Atuagagdliutit - 20.06.1963, Side 17

Man er jo stadig undervejs
i Grønland — husk på det!
All kan ikke ske på én gang, og årene, der kommer, vil stille store krav
om tålmodighed og evner til at se ind i problemerne, siger forhenvæ-
rende landshøvding, departementschef Finn Nielsen i en lille uformel
afskedssamtale
Landshøvdingen over Grønland siden 1960, Finn Nielsen, har nylig tiltrådt
stillingen som departementschef i socialministeriet, hvorfra han hentedes, da
han i 1950 blev afdelingschef i Ministeriet for Grønland.
Og dermed er afsnittet om Grønland i Finn Nielsens tilværelse formentlig
afsluttet. Mange beklager dette, fordi han havde et solidt kendskab til Grøn-
land fra de mange år i ministeriet og fra årene i Grønland.
— Det er for så vidt rigtigt, at jeg
ikke mere får med Grønland at gøre,
siger Finn Nielsen i en lille afskeds-
samtale med „Grønlandsposten", men
der er dog enkelte områder, som har
berøring med socialministeriet f. eks.
behandlingen af grønlandske særfor-
sorgspatienter her i landet, spørgsmå-
let om mødrehjælpens indførelse i
Grønland m. v., og endelig er der
mellem grønlandsministeriet og so-
cialministeriet nedsat et kontaktud-
valg til behandling af sager, der an-
går begge ministerier, og dette ud-
valgs arbejde vil jeg naturligvis føl-
ge med en ganske særlig interesse.
— Hvordan var det i 1960 at kom-
me til Grønland, hvor alle de proble-
mer hører hjemme, som man i mini-
steriet først og fremmest kender som
sager?
— Glem ikke, at jeg gennem årene
ofte har rejst i Grønland netop for at
drøfte problemer af mere eller mindre
lokal art, sager om man vil, men jeg
skal da gerne indrømme, at man alli-
gevel, når man bor i Grønland, kom-
mer det hele nærmere. Det er sådan,
at man i ministeriet tager sig af de
mere principielle spørgsmål navnlig
af bevillingsmæssig og lovgivnings-
mæssig karakter, medens man ved
landshøvdingeembedet i Grønland
især varetager samarbejdet med de
mange lokale myndigheder og ganske
naturligt har den fordel, at man lette-
re kan komme i kontakt med de ste-
der og de mennesker, sagerne drejer
sig om, og derved få et mere håndgri-
beligt indtryk af det, der sker.
STØRRE GLÆDE i GRØNLAND
— Er det ikke rarere?
— Man har på sin vis større glæder
af sit arbejde i Grønland, hvor det er
lettere at få øje på de heldigvis man-
ge ting, som er lykkedes gennem åre-
ne, og som man i sit stille sind dag-
ligt kan glæde sig over. Man kan tit
også bedre vurdere de problemer, som
foreligger, når man har det nødven-
dige personkundskab.
Man må dog ingenlunde tro, at man
fordi man har været i Grønland i
nogle år, ved alt, hvad der er værd at
vide, og at folk hjemme intet ved.
Sådan er det ikke, og adskillige af
dem, der i dag har med Grønland og
grønlandske problemer at gøre i Kø-
benhavn, har jo været i Grønland i
flere år, nogle endog i mange år. Rig-
tigt er det, at Grønland forandrer sig
år for år, og at man nødvendigvis må
være i nær kontakt med landet og
befolkningen for at være ajour med,
hvad der sker.
— Udviklingen forandrer Grønland,
forandrer den også menneskene?
— Ja, på godt og ondt som alle
andre steder i verden. Personligt
har jeg indtryk af, at der i Grøn-
land er en stadig stigende forstå-
else for det, der sker, og en med-
leven i problemerne sideløbende
med, at man får større og større
opgaver at løse og mere og mere
ansvar at bære.
— Hvad betyder Grønlands radio og
presse i denne henseende?
— Grønlands radio og presse kan
ikke overvurderes, gennem begge bli-
ver hele befolkningen orienteret om,
hvad der sker ude omkring i verden
og i Grønland. Det er glædeligt, at
opgaverne på begge disse felter er løst
godt og glædeligt tillige at se grøn-
lændere som ledere af såvel radioen
om Atuagagdliutit/Grønlandsposten,
ligesom det betyder noget vigtigt, at
posterne som oplysningskonsulent og
skoledirektør bestrides af veluddan-
nede og dygtige grønlændere. Der er
i det hele taget ikke tvivl om, at op-
lysningen i Grønland bedst sker
gennem grønlændere selv. Derfor er
det fortsat vigtigt, at så mange egnede
grønlændere som muligt uddannes til
arbejde i oplysningens tjeneste.
LYS FREMTID FOR GRØNLAND
— De tror stadig på en lys fremtid
for Grønland?
— Absolut, fremtiden ligger i fi-
skeriet, og for de mange unge vil
fremtiden være at finde i vestkystens
industribyer. Man bør derfor hurtigst
muligt foruden industrianlæg skabe
boligforhold og sociale forhold af en
sådan art, at disse steder kan udbyg-
ges og danne basis for en forbedring
af den almindelige levestandard, men
det er jo tanker, som man allerede er
i færd med at realisere både fra grøn-
landsadministrationens og fra lands-
rådets side.
— Og sundhedsforholdene?
— Sundhedsforholdene er jo i høj
grad afhængige af levestandarden og
var vel i øvrigt det område, hvor man
satte kraftigst ind, da alt det nye tog
sin begyndelse. Meget kan gøres end-
nu, men man må nok være forberedt
på, at sundhedsvæsenet investerings-
mæssigt vil komme til at træde lidt i
baggrunden i de kommende år til for-
del for erhvervsmæssige og sociale
forhold.
— Der skrives så meget om spiritus-
misbrug og deraf følgende dårlige so-
ciale tilstande?
— Der er et alkoholproblem, det er
rigtigt, men jeg er da ganske enig med
EA/tl\IRUDE fra Grønland til Troperne
... Kalåtdlit-nunånit nunanut kiangnerpånut
Evinrude er resultatet af 53
års teknisk efaring: startsik-
ker under alle vejr- og tem-
peraturforhold, vandtæt ind-
kapsling og lydløs gang.
Den ideelle motor til jagt, fi-
skeri og transport.
3—5>/s—10—18—28—40—75 hk.
Evinrude ukiune 53-ine teknikikut misiligtagkat
avKutigalugit sanauvoK: sila silåinardlo Kanoic
ikaluarpata nåme autdlångitsorpoK, sivtertortug-
ssåungitsoK perpaluisagtoK.
autdlainiåsagåine, aulisåsagåine agssartusagåini-
lunit motorigssaK pitsak.
3—5Va—10—18—28—40—75 hk.
3 hk, 2 cyl. kun kr. 1.100,—
3 hk, mardlungnik cylinderilik 1.100,--- kroninanarpoK
Skriv efter brochure
agdlagartainik åssinginigdlo piniarniarit
Specialfirmaet i bådmotorer gennem 50 år
ukiune 50-ine umiatsiat motorinik ingmikut niorKuteKarérsimassoK
Nærmeste forhandler anvises
kina pisiniarfiusinaussoK, nalunaerutiginesåsaoK
JOHS. THORNAM
INDUSTRIHUSET — KALVEBOD BRYGGE 20 — KØBENHAVN V.
Telegramadresse: „Thornam"
samfundsforskningsudvalget og lands-
rådet i, at man skal være varsom med
en overvurdering af problemet. I et
samfund, der udvikles så hurtigt som
det grønlandske, har man i høj grad
lov til at regne med, at spiritusproble-
met er et overgangsfænomen.
LØNPROBLEMET
Det største politiske problem har
nok i de senere år været det løn-
mæssige, der på mange felter har
skabt uro og vanskeligheder. Jeg
tror imidlertid på, at skitseforsla-
get, stillet af Grønlandsudvalget af
1960. rummer en løsning, som man
absolut kan være tilfreds med i
Grønland.
— Nye problemer kan opstå?
— Og vil det uvægerligt. Årene
der kommer, vil både fra grønlandsk
og fra dansk side stille krav om stor
tålmodighed og evner til at se dybt
ind i problemerne. Man er jo stadig
undervejs i Grønland, og man må ikke
tro, at alt kan ske på én gang. Der er
gjort meget i Grønland, men der må
og skal ske meget endnu.
DE FOLKEVALGTE RÅD
— Hvad vil De altid mindes med
glæde fra Deres tid i Grønland?
— Der er mange ting, jeg kunne
nævne her, men arbejdet med de
folkevalgte råd, især landsrådet og
kommunalbestyrelserne, var nok
for mig det interessanteste. Jeg sy-
nes, at de valgte medlemmer hal-
et godt greb på tingene og er inter-
esserede i at løse hverdagens pro-
blemer på den rigtige måde.
Det har været godt, at befolkningen
gennem radio og presse har kunnet
følge f. eks. landsrådets arbejde, det
har man utvivlsomt lært meget af,
men eftersom arbejdsstoffet, som
landsrådet skal igennem, er stadigt
voksende, vil det nok være klogt, om
man inden længe vælger en anden
form, og kun ved drøftelsen af vigti-
gere spørgsmål gennemfører så lange
transmissioner som hidtil, og i det
daglige går over til den mere kon-
centrerede referatform evt. suppleret
med kortere udtalelser og interviews,
sådan som vi kender det herhjemme.
Det vil sikkert lette arbejdet for
landsrådet, hvor man vil tale friere,
når man ved, at ikke hele landet lyt-
ter, og mon ikke lytterne til gengæld
vil følge de landsrådsudsendelser, der
kommer, med større opmærksomhed.
Jeg vil gerne til slut sige, at min
kone og jeg er meget glade for årene,
vi tilbragte i Grønland; vi kom til at
holde meget af den grønlandske natur
og mødte mange mennesker ikke
mindst blandt den grønlandske del af
befolkningen, som vi kom til at sætte
megen pris på, og som vi ofte tænker
på med glæde og taknemmelighed.
sic. .
Haslev Orgel Harmoniums-Fabrik
Leo Rechnagel
Skriv efter
katalog —
Dansk arbejde
Billige priser
Gode afbeta-
lingsvilkår
Gode
PIANOER
til billige priser altid på lager
kr. 350,00
TRANSISTORRADIO MED
INDBYGNINGSKASETTE TIL KUTTER
ELLER AUTO. MELLEMBØLGE- OG
LANGBØLGEOMRÅDE
FORLANG BROCHURE HOS
RADIOHANDLEREN
Import: Frode Herløv & Co., Kbh. K.
Påhængsmotorer
og plastic joller
flere typer på lager. — Forlang
brochurer.
OLES VAREHUS — GODTHÅB
Ewald Steensen
Ekkolod, Asdic og radiotelefoner
HJØRRING ESBJERG
Parallelvej 41 Borgerg. 49
KØBENHAVN
Nørrebrogade 66c
DANMARK
Baslod og basdic
baslod tuniuneKarslnauvOK Qgtuivfigssar-
pagssualerdlugo. angatdlatinutdle mikissu-
nut nalinglnaunerussOK tåssauvoK
o- 80, 80-160, 160-240 favnit tauvalo
0-120, 100-220, 200-320 favnit
baslod tuniuneKarslnauvOK nalinglnaussu-
mik ekkolodsvingerilerdlugo imalunit SIM-
RAD-BASDIC-ilerdlugo. basdic tåssauvoK
asdlc-svingere aulasinaussoK baslodimut
IvertlneKartartOK angatdlatine KaleKångit-
sune Kalillngnilo.
basdlcime svingere tamanut såtlneKarsi-
nauvoK, tigumivialo tamatigut Kingornerit
sangmiviånut sangmissardlune.
svingere KUtdlarneKarsinauvdlunilo åpar-
neicarsinauvOK taima angatdlatit avdlat
sarpisa kåvigtuliornere atåuneKarsinauv-
dlutik.
baslod såkortussutsinut tamanut atorne-
Karsinaussdngordlugo tuniuneKarslnauvOK.
baslod type 512-1 Sma 2 nalinginaussumik
10X8 cm-imik Kissungnik torKavilingnik
svingerilik kr. 6960,—
imajuitsumik koblingimut inilik kingorfir-
tigssaligdlo
baslod imåitunik pisatalik:
basdic, 90 cm-inik takissusilik angatdlat.
Kalekångitsunut ............... kr. 9390,—
basdic 190 ama 22-30 fodsinut
Kalilingnut .................. kr. 9750,—
fodsinut 600 cm tikitdl. angat-
dlat Kalilingnut .............. kr. 10950,—
(baslod hvidlinieKångilaK)
(påpiaramut panertuinarmut ag-
dlagsinauvoK)
„BASEN“tåssauvOK norgemiut angmagssag-
ssuarniarneråne not-bådinik sujulerssui-
ssok, BASLODilo tåssauneruvoK angutip
tåussuma angatdlatånut nautsorssQssamik
sanåK. taimåltumik imermit pitarneKarsi-
naujungnaivigdlugo angatdlatinut KaleKå-
ngitsunut nautsorssQssamik sananeKarsi-
mavOK.
akit taineKartut pissariaKartineKåsagpat
IkQssuinigssamik akilerårutaujungnartu-
nigdlo ilaKångitdlat, danskitdie sutdlivinut
akigssaiautåungitsumik tunidneKarsinauv-
dlutik.
akit tamarmik septemberip autdlaraautå-
nit 1962-ime atortQlersineKåsåput. avdlå-
nguteKartitslneK pisinauvoK.
atautsikut akilerdlugit akilinerme ilångau-
tinik (rabat) ilaKångitsunik.
atortOK aserusagaluarpat akeKångitsumik
iluarsaiumåussut: ukiOK 1 rQjorit aserdsa-
galuarpat akeKångitsumik iluarsaiumåu-
ssut: ukiOK agfå.
SIMR AD lodit tamarmik ajornaitsumik
taorserneKaratarslnångordlugit sanåuput.
pilertortumik pitsaussumigdlo suliarineKar-
sinåuput.
HAR FULDSTÆNDIG VANDTÆT
KABINET:
Leveres med mange måleområder, men
mest almindeligt er for små både:
0- 80, 80-160, 160-240 favne og
0-120, 100-220, 200-320 favne
Basloddet leveres med almindelig ekkolod-
svinger, eller med SIMRAD-BASDIC.
Basdicen er den bevægelige asdic-svinger,
som kobles til basloddet i såvel åbne både
som i både med dæk. Svingeren på bas-
dicen kan stilles i alle retninger og vink-
ler, og håndtaget peger altid i stråleret-
ningen.
Svingeren kan hæves og sænkes, således
at man kan komme under propelvandet fra
andre både.
Basloddet leveres for direkte tilslutning
til alle aktuelle spændinger.
Baslod type 512-1 og 2 m/alm.
10X8 cm svinger i „træsko" .. kr. 6960,—
incl. vandtæt koblingsboks og
reservedele
Baslod monteret med:
Basdic, 90 cm lang, for åbne
både ......................... kr. 9390,—
Basdic, 190 cm lang, for åbne
både og 22-30 fods m/dæk .... kr. 9750,—
Basdic, op til 600 cm lang for
dæksbåde ..................... kr. 10950,—
(Baslod er uden hvidlinie)
(Baslod skriver kun på tørt papir)
„BASEN" er den mand som leder not-bå-
dene til fisken i det norske sildefiskeri, og
BASLODDET er egentlig lavet til denne
mands båd. Derfor er det fremstillet fuld-
stændig vandtæt til brug specielt i åbne
både.
Alle priser er eksklusive montage og evt.
told, men frit leveret på danske værfter.
Prisansættelserne er pr. 1-9-1962. Ret til
ændringer forbeholdes.
Netto kontant.
Garanti på apparat: 1 år. Garanti på rør:
‘/j år.
Alle SIMRAD lod er opbygget i enheder,
som let kan udskiftes. (Hurtig og effektiv
service).
SIMONSEN RADIO A/S . OSLO
17