Atuagagdliutit - 04.07.1963, Blaðsíða 5

Nars same mérKat nakutigi-
neKardlutik pmguartarfigssåt
sananiarneKalerpoK
taimailiornigssaK aulajangerneKarsimavoK ukion mérKat atuar-
tut nåpautipilungmit tunitdlagaunerat pissutigalugo Nar-
ssame imigagssap unigtitausinaunera landshøvdingip tikerårne-
rane aulajangivigineKangitsortoK igdlonarfiup nunaKarfing-
fingnit åssigingitsorpagssuarnit pissunit katerssuvfiussup aula-
jangersimassumik politéKånginera ajornartorsiutaussartoK ★
avKusiniat nutåt inertutdlo asfaltimik KagdlerneKartångmerat
aningaussanik asule erKainertut issigineKartoK ★ igdloKarfing-
ne nugterfiussune igdluliarineKartartut amerdlanerulernigssåt
erninaK OKartugssaussunit aulajangivigissariaKartutut issigine-
KartoK
méritanik unukut anértunik Narssa-
•»e takugssaussoiiångilaK. mana u-
Pernardlune Kåumartalernerata nalå-
ne unukut arfineK-pingasunut OKa-
lugfiup sujarna sujanerångat mérKat
»•isimassarpåt nangmingneK anger-
dlarsimanigssartik pivdlugo OKalugfik
sujanertOK. aussaunerane feriaKarneK
autdlarti'påt mérKat unukut anérsi-
nautitaunerat nalunaeautap akunera-
nik atautsimik sivitsorneKartugssau-
vok. mérKat kisimik pfnatik åmale
angajorKåt taimatut kigdlilivfigine-
Karsimåput ukioK Narssame mérKat
atuartut ardlaligssuit nåpautipilung-
*nit tunitdlangneKarsimanerat pissuti-
ffalugo. tamåna NarssaminåungitsoK
nunavtinile tamarme Danmarkimilo
OKatdlisaorujugssuarsimavoK, Narssa-
milo najugagdlit atautsimitarnerisa i-
lane mérKat kigdlilingmik unukut a-
nértarnigssåt aulajangerneKarsimav-
dlune.
— inatsisit pisinautitsinerat
Kangerdlugo iliorsinåungilagut
sule angnertunerussumik pissoKar-
higsså aulajangerniarneKartugssatut
atautsiminerit ilåne isumaKatigissuti-
SineKarsimavoK, aulajanginiarnigssaK
landshøvdingip Narssamut pinigsså-
nut utandssuneKåsavdlune. Narssa-
nhnivta sujuneralånguagut landshøv-
ding N. O. Christensen NarssamipoK.
KanoK pissoKarsimanersoK påsiniar-
dlugo kommunalbestyrelsime sujulig-
laissoK Johan Knudsen ornigparput
aperalugo landshøvdinge atautsiméKa-
tigisimasoralugo.
— åp, atautsiméicatigårput, aper-
Kutdlo OKautigissat ilångutdlugo sar-
Kumiiiparput. ukion mérKat ■ gonorré-
niilc ndpautenarnerat pisimassuvoK
ingnertoK OKatdlisigineKUKissordlo. a-
tautsimitarnerit ardlagdlit peruing-
nigssap tungågut nutdlersanit år Kig-
ssussat pissarsimdput. åma politit i-
natsisimit tungassunik navsuiauteKar-
Put. apemutit tamdko landshøvdingip
Narssaminerane ildngutdlugit OKat-
dlisigdvut; kommunalb estyr elsimitdle
landshøvdingeKarfiuvdlo tungånit ing-
mikut angnertunerussumigdlo iliuse-
KarnigssaK pissutigssaKdngitsutut issi-
PineKarsimavoK. tamatumunga pissu-
tigårput inatsisit pisinautitsinerat xå-
nQerdlugo nunaKarfiup iluane Kanon
diorsindunginavta.
kommunalbestyrelse inungnik
suniniarnårdlune suliniångilaK
— imåipa pisimassoK Kångiukiar-
tortitdlugo nipangiukiartorneKartoK?
Narssap katerssortarfiane tamanut
angmassumik atautsiminerit ilåne i-
migagssap unigtitdluinarneKarnigsså
agdlåt erKaineKartarsimagaluarmat.
— imigagssaK erKåisagåine inuit a-
lausiåkåt angnertoKissumik piumassa-
aarput. atautsiminerne erKartorneKar-
lat ilagåt nunaKarfiup iluane imigag-
ssamut tungassut aulajangivigineKar-
nigssåt. taimanikut inåssutigineKarpoK
laména kommunalbestyrelsip suliari-
sagå. suliagssaK kommunalbestyrelsip
tungånit issigalugo avdlatut iliorta-
riaKarsorineKarpoK. taimaingmat nu-
aaKarfiup inuinut piumassaråra nu-
naKarfingmiut KanoK isumaKarnertik
aangminérdlutik ersserKigsumigdlo
nalunaerdlugo kommunalbestyrelsi-
rnut suliagssångortisagåt; aulajangi-
Sagssat taima angnertutigissumik su-
Piuteitartugssat taissinikut aitsåt pisi-
Paungmata. OKatdlisigineKarnerane
P'alungnarérpoK aperKut nunaKar-
l'ngmiune, agdlåme inoKutiginghik —
P^ardlungordlune avitsisimassoK. ki-
sianiie nunaKarfiup iluane nautsorssu-
]gineKarpoK suliagssaK kommunal-
estyrelsip nangminérdluinardlune
nåmagsiniåsagå, tåssa uvanga agdla-
gartamik igdlunut angatdlåssisassu-
nga påsiniardlugo kikut imigagssap u-
nigtitaunigssånut niorKutauginarnig-
ssånutdlunit isumaKataunertik taku-
tiniardlugo agdlagartanut atsiugagssa-
nut atsioKataujumanersut. uvangale
nangminérdluinardlunga suliagssaK
perKautånit kommunalbestyrelse siv-
nerdlugo suliarisaguvko suliagssap u-
vavtinit suliarineKarnigsså kussanar-
tutut issigingikiga nalunaerutigåra.
nautsorssutigineKaraluarpoK lands-
høvdinge tikigpat aperKut sarKumiu-
neKåsassoK; åmame OKatdlisigitsiar-
parput, tungavigssaussutdle angner-
tunerussut nunaKarfingmiunit pig-
ssarsiarisimånginavtigik aperKut ang-
nertunerussumik erKartungikatdlar-
parput.
— nunaKarfingmiut isumamingnik
sarKumigpata, matuma kingornagut-
dlunit, OKatdlisigineKarsinauva?
— soruname taima pissoKarsi-
nauvoK. malungnartorujugssuvoK
aperKut erKartugarput pivdlugo
nunaKarfingmiut ilait ilungersor-
nerpat agdlåt nipiliorungnaersima-
ssut. suliagssatdle inuiauatigit i-
luåne pingårutcKartut suliariniå-
sagåine eruigsisimavdlune eruar-
sautigivdluagkamigdlo sujunersu-
tigissariaKarput, pisimassup suv-
dlunit nalåinåne nivdliåinarane.
mérKat nåkutigineKardlutik
pinguartarfiliuneKåsåput
— mérKat unukut angerdlajårtar-
nigssåt kiserdluinarme ukioK pisima-
ssutut pissoKarKinginigssånut sitdli-
matauva?
— mérKanut pinguartarfeKarnig-
ssaK kommunalbestyrélsimit sujuner-
sutigårput, taimåitumigdlo pilersitsi-
nigssaK måna pilerssårusiorneKarpoK.
udvalgiliorsimavugut nunaKarfing-
miunit Kavdlunånitdlo suliagssamut
påsisimangnigtunik åma ilaussorta-
lingmik. erKartuissarnivut maligdlugit
kommunalbestyrélsimit OKautigine-
KarsinauvoK angnertujåmik angussa-
Karérdluta. landshøvdingip oKalOKati-
gineragut påsivarput suliariniagarput
iluatingnauteKartutut Kutdlersanit i-
ssigineKartoK. mérKat nåkutigineKar-
dlutik pinguartarfigssånik sanatitsi-
nigssaK erKarsautigårput.
— pilerssdrutivut piviussungortine-
Kdsagpata Kalåtdlit-nunavtine nutå-
mik autdlarnisaugut. autdlamcdumut
erKarsautigisimagaluarparput mérKa-
nut mikinerussunut pinguarfigisav-
dlugo nalernutup pilersiniamigssd,
ingmikutdle påsisimassanartunit o-
KautigineKarpoK pissartut åssigingit-
sut najornutarisagdine mérxat sisa-
manit arnaneK-mardluk tikitdlugit u-
kiugdlit najorsinaussånik pilersitsi-
nidsaguvta pitsaunerpdusassoK, mér-
Kat pinguamerisa nalåne ndkutigdli-
ssugssaK ingmikut iliniarsimassussa-
riaKarpoK. taimatut pinguartarfena-
lernigssak iluatigeKårput mérKat su-
livfenarfingne avdlanilunit pdrinexa-
ratik tarfinarungndisangmata, mérar-
palugtumik ornigagssaKalisavdlutik
nangmingnerdlo anersåmingnut naler-
Kunerussumik perKingnarnerussumig-
dlo sdngivfingmingne sangmissanarsi-
naulisangmata.
politi amigautaoKaoK
— NarssaK agdliartOKaoK. månåkut
Kavsinik inoKarpa?
— 1100 — 1200-tdlo akornåne ino-
KarpoK.
— fabrikip atulernerata kingorna a-
ningaussarsiordluarneK pissutigine-
ruvdlugo imigagssamik atuivatdlårneK
tusåmaneKalerpoK. åma aulajangersi-
massumik politéKånginerse kommu-
nalbestyrelsimut ilaussortaussuse a-
jornartorsiutigissarunarparse.
— aulajangersimassumik polité-
Kånginerput igdloKarfingme ajor-
nartorsiutivta angnerpåt ilagåt.
nunaKarfiup nutångorsagaunerane
åssigingitsorpagssuarnik pissoKar-
tarpoK. ingmikut taineKarsinau-
vok nunavta sineriåne nunaKar-
fingnit ardlaligpagssuarnit pissu-
nit Narssap eKiteruvfiunera — su-
liartortut aulisariatdlo amerdlaKi-
ssut NarssaK eKiteruvfigåt. tåuko
nunaKarfingmiunut kåtutarput,
taimatutdlo kåtunivta kingunerå
nunaKarfiup iluane ajornartorsiu-
tit agdleriarnerat. imigagssap tu-
ngå issigisagåine ajornartorsiutit
taimatutaoK agdleriarput. soruna-
me inuit nangminérdlutik aulaja-
ngigagssaråt imigagssamik KanoK
agtigissumik atuisanerdlutik; ta-
matumale igdlua’tungå puigorta-
riaKångilaK. ordneKarnigssaK er-
Karsautigisagåine politéKaralua-
ruvta nunaKarfivtine pissartut å-
ssigingitsut nuåningitsussut pingit-
sdrsfnaussåsagaluarpavut.
avKusiniat asfalterneKangitsut
asule aningaussaiautåinåuput —
— Narssame avKuserngit pitså-
nguatdlagsimåput, sujornagutdle av-
Kusiniausimagaluit ilait piardlugit
nutånik avKusiniorfigineKarput.
— avKusineKarniarneK åma angisu-
mik ajornartorsiutigårput. taimåika-
luartoK Narssame angnertoKissumik
avKusiniorneKarsimavoK, OKarsinåu-
ngilangale igdloKarfik tamåkissumik
avKusiniorfigineKarsimassoK. avKusi-
niat sujugdlit måna aserfatdlarérsi-
måput nutånik taorsertariaKalerérsi-
mavdlutik. avKusiniortarneK ukiune
kingugdlerne pitsångoriartuinartumik
ingerdlåneKarpoK. taimåikaluartOK
nunaKarfingne avdlanisutdle pitsau-
tigissunik sule avKusineKéngilagut.
sordlo K’aKortume avKuserngit as-
faltimik xagdligaugamik kussanaKaut
pujoralaKarpatdlåratigdlo.
kommunalbestyrélsimit sujuner-
sutigisimagaluarparput Narssame
avKuserngit asfaltimik Kagdlerne-
Karnigssåt, uvdlordle måna tikit-
dlugo akuerssissoKångilaK. avKU-
siniortiterncK taima akisutigisso-
rujugssuaK avKuserngit inivigdlu-
git tåssa asfaltimik Kagdlerdlugit
suliarineKångitarnerat aningaussa-
nik asule erKainertut OKautigissa-
riaKarpoK. GXO-me atorfigdlit i-
De kender 0\£ih,
på fornemt engelsk kvalitets-
håndværk - og på den gyldne
ring i pibespidsen
nalungilat 0\£ik,
tuluit sanåvat kussanartorssauK — åma pujortautip king-
miviane ringe kultiussaK ilisarnaKutigå.
En gros; C. B. MØLLER & CO A/S København
laisa påsisimangnigtut OKautigåt
avKuserngit nutautitdlutik asfalti-
mik KagdlerneKångitsut, nauk as-
falteriåinaugaluardlutik, ukiup a-
tautsip mardlugdlunit Kångiuneri-
sigut asfalterinigssame aningau-
ssartutigssanit angnertunerujug-
ssuarnik aningaussartuteuardlune
iluarsarncKarumårtut. avKuserngit
nutåliat inertutdlo asfalterneKar-
taraluarpata aningaussarpagssuit
kingusingnerussukut atugagssat
pisårneKartåsagaluarput.
nugterfit amerdlanerussunik
igdluliorfigissariaKalerput
— igdlut Narssap inuinut nåmagpat?
— måna kommunalbestyrelsimut i-
laussortaussugut ajornartorsiutivta
angnerpåt ilagåt nunaKarfingmiut ta-
marmik igdlugssaKartiniagaunerat a-
vatånit nugterfiuvatdlårnera pissuti-
galugo. ilaKutarit atautsit igdlume na-
jugagdlit amerdlavatdlårtarput tike-
rartutdlo inigssarsiniarnerat ajornar-
torujugssussardlune. nunaKarfiup inue
igdloKarniarnikut ajornartorsiuteKa-
rérsut suliartortunit nunasissunitdlo
sule angnerussumik ajornartorsiorti-
neKalertarput. imale påsineKåsångila-
nga avatånit tikitartut inatsisinik u-
niorKutitsissarnermikut ajornartor-
siortitsissartut.
— rejelerinerup nalåne avatånit su-
liartortut amerdlanerpaussarput. tåu-
ko fabrikimilo sulissut avdlat fabri-
keKarfingmit inigssaKartiniarneKarta-
raluarput, inigssiatdle nåmagtutut o-
KautigineK ajornaKaut. suliniartut i-
lait nangmingnérdlutik Narssamut i-
ngerdlassarput ilaKutaringnutdlo i-
nigssiniartardlutik. inigssaxarpatdlå-
ngikaluaKissoK tamane tamåne inig-
ssisinaussarput torerpatdlångikalua-
mik.
— kommunalbestyrelsimut nalu-
naerKårsimångitsunik nunasiniarto-
Kartarpa?
— taimditunik nåmagtugaKartåinar-
pugut, kommunivdlo tungånit sapi-
ngisamik ikiuniartardluta. ukiut su-
jugdliunerussut atunerine ikiuinigssaK
ajorndnginerugaluarpoK månale pe-
riusigssaerutdluinarpugut. Narssame
inuit amerdlavatdlålermata agdlåt su-
jumut nalunaerérdlutik nugterniartut
tamåkerdlugit inigssanartineK sapi-
lerpavut, nalunaersimanatigdlo tiki-
tut nalunaerérsimassunik ingiaisineK
saperdlugit. taimaingmat piumassa-
rårput kommunalbestyrelsimut nalu-
naerKårdlune aitsåt nugtertoKarsinau-
ssok. ilaKutarit nunaKarfingme miki-
ssune najugagdlit atugarigsåmeruler-
nigssartik anguniardlugo angnerussu-
nut nugterniartut mikingenissumik
uvdlune mdkunane ajornartorsiorput
igdlugssaileKineK pissutigalugo. nug-
ternigssaK OKartugssaussut niputige-
Kissartik piviussungortineKdsassoK
kigsautigiguniko månarnit amerdla-
nerussunik nugterfigssarKigsune ig-
dluliortoKarnigsså piårtumik akuer-
ssissutigissariaKarpåt.
— igdlunut angatdlatinutdlo taor-
sigagssarsianik akilersuisitsiniarneK
måne KanoK ingerdlava?
— ukiut sujugdliunerussut inger-
dlaneråne akilersuisitsiniarneK erKåi-
sagåine OKartariaKarpoK akiligagssag-
dlit amerdlaKissut. tamatumunåkut-
dle måna angnertumik pitsångoriar-
neKartoK OKartariaKarpoK akilersui-
neK Kanganit ajunginerujugssuarmik
ingerdlangmat. pissutsit nutåt putdla-
vigineKarKårnerine inuit ajornartor-
siuteKarput, tåssa inuit nangminér-
dlutik akilersuiniarneK ajornartorsior-
figåt pissugssaussutdlo suliagssaK ta-
måkissumik malingnauvfigisimanago.
Hans Janussen.
Alle oplysninger og brochurer fra
ukunånga pineKarsfnåuput
KØBENHAVN iilfliff GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbh. K.
»SKÆRGÅRD« KELLO »SKÆRGÅRD«
PRIS kr. 3.630.-
Længde: 4,50 m (14’ 9”)
Bredde: 1,75 m
Vægt: 171 kg
„Skærgård" — den store KELLO-
båd er for den, som kræver mere
end blot en almindelig jolle til at
sejle rundt i. Den er stærk, robust
og særdeles velegnet som fisker-
båd. Bådens fremragende stabilitet
og sødygtighed gør, at man roligt
kan stå op i båden og koncentrere
sig om arbejdet. Når man skal ud
med båden, kan man ikke altid ta-
ge hensyn til vejret, og det er der-
for vigtigt, at båden er hurtig, sø-
dygtig og fremfor alt sikker. Alt
dette finder man i „Skærgård",
som på grund af sin ringe vægt og
enestående robusthed over forstød
og slag er ideel til grønlandske for-
hold, herunder også til sejlads i is-
fyldt farvand.
„Skærgård" er fremstillet af 2 mm
korrosionsfri, saltvandsbestandig
aluminiumsplade, der er argon-
svej set efter samme principper som
de amerikanske jordsatellitter. Li-
gesom alle de øvrige KELLO-både
er „Skærgård" synkefri, og den
kræver ingen form for vedligehol-
delse — båden er altid sejlklar!
Det er sikrere at sejle i KELLO —
og det er samtidig hurtigere, lette-
re og behageligere. Tilfredse kun-
der over hele Grønland er vor
bedste anbefaling.
takissusia: 4,50 m (14’ 9”)
silissusia: 1,75 m
OKimåissusia: 171 kg
„Skærgård" — KELLO umiatsiaK
angisorssuaK umiatsiåråinåungit-
sumik angalajumassumut piuku-
nartuvoK. KajangnaitsuvoK, sui-
kauvdlune aulisariutitutdlo piuku-
nardluinardlune. umiatsiaup aula-
jåinera imarsiutikuminarneralo pi-
ssutauvdlutik umiatsiame nikor-
favdlune sulineK ajomångitdlui-
narpoK. umiatsiaK angatdlatigisa-
titdlugo sila nautsorssorKårtuåinar-
neK ajomaKaoK, taimåitumigdlo
pingårtuvoK umiatsiaK sukasusa-
ssok, imarsiutikuminartusassoK pi-
ngårtumigdlo isumangnaitsusassoK.
tamåko tamarmik „Skærgård“-imi-
put, tåssame tåuna OKissutse Ka-
jangnaitdluinarninilo pissutigalugit
apornernut kagdlunernutdlo, Ka-
låtdlit-nunåne pissutsinut piuku-
nardluartflngmat, taimåtaordlo i-
mane sikulingne angalanermut.
„Skærgård" sanauvoK 2 mm alu-
miniumik mångertomerneK ajor-
tumik, imavdlo tarajuanik aseror-
neKarsinåungitsumik, svejsigau-
vordlo amerikamiut Kåumatau-
ssiaisa suliarineKartarnerat najor-
Kutaralugo. KELLO-umiatsiait av-
dlat åssigalugit „Skærgård" kivi-
nex ajorpoK, åmalo aserfatdlagtai-
lissariaKångilaK — umiatsiaK aut-
dlarutinariau juarpoK!
KELLO atordlugo angalavdlune
isumangnåineruvoK — asulo suka-
neruvdlune, OKineruvdlune ilorri-
simårneruvdlunilo. Kalåtdlit-nunåt
tamåkerdlugo pisissartuvut nuå-
nårutigingnigtut nersomeKautivta
pitsaunerpårtarait.
5