Atuagagdliutit - 28.03.1963, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 103-at sisamångorneK 28. marts 1963 Nr. 7
nunavtme akigssautinut tungassumik
inatsisigssaK aipågo atulisagunartOK
aningaussatigut piårtumik pitsångorsautigssat ukiumut 15 miil. kr. migssiliusagait ★ akitsutit sa-
niatigut akilerarutenalisangitsoK kr akigssarsiat nikingåssutait migdlisarneKasassut ★ akigssar-
siakinerussut ingmikut tapivfigineKåsassut kt aningaussarsiat
pivdlugo landsråde ingmikut atautsimisassoK
kisame mana neriunarsivoK nunavtine akigssautinut tungassut ungasigsor-
ssungitsukut iluarsineuarnigssåt. G—GO-ip underudvalgiata migssingersersuti-
sujunersutå nunavtine akigssautitigut ajornartorsiutit årKingneKarnigsså-
n>k Nungme atautsiminerme, pingarnerussutigut akuerssorneuarpoK sulissar-
tlJt. tjenestemandit nangminerssordlutigdlo inutigssarsiortut tungånit. G-60-ip
SUjuligtaissUa førstedirektør Ebbe Groes OKarpoK akuerssuinen tamåna pi-
nsaruteKardluartoK, nauk tamatumunåkut akigssautinut tungassut iluarsi-
n*arnerat namagsineKdngikaluartoK.
raigssingersersutitut sujunersut må-
na sarKumiuneKartugssauvoK OKar-
t-ugssautitane åssigingitsune akuerine-
Kar.patdlo nunavtine akigssautit piv-
^lugit nutånik inatsiseKalisaoK, suju-
singnerpåmik atulersinaussunik apri-
Wp .autdlarKautåne 1964.
Piårtumik Kagfainigssat
sujunersut mardlungnik ingmikor-
tortaKarpoK: piårtumik pitséngorsau-
li§ssat ungatålo issigalugo pitsångor-
sautigssat. emarsautigineKarpoK a-
kigssautit aulisagkatdlo aké 10 pct.
m'gss. KagfagtineKåsassut. akigssautit
P'vdlugit inatsisitågssaK atuleriarpat.
{amatumuna akigssartutit Kagfagtug-
ssauput ukiumut 6 mili. kr-nik. åssi-
gikånersumik suliairaraluartut akig-
ssautaisa nikingavdluartarnerånut
m>gdlisautitut akigssarsiortut tamaisa
EfKarsautigalugit ukiumut 1 mili. kr.
atorneKåsåput. åmåtaordle akigssar-
siakinerpåt puigorsimaneKångitdlat,
tauko aningaussarsiait angussaKarne-
^lernigssamut kajumigsautitut ta-
PerneKåSavdlutik ukiumut 1 mili. kr-
n*k. kalåtdlit Kavdlunåtut pisinaussut
akigssautimik 5 pct-iénik tapisiaKali-
^aPut, tamatumungalo atugagssat u-
kiumut mili. kr. agfarisavdlugit.
inugtut atugkatigut
pitsångorsautit
Piårtumik Kagfainigssamut atatit-
dlu§o sujunersutigineKarput inugtut
atugkatigut pitsångorsainigssat ar-
dlaKartut, taimatut mérKat tapisiaKa-
taulisavdlutik mérKamut atautsimut
nautsorssutdlugo ukiumut 200 kr-nik,
MérKat Kavsiugaluarpatalunit. tama-
tumunga ukiumut 3 miil. kr. atorne-
Kåsåput. boligstøttemit igdluliortar-
uermit tapissutit ilaneKåsåput ukiu-
mut 1 miil. kr-nik. åmåtaordle naut-
sorssutigineKarpoK 3 mili. kr. migssi-
uordlugit atorneKartåsassut nålagauv-
tmgmit tapissutitut, inugtut atugka-
tigut pitsångorsainerit tamaisa lands-
kassip akigssaKartisångikaluarpagit.
taimaingmat pitsångorsautigssat uki-
umut 15 mili. kr. migssiliortugssau-
vait.
akigssarsiat Kagfangnigssåt tai-
maingmat 10 pct-imit angneru-
ngåtsiartugssauvoK, inugtut atug-
katigut pitsångorsainerit ilångune-
Kartugssaungmata erxaimassaria-
Karmatdlo nunavtine niorxutigssat
akitsutaisa saniatigut akilerårute-
KalisångitsoK.
sujunigssame KagfaissarnigssaK
sujunersutip tungavigisså tåssa, nu-
navtine niorKutigssiorneK aulajangi-
ssussarumårtoK sujunigssamik akig-
ssautit KanoK angnertutiginigssånut.
piårtumik pitsångorsainigssat piséput
nålagauvfiup tapissuteKarneratigut.
ukiut ardlalialuit Kångiugpata naut-
sorssutigineKarpoK piårtumik Kagfåi-
ssutigssat niorKutigssiornerup nang-
magsinaulerumårai. taimanikugssa-
mut aningaussarsiatigut pitsångor-
saerKingneKartåsaoK nunaxarfiup a-
ningaussarsiornikut Kagfasigtigissu-
sia najorKutaralugo, tåssa inuit suliv-
figssuaKarfingnitut niuvertoruseKar-
finguanltunit aningaussarigsårneru-
ssugssauvdlutik.
peKatigigdluarnigssamik
misigineK
peKatigigdluarnigssamik misigisi-
maneK pingartitdlugo ama isumalior-
KutigineKarpoK nunavtine tjeneste-
mandit tamarmik — ama aggersitat
atautsimut inatsisiliuneudsassut akig-
ssarsiortutdlo tamarmik aningaussar-
siait taperneKartalisassut nunavtine
iniiniarnikut aningaussartutit Kag-
fangnerat najorKutaralugo.
ukiut Kulit Danmarkimisimagåine
Kavdlunåtut akigssauserneKartaler-
nigssamik maligtarissagssaK sujunig-
ssame atorungnåisaoK. Kalåtdlit-nu-
nånineK taimågdlåt tapisiaKautigine-
arKigssuneKarnigssanik sujunersut
KåsaoK nunavta avatåne inung'orsi-
magåine ukiorpålungnilo nunavta a-
vatåne najugaKarsimagåine, maligta-
rissagssardle tåuna KaKutigordluinar-
tumik ingmikut akuerssissuteKarnikut
atungitsortineKarsinauvoK.
kalåtdlit Danmarkime iliniarsimav-
dlutik nunamingnut utertut akiligag-
ssait isumdkérneKartåsåput, Dan-
markimutdle uninartut akiligagssa-
mingnik akilersuissåsavdlutik. s uju-
nigssame åma kalåtdlit nålagauvfiup
akiligånik avalagsinaussalisåput.
tåssa sujunersut pingårnerussutigut.
normorume uvane ilångupavut su-
junersutip OKausertai tamåkerdlugit.
sordlo OKautigineKarérsoK sujuner-
sut sule akuerineKavigsungilaK. tug-
dliutdlugo sarKumiuneKartugssauvoK
G-60-ip tamarmiuvdlune Køben-
havnime atautsiminigssåne aprilip åi-
påne. akuerssorneKarnigsså åma ilima-
gineKardlune. tauva landsråde ingmi-
kut atautsimitiniarneKarpoK lands-
rådip forretningsudvalgiata sujuner-
sutip akuersserérsup tamåna sarKu-
miutisavdlugo landsrådimut tamar-
mut. nunavtinut ministere akuersser-
KåsaoK landsrådip ingmikut atautsi-
minigssånut, tamånale aulajangerne-
KarérsimavoK majip arferngåne aut-
dlarnertugssatut.
sujilnersut tauva folketingimut sar-
Kumiunexåsaox akuerineKåsagpatdlo
nautsorssutiginexarpox nunavtine a-
kigssautit pivdlugit inatsit nutåx atu-
lersinaujumårtox aprilip autdlarKau-
tåne 1964.
radioavisip årsigssuissua Bent Nielsen
aperssuissoK G-60 udvalgip sujuligtai-
ssuanik førstedirektør Ebbe Groesi-
mik, atautsimikiat Nungmuf tikineråne.
Radioavisens redaktør Bent Nielsen
interviewer G-60 udvalgets formand,
førstedirektør Ebbe Groes straks efter
ankomsten til Godthåb.
Grønland får ny lønningslov
formentlig fra den 1. april 1964
auldlarniutaussumik atautsiminerme landsrådip atautsimi-
tarfiane førstedirektør Ebbe Groesip sarKumiupå mig-
ssingersersutitut sujunersut pexatigigfingne sujulerssuissu-
nul ingmikutdlo KaerKussanut.
De øjeblikkelige lønforhøjelser og sociale forbedringer bliver ca. 15
mill. kr. årligt ic Direkte skafter skal ikke indføres -k Lonurimeiigheder
udjævnes for alle grupper + Lavestlonnede får effektivitefstillæg ★
Landsrådet afholder ekstraordinært møde om skitseforslagef
Der er nu endelig håb om, at lønspørgsmålet i Grønland bliver løst inden for
en overskuelig fremtid. G-60’s underudvalgs skitseforslag til helhedsløsningen
af det grønlandske lønproblem fik principiel tilslutning fra arbejdernes, tjene-
stemændenes og de frie erhvervs organisationers side ved forhandlingerne i
Godthåb. Formanden for G-60-udvalget, førstedirektør Ebbe Groes, udtalte, at
tilslutningen var yderst betydningsfuld, selv om den ikke er enden på hele løn-
spørgsmålet.
Nu skal skitseforslaget forelægges
forskellige instanser, og hvis det bliver
godkendt, får Grønland en ny løn-
ningslov, som kan træde i kraft aller-
tidligst den 1. april 1964.
ØJEBLIKKELIGE FORHØJELSER
Forslaget falder i to afsnit: Øjeblik-
kelige forbedringer og forbedringer på
længere sigt. Det er meningen, at løn-
ningerne og fiskepriserne forhøjes
med godt 10 procent, i det øjeblik,
den nye lønningslov træder i kraft.
Dette vil betyde en merudgift på 6
mill. kr. årligt. Til udjævning af løn-
urimeligheder for alle grupper skal
der årligt bruges 1 mill. kr. Man har
også tænkt på de lavestlønnede, som
får effektivitetsfremmende tillæg på
1 mill. kr. årligt. For dobbeltsproget-
hed får man et tillæg på 5 procent af
lønnen, og udgiften dertil bliver ca.
en halv mill. kr. årlig. ’
SOCIALE FORBEDRINGER
Som et led i de øjeblikkelige løn-
forhøjelser foreslås en række sociale
forbedringer, således indførelsen af et
børnetilskud med 200 kr. årligt pr.
barn uanset børnenes antal. Dertil
skal der bruges 3 mill. kr. årligt. Til-
skuddet til boligstøttebyggeri forhøjes
med 1 mill. kr. årligt. Desuden regner
man med, at der skal bruges ca. 3 mill.
På et orienterende møde i landsrådssalen forelagde før-
stedirektør Ebbe Groes skitseforslaget for organisations-
folk og for særligt indbudte.
kr. som tilskud fra statskassen, hvis
landskassen ikke kan magte udgifter-
ne til de sociale forbedringer. Der bli-
ver altså tale om forbedringer på ca.
15 mill. kr. årligt.
De øjeblikkelige forbedringer
bliver således en hel del mere end
den regulære lønforhøjelse på godt
10 procent, og dertil kommer, at der
ikke skal indføres direkte skatter i
Grønland.
FREMTIDIGE FORHØJELSER
Grundideen i forslaget er, at pro-
duktionen i Grønland skal være be-
stemmende for lønnens størrelse i
fremtiden. De øjeblikkelige forbedrin-
ger sker som sagt ved statstilskud. I
løbet af nogle år regner man med, at
produktionen vil kunne bære de øje-
blikkelige forhøjelser. De yderligere
forbedringer vil til den tid ske af-
hængigt af stedets økonomi, således at
folk, der bor i industribyer, får større
indkomster end befolkningen på små
steder.
SOLIDARITETSPRINCIPPET
Skitseforslaget lægger vægt på
solidaritetsprincippet, og det er
meningen, at alle tjenestemænd i
Grønland — også udsendte — sam-
les under samme lov, og der gen-
nemføres ét lønreguleringssystem
for alle lønmodtagere i Grønland
på grundlag af det grønlandske
pristal.
Den berømte 10 års regel bortfalder
i fremtiden. Grønlandstillægget tilfal-
der folk, der er født uden for Grøn-
land, og som har opholdt sig uden for
Grønland i et åremål, men der kan
gives dispensation fra reglen i ganske
enkelte tilfælde.
FRIREJSER TIL GRØNLÆNDERE
Grønlændere, som vender tilbage til
(Fortsættes side 3).