Atuagagdliutit - 04.07.1963, Blaðsíða 13

»atorfine ånaismauvdlugo«
palasiussuseK tåssåinåungilaK atar-
Kissauvfik ånorårssuaKarfigdlo. åmå-
taordlo agdlagfingmiuinåungitdlat ag-
dlagfingmiutut avdlatut agdlagfiup
tunuatungåne igsiauartugssat kikunut
kigsauteKartunut tamanut attestiler-
suivdlutiik, ilagingnilo suliagssat ar-
dlanik suliaKarsimavdlutik. palasilo
irnåitugssiåinåungilaK åiparlngortut
erKane ungasigane katitorsiortune ne-
reKatåusavdlune oKalungnigssaminik
ilimagineKardlune kristumiorpalungit-
sumik. — nerisimålålernerme nag-
dliutorsiortut „Kuianartortåt" (iliniar-
titsissugajugtoK kingulericiutip nalå-
Pe Kuianartugssanik OKalulersinago
imaingajagtunik „iluagtitsivdlunga
nuliartåK ilisarisimavdluarpara. a-
tuartungugatdlarmatdle ABD-linguv-
dlune....“ il. il. (Kavdlunåt ilenKor-
ssutautaisa Håne imåitoKarpoK: „pa-
lasit oKalussissugssiåinåungitdlat, ni-
Pangertugssiåuputaordle.")
téuna autdlarKausiutigilårdlugo pa-
lasip suliagssai taits'iarneKarneKarput.
— taissaK kingugdleK katerisimårtune
OKalugiarneic pingåruteKångilaK. su-
iugdleK »KalussissuneK pingåKaoK, tå-
ssame palasip suliagssainit pingår-
neruvdlune. Kiterdlerdle attestilersui-
ppk tåssauvoK nålagauvfingmut tu-
Pgassumik suliaK palasit suliarissaria-
lRagåt inuit tungånut atåssuteKar-
dluarnartusinaussoK. palasip suliå ta-
PialausinaoKaoK, nåparsimassut utor-
Kaitdlo takusartardlugit, inusugtut
PopeKatigissardlugit ilisimagtorsar-
niardlugit foredragitigut agdlagari-
ssartagkatigutdlo. palasit pivdlugit o-
Kautigissat tungåputaoK ikiortinut pi-
ngitsorsinåungisanut ajoKinut.
suliagssaK pingårtorujugssuaK ni-
paitsume (issertortume) suliagssau-
ssok tåssa tarninik isumagingningner-
mik tainesartartoK. atausiåkånut tar-
ninik isumagingnigtunigssaK ajornar-
torujugssusinauvoK. åmåtaordle pala-
simut tarninik isumagingnigtutut a-
torsinaunermingarnit Kimagsautaune-
russoKångilaK. tarninik isumaging-
nigtuneK sujugdlermik tåssa: palase
inussoK inunerme ajutorfikut orning-
neKarsinaussoK. naluvara palasit ta-
■matigut ikiuisinaunersugut. unale na-
lungilara: nålårsinauvugut nipanger-
dlutalo. tarrrip artorssauteKartup u-
måme ilorpiånik angmaerusugtup u-
vavtinut anitai nipangiutisavdlugit.
sordlo imåitut: åiparingnerme ajor-
nartorsiutit pivdlugit, imigagssap tu-
ngågut någdliuteKarneK pivdlugo, a-
ningaussat pigssaKarniarneruvdlo tu-
ngågut isumakulutøKartuarneK piv-
dlugo, tarriikut ilungersuaute«arneK
pivdlugo, åssingilo palasimut ornigu-
ssutigineKarsinéuput. nangåssuteKar-
nanime ornigussutigineKarsinåuput
nalungingmago mardluinauvdlune pa-
lasinut oKautigissat avatånut anit-
dlagtugssåungitsut palasivdlunit nu-
lianut ilisimaligagssaunatik! nipa-
ngiussissugssåussuseKarpugut taimai-
liungikåine „atorfik ånaisinauvdlugo".
sordlo inatsisine taima oicautigineKar-
toK. taima imåinåungitsigaoK palasip
tarninik isumagingnigtutut ilisimalig-
kaminik nipangiussinginigsså. atorfine
tamatumuna ånaisinauvdlugo! sordlo
oirautiglneKarérsoK: oKaloKatigissavti-
nut ajornartorsiutit iluagtisinauneri-
gut imaKa KularnartoKarsinauvoK. ta-
matuma tungågut pisinaussavtinik i-
iiorniarnigssarput soruname nåmagsi-
niarsinauvarput OKaloKatigingnigssat
amerdlåsagaluarpatalunit. mardlui-
nauvdlunile oKaloKatigigtarneK Kav-
sinik tarnimut isumagingningnermut
tungassumik suniuteKarsinaussarpoK,
månalo pisinaussarparput imaKa o-
Kautsinik påsingningnermik ajornar-
torsiuteKåsagaluaruvtalunit: nålårsi-
nauvugut nipangerdlutalo.
ser.
»Under embeds fortabelse«
Præster er mere end tungt henskri-
dende herrer i sort, lejlighedsvis i
fløjl. De er også andet end kontorfolk,
forskanset bag et skrivebord i lys eg
1 fuldmægtig-klassen, med et jalousi-
skab i umiddelbar nærhed med et
umådeligt antal attester og formulø-
rer, rutinemæssigt at udfylde og på-
stemple, når medlemmer af menighe-
den begærer eller har fået udført en
eller anden kirkelig handling. Præster
er andet end den ligesom ved et til-
fælde i nærheden af brudeparret pla-
cerede gæst, af hvem der, efter at flæ-
skestegen har været rundt anden
Sang, forventes nogle ord i det lødige,
men for Guds skyld og især for gæ-
sternes skyld endelig ikke for kriste-
lige plan, før selskabets morsomme
umnd, pudsigt nok ofte læreren, slår
sig løs under isen og chokoladesovsen:
"Se, jeg hører jo til de heldige, der
har kendt den yndige brud, siden hun
med ABD’en i den ene hånd, o.s.v.,
o.s.v" (Det er nu ikke altid kun præ-
ster, der „holdt en tale, men sagde
ingenting.")
Ovenstående antyder opgaver, der
er lagt hen til præsten. Den sidste —
selskabstaleren — lidet væsentlig; den
første — at holde gudstjeneste — såre
væsentlig, ja, så langt præstens vig-
tigste. Og den midterste--------atteste-
rigt — et stykke borgerligt arbejde,
her nu engang er betroet præsterne,
°g som i øvrigt kan give gode kon-
taktmuligheder. Præstens arbejde kan
være broget og mangfoldigt — at se
fil syge og gamle, spille bob med
unge og sprede vankundighedens
mørke, hvor et sådant måtte ruge,
Sennem foredrag og skriverier. Og
hvad der er sagt om præster, gælder
i lige grad vore uundværlige medar-
bejdere, kateketerne.
En såre vigtig opgave i det mere
stilfældige plan er den, der kaldes
sjælesorg. Intet er vel sværere end at
være „sjælesørger" for den enkelte.
Der er vel heller ikke noget mere op-
muntrende for præsten end at blive
brugt som sådan. Sjælesørger! Det be-
tyder i al sin højtidelighed ikke an-
det, end at præsten, ja, ham kan man
altid trygt gå til, når et eller andet i
tilværelsen brænder på. Om vi kan
hjælpe i det enkelte tilfælde, ved jeg
ikke. Men dette kan vi: vi kan lytte,
og vi kan tie, tie stille med det, der
betroes af en forpint sjæl, der træn-
ger til at øse ud af sit hjertes inder-
ste. Den, hvem det er gået skævt for
i et ægteskab — den, hvem flasken er
blevet en plage, den, hvem økonomi-
ske bekymringer tynger dag og nat,
den, der martres af anfægtelser, kan
altid trygt gå til præsten. Trygt, fordi
han eller hun ved, at det, man løser
op for under fire øjne, ikke bringes
videre, heller ikke til præstekonen!
Vi har tavshedspligt „under embeds
fortabelse". Så alvorlig en sag er
det at plapre ud med, hvad der er
betroet en præst i sjælesorgens stund,
at han kan miste sit embede derved.
Som sagt: om vi altid er i stand til at
klare problemerne for den betyngede,
er måske tvivlsomt. At vi vil gøre,
hvad vi kan, for at løse knuder er
selvfølgeligt, også om det skulle blive
nødvendigt med lange samtaler. Men
bare det at kunne få lov at tale ud
under fire øjne, kan erfaringsmæssigt
have en god sjælesørgerisk virkning.
Og dette er vi i hvert fald i stand til,
også uanset evt. sproglige vanskelig-
heder: at lytte og at tie. ser.
Kalåtdlit-nunåne ugperissap
tungågut malerssuineKarpa?
adventistit palasiånik Andreas
Nielsenimik aperssuinøK. —
Kalåtdlit-nunåne inuit folkekirkep
isumaisa akerdliånik isumagdlit ma-
lerssugåupat? — ukiut akugdlit na-
låne ikuatdlagagssanik erKartussissar-
neK atulerKigpa? ajoaersuinerdlugtu-
nik ikuatdlaissarnerit åma Kalåtdlit-
nunåne igdloKånginerssane pissaler-
pat? A/G-p normuisa kingugdlit ilai-
ne taimangajak pasinartoKaleraluar-
mat pingårtumik ilagingne sujuler-
ssuissut ugperissap tungågut maler-
ssuissutut anersåkutdlo nålagkersu-
gaunermik kisermåussiniatut pasiner-
dlungneKarneragut. taiméitumik piv-
figssaK iluagtitdlugo „malerssugaugu-
narnerussut" ilåt nangmineK sujuner-
siorpara, tåssa adventistit palasiat
Andreas Nielsen pasigdliutit sualug-
tut pivdlugit isumånik påsiniaivfiga-
lugo. tamåna pivoK kirkeligt magasi-
nikut (ilagingne taissariaKarnerussu-
ae) Kalåtdlit-nunåta radiuagut Ka-
nigtukut inuvdluarKussutaussumik a-
perssuteKarfigalugo. tåssa pastor
Andreas Nielsenip Kalåtdlit-nunåt Ki-
måsimavå ukiut 8—9 sulivfigerérdlu-
go ajoKersuiartortitatut palasitutdlo
adventistinit autdlartitaussutut. tai-
maitdlunilo tåssauvoK ingmikut ajo-
Kersutigdlit folkekirkep avatånitut
autdlartitaisa sujugdlerpåt ilåt Ka-
låtdlit-nunåta tamåkununga angma-
gaunerata kingornagut Kalåtdlit-nu-
nånut perKårtut ilåt. aperssuineK
mauna sarKumiuneKarpoK:
„pastor Andreas Nielsen, ukiut ku-
lingajait folkekirkerne palasiungitsu-
tut månérérsimagavit aperiumaga-
luarpavkit ivdlit nangmineK isumat
nåpertordlugo atugkane KanoK itune
sulisimasorissutit? “
ukiut ardlaKalålerput måne misigi-
ssat misiligtagkatdlo sujugdlit kingor-
nagut, sulile erKaimavdluaKaka. av-
dlatut ajoKersutigdlit danskit folke-
kirkiata avatånitut autdlartitåtut
maunga pigåine iluamik isumaKartit-
dlugo påsissariaKarpoK inuit sujumut
pigerigkamingnik isumaKåsassut. a-
tausiungitsunik ateKUseKartineKarsi-
mavunga sordlo: årdlorit. taima tai-
guserdlunga Kalåtdlit-nunåta kitåne
tamarme ilisarisimaneKarunarpunga;
OKartariaKarpungale ukiune Kångiu-
tune misigisimassåka kajumigsautau-
ssutut itut.
folkekirkerne palasiussutut issertor-
sinåungilara kristumiussusermik ilu-
mortumik taissavtinut åssigingissute-
KangåtsiaKissoK. tåssa sujugdleK. av-
dlauvoK ilagit sujulerssuissuisa tu-
ngåinit malerssugaussutut misigisimå-
savdlutit pissutigssaKarnersutit?
Kalåtdlit-nunånivfivne ukiune su-
jugdlerne imaKa påsinerdluineKangåt-
siarsimavoK. taimanikutdlo suliarput
pivdlugo provstimingånit årdlerisåru-
tit nagsiuneKarsimåput ajoKitdlo niu-
vertoruseKarfingnitut .palasitdlume
årdlerisårutit tamåko nalunaerutigisi-
majungnarsivait. isumaKarpungale u-
kiut ingerdlarnåne påsinerdluinerit i-
sumatdlo pigiliutinagatorKat piarne-
Karsimassut. OKarsinauvungalo ilagit
pissortailo ingmivtinut ajungitsumik
pissuseKarfigeKatigigsugut. taimåine-
ruvoK ukiut kingugdlit måne Kalåt-
dlit-nunane misigissusera,
aperiumagaluarpunga ukiune arfi-
neK pingasut arfineK sisamatdlo akor-
nåne måne .Kalåtdlit-nunåne sulining-
ne ilagit tungågut angussat KanoK i-
sumaKarfigineritit.
OKarsinausoraunga misiligtagaKarfi-
gigivka Danmarkime sulinivne pigisi-
mångisaraluavnik. nunanilo avdlane
ajoKersuiartortitarissavta misigissai-
nut migssingiutdlugit uvagut månitu-
gut nunap inuinut folkekirkinaving-
mit nalunaiaivfigineKarsimassunut
sulisatitdluta erinitsajuisårtariaKarsi-
maKaugut. pivfigssaK sivisoK erinit-
sajuisångårnerdlo pissariaKarput. a-
nguniagarpume unåinaviungilaK isu-
mat påsissatdlo avdlångortitaunigssåt,
unåtaordle anguniagarårput atausiå-
kåne pissutsip avdlångortitaunigsså
tamatumalo avdlamik isumatårnermik
ilumortumik tuniunermigdlo ilumor-
tumik kinguneKarnigsså sordlutaoK
folkekirkep iluane taima sulineKartoK
OKautigineKarsinaussoK.
pastor Nielsen nalungilat Kavsåriar-
dlunga isumamik imåitumik saricu-
miussivigissarivkit: KanoK iluaKutau-
sorineKarsinaunersoK inuiait kalåtdlit
taima ikigtigissut åssigingitsunik a-
joKersutigdlit autdlartitåinit Kavsinit
autdlartitsivigineKåsagunik? isuma-
Kartartunga nalungilat tamåna kingu-
neKarsinaussoK inuiånguit avigsårtor-
titaunerånik inuiagtut kristumiututdlo
ataKatigissutsimik tungågut. isuma-
Karpit tamåna 'anersåkut itumik kisi-
me nålagauniarnermik atausinarmut-
dlo sangmisitsiniarnermik perKingnå-
ngitsumik taineKarsinaussoK?
nalungilara aperKutaussoK »avsit
aperKutigissartagåt, KavsitaoK tunga-
nit nangmineK tusartagara provstip
måna uvavnut aperineratut ilivdlugo.
nangminerdle misigissåka maligdlugit
aperKut tåuna ersserKigsardlara: Ka-
nga uvangåtaoK lutherikut folkekir-
keénut atasimagaluarpunga nangmi-
nerdlo tåssånga misigissaKardlunga.
anersåkutdlo ikiugauneK ilisarilersi-
mavdlugo uvdlut arfineK åipånut ad-
ventistit ajoKersutimikut ugperner-
mikutdlo nalunaiautigissåt atåssute-
Karfigilersimavdlugo. isumaKåsagu-
male ugperissavta ajoKersutivtalo av-
dlat påtsivérutitdlugitdlo ajoKuserai
tauva iluamik nalungeKatigingnissu-
teKardlunga måne Kalåtdlit-nunåne
sulineK sapisaunga.
naggasiutdlugo aperilanga: adven-
tistit Kalåtdlit-nunåne suliåt nangi-
neKåsava Nungme tagiartortitarfiup
sulinerane åmalo adventistit Nungme
oKalugfiata sulinerane?
åp, tagiartortitarfingme suliaK na-
ngingitsortugssåungilaK, taimatutaoK
ivangkiliumik siaruarteriniardluta o-
Kalugfivtinit sulinerput atuagkiatigut-
dlo sulinerput månatut ingerdlåinar-
tugssåuput.
ser
adventistit
OKalugfiat
NungmTtoK
Adventist-
kirken
i Godthåb
Religionsforfølgelse
i Grønland?
Interview med pastor Andreas Nielsen
jra Adventistsamfundet
Forfølges de folk i Grønland, der
har andre meninger end folkekirkens?
Er de middelalderlige inkvisitions-
domstole trådt i funktion igen? Flam-
mer kætterbålene snart på diverse
kirketorve rundt i Grønland? Da no-
get sådant har været antydet i nogle
indlæg i de sidste numre af A/G, med
specielt stærke beskyldninger mod
kirkens ledelse for religionsforfølgelse
og forsøg på åndeligt diktatur, har jeg
fundet det betimeligt direkte at ud-
spørge en af de formodet „forfulgte",
pastor Andreas Nielsen fra Syvende
Dags Adventisterne, om hans person-
lige mening om disse ret voldsomme
beskyldninger. Det skete i Kirkeligt
Magasin i Grønlands Radio i et af-
skedsinterview for nylig. Pastor An-
dreas Nielsen har netop forladt Grøn-
land efter 8 til 9 års virke heroppe
som missionær og præst, udsendt af
Adventistsamfundet. Han var således
en af de første repræsentanter for
trossamfund uden for folkekirken,
som kom til Grønland, efter at Grøn-
land også i denne henseende blev et
åbent land. Interviewet bringes her:
„Efter at De har tilbragt en lille
halv snes år heroppe som ikke-folke-
kirkepræst, vil jeg spørge Dem om,
pastor Andreas Nielsen, hvilke vilkår
De efter Deres egen mening har haft
at virke under?"
„Ja, nu er det jo en række år si-
den, jeg har haft disse indtryk af min
første rejse her til Grønland, men det
står endnu levende i min erindring.
Man må jo opfatte alt i den bedste
mening, og man må jo forstå, at når
man kommer hertil som repræsentant
for et trossamfund uden for den dan-
ske folkekirke, da har befolkningen
jo en vis ret til at have deres forud-
fattede meninger. Jeg har haft en del
øgenavne, f. eks. „årdlorit". Man ken-
der mig vel nok over hele Vestgrøn-
land under dette navn, men jeg må
sige, at de indtryk, jeg har haft, har
været af en opmuntrende art igennem
de år, der er gået."
„Som folkekirkepræst vil jeg jo
ikke lægge skjul på, at der er væsent-
lige modsætninger imellem, hvad vi
forstår ved den sande kristendom; det
er én ting. Noget andet er, om De har
haft grund til at føle Dem forfulgt af
kirkens ledelse?"
„Ja, måske der var en del misfor-
ståelser netop i den første tid, jeg var
her i Grønland, og der blev også sendt
advarsler fra provsten dengang om
vort arbejde, og kateketerne på de for-
skellige udsteder og præsterne måtte
vel nok også kundgøre disse advar-
sler, men jeg synes, eftersom årene er
gået, da er megen misforståelse og
fordom blevet nedbrudt, og jeg kan
godt sige, at vi står i et godt forhold
til de kirkelige myndigheder. Det er i
hvert tilfælde mit indtryk af de sene-
re års erfaringer her i Grønland."
„Må jeg have lov at spørge, pastor
Andreas Nielsen, har De gjort Dem
nogen tanker om de resultater,
der i kirkelig henseende er nået efter
8—9 års arbejde heroppe?"
„Ja, man kan vel nok sige, man har
fået sine erfaringer, som man ikke har
haft derhjemme i Danmark under de
år, man har virket der; men når vi
sammenligner de erfaringer, som vore
missionærer har på andre missions-
marker, så må vi være indstillet på
at have megen tålmodighed, når vi ar-
bejder blandt en befolkning, hvor kun
den folkekirkelige retning haF været
sådan set enevirkende i sin forkyndel-
se, så der skal megen tid til, og der
skal megen tålmodighed til. Det er
heller ikke kun en forandring af tan-
ker og meninger, som vi har som mål,
men det at det må blive en karakter-
forandring hos den enkelte, der må
resultere i en sand omvendelse og en
sand overgivelse, som man jo sådan
set også arbejder for inden for folke-
kirken."
„De ved, pastor Nielsen, at jeg ved
flere lejligheder har givet udtryk for
det synspunkt, at det er et spørgsmål,
hvor gavnligt det er for det trods alt
talmæssigt lille grønlandske samfund
at se sig besøgt af repræsentanter for
mange forskellige trossamfund, idet
jeg mener, man kan befrygte, at dette
lille samfund kan blive spaltet op, bå-
de hvad angår den folkelige og den
kristelige samhørighed. Jeg ved ikke,
om De mener, at dette synspunkt er
forstokket, om det er udtryk for en
slags åndelig diktatur eller ensrettet-
hed?"
„Ja, jeg ved, at det er et spørgsmål,
som mange har stillet, og jeg har også
selv hørt det fra forskellig side. Man
har udtalt sig på samme måde som
provsten nu gør over for mig, men
lad mig belyse dette spørgsmål ud fra
mine egne erfaringer: jeg har jo også
selv engang tilhørt den lutherske fol-
kekirke og har mine egne erfaringer
fra den tid; men så har jeg vel også
kendt den åndelige hjælp, som jeg
selv har modtaget ved at komme i for-
bindelse med den tro og lære, som
Syvende Dags Adventisterne forkyn-
der. Hvis jeg skulle mene og tro, at
vor tro og lære skulle forvirre og ska-
de andre, så kunne jeg ikke arbejde
med en god samvittighed her i Grøn-
land."
„Fortsættes nu Adventistsamfundets
arbejde i Grønland, dels det arbejde,
der foregår ud fra Adventist-samfun-
dets kirke i Godthåb?"
„Ja, under alle omstændigheder vil
arbejdet gå sin videre gang på kli-
nikken og ligeledes også vort evange-
liske arbejde i forbindelse med vor
kirke og vort litteraturarbejde. Det
vil gå sin gang, som det har gjort hid-
til." ser.
13