangerdluarssorutsime åliausivingmit
niuvertOKarfit Kalåtdlit-nunåtalo imaine
aulisartut Olianik pilersugarait
Det grønlandske olieaktieselskab
Kalåtdlit-nunane oliamik pigingneKatigit
Jernstærk sort og
brun box herre-
sko ra. skindfoer
og Army såler.
V
Den internationale hvalfangstkommissions 13. årsmøde.
London, juni 1961. — Fra formandssædet byder depar-
tementschefen for Storbritanniens Fiskeriministerium
kommissionens deltagere velkommen til England. En
canadier var mødets præsident. Ved bordet længst til-
bage i salen sidder repræsentanter for Frankrig, Dan-
mark og Canada, overfor japanere. Nærmere sidder
nordmænd, dernæst englændere. Nærmest Ruslands
repræsentanter. Mødet varede 5 dage. (Foto: Keystone
Press Agency Limited).
arfangniat silarssuarmit tamarmit pissut kommissio-
niata 13-igssånik ukiumårtumik alautsiminera. Lon-
don, juni 1961. — Storbritaniap aulisarnermut mini-
sterium departementschefiussoK kommissionip ilaussor-
tai tuluit nunåne tikitdluarKuvdlugit formanditut oka-
lugpoK. canadamiok atautsiminerme præsidentiuvoK.
nerrivingme inime tunordliuvdlutik igsidput autdlarti-
tat Frankrigimit, Danmarkimit Canadamitdlo, japani-
miut akileralugit. Kaningneruvdlutik igsidput norge-
miut tugdleralugit tuluit. Kaningnerssduput rusit aut-
dlartitåt. atautsimineK uvdlunlk tatdlimanik sivisussu-
seKarpoK. (dssilissoK Keystone Press Agency Limited).
er almindelig. Derfor værnes der nøje
over, at bestanden ikke overfanges.
Moderskibene er indrettede som fa-
brikker, der koger spækket og konser-
verer kødet. Kommissionen ønsker, at
hvert moderskib fremtidig får 2 kon-
trollører ombord, der kan påse, at in-
tet går til spilde, og at oplysninger
om hver hval bliver noteret. Til hvert
moderskib hører flere fangstbåde.
En videnskabelig afdeling af kom-
missionen følger nøje, om bestanden
udnyttes stærkere, end den kan tåle.
Hvert skib og deres kontrollører hol-
der det videnskabelige institut under-
rettet om alle disse forhold.
Der er forsøg i gang med at dræbe
hvalerne ved elektricitet. Det er elek-
triske ledninger, der er indflettet i
harpunlinen, og den dræbende strøm
dannes af hvalbådens eget elektriske
anlæg. Man håber derved at kunne
dræbe hvaler øjeblikkelig. Herved
ventes at kunne spares tid og mange
penge, så at skibene kan sendes hur-
tigere hjem. Thi når et lands skib har
fanget det antal, det har tilladelse til,
skal fangstbådene slutte fangsten, selv
om den fastsatte fangstsæson endnu
ikke er udløbet.
Mange problemer bliver således
gennem årene ordnet på kommissio-
nens årlige møder til kontrol med
fangsten og til forbedring af fangst-
metoderne.
I år har kommissionen behandlet 3
anmodninger, som Grønlands landsråd
havde bedt ministeriet om at få frem
på mødet:
1. Ifølge Den internationale Hval-
konvention er knølhvaler (KeporKax)
nemlig totalfredet indtil 1969, men
landsrådet anmoder om, at Grønland
fritages for denne bestemmelse.
2. Ifølge hvalkonventionen må våge-
hval (sildepisker) kun fanges i 6 af
årets måneder, men landsrådet an-
moder om 8 (1. maj til 31. december).
3. Ifølge hvalkonventionen skal hva-
ler, der indbringes til land, behandles
i såkaldte landstationer, der koger
spækket og konserverer kødet, men for
Grønland ønskes det, at man blot be-
handler hvalerne på den måde, man
hidtil har gjort.
Fiskeriministeriet sender hvert år en
repræsentant til disse møder, men da
der altså i år var særlige ønsker, der
vedrørte Grønland, fandt Ministeriet
for Grønland, at det derfor var bedst,
at dette også udsendte en mand, hvor-
for undertegnede blev anmodet om at
deltage i kommissionens møder.
De ovennævnte 3 punkter, der var
rettidigt anmeldt for kommissionen
inden den foreskrevne frist, blev der-
ved optaget på dens dagsorden for
dens nylig afholdte 13. årsmøde.
Punkterne blev behandlet såvel i kom-
missionens videnskabelige som i dens
tekniske kommission.
Fra dansk side motiveredes punkt 1
og 2 med, at den skete klimaændring
havde bevirket, at sødyrene i de syd-
lige områder af vestkysten var blevet
få, og at den stærkt tiltagende be-
folkning derfor havde et proteinbehov,
der ikke vil kunne tilfredsstilles alene
ved ensidig fiskediæt, men særligt
fremhævedes betydningen af, at i et
land, hvor vegetabiler kun er tilgæn-
gelige i en kort tid af sommeren, var
det store C-vitaminindhold i hvaler-
nes mattak af afgørende vigtighed.
Det anførtes tillige, at der næppe
blev tale om mange knølhvaler
(KGH’s hvalfangerfartøjer har fra
1924 til 1958 i alt kun fanget 34 knøl-
hvaler), og at det kun er få vågehva-
ler, der vil befinde sig ved Grønland
efter oktober (jfr. hosstående skema).
Endvidere anførtes, at når fartøjston-
nagen var sat til 50 BRT, og at antal-
let af knølhvaler kun var sat til 10
stk. årligt, vil det bevirke, at kun per-
soner bosat i Grønland kan ventes at
ville drive denne fangst.
Punkt 3 motiveredes med, at hvaler,
der indbringes til land, altid har væ-
ret og stedse vil blive udnyttet endnu
mere effektivt end nævnte bestem-
melser i hvalkommissionen kræver,
idet spækket saltes og eksporteres til
levnedsmiddelindustrien, huden går til
menneskeføde, kød går til føde for
mennesker og hunde, indvolde og
knogler fortæres af hunde.
Med disse motiveringer fik de be-
gærede undtagelser støtte såvel i den
videnskabelige som i den tekniske
kommission og fandt deres endelige
vedtagelse i kommmissionens plenar-
møde, idet dog den største af de hval-
fangende nationer (Japan) ikke øn-
skede at gå ind for, at undtagelserne
blev givet, men på den anden side
ikke ville stemme imod. (Til vedta-
gelser kræves tre fjerdedeles majori-
tet).
Der er således nu blevet sikret, at
man fra Grønland kan drive den hval-
fangst, som de fartøjer, der har hval-
kanon, er interesseret i. Norge har år-
ligt 200 små hvalfangerbåde, der fan-
ger ved Norges kyst og indbringer ca.
4000 sildepiskere om året til den nor-
ske befolkning. Det må håbes, at flere
i Grønland vil efterligne Norge og vil
anskaffe hvalbåde, så landets beboere
atter kan få rigeligt med kød.
Ph. Rosendahl.
——■---—-— ------------
Beklageligt
-------- -------------
I betragtning af, at fiskerierhvervet
i Grønland efterhånden gøres til
Grønlands hovederhverv, forekommer
det i høj grad beklageligt, at det sam-
arbejdsudvalg, der er nedsat vedrø-
rende fiskerierhvervet i Grønland,
overhovedet ikke har foretaget sig no-
get i 1960. Man har til landsrådet af-
givet en rapport sålydende: „Der er
ikke i det forløbne år forelagt udval-
get sager af principiel karakter, men
derimod enkelte konkrete sager, der
ikke har givet anledning til drøftel-
ser. Under hensyn til, at formanden
har været i Danmark på permission,
og flere af medlemmerne som repræ-
sentanter for KNAPP har deltaget i
forhandlinger med KGH i vinter, har
det ikke været muligt at afholde no-
get samlet møde i udvalget til drøftel-
se af disse opgaver. Det forventes dog,
at man i nær fremtid vil kunne af-
holde plenarmøde i udvalget."
DÆKS BÅD „VENUS",
der sfår i Færingehavn, billigf til salg. — Henvendelse
Palle Thomassen — Færingehavn
14