Atuagagdliutit - 20.06.1963, Page 11

Alsidig skibsbygger fylder 50
Lederen af skibsværftet i Holsteinsborg, William Jansen har bygget skibe
til Grønland, USA og mange forskellige lande
(Kup. sujulianit nangitau).
sapåtaunerane ornigarneKartaKissup
kigdlingagut ingerdlatitdluta nunauti-
ligssup nulia sågpara: „uvdlorissanut
avdlanut nunasiar.tortarnigssaK piv-
dlugo tusagaKarsimångisåinarpit? “
„tåunarpia« ivdlit sule tikingikat-
dlaravi't OKatdlisiginikuvarput," oKar-
POK.
„Kanorme ivdlit isumaKarfigaiuk?"
„tamåna piviussungungisainar-
tugssatut issigissaraluarpara, åma-
me silåinarmit nigsitåinarpalåKiga-
me ilå? kisiåne tåssa uvdlorissanut
nunarssuartut itunut avdlanut nu-
nasiartortalerumårsimåput imalu-
nit nugtertoKartalerumårpoK."
„planetigoK sordleK nugterfigisa-
våt?"
„åipara oKartarpoK Kularnångitsu-
hiik tåssåusassoK søKinermit planetit
avåmut tugdleriårtut sisamåt —
Mars."
erKåmiorssuarput tåuna ilisimatOt
isumåt maligdlugo planetiuvoK pla-
neteKatiminut avdlanut nalericiutdlu-
go (nunarssuaK nautsorssutiginago) i- .
nungnit inuvfiginøKåsavdlune naler-
KunerpaussoK. nugterfigineKåsagune
tåssa ajusasimangilaK; sordliuna ama
PugternialeKissut?
uvdlumikut inuit amerdliartor-
nerssuat pissutauginanpoK, taima-
tut OKalugtupånga. ernlnaroK nu-
narssuénguarput tatulisavarput,
tåssalo tamåna pingitsorniaruvtigo
ilarssuavut planetit ardlånut er-
KartariaKarpavut. planetimik av-
dlamik pitsaunerussumik navssår-
sinaugunånginavta Mars tåssau-
ssugssångorsimavoK silarssuaK nu-
tå-K sujunigssame kinguårit anger-
dlarsimavfingmigtut issigissagssåt
sujugdleK.
„imaica ernutarKiutigssavit Kitor-
hait tagpavunga nunasiartortalitdla-
rumårput," nunautiligssup nulia ig-
dlarpoK siorKanilo nalusåinauvdlutik
datdlétorpagssuit imånilo nalunguår-
torpagssuit Kimatdlugit nunåinaup
avKusinerssuagut autdlarsardlune. a-
Pgerdlamut avKiissua tarnåt kukulå-
riarpat ulikétarnigssarput Kuilerru-
misimårutiginåinaK saniane igsiavu-
nga.
planete toKujartuarsinartoK
tikikavta igavfingme atortorpag-
ssuit elektricitetitortut ikiterpai piler -
toKalunilo sapåtisiutigssat igdling-
nartut sanavdlugit. erininarseraångit-
sok helikoptere silativtinut nunipat-
dlagpoK.
„halooo!" nunautiligssuaK iluasåra-
ne sumigdlo ånumik isumanane ar-
PåinaK iserpoK «åtigorssuanilo nulia-
me kinånut nalugdlugo. „aKajarora
ParnutilerpoK. nutårsiagssat?"
„aKago Marsimut nugterniarpugut
a.iorpatdlåKigavit,“ nuliata Kingasårpå
uvdlumiungmatdlo pisimassunik OKa-
lugtutdlugo.
„nå, sunauvfame autdlariåinångora-
luarsimavutik," nunautiligssuaK ilu-
morsårtussårtarnermine tåutune rni-
tagdlerpalugtoK kinåne malugigajo-
Kissara ativdlugo OKarpoK. „ajoraluar-
tumigdle Mars inoKasagpat teknikip
tungåtigut sujuarsimåssutsimikut u-
vavtinit angussaKarsimanerussunik
sdruname tagpavunga nunasiartornig-
ssamik singnagtugaluaK maungåinar-
tugssåusaoK — inuit tåuko planeti-
mingne takornartanik inoKateKarnig-
ssaK kigsautigingigpåssuk."
nerisitdluta silativtine igdloKarfi-
nguarput aussarigserugtornerup unu-
tanguane alianaitdlune nipaitdlunilo
tpoK. «ulåne Kilangme tarrajugsiar-
tuårssålersume unup uvdloriarssue
tungujortut uisorilåput, kangianilo a-
tautsip Kingornera erKumitsoK ilami-
nit tamanit Kåumåringnerpaussutut
takorKusåmerpaussututdlo ipoK. tå-
ssåsit-una Mars nuissarfingminit nui-
simassoK.
„ilame silarssuaK nutågssarpasigka-
luaKaoK," nunautiligssup igalårssuar-
t'gut minute nåvigdlugo issigeréra-
miuk OKarpoK. „planetitoKarssuvor-
dle. nunarssuarmit pisoKaunerujug-
ssuvok , puerKortikiartuårsinarninilo
P'ssutigalugo umåssusérukiartuinar-
dlune tamånalo pivdlugo inuvfiginiar-
neK ajornarsiartuinarumårdlune. pla-
nte tåuna „toKujartuårsinartoK" ino-
Karsimagune, inussutdlo tåuko dkeri-
narssuåkut angalasinausimagunik i-
■PaKa åma Kularnångitsumik planeti-
mik nugterfigssarsiordlutik sukatåle-
rérsimåsåput."
„åma sumut nugtisagamik?" aperi-
terpunga.
„planete nugterfigssamlgtut Ki-
nigåt tåssausinauvdluarpoK nu-
narssuaK. avdlamingme pitsaune-
russumik KinigagssaKarunångit-
dlat.“
tkerinarssuarme inigssaileKineK
„kisiånime måne inigssaKångerér-
Put,“ nulia pilerpoK.
„tauva planetimik avdlamik inuv-
tigisinaussamingnik Kinerdlisåput."
„navssangikuningme?“
„navssangikunik nunarssuarput så-
kut atordlugit tigussarinialisagåt ili-
manåinauvoK. avdlatume ajornåsaoK.
uvavtitutdle umarusugtigiséput ivko
inunguåkuluit."
„nunarssuarmiutaoK inigssaerutdlu-
tik avdlatut sapilerunik Mars tigu-
ssariniåsavåt — ama sékut atordlu-
git?“
„avdlatume ajornåsagpat aitsåt."
„tauvalo nagdliukumårpoK inig-
ssaileKineK pissutauvdlune plane-
tit mardluk akornåne sorssungner-
ssuaK? planete sordleK autdlarnt-
sava?“
„imåisinauvoK Mars silarssussoK i-
noKångitdluinartoK sunigdlo umåssu-
seKartusinaussunguanik KårmioKå-
ngitdluinartoK," nerrivingmit nikui-
kavta nunautiligssuaK nåne påtalaor-
dlugit OKarpoK, „tauva KanorssuaK
nugterfigineKarusugkune nugterfigi-
neKarsinauvOK."
tagpavalo Mars uisorilavoK. ikingu-
tingnerdlune sujorasårivdlunilunit?
neriuinarniarta Kanilårdlune inung-
mik tikitdluarKussiumårtoK.
tåssa uvdloriakujuit pivdlugit nu-
nautiligssuåkune OKaloKatigigtarnerit
ilait. avdlarpagssuarnik åma OKalo-
iKatigissuteKartaraluarput agdlautigi-
niartuguvkit atuagkioruma åssiginå-
sagå nalunarane. nunautiligssuåkuni-
titdlunga sordlo silarssuarme piniv-
fårigsume uvdlorissat, takussat tuså-
ssatdlo tupingnartut nåpivfiåne inui-
nardlunga.
tamåna misigissauvoK puigunaitsoK,
kingomalo uvdlorissat oKaloKatiglssu-
tigineKartut tusarångavkit nunauti-
ligssup OKauserissartagai nuånersut
erKaissåinarpåka: „takuvat, måna uv-
dlorialerisitdluta imana silarssuarme
avdlame inuit inime alianaitsume ka-
terisimårput uvdlorissanilo avdlane
umåssuseKartoKarsinaunera pivdlugo
OKaloKatigigdlutik!"
I professor Lorenz Bergmanns kir-
kehistorie — 2. del, 1. halvbind, 6.
udgave, s. 33 og 34 — står følgende
omtale af Luther (jeg kan måske lige
tilføje, at professor Bergmann er mis-
sions- og kirkehistoriker): „Hvad Lu-
ther har efterladt Protestantismen er
derfor ikke en Række fuldfærdige Re-
sultater, men visse frugtbare religiøse
og moralske Grundtanker, som han
har forkyndt med profetisk Kraft og
Klarhed, men hvis Konsekvenser i alle
Enkeltheder han ingenlunde har ind-
set. Saaledes var det jo en af hans
Grundtanker, at Troen er et frit, per-
sonligt Forhold til Gud, som ingen
Magt formår at fremtvinge. Derfor
hævdede han, at „man skal lade en-
hver tro, hvad han vil“; aandelige
Kampe skal føres ved Ordet, og ikke
med Baal eller Sværd. Døberne bør
ikke straffes, fordi de farer vild i
Troen, men kun når de tillige er Op-
rørere mod Øvrigheden og forstyrrer
Freden i Landet. Saaledes var Luther
en afgjort Talsmand for Trosfrihed —
ikke derimod for Kultusfrihed, som
professor Lorenz Bergmannip ilagit
ingerdlausiat pivdlugo atuagkiåne (2.
dels 1. halvbind, 6. udgave s. 33 og 34)
Luther pivdlugo agdlautigineKartut
ilait imåiput. (imaKa ilångutilårsinau-
vara professore taineKartoK ajoKer-
suiartortitsineK ilagitdlo ingerdlausiat
pivdlugit agdlautigingnigtartungmat.):
„Lutherip någgårtunut kingornussag-
ssångortisimassai tåssåungitdlat isu-
mat inerérdlugit suliat, erKarsautitdle
tungavigineKarsinaussut soKutiginar-
dluartut ugperissarsiornermut ilerKO-
rigsårnigssamutdlo tungassut pruvfi-
titut nakussuseKardlune erssendssu-
seKardlunilo sarKiimiutagai, kisiénile
ilåtigut KanoK kinguneKariatårsinau-
nerat sujumut ilisimarfngivigtardlugo.
taimailivdlune erKarsautaisa tunga-
viussut ilagåt ugperneK inup piumå-
ssutse — kimitdlunit pingitsailineKar-
nane — najorKutaralugo Gutip tungå-
nut pissuserigå. tamånalo pivdlugo
nalunaerpoK: „kinalumt xanoK itumik
ugperissaKarniarpat inuit avdlat ta-
måna sussagssaringilåt"; anersakut
akiunerit ikuatdlaineK panalunit a-
tordlugit ingerdlåneKåsångitdlat, o-
Kautsitdle. kuisencerKussissut ugper-
neruip tungåtigut tåmarsimanertik
pivdlugo pitdlarneKåsångitdlat, aitsåt-
dle taima pineKarsinåuput nålagker-
suissunut pikigtitsissugunik nunamilo
erKigsisimanigssaK akornuserdlugo.
taimailivdlune Luther ugperissap tu-
Det er ikke nødvendigt at skyde lø-
ver i Afrika eller bestige Mount Eve-
rest for at opleve eventyr, og det si-
ges, at skibskonstruktør William Jan-
sen, som for nylig fyldte 50 år. inden-
for skibsbygningens område har for-
stået at danne sit eget eventyr.
Født i Dragør ud af gammel skibs-
førerslægt, var det naturlige valg for
fremtiden et fag med tilknytning til
skibsfarten, hvorfor han kom i lære
hos Burmeister & Wain og i 1933 blev
udlært som skibstømrer kombineret
med, at et års tid på tegnestuer gav
ham det første indblik i skibsteknik,
og dette blev senere udviklet gennem
forskellige og grundige uddannelser
med speciale i konstruktion af lyst-
fartøjer og fiskeskibe, som med hen-
blik på rationel værftsdrift er supple-
ret med diplomprøver i driftsorgani-
sation.
Hans selvstændige praksis startede
ved det lille bådeværft i Snekkersten,
som han drev fra 1940—45, og som ud-
over selve bådebyggerarbej det også
gav den spænding, der kunne opnås
ved natlige sejladser på Øresund af-
sluttet med et lille ophold på Dag-
marhus.
I 1945 blev han direktør for A/S
Hobro Skibsværft, som han på 2 år
drev op fra at beskæftige 16 mand til
at beskæftige over 70, samtidig med,
at værftet blev betydeligt udvidet med
ombygning og reparation af stålfar-
tøjer for øje.
for os er Trosfrihedens naturlige Kon-
sekvens. Men på dette Punkt var han
for stærkt bundet af den middelalder-
lige Grundsætning, at der paa hvert
Sted kun kunde være een Slags of-
fentlig Gudsdyrkelse, som det var
Øvrighedens Pligt at opretholde over-
for alle Kættere (hvilket måske sta-
dig er enkelte, der mener — MAb).
Derfor kunde han raade den evangeli-
ske Øvrighed til at landsforvise —
men ikke dræbe — alle Katolikker og
Kættere, som ikke vilde bøje sig for
den i Landet herskende evangeliske
Kultus. Det er derfor ikke „den hele
Luther“, men den reformatoriske Lu-
ther, der har blivende Betydning for
Nutiden."
Det er ikke utænkeligt, at Frederik
den Store har sagt noget lignende,
men eftersom jeg ikke har været sær-
ligt betaget af „den Store", kan jeg
ikke udtale mig om provstens side-
spring. Så stor er forskellen mellem
de to personer for mig — hr. mester-
skytte!
ngåtigut kivfaungissuseKarnigssamut
ilalersuissuvdluinarpoK, kisiånile Gu-
tisiornerup erssitsumik (aulajangersi-
massunik ilemulersuteKardlune) i-
ngerdlåneKarnigssånut isuma tåuna
piginago — nauk uvavtine sujugdleK
tåuna kingugdlermut ilagititauvdlui-
nartutut issigissariaKartOK. kisiånile
tamatumane isumamut taimanikut u-
kiune akugdlerne pigineKartumut (su-
le) atavatdlårsimavoK tåssame taima-
nikut isumagineKarmat ilerKOK atau-
sinaK tamanut angmassumik Gutisior-
nerme atorneKartariaKartoK nålagker-
suissut pissugssaunertik najorKutara-
lugo ajoKersuinerdlugtunut tamanut
akiunerme igdlersugagssåt. (imaKame
uvdlune måkunane tamåna inuit atau-
siékårtut — itsarpalårtut — sule pi-
ssariaKartutut issigåt — MAb.). tamå-
na pissutigalugo någgårtune nålag-
kersuissussut sujunersorsinausimavai
katugdlit ajoKersuinerdlugtutdlo ta-
maisa nuname Gutisiornerme tamanut
nautsorssussame ilerKulersornermut
peKataujumångitsut KimåterKuvdlugit
— kisiånile toKunagit. tamånalo piv-
dlugo „Luther tamarmiussoK" pinane,
kisiånile Luther isumanik nutarteri-
ssussok, uvdluvtine ingerdlaterKigta-
riaKartumik pingåruteKartuvoK."
imaKame FriarigssuaK åma taimatu-
ngajak oKarsimagaluarpoK; kisiånile
tåuna „— ssuaugaluartoK" tiguartivfi-
givatdlårsimånginavko provstip sani-
muinariatårnera oKauseKarfigisinåu-
ngilara. tåssame inuit tåuko mardluk
uvavnut taima åssigingitsigaut — hr.
serKoriatdlarKe!!
MAb.
ET SKIB MED 500 HULLER
X 1949 begyndte han skibsreparation
i København, hvor et par af de inter-
essanteste opgaver var ombygningen
af den bekendte bornholmerbåd „Carl"
fra passagerskib til lastfartøj samt re-
paration af den 10.000 tons store tidli-
gere Hamborg-Sydamerikabåd “Rosa-
rio", der under et luftangreb var ble-
vet perforeret med over 500 huller af
forskellig størrelse.
I 1949 var han driftsleder på Raun
Byberg’s Træskibsværft i Esbjerg. —
1950—52 ansat hos Burmeister &Wain
ved tømrerafdelingen samt ved opret-
ning af sektionsbyggede skibsskrog.
Så tog han fat på konstruktionsar-
bejde fra sin tegnestue i København,
hvorfra der kom tegninger af yacht-
og fiskefartøjer til såvel Danmark som
udlandet samt en del skibstekniske
artikler.
Var i 1953 foregangsmand for kon-
struktion og igangsættelse af bygning
af mindre glasfiberbåde såvel speed-
både som slæbejoller, hvoraf bl. a.
Svendsen og Sandersens Bådebyggeri
på Refshaleøen byggede en del.
Konstruktionsvirksomheden førte
med sig, at han på flere forskellige
værfter byggede en del lystfartøjer
bl. a. til USA, hvilket resulterede i, at
han i 1956 købte et skibsværft i
Brønsodde ved Vejle, som på det tids-
punkt havde været ude af drift i 8 år.
Her begyndte han at bygge motor-
sejlere til USA samt en enkelt til
Grønland, men i løbet af kort tid var
han igang med 70 og 80 tons kuttere
til Island, som blev efterfulgt af 7 kut-
tere på op til 50 tons til danske fiske-
re samt et lystfartøj til Honululu.
SAD TIL RORS I 36 TIMER
Såvel konstruktions- som skibs-
værftsvirksomheden førte forskellige
interessante udlandsrejser med sig,
hvoraf kan nævnes, at han i oktober
1954 sejlede en 28 fods lystsejler til
Finland. Sejladsen foregik i det vejr,
der fik „Rikke Skou" til at gå ned i
Nordsøen, og som fik Østersøen til at
lukke sig over en 350 tons sukkerbåd,
og han måtte selv sidde til rors i ét
stræk på 36 timer fra Falsterbo til
Kalmar.
I 1957 var han ovre og aflevere en
af sine nybygninger, den 36 fod store
ketch „Lille Havfrue" i Los Angeles,
og i 1960 var han en periode i Brasi-
lien for at forhandle med regeringen
om bygning af 30 stk. patruljebåde,
som dog på grund af regeringsskiftet
William Jansen
til præsident „Fejekost" blev udsat på
ubestemt tid.
I 1961 begyndte lysten til nye ople-
velser igen at få tag i ham, hvorfor
han solgte Brønsoddeværftet og over-
tog stillingen som skibsværftsleder på
statens store skibsværft i Holsteins-
borg.
På dette værft bygges der en del
mindre fiskefartøjer, men hovedopga-
ven er at holde den stadig voksende
grønlandske flåde af såvel last- som
fiskefartøjer, rejsebåde og orlogskut-
tere sejlende, og tænker man på, at
værftet i 1962 havde landsætning af
289 fartøjer, hvoraf der kan påfølge
reparationer eller ombygninger på op
til et par hundrede tusinde, er det ikke
nogen lille opgave, han her har fået.
Hans tilværelse har i hvert fald ikke
givet ham tid til at kede sig.
Else Rosenberg.
FORLANG BROCHURE OVER
DENNE LILLE LÆKRE
LOMMETRANSISTORRADIO HOS
RADIOHANDLEREN
Import: Frode Herløv & Co., Kbh. K.
Trawlspillet
med brudsikre ståltromler
Vore spil har bestået sin prøve
gennem årtier i mange hundrede
anlæg med de bedste resultater.
Køb det originale
A.J.S. TRAWLSPIL
kilisautinut amorutit
napissugssåungltsunik
kåvigtugdllt
uvagut amflrutautivut ukiorpå-
lugssuarne tamalårpagssuartigut
atorneKardlutlk misiligarneKarsi-
måput ajungitdluinartumik taku-
titaicarsimavdlutik.
A.J.S.-ip kilisautinut amdrutai
plsiariniarsigik
ANDR. JENSEN & SØNNER . Specialfabrik for frawl- og vådspil
Telf. 42977 — Skagen — Danmark — Tel.adr. „Skagenspil"
-Mind edtid
Kaffe ot Riril-
kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo, kimenardlutigdlo,
mamardlutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput.
Erling Villadsen
Luther, ej Frederik den Store
— hr. medarbejder ved A/G
MAb.
FarerssuåungilaK — Luteriuna,
A/G-mut suleicataussoK-å
11