Atuagagdliutit - 21.11.1963, Blaðsíða 5

SAGN OG SAGA
Jens Rosing, som er en af vor tids fineste kendere af eskimoernes fortid,
har her samlet og nedskrevet de sagn og sagaer, der er fortalt ned gennem
slægterne, og som tilsammen danner eskimofolkets historie.
Sven Havsteen Mikkelsen’s illustrationer — der er mere end 100 — uddyber
og levendegør med finhed og forståelse den skrevne tekst.
Jens Rosingip eskimilt Kanga pissusinik nalivtine ilisimassaKarnerssaussut
ilåta atuagkame tåssane itsarnitsanik OKalugtuat oKaluasårutitdlo, ilaKuta-
ringne kingorårtåutumik oKalugtuarineKartarsimassut eskimutdlo inger-
dlausiata OKalugtuarissauneranik pilersitsissut, katerssorsimavai.
Svend Havsteen Mikkelsenip åssiliartalersutaisa 100-t sivneKartut — ag-
dlagtugkanik påsingningneK ersserKingnerulersipåt Omaringnerulersitdlu-
gulo.
308 sider: indb. i pergament: ........ kr. 172,00
indb. i shirting: ........... kr. 148,00
INDLANDSISEN
Børge Fristrup fortæller om isens udforskning fra Nansen’s dage op til
de seneste års ekspeditioner, som forfatteren i flere tilfælde har været
videnskabelig leder af. Bogen besvarer en række af de spørgsmål, man
stiller sig selv om dette ufattelige store ismassiv.
Børge Fristrupip oKalugtuarai sermerssup Nansenip nalånit kingusingner-
påme ilisimassagssarsiornerit peKatauvfigissarsimassane tikitdlugit misig-
ssugaunera. atuagkame apericutit amerdlasflt sermerssuarmut tungassut
akineaarput.
ca. 280 sider: hæftet: ............... kr. 42,00
NÅPARTUKO
Jens Rosing og Sven Havsteen Mikkelsen har her fortalt og illustreret
sagnet om Nåpartuko, en stor østgrønlandsk personlighed og jæger, der
levede for ca. 200 år siden, og til hvem mange beboere i Angmagssalik kan
føre deres slægt tilbage. Udarbejdet som kunstmappe: 26X32 cm.
Jens Rosingip Sven Havsteen Mikkelsenivdlo tåssane oxalugtuaråt åssi-
liartalersorsimavdlugulo tunumiumik Nåpartukumik ukiut 200-t matuma
sujornagut inusimassumik oKalugtuaK. angmagssalingmiut ilarpagssue Nå-
partukup kinguårai.
16 tekstsider — på grønlandsk, dansk og engelsk
12 helsides farveplancher
mappe: .............................. kr. 30,00
KGH IVDLIT PIVDLUTIT ATAVOK'
KGH ER TIL FOR DEM
rullerissarfingmit. rulerfssuf ailamik ingerdlassoK 30.000
kr-nik akekarsimavoK, Nuvdle errorsissarfiata sule afau-
seK piniardlugo norKéissuteKarérsimavoK.
Betaler mere for vand
end sæbe til vaskeriet
Godthåb Vaskeris fire vaskemaskiner på rad og række. Nungme errorsissarfiup maskinamik errorsissutai sisamat
Der må dog anskaffes i hvert fald endnu en maskine sanileriårtut. suliagssat nåmagsiniardlugit sule atautsi-
for at klare arbejdet. mik errorsfssumik maskinarsissariaKarpoK.
NYE BØGER HOS KGH
atuagkat nutåt
KGH-me —
Godthåb Vaskeri har haft en forrygende start — Fordobler produk-
tionen det næste år — Stor tilfredshed med de grønlandske kvinder,
der kun har haft 11 sygedage på 2000 arbejdsdage.
At der er brug for privat foretag-
somhed — og at der er gode penge
at tjene i Grønland — er Godthåb
Vaskeri et betydeligt bevis for. Va-
skeriet var klar i maj måned, og i
dag er det klart, at man har startet
for småt. Rammerne er ved at spræn-
ges, og vaskeriejerne Svend Junge og
Henning Kjærsgård forbereder en ud-
videlse af pakkeriet, så man kan være
klar til næste store sommersæson.
De to pionerer inden for denne bran-
che havde regnet med en kapacitet
på 7—900 kilo tøj om dagen til vask,
men i sommer var man oppe på
1800—1900 kilo og måtte køre om-
trent i døgndrift for at nå det hele.
Med udvidelsen vil man kunne opnå
en kapacitet på 2500 kilo vasketøj i
døgnet.
Samtidig med den glædelige stig-
ning i omsætningen har vaskeriejerne
også kunnet glæde sig over den grøn-
landske arbejdskraft. De beskæftigede
unge piger og kvinder på vaskeriet
har præsteret et godt stykke arbejde
og har haft en sygeprocent så lav, at
den ikke kan opvises mage til andre
steder.
I DØGNDRIFT I SOMMER
Den nuværende vaskeribygning er
på ca. 240 kvadratmeter og kan lige
netop rumme selve tøjvasken. Deri-
mod er der nu for små forhold for
pakkeriet, som skal flytte ud i den
tilbygning, man regner med kan stå
klar til næste sommer. Det kostede
de to kompagnoner godt en halv mil-
lion kroner at komme igang med
Godthåb Vaskeri, som de driver i fæl-
lesskab ved siden af en flytte- og
tømmerhandel i Godthåb. Ejerne op-
nåede et erhversstøttelån i Godthåb
på 350.000 kr., og da begge forret-
ninger går strygende, er der i dag
ikke de store problemer med forrent-
ningen afdragene på lånet.
— Et led i planlægningen af Godt-
håb Vaskeri var en rundspørge til
institutionerne i byen for at høre,
hvor meget vi evt. kunne regne med
af vasketøj derfar, fortæller vaskeri-
ejer Svend Junge. Vi fik opgivet nogle
tal for den kilomængde, der kunne
ventes, og derefter lod vi organisatio-
nen af vaskeriejere i Danmark ud-
arbejde et forslag efter Godthåbs stør-
relse. Det blev ialt til under tusind
kilo daglig, men da bl. a. kystfart-
skibene kom til i sommer, fik vi så
meget tøj indeleveret, at vi måtte
sige nej til flere kunder, og det er jo
altid kedeligt for en virksomhed, der
lige er kommet igang. Også den pri-
vate indlevering af vasketøj har over-
steget vore drigstigste forventninger.
I sommer kørte vi med ekstra mand-
skab og næsten i døgndrift.
200 SKJORTER OG KITLER DAGLIG
Langs den ene endevæg i Godthåb
vaskeri har man opstillet fire vaske-
tromler, men der er bestilt endnu en
tromle til næste år. Desuden er der
installeret en damprulle, der kan tage
50 kg tøj i timen. Rullen koster godt
30.000 kr., og ejerne må tilkoble endnu
en rulle for at kunne overkomme ar-
bejdet. Skjortepressen har en kapa-
citet på 200 skjorter om dagen og kit-
telpressen 175-200 kitler daglig. Der
kommer en masse kitler f. eks. fra
KGH og filetfabrikken hver uge.
Da der skal beregnes plads til
ophængning, kan vaskeriet kun
tage to gulvtæpper til rensning om
dagen, og man kan sagtens få flere
tæpper til indlevering, men har
ikke plads endnu.
— Vi regner med, at indleveringen
af vasketøj vil stige mærkbart igen til
vinter, når det begynder at knibe med
at skaffe vand nok til storvasken i
de forskellige huse, fortsætter vaskeri-
ejer Junge.
DE SAMME KVINDER SIDEN
STARTEN
— Hvordan er beskæftigelsen på
Godthåb Vaskeri?
— Normalt beskæftiger vi fire ud-
sendte og 12 grønlandske kvinder, ialt
16 personer på vaskeriet, og jeg har
haft den glæde, at vi har kunnet be-
holde den samme kvindelige grøn-
landske arbejdskraft i den tid, vaske-
riet har kørt. Det betyder uhyre me-
get for en virksomhed, at det er de
samme mennesker, der arbejder der
hele tiden.
Jeg tror, at det i nogen grad skyl-
des, at vi skaffer vore kvinder værel-
ser og lejligheder at bo i, så de kan
være dem selv i privatlivet. De an-
satte sætter en ære i at komme på
deres arbejde hver dag, og når vi har
haft meget travlt som i sommer f.
eks., har jeg aldrig haft besvær med
hensyn til overarbejde. Tværtimod
har det været sådan, at når jeg selv
kørte træt og gerne ville holde fri
en aften, blev de grønlandske kvinder
„fornærmede". De ville gerne arbejde,
så længe der var noget, der skulle ud-
føres.
Jeg vil‘også gerne lægge vægt på,
siger vaskeriejer Svend Junge, at vi
i sommer havde rundt regnet 2000
arbejdsdage, og heraf var der kun
elleve sygedage hos den grønlanske
arbejdskraft. Det er et resultat, som
man ikke engang vil kunne opvise ma-
gen til i Danmark. Mens vi ikke har
skiftet nogen grønlandsk kvinde ud,
er der rejst fire udsendte.
TJENER 225 KR. OM UGEN
— Hvad kan de grønlandske kvinder
tjene på vaskeriet?
— Ja, her synes jeg også, vi kan
være bekendt at vise noget frem. Der
klages ofte over lønningsproblemet,
men vore grønlandske kvinder ligger
på en gennemsnitsløn af 225 kr. om
ugen, heri medberegnet 6—7 overtimer
på hele ugen. Det er så at sige samme
løn, som der tjenes på vaskerier i
Danmark, måske endda lidt mere.
— Hvordan ligger priserne på vaske-
tøj i forhold til vaskerier i Danmark?
— Nogenlunde ens. I Danmark kos-
ter en skjortevask 2—2.50 kr., og her
tager vi 2.50 kr. Med hensyn til kilo-
vasken ligger vi lidt højere, nemlig
3,30 kr. pr. kilo mod op til 2,70 i Dan-
mark. Her vil jeg dog gerne pege på
transportudgifterne til sæbepulver og
en betydelig merpris for olie, nemlig
7 øre pr. liter.
Når vi taler om omkostningerne ved
fabriksvirksomhed her i Godthåb, er
det jo også ret besynderligt at lægge
mærke til, at vi betaler mere for
Fra rulleafdelingen. Damprullen kosfer godt 30.000 kr. af
anskaffe, men Godthåb Vaskeri har allerede bestilt
endnu en damprulle.
vand til vaskeriet end til at få trans-
porteret sæbe fra Danmark! Mens
udgifterne pr. dag ligger på 120 kr. for
sæben, koster vandet 150 kr. Alene
den store vaskemaskine bruger 1200
liter daglig, så det blive jo til penge
altsammen. Man må også lægge
mærke til, at vandprisen er så stor, på
trods af, at vi er koblet direkte til en
vandledning.
Vi søger dog også i vinter at få for-
handlinger igang med vandværket om
en rabatordning.
MÅ UDSKIFTE VOGN HVERT
ANDET ÅR
— De dårlige veje i Godthåb spiller
også en rolle på vort budget, fort-
sætter Junge. Vi skal afskrive en
vogn på knapt to år, derefter bliver
reparationsudgifterne for store. I Dan-
mark begynder man først at få repa-
rationer på en vogn efter halvandet
eller to år. Det er en betydelig for-
skel, og vort reparationsprogram er i
forvejen 20 pct. højere end i Danmark.
— Hvor stor en produktion stiler
man efter næste år?
— Vi købte en kedel så stor, at den
vil kunne tage en udvidelse på flere
maskiner. Med to holds dirft reg-
ner vi med at kunne vaske 2500 kg tøj
i døgnet. ano.
Navnlig navne — ukupungoK
Fhv. fartøjsfører hos KGH, Jørgen Lin-
denhann og frue Kathrine, Godhavn, fej-
rede 40 års bryllupsdag den 18. november.
handelip angatdlataine nålagausimassoK
Jørgen Lindenhann nulialo Kathrine, K’e-
KertarssuaK, ukiut 40-ngordlugit kativfig-
siorput novemberip 18-iåne.
Fødselshjælperske Bolethe Mathæussen,
NarssaK ved Godthåb, havde 25 års jubi-
læum den 1. november. Hun har modtaget
diplom og pengegave på 250 kr.
jumoK Bolethe Mathæussen, NarssaK
Nflp erKåne, ukiunik 25-Hvok novemberip
autdlarKautåne. agdlagartamik nersornau-
tisisimavoK 250 kr-nik aningaussartaling-
mik.
Hjertelig tak for den store opmærksom-
hed ved vort sølvbryllup. — kativfigsior-
nivtine inuvdluarKussuterpagssuit tunissu-
terpagssuitdlo Kuj åssutigingårpavut.
Hanne og Abel Kristiansen,
EKaluit, Julianehåb.
Grønlands Radio søger programsekretær
Til en stilling som dobbeltsproget programsekretær søger Grønlands Radio en
dygtig ung eller yngre mand eller kvinde med gode skolekundskaber. Ansøgere
med god stemme, et godt sprog (især grønlandsk) og alsidigt kendskab til grøn-
landske samfundsforhold vil blive foretrukket. — Det første år betragtes som
prøveår. Tiltrædelse snarest, og løn efter aftale.
Ansøgninger stiles til Grønlands Radio, Godthåb, senest 15. december 1963.
Kalåtdlit-nunåta radioa programsekretærigssarsiorpoK
Kalåtdlit-nunåta radioa kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo OKalugsinaussumik program-
sekretæritut atorfeKartugssamik angumlk arnamigdlunit inOsugtumik inusukå-
migdlunit iliniardluarsimassumik pigssarsiorpoK. Kinutenartut erssarigsumik ni-
pigdlit, oaatdlorigsut (pingårtumik kalåtdlisut) kalåtdlinilo inoKatigingne pissut-
sinik tamatigortumik ilisimassaKartut piumaneicamerusåput. — ukioK sujugdleK
OKåtårutaussutut issigineKåsaoK. piårtumik ikutugssåusaoK, isumaKatiglssuteKar-
nerdlo nåpertordlugo akigssarsiaicartineKåsavdlune.
atorfingmut tåssunga Kinutit dnga nagsiuneKåsåput: Kalåtdlit-nunåta radioa,
Nuk, kingusingnerpåmik 15. december 1963.
5