Atuagagdliutit - 28.03.1963, Side 20

saltfisk
i saltet
Misfarvnin
af kobber
Misfarvningen forårsages af kobberforbindelser, der ikke kan spores ved
normale kemiske anaiysemefoder ★ 1 gram kobber i 10 fons salt er nok
til at give en svag gulfarvning af salffisken ★ Store foranstaltninger for
at undgå salt med alt for stort kobberindhold
Af planlægningschef, civilingeniør G. P. SVENSGAARD, KGH
Som bekendt har den grønlandske hvidvingede saltfisk altid været af høj
kvalitet og har som kvalitetsprodukt fået en særdeles gunstig placering på
markedet, især i Grækenland og Spanien. Denne kvalitetsmæssige placering
er ikke alene vigtig for saltfiskens afsætning men også helt afgørende for pro-
duktionens økonomi. Medfører en kvalitetsnedgang f. eks. en salgsprisreduk-
tion på 10 øre pr. kg, betyder det en indtægtsnedgang på omkring 800.000 kr.
på et år. Det er derfor væsentligt, at det hidtidige kvalitetsniveau så vidt mu-
ligt holdes fremover.
Desværre har vi på adskillige
steder i de senere år måttet kon-
statere en nedgang i den produce-
rede saltfisks kvalitet. Der er næp-
pe tvivl om, at en af hovedårsa-
gerne hertil er at finde i det stærkt
voksende fiskeri, især bundgarns-
fiskeriet, som har medført, dels at
fisken ikke altid behandles korrekt
fra fiskerens side og derfor forrin-
ges inden indhandlingen, dels at
det er vanskeligt at skaffe den for-
nødne arbejdskraft til behandling
af fisken, som derfor ikke altid
kommer hurtig nok i salt.
NEDGANG I SALTFISKKVALITET
En frisk råvare er den første betin-
gelse for at opnå en prima saltfisk,
men det er naturligvis også nødven-
digt, at fisken behandles rigtigt gen-
nem hele produktionen, d.v.s. flækkes
rigtigt, vaskes grundigt, saltes godt
og endelig sorteres og pakkes korrekt.
Til saltningen er det nødvendigt at
have salt af den rigtige kvalitet, og
i det følgende skal vi koncentrere os
om, hvordan saltfiskens kvalitet kan
påvirkes af saltets egenskaber.
De, som beskæftiger sig med salt-
fiskproduktionen i Grønland, har sik-
kert bemærket, at saltfisken af og til
kan få en gul farve enten jævn eller
i pletter, uden at det med sikkerhed
kan siges, hvorfra denne misfarvning
stammer.
ALVORLIGE REKLAMATIONER FRA
GRÆKENLAND OG SPANIEN
Misfarvningen opstår som regel
først under 2. gangssaltningen eller
efter at fisken er sorteret og pakket,
og farven bliver i reglen mere og me-
re udtalt, jo længere fisken ligger i
saltstakken eller på lageret.
Normalt har misfarvningen ikke
været af større omfang, end at de be-
skadigede fisk har kunnet frasorte-
res og sælges som sekunda- eller
vragfisk, men i 1961-produktionen var
så store dele af saltfisken misfarvet,
at det gav alvorlige reklamationer fra
vore kunder i Grækenland og Spa-
nien. Vi forsøgte derfor at finde frem
til årsagen til misfarvningen og kom
derved i forbindelse med ingeniør
Geir Arnesen, som tidligere havde
foretaget undersøgelser af saltfiskkva-
litetens afhængighed af saltets kemi-
ske sammensætning. Ingeniør Arnesen
som er ansat ved Islands Fiskerifor-
enings laboratorium i Reykjavik, fik
i 1953 til opgave at klarlægge årsagen
til, at store dele af den islandske salt-
fiskproduktion blev ødelagt ved mis-
farvning.
NOGLE FÅ 100 GR. KOBBER
ØDELÆGGER 1000 TONS SALT
Ingeniør Arnesen indledte undersø-
gelserne med at foretage omfattende
salteforsøg, hvortil han anvendte alle
tilgængelige salttyper, og han kunne
ved disse forsøg konstatere, at visse
salttyper medførte gulfarvning af
saltfisken, mens andre salttyper gav
den ønskede fisk.
Efter mange forsøg og analyser
af de forskellige salttyper fandt
ingeniør Arnesen frem til, at mis-
farvningen forårsagedes af et ind-
hold i saltet af kobberforbindelser,
★ PS motorerne 1 Grønlands elværker og kraftcentra-
ler står bogstaverne B & W, som bekræftelse på, at
Burmeister & Walns verdensomspændende erfaring
står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
■j!r Kalåtdlit-nunåne ingnåtdlaglssiorfingne ingerdlatau-
ssut ilisarnautitut nalunaeKUtaicarput B & W, tåunalo
KularnavérutauvOK Burmeister & Wain’ip silarssuarme
tamarme misiligtagarisimassaisa tamåko isumangnait-
sQnigssait akikitsdnigssaitdlo Kularissariaerutitisfmagai.
tiMAAån-
rfTTfr*
DIES
EL MOTORER
BURMEISTER &WAIN
København Danmark

Fra el spansk saltværk. Her kan man
se en maskine til vask at salt. I bag-
grunden ses et transportanlæg.
Spaniame taratsunik niorkutigssior-
fingme åssilissak, taratsunik assainer-
me atortok taima issikoKarpoK. tunor-
dliuput agssartuinerme atortut.
som var så lille, at det ikke kunne
spores ved normale kemiske ana-
lysemetoder. Han fandt, at et ind-
hold på 0,1 mg (milligram) kobber
pr. kg salt (d.v.s. 1 gram kobber i
10.000 kg salt) var tilstrækkeligt til
at fremkalde en svag gulfarvning
af saltfisken, og kunne altså kon-
statere, at nogle få hundrede gram
kobber var tilstrækkeligt til at
ødelægge 1.000 tons salt. Det viste
sig endvidere, at ingen af de andre
stoffer, som forekommer i havsalt,
kunne fremkalde den gule farve,
og alle de afprøvede saltsorter,
som fremkaldte gul farve, var an-
vendelige med godt resultat, når
kobberstofferne var vasket ud af
dem.
Efter at være nået så vidt i 1953
rejste ingeniør Arnesen i 1954 til Ita-
lien og Spanien for om muligt at
finde frem til forureningskilderne på
produktionsstederne og derefter træf-
fe de nødvendige forholdsregler til
fremover at undgå kobberforurenin-
gen.
SALT TIL SALTFISK
UDVINDES AF HAVVAND
Det salt, som normalt bruges til
saltfiskfremstilling, udvindes af hav-
vand ved fordampning. Havvand in-
deholder ca. 2,7 procent natriumklorid
hvilket er kemikernes navn for al-
mindeligt salt, og desuden ca. 0,8 pro-
cent forskellige bisalte, hovedsagelig
ATLAS
ATLAS Crystal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold: 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Cryslal Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineKalerumårtoK
igdlume ningiut pingitsortaria-
Kångisåt. nerissagssaK Kerina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go perKingnårdlunilo nutåtut i-
tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160
liter.
angnertussusé:
portussusia 84 cm
silissusia 80 cm
atitussusia 61,5 cm

ATLAS
UV1MN0M Ilt DET KEL Olmt HOF
kalk- og magnesiumforbindelser. End-
videre findes der i havvand et meget
lille kvantum af de fleste andre stof-
fer deriblandt guld, sølv og kobber.
For at udvinde saltet må vandet af-
dampes, og dette finder sted i særlige
laguner eller damme på de sydlige
landes solrige kyster. Hvis det var
uden betydning for saltets kvalitet, at
bisaltene og andre urenheder, der fin-
des i havvandet, blandedes med ho-
vedsaltet, var der i virkeligheden in-
gen grund til at have mere end én
dam på hvert udvindingssted. Men
det er netop nødvendigt at formindske
bisaltenes og andre fremmede stoffers
mængde i hovedsaltet. Det er hoved-
årsagen til, at der oftest ikke er én
men flere damme på hvert udvin-
dingssted. Saltdammene er arrange-
ret i rækker, således at det er muligt
at lade saltlagen løbe fra den ene dam
over i den anden, når det ønskes.
Udvindingen begynder sædvanligvis
i april måned hvert år, og havvandet
ledes da ind i den første og samtidig
største dam. Her begynder inddamp-
ningen, og desuden bundfældes for-
skellige stoffer såsom sand og ler fra
havvandet. Fordampningen fortsætter
nu, og lagen bliver tungere, d.v.s. at
dens vægtfylde forøges, samtidig med
at den løber gennem de første dam-
me. På denne vandring bundfældes de
fleste vanskeligt opløselige kalkfor-
bindelser og størstedelen af de van-
skeligt opløselige jernforbindelser,
som oprindelig fandtes i havvandet.
Når lagen er saltmættet, ledes den
ind i de egentlige saltdamme. Her
fortsætter så inddampningen, og når
mætningspunktet er nået, udfældes
saltet på bunden.
TRANSPORTREDSKABER
BEKLÆDT MED MESSING
Det er noget forskelligt, hvor meget
af det nu tilbageværende vand man
lader fordampe. Hvis lagen inddam-
pes helt, ville saltet blive meget rigt
på magniumsalte, og desuden ville
alle de kobberstoffer, som oprindelig
fandtes i havvandet i opløst tilstand,
havne i saltet. Det er derfor nødven-
digt at lade et kvantum af lagen løbe
fra og ud i havet igen, og efter at
størstedelen af lagen er ledet bort, be-
gynder indsamlingen. Saltet bliver da
skovlet op i små dynger, som så efter
nogen tids forløb transporteres på
vogne til vaskemaskinerne, hvis der
er tale om vask. Derefter køres saltet
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
L 3-delt Å
SKRAA
rODR
Dobbelt
sovseti
sukulugssax pitsaoxateKångltsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit mar dloriåumik ivseKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
sdsungncKartardlunc.
BRØDR. BRAUN
Danii.arkime sukulOgssaliorfit angnersåt
l

!
20