Atuagagdliutit - 04.07.1963, Blaðsíða 18

Det er vigtigt, at
vælger det rigtige
I valget af fremtid inden for praktiske erhverv vil også en fuldt udbygget
moderne skole med det rigtige samarbejde mellem lærere og forældre
kunne være med fil af hindre, at de unge vælger forkert og til at sikre
samfundet den nødvendige velkvalificerede arbejdskraft.
Hvad gør man fra skolens side for
at finde ud af, hvad eleverne egner sig
til at tage fat på, når skolegangen er
afsluttet? Hvad gør skolen for at råde
og vejlede de unge i deres valg af er-
hverv efter skoletiden?
Disse spørgsmål er meget aktuelle,
ikke blot i de nordiske lande men i
hele Europa, hvor man venter engang
at få oprettet et større fællesskab end
hidtil, også hvad arbejdskraft angår.
Vigtigt for løsningen af de proble-
mer, de to spørgsmål rører ved, er, at
der etableres et stadig bedre og bedre
samarbejde mellem skole og hjem, og
at børnenes forældre tages med ind i
de drøftelser, som ansvarsbevidste læ-
rere altid fører mellem hinanden om
deres elevers fremtidsmuligheder.
Som bekendt er det ikke alle børn,
der egner sig til at læse videre, til at
gå den boglige vej, endnu er det så-
dan, at langt de fleste børn må finde
deres fremtid i det praktiske liv.
Grønlandspostens medarbejder i Kø-
benhavn har været på en studierejse
i England for bl. a. at gøre sig et be-
greb om, hvordan man .fra skolens
side søger at lette de unge overgan-
gen til det praktiske liv eller slet og
ret, hvordan man søger at finde ud af,
hvad de unge på samme tid har lyst
til og anlæg for.
I England som, i Danmark er der
stadig mange og alt for mange, som
forlader skolen mellem 14 og 15 år
uden en egentlig afsluttende eksamen.
Mange af disse unge måtte tidligere
tilbringe flere år uden egentlig fast
beskæftigelse som sigtede efter en ud-
dannelse, før erhvervene var interes-
seret i dem, idet man ikke ønskede
at tage unge i lære, før de var 16—17
år, og da var det ofte sværere for så-
danne unge at få en læreplads, end
det var for deres kammerater, som
havde udvidet deres skolegang med
et år eller to.
de unge
erhverv
ET BETYDNINGSFULDT SKRIDT
Der er mange lighedspunkter mel-
lem engelsk og dansk skolevæsen, og
problemerne er stort set de samme,
men på visse områder synes man i
England at have taget et meget be-
tydningsfuldt skridt i den rigtige ret-
ning. De allerfleste engelske skoler i
byer og på land er i dag udstyret med
værksteder såvel til metal- som til
træarbejde, mange engelske skoler har
skolekøkkener, tegnestuer og særlige
undervisningslokaler, der er egnet for
den såkaldte lystbetonede undervis-
ning. Her undervises af folk, der har
praktisk uddannelse og pædagogiske
evner, og her studeres de unges hån-
delag for værktøj og materialer.
På en middelstor købstadsskole
i Sydengland med ca. 700 elever
havde alle i 14-årsalderen ugentli-
ge værkstedstimer bortset fra de
elever, som på det pågældende
tidspunkt var sikre på, at de ville
gå den boglige vej.
En snes drenge ad gangen havde
således lejlighed til i 5—6 timer om
ugen at arbejde med hænderne og
med opgaver, de havde lyst til.
En dreng havde efter tegning selv
bygget sig en knallertmotor til at
sætte på en almindelig cykel. Han
havde selv drejet stempler, boret cy-
lindre, smedet tingene sammen, bøjet,
filet og pudset og poleret, og resulta-
tet var blevet en stærk og solid mo-
tor med fortræffelige egenskaber, en
motor, som drengen kendte i de mind-
ste enkeltheder, og som myndighe-
derne godkendte omgående. Der er
næppe tvivl om, at en sådan dreng vil
have gode muligheder for at blive en
dygtig automekaniker, og han vil al-
lerede som lærling på værkstedet ha-
ve betydelig mere indsigt i det arbej-
de, han bliver sat til end andre dren-
ge, som aldrig har arbejdet med tin-
gene, men som kun har lyst til at gå
i gang med dem. Det var da også
denne drengs mål at blive automeka-
niker, og med en udtalelse fra skolen
havde det ikke været svært for ham
at få en læreplads.
En anden dreng havde på værkste-
det, hvor man arbejdede med træ,
fremstillet et skrivebord i det nyde-
ligste palisandertræ og efter en mo-
derne møbelarkitekts tegning. Han var
nu i færd med en skrivebordsstol, som
passede til bordet. At han kunne blive
en dygtig snedkerlærling, er der da
heller ingen tvivl om.
ET VIGTIGT LED
I hele skoledistriktet var en lærer
fritaget for undervisning for at tage
sig af det konsultative arbejde som
erhvervsvejledning og rådgivning til
elever og deres forældre. Til hans
område hørte 7 skoler, som dog ikke
alle var lige store.
Visse dage var han på hver skole,
hvor han fulgte elevernes praktiske
undervisning og havde timer, hvor han
stod til disposition for forældre og
elever, og hvor han førte forhandlin-
ger med skolens lærere — alt sam-
men for at være med til fra skolens
side at skåne de unge for at gribe for-
kert i valg af erhverv, for at hjælpe
dem til at komme i gang på den rig-
tige måde, så deres uddannelse kunne
føre frem til en svendeprøve i det
erhverv, de unge havde evner og lyst
til.
Det nyeste, der er sket på flere eng-
elske skoler, er, at tegneundervisnin-
gen, som på mange skoler havde væ-
ret på det nærmeste uden praktisk
sigte, nu efter at visse indledende ele-
mentære ting var blevet lært, var ble-
vet lagt om, sådan at den var blevet
en i høj grad vejledende faktor for
såvel elever som lærere.
En tegnelærer fortalte med begej-
string i stemmen, at man på hans
skole kunne glæde sig over inden for
de sidste 3 år at have fået 8 elever,
som ellers, fordi de tilsyneladende
var uden praktiske anlæg, ville have
valgt ufaglært arbejde som bybude,
mælkedrenge, fabriksarbejdere o. 1. i
lære som reklametegnere eller tekni-
ske tegnere.
En værkstedslærer fortalte også
med en vis stolthed, at af de 16 dren-
ge, der skulle forlade hans skole om
en måned, havde de 10 fået lærer-
pladser, hvor de dog på grund af al-
deren måtte begynde med at være
håndlangere. 3 af drengene skulle væ-
re malere og tapetserere, 2 skulle væ-
re snedkere, 2 skulle være automeka-
nikere, 1 elektriker, 1 tømrer, og 1
skulle være blikkenslager.
Alle drengene havde haft besøg
af deres kommende mester i en af
skolens værkstedstimer, hvor han
formentlig havde haft lejlighed til
at overbevise sig om elevens hån-
delag, og omvendt havde eleven
også været på besøg på mesterens
værksted for at se på forholdene
der.
HENSIGTEN MED DET HELE
Læreren sagde, at de unge gennem
deres værkstedsundervisning først og
fremmest får begreb om materialer
og værktøj, og at de dernæst erfarer,
om de har håndelag for det, de har
lyst til. På tegnestuen får de tillige
lært med omhu og nøjagtighed at lave
skitser og arbejdstegninger.
Det siger sig selv, at hele ordnin-
gen kun er truffet, for at elever kan
vælge erhverv rigtigt, og for at man
på skolen kan få de bedst mulige
chancer for at give de unge rigtige
råd.
Naturligvis koster oprettelse af så-
danne værksteder mange penge, men
det er også dyrt for samfundet at gå
glip af værdifuld og fagligt kvalifice-
ret arbejdskraft.
Det må være indlysende for enhver,
at det kun kan glæde en lærer, hvis
daglige arbejde udføres mellem børn,
som hidtil er gledet ind i ufaglært
arbejde efter deres skolegang, at være
med til at se de unge komme ind i en
faglig uddannelse med langt bedre
økonomisk perspektiv.
I Grønland har man endnu ikke
mange muligheder for erhvervsvalg,
der er ikke mange lærepladser at væl-
ge imellem, men den dag vil utvivl-
somt komme, da hver by har smedie,
autoværksted, tømrer, maler, elektri-
ker o.s.v., og så vil det simpelthen
være nødvendigt, at man så tidligt
som muligt finder frem til, hvem af de
unge i skolen, der ikke skal læse vi-
dere, som har anlæg for de forskellige
praktiske erhverv.
Skolekonsulent Chr. Stærmose op-
lyser, at man udmærket er klar over,
hvilke opgaver på dette område, der
i Grønland venter på deres løsning. I
planerne for udviklingen, der skal ske
for det grønlandske skolevæsen i de
kommende år, er også nydannelser
som de omtalte værksteder taget med
ind i overvejelserne.
sic.
Vi holder
os 4 til
ESBJERG TOV
Esbjerg Tovip agdlunaussautai
aitsåt tåssa
TIL FORSKEL
RINSO-mit pitsaunerussonangilan
Djuml
FORNUFTIGE FORÆLDRE LA'R ADI TA' ANSVARETI
Deres barn tumler sig 1 leg dagen lang .. De ser hvor det slider på skoene, og De
ved hvor det tager på fødderne! Derfor er Deres opgave at sikre barnet rigtigt fod-
tøj i voksealderen ..
Lad ADI ta’ ansvaret — ADI sikrer Dem sko med den rigtige pasform og støtte til
den voksende barnefod! Ja, Deres ansvar bli’r lettere med ADI Børnesko, når blot
De anvender måltabellen 1 æskelåget .. Med den kan De nemlig måle barnets fod
og være sikker på, at skoen stadig passer. Djuml
Djuml
r
angajorxåt silafQt ADI akissugssaufifarpat!
mérKat uvdloK tamat plnguartuartarpoK .. takussarpat skdnut Kanos nungutdlar-
nartigissok, nalungllatdlo lsigkanut KanOK KasunartlgissoK! taimåltumik suliagssa-
råt mérKat isumangnaitdlisésavdlugo ukiune agdllartorfine erKortunlk islgaKute-
Kartitdlugo ..
ADI akissugssautiguk. — ADI-p isumang-
naitdlisaiviglsavåtlt skdmik erKortumik
ilusilingmik mérKavdlo agdliartortup isl-
gånut iklQtigssamik! tåssame akissug-
ssåussutsit OKinerulisaoK ADI-p mérKanut
skdjutai atorugkit skat pdlsa Kålne Og-
tatinut nalunaerssat atuinarugko .. tå-
ssame tåssånga méncap isigå øgtorsinau-
vat Kularlsanagulo skøp nSmåutuamig-
sså. Djum!
Deres børn er I de bedste hænder
— når de er i de rigtige sko!
méricatlf isumangnaltdluinarput —
erKortunlk skdKarunikl
•• *•
NY RINSO nautsorssCtiglngitsugagssiungilak ... ningiut suna picsaunerunersok nalungilåe!
NY RINSO kakorsautauvok nutåliak crrortagssanik kinitsinigssartaok isumagalugo akussak
ingassagssuarmik kåpcrnck ajortok - atissat kakortivigdlutik kakortisåpuc ipekångersungnilå-
nguardlutigdluko auliaralugit tugdlOsimSrnakalutik. NY RINSO nuånårutigssat ilagSt - kakor-
sautauvok pitsagssuak I
Her er NY RINSO med i billedet... moderne husmødre
ved nok, hvad de gør! NY RINSO er det moderne sæbeva-
skepulver med indbygget blødgøringsmiddel og lavt, læk-
kert sæbeskum - De får tøj så lysende hvidt, så duftende
rent, at det gør Dem stolt og glad. NY RINSO lyser op i
hverdagen, for NY RINSO vasker rent, hvidt og varsomt!
vaskemaskinanut FERM inut tåukunlnga sanassup piuku-
tor uj ugssuvå NY RINSO
18