Atuagagdliutit - 28.03.1963, Blaðsíða 11

GRØNLAND S POSTEN
akissugss. åricigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedifion:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnement ............ kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris ............. kr. 1,00 kujatdliup narciteriviane
pissarfagaKarneK uk....... kr. 25,00 naKiUgkat
pisiarineKarnerane ....... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
______
Et tiltalende forsla
'L F. Nu er der endelig udsigt til, at
et af de største problemer i det nye
Grønland, lønspørgsmålet bliver mid-
lertidigt løst inden for en overskuelig
fremtid. Tilslutningen til skitsefor-
sfaget fra forhandlingsberettigede
grønlændere er en vigtig begivenhed,
som man må hilse med glæde.
Af kommentarerne fra organisa-
tionslederne heroppe fremgår det, at
grundideen i skitseforslaget har været
det afgørende for, at man har kunnet
godkende forslaget som helhed. Vi
havde håbet på, at man ville komme
så vidt, at forskelsbehandlingen i løn-
maessig henseende ville forsvinde,
men den økonomiske situation og den
sociale standard i Grønland giver
ikke i øjeblikket grundlag herfor. Det
afgørende er, at man finder frem til
den mest rimelige overgangsordning,
°g skitseforslaget synes at være den
bedst egnede midlertidige løsning på
hele lønproblemet.
Der er ikke noget mærkeligt i, at
selv fortalere for ligelønsprincippet
har kunnet gå ind for skitseforslaget.
Grundideen i forslaget går som be-
kendt ud på, at produktionen i Grøn-
land skal være bestemmende for løn-
bens størrelse i fremtiden. De fleste
af de grønlandske forhandlingsdelta-
Sere har været kloge nok til at kunne
indse det tiltalende i forslaget. Det
smidige i forslaget er, at man vil give
befolkningen i Grønland et økonomisk
mål, og alle i Grønland skal være
med til at skabe grundlaget herfor.
Derved undgår man, at Grønland i
fremtiden bliver et eneste stort stats-
tilskudsforetagende, hvor befolknin-
gen har mistet enhver gnist af selv-
tillid, selvrespekt og lyst til initiativ.
Udviklingen i Grønland går med
syvmileskridt, og af den grund kan
man ikke lave en ordnning, der skal
gælde uændret, ikke mindst når der
er tale om løn og priser. En af de
grønlandske medunderskrivere af
skitseforslaget siger også, at man be-
tragter forslaget som en overgangs-
ordning, ikke som en løsning, der
skal gælde i al fremtid.
Det upopulære udvalg G-60, har
med det skitseforslag, som underud-
valget har udarbejdet, genvundet det
prisstigetab, som det har lidt under
årelange forhandlinger uden resultat.
Udvalgets formand, førstedirektør
Ebbe Groes har høstet megen ære
under sit korte besøg i Grønland. De
udtalelser, der er faldet fra under-
udvalgets grønlandske medlemmer
vidner herfor.
Tilbage bliver, at man når til enig-
hed og godkender forslaget i sidste
instans. Vi nærer tillid til de politiske
partier i Danmark, at de går ind for
forslaget. Det er nu første gang, at
der er fremkommet et forslag, som
har fået en bred tilslutning i Grøn-
land. De 15 mili. kr., som skal bruges
til øjeblikkelige forbedringer, er ikke
så afskrækkende og er en forsvinden-
de lille procentdel i statsbudgettet.
Politikerne i Danmark må ikke be-
tænke sig to gange for at godkende
forslaget, især på sagens følelsesbe-
tonede baggrund.
Det er vort håb, at den nye løn-
ningslov for Grønland ser dagens lys
så hurtigt, det lader sig gøre, og at
der dermed skabes grundlag for en
række rolige og produktive arbejds-
år for Grønland.
sujunersut ilalernartOK
F. kisame ilimanarsivoK nunav-
tine ukiune kingugdlerne ajornartor-
siutit angnerpårtaisa ilait, akigssau-
ht, ungasingitsukut åncingneKarat-
dlartugssångortut. tamatuminga su-
lunersumut migssingersersumut, ka-
låtdlit angussaicarniardlune atautsi-
btinerme peKatausinautitaussut a-
huerssinerat pisimassuvoK pingårtoK
nuånårutigissariaKartordlo.
inutigssarsiortut atorfigdlitdlo pe-
Katigigfingne sujulerssortaussut tama-
tumunga navsuiautåt nåpertordlugo
PåsinarpoK sujunersutip sangmivia
P^sutaunerpausimassoK, sujunersutip
at-autsimut issigalugo akuerineKarne-
ranut. neriutigisimagaluarpanput ima
angussaKartoKartigiumårtoK, akig-
ssautit tungaisigut åssigingisitsineK
Pérneicarumårdlune, tamånale mana
tungavigssaKarsimångilaK nunavtine
aningaussarsiornermut inugtutdlo a-
hrgkanut tungassut erKarsautigigåine.
Pingårnerussordle tåssa ukiune ikår-
sårfiussune årKigssussinigssaK nåper-
tunerpåmik, sujunersutdlo sarKumiu-
neKartoK akigssarsianut tungassumik
åfKigatdlarnigssamut avKutigssatut
nalemunerpausorinarpoK.
erKumigissagssåungilaK naligingmik
akigssauteKalernigssamik pingårtitsi-
ssfigaluitdlunit sujunersut akuerisi-
nausimangmåssuk. sordlo naluneicå-
hgitsoK sujunersutip tamarme sang-
bnvigå, nunavtine niorKutigssiorneK
sulajangissusassoK sujunigssame a-
higssautit angnertussusigssåinut. ka-
iatdlit atautsiméKataussut påsisinau-
Sltnavåt tamatuma ilalernartoKarne-
ra, sujunersutivme eKaeicutigå nunav-
hne inuit kikutdlunit aningaussar-
slornikut angussagssiniarneKarnerat,
lnuit tamarmik peKatauneratigut tu-
ngavigssaKalerneKartugssamik. tama-
tumunåkut pingitsorneKåsaoK suju-
nigssame nunavta nålagauvfingmit
tapissuteKarflnarssuartut ingerdla-
iernigsså, taimailissoKånginigssålo pi-
ngårdluinarpoK inuit ingmingnut ta-
nginertik ånaivdluinåsångigpåssuk
nangminerssordlune takutitaKarsinau-
neK sugssåkérdluinardlugo.
nunavtine ineriartorneK sukaKaoK,
tamånalo pissutigalugo sujunigssame
avdlångortineKåsångitsumik åntigssu-
ssineK ajornaKaoK, pingårtumik akit
akigssautitdlo tungaisigut. sujunersu-
mik atsioKataussut kalåtdlit ilåta å-
ma OKautigå sujunersut issigigine u-
kiune ikårsårfingne årKigssussigat-
dlarnigssatut, atajuartugssatut pina-
go.
G-60 udvalg akårinérutivigsima-
ssok underudvalgip taimatut sujuner-
susiorneratigut iluamik issigineKar-
KigsinaulersimavoK, Katsungnarsile-
raluaKingmåme ukiut ardlerdlugit a-
tautsimérussårtut angussaKåsanatik.
udvalgip sujuligtaissua, førstedirektør
Ebbe Groes tikeråtdlatsiarnermine a-
tarKinarsiatdlångitsungilaK, kalåtdlit
isumåinik sagdliutitsiniartarsimanine
pivdlugo, sordlume tamåna underud-
valgime kalåtdlit ilaussortaussut o-
Kausisa erssersikåt.
kingulerutoK tåssa sujunersutip
naggatåtigut isumaKatigissutigineKar-
nigsså akuerineKarnigssålo. Dan-
markime politikikut partit tatigåvut
neriugdluta sujunersut akuerssiisagåt.
måna pernautaussumik sujunersute-
KartoKarpoK akigssautinut tungassu-
mik, nunavtine akuerssorneicarsmau-
simassumik. 15 mili. kr. erninårtumik
pitsångorsautigssanut atugagssat i-
månarssuaK kåkagissagssåungitdlat,
nålagauvfingme aningaussanut ukiu-
mut atugagssångortitaussartunut ta-
manut sanigdliutdlugit sungitsuminé-
råinauvdlutik. sujunersut akuerisav-
dlugo Danmarkime politikerit entar-
sarKårtariaKångitdlat, naluneKå-
ngingmat måna aningaussatigut pit-
sångorsainigssaK misigissutsinut Ka-
noK tungatigissoK.
neriutigårput nunavtine akigssauti-
nut tungassumik inatsisigssaic nutåK
piårnerpåmik atulerumårtoK, taimalo
ukiut ardlaKartut erKigsisimassumik
niorKutigssiornikut sulinikutdlo nu-
navtine ingerdlatsivfiussugssat tu-
ngavigssaKalersineKarumårtut.
eskimut auånik aulik katugdlit
palasiat sujugdleK kalåliuvoK
Finn Lynge, årKigssuissup Kristoffer Lyngip ernera, aKaguago
palasingortitåusaoK
kalåleK 30-ngajangnik ukiulik Finn
Lynge, NungmérsoK, aKaguago
martsip 30-dne igdloKarfingme Pass
Christianime, USA-me nålagauvfeKa-
tigit ildne Mississippimitume, nagdli-
u lorsiornerme palasingortineKåsaoK.
palasingortitsineK imåinåungitsutut a-
KautigissariaKarpoK pissutigalugo pa-
lasingortugssaK kalåtdlit katulingor-
tut sujugdlersaringmåssuk, kalåtdlit
katugdlinut palasingortut sujugdler-
mralugo dmalo katugdlit palasisa es-
kimut auånik akussamik augdlit su-
jugdlersaralugo, nauk ilagit katugdlit
50 sivnerdlugit Canadap avangnåtu-
ngåne Alaskamilo sulisimagaluartut.
Finn Lynge årKigssuissup Kristof-
fer Lyngip ernerå. 13-inik ukioKar-
dlune Danmarkimut pivoK 1951-ime
iliniarnertungusavdlune soraerumér-
dlune. 1951/52-ip ukiunerane Askov
HøjskolimlpoK, 1952-imilo katulingor-
dlune. ukiune pingasune franskit dan-
skitdlo OKausé Københavnime iliniar-
nertut atuarfiåne iliniarérdlugit au-
lajangerpoK katugdlinut palasingor-
niarumavdlune. Det Gregorianske U-
niversitetime, Romamitume, filosofi
ukiOK atauseK nåmagtingajagdlugo i-
liniarérdlugo septemberime 1958-ime
USA-mut autdlarpoK. Finn Lyngep i-
laussortauvfigai katugdlit Oblatfæd-
renik taineKartartut, USA-mutdlo pi-
nerminit tåuko ilaisa palasingorniar-
tut iliniarfiåne Pass Christianime,
Mississippimitume, filosofi ugperi-
ssarsiornermutdlo tungassut iliniarsi-
mavai.
1965-ime nunavtinukåsaoK
— Finn Lynge palasingorniat atuar-
figissartagåne USA-mltume ukiOK a-
tauseK atuarKisaoK, 1964-ime Dan-
markiliåsavdlune. taima oKalugtuar-
tOK tåsa katugdlit Nungme palasiat
Michael Wolfe. erKarsautigineKarpoK
Finn Lynge kingusingnerussukut, i-
maKa 1965-ime, Kalåtdlit-nunåliåsa-
SSOK.
— Oblatfædrene Finn Lyngetutdle
ilaussortauvfigåtit, Finn Lynge ilisa-
risimaviuk?
— «anga piaritsuvigdlunga Roma-
me nå pipara, taimanilo Kalåtdlit-nu-
nåt soKutigissarilerdlugo. piåritsor-
nertut OKautigineKarsinaussumik nu-
nap ingmikortortå nunaKarfigissama
ilå Danmarkime ingmikut suliagssi-
neKarpoK, uvangalo palasingortitau-
gama Danmarkimut autdlarKuvdlu-
nga perKuneKarpunga.
— Finn Lynge maunga pisinago Ka-
låtdlit-nunane piarérsautaussumik
suliaKartugssauvdlutit månipit?
— taimatut pilerssåruteKartOKångi-
laK. 1953-ime inatsisit tungaviussut
avdlangortitaunerisa kingorna ilagit
katugdlit Kalåtdlit-nunånisaoK sulisi-
nautitaulermata biskorpip Suhrip Ka-
Analyse af
arbejdsmarkedet
låtdlit-nunåne sulinigssaK erKarsauti-
gilerpå, tamatumalo nalingajåne Finn
Lynge- katulingormat palasigssatut i-
liniartitaunigsså piukuneKalerdlune.
— uvanga amerikamiut Thulime så-
kutoKarfiåne palasingortugssauga-
luarpunga. taimale pissoKångitsorpoK.
Finn Lynge ilisarisimaleriaravko Ka-
låtdlit-nunåt soKutigiartuinarpara, i-
nutigssarsiutigingikaluardlugulo ig-
dlukusiorneK historialo soKutigeKi-
gavkit Kalåtdlit-nunånut pinera ilu-
agtitdlugo Nup kangerdluane agssai-
ssarnerne peKataussarpunga. igdlu-
kusiornerup-una unigtikånga, palasi-
ngortitaunikugamalo såruname månl-
nivne ilagit katugdlit Kalåtdlit-nunå-
ne isumagissagssait ama isumagisima-
våka. nautsorssutigåra erKarsautigi-
neKarKårsimagaluartOK Finn Lynge i-
liniarnermine inerpat aitsåt Kalåtdlit-
nunåne katugdlit suliniarnerat aut-
dlartisassoK.
Finn Lynge
Grønlænder bliver første katolske
præst med eskimoisk blod i årerne
Finn Lynge, son af Kristoffer Lynge, præstevies i overmorgen
Den knap 30-årige grønlænder, Finn
Lynge, der stammer ira Godthåb,
præstevies i overmorgen, den 30.
marts, ved en højtidelighed i byen
Pass Christian i Mississippi, USA, og
det bliver en mærkedag lidt ud over
det sædvanlige, idet Finn Lynge er
den første grønlænder, der konverte-
rede til katolicismen og således også
er den første grønlænder, der bliver
katolsk præst og ydermere er den før-
ste katolske præst med eskimoisk blod
i årerne. Det sidste må ses på bag-
grund af, at den katolske kirke har
virket i Nordcanada og Alaska i over
50 år.
Finn Lynge er søn af redaktør Kri-
stoffer Lynge. Som 13-årig kom han
til Danmark og tog studentereksamen
i 1951. I vinteren 1951—52 havde han
ophold på Askov Højskole, og det var
i 1952, han konverterede til katolicis-
men. Efter at have studeret fransk og
dansk ved Københavns Universitet i
tre år, besluttede han sig til at blive
katolsk præst, og efter først at have
studeret filosofi ved Det Gregorian-
ske Universitet i Rom i knap et par
år, rejste han i september 1958 til
USA. Finn Lynge tilhører ordenen
Oblatfædrene og har siden studeret
filosofi og teologi ved Oblatfædrenes
teologiske fakultet i Pass Christian
i Mississippi.
TIL GRØNLAND I 1965
— Finn Lynge skal nu opholde sig
et år på et slags pastoralseminarium
i USA, og derefter rejser han til Dan-
mark i 1964, fortæller den katolske
præst i Godthåb, Michael Wolfe. Det
er meningen, at Finn Lynge senere
skal til Grønland, og det bliver sand-
synligvis i 1965.- [
— De tilhører samme- orden, Oblat-
fædrene. Kender De Finn Lynge?
— Jeg traf ham i sin tid i Rom gan-
ske tilfældigt, og da fattede jeg inter-
esse for Grønland. Ved et sammen-
træf faldt det sådan, at den provins,
jeg stammer fra, fik særlige opgaver
i Danmark, og da jeg blev præsteviet,
fik jeg rejseordre til Danmark.
Har De skullet gøre et forbere-
dehde arbejde i Grønland, inden Finn
Lynge kommer herop.
— Det var ikke planen. Efter grund-
lovsændringen i 1953, der muliggjorde
at den katolske kirke kunne arbejde
i Grønland, fattede biskop Suhr inter-
esse for Grønland, og da det omtrent
var på samme tidspunkt, Finn Lynge
konverterede til katolicismen, fandt
man her en gunstig mulighed.
Jeg skulle have været feltpræst ved
den amerikanske base i Thule, men
det blev ikke til noget. Da jeg gennem
Finn Lynge havde fattet interesse for
Grønland og er amatørarkæolog og
meget interesseret i historie, benyttede
jeg lejligheden, nu jeg var i Grønland,
til at deltage i nogle udgravninger i
Godthåbfjorden. Det var således ar-
kæologien, der fik mig til at standse
op, og når jeg er præsteviet, har jeg
naturligvis samtidig varetaget den ka-
tolske kirkes interesser i Grønland i
den tid, jeg har været her. Jeg vil
regne med, at det oprindelig var me-
ningen, at man først skulle have be-
gyndt arbejdet heroppe, når Finn
Lynge var færdig.
Under de overvejelser, der har fun-
det sted med hensyn til planlægnin-
gen af industrianlæg i Grønland, har
der vist sig et stærkt behov for en
analyse af arbejdsmarkedet i Grøn-
land, bl. a. for at kunne nå frem til et
bedre grundlag for fastlæggelse af de
kommende produktionsanlægs størrel-
se, behovet for indkvartering, mulig-
heden for oparbejdelse i byerne af de
på udstederne indhandlede fisk etc.
Som en foreløbig udgang af disse
drøftelser er man blevet enige om, at
det ville være ønskeligt i første om-
gang at foretage en undersøgelse af
arbejdsstyrken i Sukkertoppen og Ju-
lianehåb kommuner.
Formålet med undersøgelsen er at
få opgjort arbejdsstyrken på hvert
beboet sted i kommunen og få oplyst,
hvorvidt og i givet fald, hvor denne
arbejdsstyrke var beskæftiget primo
juli 1962 og primo februar 1963, idet
der herved tilstræbes en analyse på to
tidspunkter med henholdsvis høj og
lav aktivitet.
Man overvejer at gennemføre lig-
nende undersøgelser andre steder i
Grønland. Erfaringerne fra undersø-
gelserne i Sukkertoppen og Julianehåb
skal herefter danne grundlaget for
sådanne undersøgelser.
Det kan oplyses, at der samtidig vil
blive iværksat en undersøgelse af be-
hovet for arbejdskraft gennem de for-
skellige institutioner.
Da man er klar over, at kæmnerne
vil have vanskeligt ved at påtage sig
yderligere opgaver, har man besluttet
fra ministeriet at udsende sekretær,
cand. polit. Ebbe Kjeldgaard for at
løse denne opgave.
Man påregner, at sekretær Kjeld-
gaard udrejser inden 1. april 1963,
først til Sukkertoppen og senere til
Julianehåb.
atuarfilerissoK
Sisimiune atuarfik nåkutigdlissugssarsiorpOK augustip autdlarKautånit 1963 lku-
tugssamik.
tåussuma isumagissagssarai atuarfingme suliagssat sutdlunit, nåkutigisavdlugo
atuarfiup kiagsautå, init atuarfiussut assangneKartarnerat, iluarsainerit angnikit-
sut il. il.
sulivfiup avatågut åma sulissarnigssaK ilimagissariaKarpoK.
akigssarsiagssaK aulajangerneKåsaoK isumaKatigissuteKarnikut.
atorfinigkumavdlune KinutigissaK skoledirektørimut nagsiuneKåsaoK Nungmut,
kingusingnerpåmik måjip 15-iåne 1963. tåssane agdlagsimåsåput påsissutigssat ator-
finingniartumut tungassut tamarmik, ilångutdlugitaoK KanoK pisfnautigineK sujor-
nagutdlo sumik suliaKarsimaneK.
Pedel
Ved skolen i Holsteinsborg er en stilling som pedel ledig fra 1/8 1963.
Arbejdet vil bestå i alt forefaldende arbejde ved skolen såsom opsyn med var-
meanlægget, skolelokalernes rengøring, småreparationer m.m.
Der må påregnes uregelmæssig arbejdstid.
Løn efter nærmere aftale.
Ansøgning, der må indeholde alle fornødne personlige oplysninger samt oplys-
ning om kvalifikationer herunder tidligere beskæftigelse, indsendes til skoledi-
rektøren for Grønland, Godthåb, senest den 15/5 1963.
Økonoma
En stilling som økonoma ved kostskolen i Thule er ledig fra
1/7 1963.
Løn efter kvalifikationer.
Eventuelle ansøgninger tilsendes skoledirektøren, Godthåb,
inden 15/5 1963.
tuberkulose akiorniardlugo sullniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11