Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.07.1963, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 04.07.1963, Blaðsíða 5
Nars same mérKat nakutigi- neKardlutik pmguartarfigssåt sananiarneKalerpoK taimailiornigssaK aulajangerneKarsimavoK ukion mérKat atuar- tut nåpautipilungmit tunitdlagaunerat pissutigalugo Nar- ssame imigagssap unigtitausinaunera landshøvdingip tikerårne- rane aulajangivigineKangitsortoK igdlonarfiup nunaKarfing- fingnit åssigingitsorpagssuarnit pissunit katerssuvfiussup aula- jangersimassumik politéKånginera ajornartorsiutaussartoK ★ avKusiniat nutåt inertutdlo asfaltimik KagdlerneKartångmerat aningaussanik asule erKainertut issigineKartoK ★ igdloKarfing- ne nugterfiussune igdluliarineKartartut amerdlanerulernigssåt erninaK OKartugssaussunit aulajangivigissariaKartutut issigine- KartoK méritanik unukut anértunik Narssa- •»e takugssaussoiiångilaK. mana u- Pernardlune Kåumartalernerata nalå- ne unukut arfineK-pingasunut OKa- lugfiup sujarna sujanerångat mérKat »•isimassarpåt nangmingneK anger- dlarsimanigssartik pivdlugo OKalugfik sujanertOK. aussaunerane feriaKarneK autdlarti'påt mérKat unukut anérsi- nautitaunerat nalunaeautap akunera- nik atautsimik sivitsorneKartugssau- vok. mérKat kisimik pfnatik åmale angajorKåt taimatut kigdlilivfigine- Karsimåput ukioK Narssame mérKat atuartut ardlaligssuit nåpautipilung- *nit tunitdlangneKarsimanerat pissuti- ffalugo. tamåna NarssaminåungitsoK nunavtinile tamarme Danmarkimilo OKatdlisaorujugssuarsimavoK, Narssa- milo najugagdlit atautsimitarnerisa i- lane mérKat kigdlilingmik unukut a- nértarnigssåt aulajangerneKarsimav- dlune. — inatsisit pisinautitsinerat Kangerdlugo iliorsinåungilagut sule angnertunerussumik pissoKar- higsså aulajangerniarneKartugssatut atautsiminerit ilåne isumaKatigissuti- SineKarsimavoK, aulajanginiarnigssaK landshøvdingip Narssamut pinigsså- nut utandssuneKåsavdlune. Narssa- nhnivta sujuneralånguagut landshøv- ding N. O. Christensen NarssamipoK. KanoK pissoKarsimanersoK påsiniar- dlugo kommunalbestyrelsime sujulig- laissoK Johan Knudsen ornigparput aperalugo landshøvdinge atautsiméKa- tigisimasoralugo. — åp, atautsiméicatigårput, aper- Kutdlo OKautigissat ilångutdlugo sar- Kumiiiparput. ukion mérKat ■ gonorré- niilc ndpautenarnerat pisimassuvoK ingnertoK OKatdlisigineKUKissordlo. a- tautsimitarnerit ardlagdlit peruing- nigssap tungågut nutdlersanit år Kig- ssussat pissarsimdput. åma politit i- natsisimit tungassunik navsuiauteKar- Put. apemutit tamdko landshøvdingip Narssaminerane ildngutdlugit OKat- dlisigdvut; kommunalb estyr elsimitdle landshøvdingeKarfiuvdlo tungånit ing- mikut angnertunerussumigdlo iliuse- KarnigssaK pissutigssaKdngitsutut issi- PineKarsimavoK. tamatumunga pissu- tigårput inatsisit pisinautitsinerat xå- nQerdlugo nunaKarfiup iluane Kanon diorsindunginavta. kommunalbestyrelse inungnik suniniarnårdlune suliniångilaK — imåipa pisimassoK Kångiukiar- tortitdlugo nipangiukiartorneKartoK? Narssap katerssortarfiane tamanut angmassumik atautsiminerit ilåne i- migagssap unigtitdluinarneKarnigsså agdlåt erKaineKartarsimagaluarmat. — imigagssaK erKåisagåine inuit a- lausiåkåt angnertoKissumik piumassa- aarput. atautsiminerne erKartorneKar- lat ilagåt nunaKarfiup iluane imigag- ssamut tungassut aulajangivigineKar- nigssåt. taimanikut inåssutigineKarpoK laména kommunalbestyrelsip suliari- sagå. suliagssaK kommunalbestyrelsip tungånit issigalugo avdlatut iliorta- riaKarsorineKarpoK. taimaingmat nu- aaKarfiup inuinut piumassaråra nu- naKarfingmiut KanoK isumaKarnertik aangminérdlutik ersserKigsumigdlo nalunaerdlugo kommunalbestyrelsi- rnut suliagssångortisagåt; aulajangi- Sagssat taima angnertutigissumik su- Piuteitartugssat taissinikut aitsåt pisi- Paungmata. OKatdlisigineKarnerane P'alungnarérpoK aperKut nunaKar- l'ngmiune, agdlåme inoKutiginghik — P^ardlungordlune avitsisimassoK. ki- sianiie nunaKarfiup iluane nautsorssu- ]gineKarpoK suliagssaK kommunal- estyrelsip nangminérdluinardlune nåmagsiniåsagå, tåssa uvanga agdla- gartamik igdlunut angatdlåssisassu- nga påsiniardlugo kikut imigagssap u- nigtitaunigssånut niorKutauginarnig- ssånutdlunit isumaKataunertik taku- tiniardlugo agdlagartanut atsiugagssa- nut atsioKataujumanersut. uvangale nangminérdluinardlunga suliagssaK perKautånit kommunalbestyrelse siv- nerdlugo suliarisaguvko suliagssap u- vavtinit suliarineKarnigsså kussanar- tutut issigingikiga nalunaerutigåra. nautsorssutigineKaraluarpoK lands- høvdinge tikigpat aperKut sarKumiu- neKåsassoK; åmame OKatdlisigitsiar- parput, tungavigssaussutdle angner- tunerussut nunaKarfingmiunit pig- ssarsiarisimånginavtigik aperKut ang- nertunerussumik erKartungikatdlar- parput. — nunaKarfingmiut isumamingnik sarKumigpata, matuma kingornagut- dlunit, OKatdlisigineKarsinauva? — soruname taima pissoKarsi- nauvoK. malungnartorujugssuvoK aperKut erKartugarput pivdlugo nunaKarfingmiut ilait ilungersor- nerpat agdlåt nipiliorungnaersima- ssut. suliagssatdle inuiauatigit i- luåne pingårutcKartut suliariniå- sagåine eruigsisimavdlune eruar- sautigivdluagkamigdlo sujunersu- tigissariaKarput, pisimassup suv- dlunit nalåinåne nivdliåinarane. mérKat nåkutigineKardlutik pinguartarfiliuneKåsåput — mérKat unukut angerdlajårtar- nigssåt kiserdluinarme ukioK pisima- ssutut pissoKarKinginigssånut sitdli- matauva? — mérKanut pinguartarfeKarnig- ssaK kommunalbestyrélsimit sujuner- sutigårput, taimåitumigdlo pilersitsi- nigssaK måna pilerssårusiorneKarpoK. udvalgiliorsimavugut nunaKarfing- miunit Kavdlunånitdlo suliagssamut påsisimangnigtunik åma ilaussorta- lingmik. erKartuissarnivut maligdlugit kommunalbestyrélsimit OKautigine- KarsinauvoK angnertujåmik angussa- Karérdluta. landshøvdingip oKalOKati- gineragut påsivarput suliariniagarput iluatingnauteKartutut Kutdlersanit i- ssigineKartoK. mérKat nåkutigineKar- dlutik pinguartarfigssånik sanatitsi- nigssaK erKarsautigårput. — pilerssdrutivut piviussungortine- Kdsagpata Kalåtdlit-nunavtine nutå- mik autdlarnisaugut. autdlamcdumut erKarsautigisimagaluarparput mérKa- nut mikinerussunut pinguarfigisav- dlugo nalernutup pilersiniamigssd, ingmikutdle påsisimassanartunit o- KautigineKarpoK pissartut åssigingit- sut najornutarisagdine mérxat sisa- manit arnaneK-mardluk tikitdlugit u- kiugdlit najorsinaussånik pilersitsi- nidsaguvta pitsaunerpdusassoK, mér- Kat pinguamerisa nalåne ndkutigdli- ssugssaK ingmikut iliniarsimassussa- riaKarpoK. taimatut pinguartarfena- lernigssak iluatigeKårput mérKat su- livfenarfingne avdlanilunit pdrinexa- ratik tarfinarungndisangmata, mérar- palugtumik ornigagssaKalisavdlutik nangmingnerdlo anersåmingnut naler- Kunerussumik perKingnarnerussumig- dlo sdngivfingmingne sangmissanarsi- naulisangmata. politi amigautaoKaoK — NarssaK agdliartOKaoK. månåkut Kavsinik inoKarpa? — 1100 — 1200-tdlo akornåne ino- KarpoK. — fabrikip atulernerata kingorna a- ningaussarsiordluarneK pissutigine- ruvdlugo imigagssamik atuivatdlårneK tusåmaneKalerpoK. åma aulajangersi- massumik politéKånginerse kommu- nalbestyrelsimut ilaussortaussuse a- jornartorsiutigissarunarparse. — aulajangersimassumik polité- Kånginerput igdloKarfingme ajor- nartorsiutivta angnerpåt ilagåt. nunaKarfiup nutångorsagaunerane åssigingitsorpagssuarnik pissoKar- tarpoK. ingmikut taineKarsinau- vok nunavta sineriåne nunaKar- fingnit ardlaligpagssuarnit pissu- nit Narssap eKiteruvfiunera — su- liartortut aulisariatdlo amerdlaKi- ssut NarssaK eKiteruvfigåt. tåuko nunaKarfingmiunut kåtutarput, taimatutdlo kåtunivta kingunerå nunaKarfiup iluane ajornartorsiu- tit agdleriarnerat. imigagssap tu- ngå issigisagåine ajornartorsiutit taimatutaoK agdleriarput. soruna- me inuit nangminérdlutik aulaja- ngigagssaråt imigagssamik KanoK agtigissumik atuisanerdlutik; ta- matumale igdlua’tungå puigorta- riaKångilaK. ordneKarnigssaK er- Karsautigisagåine politéKaralua- ruvta nunaKarfivtine pissartut å- ssigingitsut nuåningitsussut pingit- sdrsfnaussåsagaluarpavut. avKusiniat asfalterneKangitsut asule aningaussaiautåinåuput — — Narssame avKuserngit pitså- nguatdlagsimåput, sujornagutdle av- Kusiniausimagaluit ilait piardlugit nutånik avKusiniorfigineKarput. — avKusineKarniarneK åma angisu- mik ajornartorsiutigårput. taimåika- luartoK Narssame angnertoKissumik avKusiniorneKarsimavoK, OKarsinåu- ngilangale igdloKarfik tamåkissumik avKusiniorfigineKarsimassoK. avKusi- niat sujugdlit måna aserfatdlarérsi- måput nutånik taorsertariaKalerérsi- mavdlutik. avKusiniortarneK ukiune kingugdlerne pitsångoriartuinartumik ingerdlåneKarpoK. taimåikaluartOK nunaKarfingne avdlanisutdle pitsau- tigissunik sule avKusineKéngilagut. sordlo K’aKortume avKuserngit as- faltimik xagdligaugamik kussanaKaut pujoralaKarpatdlåratigdlo. kommunalbestyrélsimit sujuner- sutigisimagaluarparput Narssame avKuserngit asfaltimik Kagdlerne- Karnigssåt, uvdlordle måna tikit- dlugo akuerssissoKångilaK. avKU- siniortiterncK taima akisutigisso- rujugssuaK avKuserngit inivigdlu- git tåssa asfaltimik Kagdlerdlugit suliarineKångitarnerat aningaussa- nik asule erKainertut OKautigissa- riaKarpoK. GXO-me atorfigdlit i- De kender 0\£ih, på fornemt engelsk kvalitets- håndværk - og på den gyldne ring i pibespidsen nalungilat 0\£ik, tuluit sanåvat kussanartorssauK — åma pujortautip king- miviane ringe kultiussaK ilisarnaKutigå. En gros; C. B. MØLLER & CO A/S København laisa påsisimangnigtut OKautigåt avKuserngit nutautitdlutik asfalti- mik KagdlerneKångitsut, nauk as- falteriåinaugaluardlutik, ukiup a- tautsip mardlugdlunit Kångiuneri- sigut asfalterinigssame aningau- ssartutigssanit angnertunerujug- ssuarnik aningaussartuteuardlune iluarsarncKarumårtut. avKuserngit nutåliat inertutdlo asfalterneKar- taraluarpata aningaussarpagssuit kingusingnerussukut atugagssat pisårneKartåsagaluarput. nugterfit amerdlanerussunik igdluliorfigissariaKalerput — igdlut Narssap inuinut nåmagpat? — måna kommunalbestyrelsimut i- laussortaussugut ajornartorsiutivta angnerpåt ilagåt nunaKarfingmiut ta- marmik igdlugssaKartiniagaunerat a- vatånit nugterfiuvatdlårnera pissuti- galugo. ilaKutarit atautsit igdlume na- jugagdlit amerdlavatdlårtarput tike- rartutdlo inigssarsiniarnerat ajornar- torujugssussardlune. nunaKarfiup inue igdloKarniarnikut ajornartorsiuteKa- rérsut suliartortunit nunasissunitdlo sule angnerussumik ajornartorsiorti- neKalertarput. imale påsineKåsångila- nga avatånit tikitartut inatsisinik u- niorKutitsissarnermikut ajornartor- siortitsissartut. — rejelerinerup nalåne avatånit su- liartortut amerdlanerpaussarput. tåu- ko fabrikimilo sulissut avdlat fabri- keKarfingmit inigssaKartiniarneKarta- raluarput, inigssiatdle nåmagtutut o- KautigineK ajornaKaut. suliniartut i- lait nangmingnérdlutik Narssamut i- ngerdlassarput ilaKutaringnutdlo i- nigssiniartardlutik. inigssaxarpatdlå- ngikaluaKissoK tamane tamåne inig- ssisinaussarput torerpatdlångikalua- mik. — kommunalbestyrelsimut nalu- naerKårsimångitsunik nunasiniarto- Kartarpa? — taimditunik nåmagtugaKartåinar- pugut, kommunivdlo tungånit sapi- ngisamik ikiuniartardluta. ukiut su- jugdliunerussut atunerine ikiuinigssaK ajorndnginerugaluarpoK månale pe- riusigssaerutdluinarpugut. Narssame inuit amerdlavatdlålermata agdlåt su- jumut nalunaerérdlutik nugterniartut tamåkerdlugit inigssanartineK sapi- lerpavut, nalunaersimanatigdlo tiki- tut nalunaerérsimassunik ingiaisineK saperdlugit. taimaingmat piumassa- rårput kommunalbestyrelsimut nalu- naerKårdlune aitsåt nugtertoKarsinau- ssok. ilaKutarit nunaKarfingme miki- ssune najugagdlit atugarigsåmeruler- nigssartik anguniardlugo angnerussu- nut nugterniartut mikingenissumik uvdlune mdkunane ajornartorsiorput igdlugssaileKineK pissutigalugo. nug- ternigssaK OKartugssaussut niputige- Kissartik piviussungortineKdsassoK kigsautigiguniko månarnit amerdla- nerussunik nugterfigssarKigsune ig- dluliortoKarnigsså piårtumik akuer- ssissutigissariaKarpåt. — igdlunut angatdlatinutdlo taor- sigagssarsianik akilersuisitsiniarneK måne KanoK ingerdlava? — ukiut sujugdliunerussut inger- dlaneråne akilersuisitsiniarneK erKåi- sagåine OKartariaKarpoK akiligagssag- dlit amerdlaKissut. tamatumunåkut- dle måna angnertumik pitsångoriar- neKartoK OKartariaKarpoK akilersui- neK Kanganit ajunginerujugssuarmik ingerdlangmat. pissutsit nutåt putdla- vigineKarKårnerine inuit ajornartor- siuteKarput, tåssa inuit nangminér- dlutik akilersuiniarneK ajornartorsior- figåt pissugssaussutdlo suliagssaK ta- måkissumik malingnauvfigisimanago. Hans Janussen. Alle oplysninger og brochurer fra ukunånga pineKarsfnåuput KØBENHAVN iilfliff GRØNLAND Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbh. K. »SKÆRGÅRD« KELLO »SKÆRGÅRD« PRIS kr. 3.630.- Længde: 4,50 m (14’ 9”) Bredde: 1,75 m Vægt: 171 kg „Skærgård" — den store KELLO- båd er for den, som kræver mere end blot en almindelig jolle til at sejle rundt i. Den er stærk, robust og særdeles velegnet som fisker- båd. Bådens fremragende stabilitet og sødygtighed gør, at man roligt kan stå op i båden og koncentrere sig om arbejdet. Når man skal ud med båden, kan man ikke altid ta- ge hensyn til vejret, og det er der- for vigtigt, at båden er hurtig, sø- dygtig og fremfor alt sikker. Alt dette finder man i „Skærgård", som på grund af sin ringe vægt og enestående robusthed over forstød og slag er ideel til grønlandske for- hold, herunder også til sejlads i is- fyldt farvand. „Skærgård" er fremstillet af 2 mm korrosionsfri, saltvandsbestandig aluminiumsplade, der er argon- svej set efter samme principper som de amerikanske jordsatellitter. Li- gesom alle de øvrige KELLO-både er „Skærgård" synkefri, og den kræver ingen form for vedligehol- delse — båden er altid sejlklar! Det er sikrere at sejle i KELLO — og det er samtidig hurtigere, lette- re og behageligere. Tilfredse kun- der over hele Grønland er vor bedste anbefaling. takissusia: 4,50 m (14’ 9”) silissusia: 1,75 m OKimåissusia: 171 kg „Skærgård" — KELLO umiatsiaK angisorssuaK umiatsiåråinåungit- sumik angalajumassumut piuku- nartuvoK. KajangnaitsuvoK, sui- kauvdlune aulisariutitutdlo piuku- nardluinardlune. umiatsiaup aula- jåinera imarsiutikuminarneralo pi- ssutauvdlutik umiatsiame nikor- favdlune sulineK ajomångitdlui- narpoK. umiatsiaK angatdlatigisa- titdlugo sila nautsorssorKårtuåinar- neK ajomaKaoK, taimåitumigdlo pingårtuvoK umiatsiaK sukasusa- ssok, imarsiutikuminartusassoK pi- ngårtumigdlo isumangnaitsusassoK. tamåko tamarmik „Skærgård“-imi- put, tåssame tåuna OKissutse Ka- jangnaitdluinarninilo pissutigalugit apornernut kagdlunernutdlo, Ka- låtdlit-nunåne pissutsinut piuku- nardluartflngmat, taimåtaordlo i- mane sikulingne angalanermut. „Skærgård" sanauvoK 2 mm alu- miniumik mångertomerneK ajor- tumik, imavdlo tarajuanik aseror- neKarsinåungitsumik, svejsigau- vordlo amerikamiut Kåumatau- ssiaisa suliarineKartarnerat najor- Kutaralugo. KELLO-umiatsiait av- dlat åssigalugit „Skærgård" kivi- nex ajorpoK, åmalo aserfatdlagtai- lissariaKångilaK — umiatsiaK aut- dlarutinariau juarpoK! KELLO atordlugo angalavdlune isumangnåineruvoK — asulo suka- neruvdlune, OKineruvdlune ilorri- simårneruvdlunilo. Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo pisissartuvut nuå- nårutigingnigtut nersomeKautivta pitsaunerpårtarait. 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.