Atuagagdliutit - 28.03.1963, Síða 12

OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AE RUTIT
Ministeren for Grønland har nu i
folketinget fremsat forslag til lov om
ændring i den grønlandske erhvervs-
lov med henblik på fiskeriterritoriets
udvidelse. Den grønlandske erhvervs-
lov, lov nr. 277 af 27. maj 1950 om
udøvelse af erhverv i Grønland, inde-
holder i § 1 bestemmelsen om det
grønlandske søterritorium. Denne pa-
ragraf foreslås nu ændret, så den ly-
der således:
„Stk. 1. Kun danske statsborgere
med fast bopæl i Grønland må drive
erhvervsmæssig fangst, fiskeri eller
jagt på Grønlands landterritorium el-
ler på havet ved Grønland inden for
en afstand af 12 sømil fra kystlinien
eller fra andre basislinier, som fast-
sættes af ministeren.
Stk. 2. For så vidt angår fartøjer, der
er hjemmehørende og indregistreret i
fremmede stater, fra hvis fartøjer der
gennem en længere årrække er drevet
erhvervsmæssig fangst, fiskeri eller
jagt inden for den i stk. 1 nævnte
grænse, kan ministeren fastsætte be-
stemmelser, hvorefter sådan fangst
med videre fortsat skal være tilladt på
områder inden for grænsen.
Stk. 3. Med hensyn til danske stats-
borgere, der ikke er bosat i Grønland,
kan ministeren fastsætte bestemmel-
mm
Jernstærk brun og
sort box tyrwBrr
med skin drær og
ARMY såler.
lasr47«*5
90 dages (iraiti
Danmarks bedste sko til prisen
ProYluordrer pr. efterkrav med returret
SMALLEQADE 12-14 - KBH F
angutinut skut box-it Kernertut
kajortutdlo ningusorujugssuit
amernik ilupaKutigdlit såkututdlo
kamigpaisa alugissartagåinik
alugdlit.
Danmarkime skut pitsaunerssait
akimingnut nalcrKutut
angutit
MANNE
pujortagarissarpåt-
mamardluartunik Kinigka-
nik tupartalik tamatigut ci-
gåtut pikunartumik tivssa-
rigtuartoK. MANNE nale-
KangilaK — cerutten: sikaus-
saK.
.“'sets
v
ser, hvorved der gøres undtagelse fra
forbudet i stk. l.“
Erhvervslovens § 2, som hidtil har
indeholdt bestemmelsen om, at retten
til at drive erhvervsmæssig fangst,
fiskeri og jagt på det grønlandske
land- og søterritorium er forbeholdt
danske statsborgere med fast bopæl
i Grønland samt andre danske stats-
borgere, som af ministeren får særlig
tilladelse dertil, foreslås nu affattet
således:
„Ministeren kan fastsætte alminde-
lige bestemmelser for fangst, fiskeri
og jagt, derunder helt forbyde visse
metoder samt omladning,"
Der foreslås yderligere mindre for-
melle ændringer af andre paragraffer,
som følge af de 2 hovedbestemmelser.
Lovforslagets ikrafttrædelsesdato er
1. juni. Ministeriet for Grønland oply-
ser, at så snart lovforslaget er gen-
nemført, er det hensigten at udfærdige
en anordning, som dels fastlægger, at
søterritoriet fortsat1 er 3 sømil, dels
fastlægger fiskerigrænsen til 12 sømil
med en overgangsordning for de lan-
de, som traditionelt har udøvet fiskeri
i de grønlandske farvande. At søterri-
toriet fortsat er 3 sømil, er ikke noget
nyt; det har på intet tidspunkt været
på tale at ændre søterritoriet, d.v.s.
territorialgrænsen i henseende til
neutralitet, toldgrænse og andet. Ud-
videlsen af territoriet drejer sig alene
om fiskerigrænsen. Det er tillige tan-
ken, at den nye anordning skal fast-
lægge nye basislinier for såvel søter-
ritoriet som fiskerigrænsens bereg-
ning, basislinier, som har været drøf-
tet og vedtaget af Grønlands lands-
råd.
Det er endelig hensigten, såfremt
lovforslaget vedtages, at udstede en
bekendtgørelse, som fastslår, at dan-
ske statsborgere, som ikke er bosid-
dende i Grønland, som hidtil skal ha-
ve adgang til at fiske uden for 3-mile-
grænsen.
Landshøvdingen over Grønland.
N. O. Christensen, kst.
☆
Landshøvdingen sendte d. 11. marts
1963 følgende telegram til Hans Maje-
stæt Kongen:
„grønlands landsråd og alle i grøn-
land sender deres majestæt de hjerte-
ligste lykønskninger
allerunderdanigst n o Christensen
kst landshøvding"
Herpå er den 13. marts 1963 indlø-
bet følgende telegram:
„hjertelig tak til landsrådet dg alle
i grønland for den venlige lykønsk-
ning frederik r“
P. 1. v.
Jørgen Reventlow, fg.
På Hans majestæt Kongens fødsels-
dag den 11. marts 1963 blev departe-
mentschef Eske Brun udnævnt til
kommandør af første grad af danne-
brogsordenen.
Landshøvdingen over Grønland
N. O. Christensen, kst.
Kalåtdlit-nunånut ministerip måna
inatsissartune aulisarnermut kigdle-
Karfiup angnertusisineKarnigsså suju-
nertaralugo Kalåtdlit-nunåne inutig-
ssarsiornermut inatsisit avdlångutig-
ssanik inatsisigssamut sujunersut sar-
Kumiuterérpå. Kalåtdlit-nunåne inu-
tigssarsiornermut inatsisit, Kalåtdlit-
nunåne inutigssarsiutekarnermik 27.
maj 1950-ime inatsisit nr. 277, § 1-ime
Kalåtdlit-nunåta imåkut kigdleKarfia
pivdlugo aulajangersagkamik imaKar-
put. paragrafe tåuna avdléngortine-
KarKuvdlugo måna sujunersutigine-
KarpoK ima OKausertaKartugssångor-
dlugo:
„ingm. 1. Kalåtdlit-nunåta nunartå-
ne imalunit Kalåtdlit-nunåta erKåne
imame titarnermit sinerissap kigdli-
nganit imalunit titamernit avdlanit
• autdlarnerfiussugssanit ministerimit
aulajangenneKartugssanit 12 sømili-
nik avåsissusigdlip iluane danskinut
inugtaussut Kalåtdlit-nunåne aulaja-
ingersimassumik nuna«artut kisimik
inutigssarsiutigalugo piniarnermik,
aulisarnermik autdlainiarnermigdlu-
nit ingerdlataKartugssåuput.
ingm. 2. angatdlatit nålagauvfingne
takornartane pivfeKardlutigdlo ag-
dlagtugaussut ukiune amerdlaneru-
issune kigdleKarfiup ingm. 1-ime tai-
neKartup iluane inutigssarsiutigalugo
ipiniarnermik, aulisarnermik autdlai-
niarnermigdlunit ingerdlataKautausi-
massut tungaisigut ministere aulaja-
ngersagaKarsinauvoK tamåna malig-
dlugo taimatut piniarnex ilailo ilå-
ngutdlugit kigdligissap tamatuma i-
luane avgornerne ingmikortune akue-
rineKarsimåinartugssångordlugo.
ingm. 3. danskinut inugtaussut Ka-
låtdlit-nunåne nunaKartungitsut tu-
ngaisigut ministere aulajangersaga-
KarsinauvoK ingm. 1-ime inerterKu-
mik pingitsuineKautaussugssanik".
inutigssarsiornermut inatsisine § 2
Kalåtdlit-nunåta nunartåne imåkut-
dlo kigdløKarfiane danskinut inug-
taussut avdlat ministerimit tamatu-
munga ingmikut akuerineKarsima-
ssugssat kisimik inutigssarsiutigalugo
piniarnermik, aulisarnermik autdlai-
niarnermigdlo ingerdlataKarsinauti-
taunerånik aulajangersagkamik må-
namut imaKartoK ima OKausertaKar-
tugssångordlugo måna sujunersutigi-
neKarpoK:
„piniarnermut, aulisarnermutdlo
autdlainiarnermutdlo tamanut atortu-
ssunik ministere aulajangersagaxar-
sinauvoK, tamatumunga iléngutdlugo
periautsit ilait åmalo usilersuendg-
tarnex inerterKutigivdluinarsinauv-
dlugit."
åmåtaoK paragrafit avdlat aulaja-
ngersagkat pingårnerssaisa mardluk
tåukua kingunerånik pissusigssatigut
angniktnerussunik avdlånguteKarnig-
ssait SujunersutigineKarput.
uvdloK inatsisigssanut sujunersutip
atulersinenarfigsså tåssa junip aut-
dlarKautå. Kalåtdlit-nunånut ministe-
reKarfiup OKautigå inatsisigssanut su-
junersut nåmagsineKarniariarpat per-
KussutiliortoKarnigsså sujunertaussoK
ilåtigut aulajangissutaussumik imå-
kut kigdleKarfik 3 sømiliujuartoK ilå-
tigutdlo aulisarnermut kigdleKarfiup
12 sømilingortitauneranik aulajangi-
ssutaussumik nunanut ilerKorissar-
tagkamigsut Kalåtdlit-nunåta imar-
taine aulisartarsimassunut ikårsåru-
tigssartalingmik. imåkut kigdleKarfiup
3 sømiliujuartunigsså nutåjungilaK;
sukutdlunit erKartorneKartarsimångi-
laK imåkut kigdleKarfik, tåssa aku-
e SKYTTEGADE 7- KØBENHAVN N - LUNA 2500
0t±,(hiske artikler og værktøj tor °G 'U0VJ
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.

P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godthåbsvej 104 — København F.
Tlgr.adr.: BYGHANS
lerssutugssåungineK, ilångaiserisso-
Karnerme kigdligititax avdlatdlo er-
Karsautigalugit kigdleKarfik nunata-
minut atassoK, avdlångortineKåsassoK.
kigdleKarfiup nunataminut atassup
angnertusisineKarnigsså tåssauginar-
poK aulisarnermut kigdleKarfik. åma
erKarsautauvoK imåkut kigdløKarfing-
mut taimatutdlo aulisarnermut kig-
dleKarfiup nautsorssornigssånut titar-
nerit autdlarnerfiussugssat nutåt, få-
ssa titarnerit autdlarnerfiussugssat
Kalåtdlit-nunåta landsrådianit OKalu-
serineKartarérdlutigdlo isumaKatigl-
ssutiginøKarérsimassut, perKussutig-
ssame nutåme aulajangerneKåsassut.
kisalo inatsisigssanut sujunersut i-
sumaKatigissutigineKåsagpat sujuner-
tauvoK nalunaerusiortoKåsassoK dan-
skinut inugtaussut Kalåtdlit-nunåne
nunaKartungitsut 3 milinik kigdle-
Karfiup avatåne månamut aulisar-
sinautitaunigssånik aulajangissumik.
Landshøvdingen over Grønland
N. O. Christensen
sivn.
☆
landshøvdingip Kungimut 11. .marts
1963 telegram imåitoK nagsiupåt:
„Kalåtdlit-nunåta landsrådiata Ka-
låtdlitnnunånilo inuit tamarmik atar-
KinartorssuaK Kamångavik pivdluar-
KUVåt
manigutingårdlunga
N. O. Christensen
landshøvdingimut sivnlssoK"
tamatumunga akissutitut 13. marts
1963-ime telegram una tiguneKarpox:
„landsrådimut Kalåtdlit-nunånilo i-
nungnut tamanut inugsiarnersumik
pivdluarxussutånut KujanarssuaK
Frederik R“
landsh. sivn.
Jørgen Reventlow
sivn.
☆
atarKinartorssup kungip inuviane
martsip 11-åne 1963 departementschef
Eske Brun sarKarmiulerneKarpoK
kommandør af dannebrog første grad-
imik.
Landshøvdingen over Grønland
N. O. Christensen
kst.
»Eet år i
I tilslutning til fru N. O. Christen-
sens indlæg i „Grønlandsposten" den
28. februar vedr. „Eet år i huset" skal
det være mig tilladt at ønske held og
lykke med ideen om at få startet en
agtet uddannelse for unge piger.
Jeg har som husmoder haft 5 elever
fra foreningen „Eet år i huset" i Dan-
mark og agter at fortsætte med at
have hushjælp på denne måde. Me-
ningen med foreningen her er gan-
ske den samme som i Danmark for 12
år siden, nemlig at komme i kontakt
med de unge piger, som fra de går
ud af skolen, til de begynder en ud-
dannelse eller går ud i erhvervene,
ikke rigtig har noget at tage sig til.
Det er på dette tidspunkt, mødrene
klager over, at deres piger er sjuske-
de, uordentlige og dovne. De siger, at
der er altså noget ansvarsløst over
nutidens ungdom — det er slet ikke
det samme, som da vi var purunge, da
----man kender refrainet. Selv gam-
le Sokrates jamrede over, „at nuti-
dens unge helt mangler pligtfølelse —
de er pjattede og ligeglade med al-
ting."
Det har altid været sådan, at den
Arveprins Knud besøger
Grønland i maj måned
Det er nu meddelt, at Hans kgl.
Højhed arveprins Knud vil aflægge
besøg i Grønland i dagene 6.—11. maj
i år. Arveprinsen vil besøge Grønne-
dal og andre militære etablissemen-
ter og vil desuden gæste Godthåb fra
7.—8. maj.
I Godthåb påtænker man at arran-
gere en række festligheder i anledning
af arveprinsens besøg. Det er menin-
gen, at der skal være en stor officiel
middag i forsamlingshuset. Turistfor-
eningen for Godthåb har ligeledes
planer om at arrangere udstilling på
museumsområdet i Herrnhutdalen,
hvor man vil vise arveprinsen en
grønlandsk fangstplads med telte o. a.
Arveprins Knud besøgte sidste år
radarstationerne på K’åKatoKaK og Ku-
lusuk, men nåede ikke til Grønnedal
på grund af dårligt vejr.
kungip nukå Knud
majime tikeråsaoK
måna nalunaerutigineKarpoK atar-
KinartoK arveprins Knud, Kalåtdlit-
nunånut tikerårniartoK majip 6-iånit
11-ånut ukioK måna. kungip nukå
Grønnedalimut såkutcKarfingnutdlo
avdlanut tikeråsaoK åmale Nungmi-
savdlune majip 7-iånit 8-ånut.
Nungme erKarsautigineKarpoK åssi-
glngitsunik nagdliutorsiornigssaK ti-
kerårnermut tungatitdlugo. isumali-
orKutigineKarpoK katerssortarfingme
nererssuarttisineKåsassoK. Nungme
takomariartitseKatigit åma pilersså-
rutigåt katerssugausiviup erKåne Nor-
dlerne sarKumersitsineKåsassoK tov-
Kit pisorKat nåpakåterdlugit kalåtdlit
upernåkut anisertarfiat takutineKå-
savdlune.
kungip nukå sujorna tikerårpoK
K’åKatorKame Kulusungrpilo radare-
Karfingnut silardlugdle akornutigalu-
go Grønnedalimut pingitsordlune.
upemalernerane
umiarssuagssat
upemalernerane umiarssuagssat ag-
dlagtorsimavfiat mana sarKumerpoK.
tåuna nåpertordlugo Disko sujugdler-
mérdlune Påmiunut ipissugssauvoK
martsip 22-åne Nungmutdlo uvdlut
pingasut Kångiugpata. Disko Køben-
havnimut utisaox martsip nålernera-
ne. UmanaK åipagssånerdlune Erika
Danilo pingajugssånérdlune igdlo-
Karfit Nanortagdlip Manitsuvdlo a-
kornåne angalåusåput martsip nåler-
neranit aprilip KerKanut.
Avangnåne umiarssuit sujugdlersåt
NanoK S Ausiangnut pisaoK aprilip
17-iåne. K’asigiénguit Ilulissatdlo su-
jugdlermérdlutik umiarssuaKåsåput
majip 9-åne 10-ånilo, umiarssuitdlo
tikitugssat tåssa Anna Nielsen åma
Elfy North.
TikeråK 'Sisimiunut pisaoK majip
autdlamautåne tamatumalo kinguni-
ngua sinerssutigineKalisavdlune.
kisalo K’utdligssat umiarssuagssåt
sujugdleK Martin S, tikisaoK majip
arKaneK åipåne.
huset«
unge pige opfører sig helt anderledes
ude hos andre. Og en anden kvinde,
i dette tilfælde husmoderen, kan finde
megen glæde i at give hende en ufor-
mel undervisning i madlavning, spæd-
børnspleje, kalorieproblemer, hus-
holdningsøkonomi, vitaminer og alt
det andet, som rummes inden for hu-
sets fire vægge. Den unge pige skal
lære noget om de krav, der faktisk
stilles til en husmoder, og de er ikke
små. Man fandt i sin tid i Danmark
frem til balancen mellem rettigheder
og ydelser ved at lade nogle fornufti-
ge og tolerante husmødre se på den
side af sagen. Det resulterede i ind-
rammede regler. Så og så meget i løn
— efter alder. Så og så meget arbejde,
og så og så megen fritid. Altsammen
i fuld forståelse af, at hverdagslivet
ikke kan rammes strengt ind i regler.
Ikke fra nogen af siderne. Det afgø-
rende bliver i sidste instans det ude-
finerlige, som hedder „Hjemmets at-
mosfære". Det er et spørgsmål om
indstillingen til den unge pige. Et
spørgsmål om psykologisk sans og
menneskelig forståelse.
Hvad er det for piger, der melder
sig? Det er piger, som skal have et år
i huset for uddannelsens skyld, fordi
de vil være sygeplejersker, sundheds-
plejersker, jordemødre eller noget an-
det. Det er piger, som endnu ikke rig-
tig ved, hvad de vil, men som ved, at
de i alle tilfælde får brug for de er-
faringer, som „Eet år i huset' giver
dem.
Min erfaring med de unge elever,
jeg har haft, er den, at de starter som
generte, rødmende skolepiger, og de
rejser væk som trænede husmødre
med den sikkerhed, man får, når man
ved, at man kan løse en vanskelig
opgave.
Endelig må man heller ikke glem-
me, at husmoderen får en god og dyg-
tig hushjælp efter nogen tid, dersom
viljen er til stede hos begge parter.
Jeg vil slutte med at gratulere
de mødre, som gennem denne institu-
tion nu kan få deres store pige an-
bragt i en læreplads, som ligger fuldt
på linie med en hvilken som helst
anden.
Jytte Sagild.
12