Atuagagdliutit - 21.11.1963, Blaðsíða 9

USA-me toKuneK akisoicaoK
aperKuligluéinékit
til pitsaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
Kniber med maden
FN-rappori viser, af levneds-
middelproduktionen kun med
nod og næppe følger med den
stadige stigning i verdens be-
folkningstal.
De forfattere, -der skriver fremtids-
bøger, beskæftiger sig næsten alle
med det madproblem, der vil opstå
omkring år 2000 eller senere. FN-or-
ganisationen FAO har offentliggjort
en rapport for 1962—63, der siger,
at levnedsmiddelproduktionen verden
over kun med nød og næppe kan
følge med stigningen i befolkningen.
Det ser ud til at stå sløjest til i de
dele af verden, hvor befolkningstallet
stiger mest.
Efter FAOs foreløbige beregninger
steg verdens landbrugsproduktion
med 2—3 pct, mens befolkningstil-
væksten var knapt 2 pct.
I Sydamerika, hvor befolkningstal-
let stiger mest, var der en „lille pro-
duktionsnedgang". I Det fjerne Østen
(Asien undtaget Kina), der også har
stor stigning i befolkningen, steg
landbrugsproduktionen med „noget
over 1 pct.“
I Afrika, Lilleasien, Stillehavsom-
rådet og Vesteuropa var produktions-
stigningen „så stor som 4—5 pct.“,
altså største stigning i verden. I Nord-
amerika var stigningen 2 pct.
Der findes stadig store usolgte lagre
af visse produkter, selvom der var
nedgang at spore sidste år i lager-
beholdningerne. Der noteredes ned-
gang for brødkorn, sukker og soya-
bønner, en stærk stigning for tørmælk,
smør og bomuld.
Den årlige fiskefangst for hele ver-
den var otte procent højere end sidste
år og nåede op på 44,5 mili. tons.
Opgørelser fra 23 lande viser en
mindre stigning i de priser, land-
brugerne får for deres produkter, men
udgifterne er også steget. Nettoresul-
tatet har været, at indtægterne for
landbrugerne er gået ned.
I 65 af de 89 lande, hvorfra FAO har
kunnet få oplysninger, betalte forbru-
gerne mere for maden i 1962 end i
1961, og de almindelige leveomkost-
ninger steg også.
indsmøres med forskellige stoffer, så
det kan holde sig i mange år. Måske
foreslår man også en diskret make-up,
hårfarvning med mere. Endelig kan
det være, at firmaet får overtalt de
efterladte til at gøre „ligesom naboen"
— at optage en smalfilm fra begra-
velsen.
Amerikanerne har til en vis grad
overtaget den gamle tids begravelses-
form. Man lægger liget frem til be-
skuelse i et værelse med dæmpet be-
lysning og dæmpet salmesang. Der-
efter sker ligbrændingen og anbrin-
gelsen af urnen — ofte i et muret
gravsted.
Når begravelsen så er vel overstået,
kommer firmaet med regningen. Den
lyder i reglen på mindst 1000 dollars
(7000 kr.), men heller ikke sjældent
på 1500 dollars (10.000 kr.).
GAVEÆSKER
Foruden de viste nyheder findes der
LEG O-gaveæsker. Samt til de erfarne
LE G O-samlere et væld af forskellige
suppleringsæsker, der kun koster
nogle få kroner stykkket.
LEGO-leg gor børn dygtigere . . .
spændende
nyt fra LEGO
LASTBIL
ny spændende specialæske, der er
særlig velegnet til bygning af en stor
lastbil.
MØLLE
ny. spændende specialæske, der er
særlig velegnet til bygning af en mølle
med bevægelige vinger.
TRAKTOR
ny spændende specialæske, der er
særlig velegnet til bygning af en trak-
tor - med store og små hjul
HJULÆSKE
ny spændende specialæske, der kun
indeholder hjul m. v. Store og små,
drejeskive m.m.
„sanilip“ ilissauneratut kussanartigissumik ilissausagåine ming-
nerpamik 7—10.000 kr.-nik akilissariaKarame
(New Yorkimit ingmikut tusagagssian)
amerikamiut igdlume itortaussut
ukiune ardlaligssuame aningaussanik
torKorterissarput „iluamérsumik" ili-
ssauni&sagamik. taimailiorsimångikå-
ngamik Kimataussut ilissinerme ani-
ngaussartutinih amerdlauissunik aki-
ligagssarilersimassamingnik ukiorpag-
ssuarne akilersuissarianartarput. ame-
rikamiut ilississamemik åncigssussi-
ssartut inuit „sanilimingnit“ inorne-
rungitsumik kussanåssusilingmik ili-
ssaujumassamerat iluanåmiutigiler-
simagåt pasitsåuneizarsimavoK, tai-
maingmat amerikamiut pisiniartartut
peKa tigigfinit pissariaKardluångika-
luamik aningaussaiaineic misigssome-
KalersimavoK. amerikamiut pigigsår-
tungitsut ilissaunerme aningaussartu-
tigissartagait amerdlavatdlåtut issigi-
neualerput, aningaussdme ar dialig-
ssuamik tusintigdlit akiliutigingika-
luardlugit kussanartumik ilississcncar-
sinaungmat.
ilivenarfingme orpingnit
højttalerikut tugsiartut
Californiame najugagdlit pisorssuit
ilaKuitait ilineKåsagångata atortut nu-
tåliat atorneKartarput. pisorssuit iing-
mikut iliveKarfeKarput „Forrest
Lawn“imik atilingmlk. nunamineru-
jugssuanme tåssane pisorssuit kussa-
marsardluagkanik orpingnik nautitsi-
vigisimasune ångajåKissune ilineKar-
tarput. iliveKarfingme tåssane uvdloK
unuardlo højttalerinSt onpingnut ni-
viingarneKarsimassunit tugsiutit ator-
neicartuartarput. pisissartut peicatigig-
fisa pisorssuit taimailiorfiltsissamerait
akomuserneK saperpåt, inui'tdle pigig-
sånginerussut akikinerussumifc ili-
ssaussalemigssåt anguniaraluarpåt.
taimatutdle angussarearniamerme a-
merikamiut ilerKuliusimassåt avdilå-
ngortikuminaitsorujugssuvoK. ameri-
kaimiume kussanartumik ilissaorusug-
itarsimåput, samilerdlo sordlo 7000 kr-
irxifk akilivdlune ilissausimagpat ming-
-nerussumik akilivdlune ilissaunigssaK
kajumigineKarneK ajorpoK. tORussoKa-
rångat amerdlanertigut ilississarner-
nik åncigssussissartut telefonfkut ki-
nuvigineKartarsimåput ilissinigssamik
årKigssusserKUvdlugit — Kanordle a-
kilinigssaK aperKUtigineKåsamane.
telefonertoKarsimatsiåinartoK angu-
tit atissarigsåKissut anardluk toKussup
igdluanut tåkutisåput, misigingneKa-
taunertik nalunaeriardlugo neriorssui-
ssardlutik ilissinigssaimut itungassut
tamaisa årKigssommavdlugit. toKU-
ssok igdloKarfingme KanoK pingåru-
teKartiginerminut nalerKutumik ili-
ssåusassoK taimågdlåt ilisimaneKar-
tarpoK.
igdlerfit 1000 kr-ntt
3500 kr-nut akenarput
pigssarsiarineKartugssaR sujugdleK
tåssa igdlenfilk. igdlerfit akikinerssait
150 dollarsinik (1000 kr. migssiliortu-
nik) akeKarpu't, sanilerissardle ilissau-
game lakisunerujugssuaxmik igdlerfe-
Karsimagpat sanilé inorneruniarnøK
ajorput. igdlerfime amerdlanertigut
500 dollarsit (3500 kr.) migssiliordlugit
akeKartaiput. taima akisutigissumik
igdlerfigsigåine igdlerfiik Kissungmit
akisoKissumit sanåK, silatå pinersau-
sersuga« ilualo siliikimik nerorsancu-
sersugaK pigssarsiarissariaKartarpoK.
ungasingitsukut igdloxarfit Håne
påsissårneuarsimavoK igdlerfit i-
lait ardlaleriaKalugit atorneuartar-
tut. ilissinermik årxigssussissartut
igdlerfik atortarsimavåt narua ang-
marneKarsinaussoK, toKUSsou i-
kuatdlangneKåsagångat igdlerfiata
nanca angmainariardlugo igdlerfik
pérneKarångat aitsåt toKussou i-
kuatdlangneKartarsimavdlune, ig-
dlerfit/dlo toxussut avdlat iline-
k arnigssåne atugagssatut tunine-
KarKigtarsimavdlune.
ilissineK filmiliarineKartarpoK
ilissinigssaK piarérsameicalerångat
ilissinermik åmigssussissartut suju-
nersfltigigajugpåt likuatdiagagssåu-
ngitsut aunavérsarneKarKuvdlugit u-
kiorpagssuarne avdlångoratik iliver-
mingniniåsangmata. agdlåt ilåne pi-
nersagaunigsså sujunersutigineKartar-
poK kinå „Ralipaflårdlugo“, nujaisalo
avdlamlk KalipauserneKamigssåt inå-
ssutigineKartardlune. åma tOKUSsor-
tagdlit akuerssisineKarsinaussarput
„sanilimigtut" iliorKuvdlugit — ilissi-
neK filmiliariterKUvdlugo.
amerikamiut Rangale ilississausea
avdlångortingårnago måna tilkitdlugo
atorpåt, toKussoK inime RaumaneKå-
ngingajagitume nipikitsumigdlo tug-
siarfiussume icanigissanit ilisarisima-
ssanitdlo takuniameKartairdlu'ne. ta-
matuma kingorna toKussup timå i-
kuatdlangneKartarpoK, arssailo, a-
merdlanertigut taimåiiunut inigssia-
mut iKarmåussamuit, ilineKartardlutik.
ilissineK inerångat årKigssussissut
aningaussartutit agdlagartånik aggiu-
ssissarput, akiligagssat mingnerpåmik
1000 dollarsiugajugdlutik (7000 kr.) a-
merdlanertigutd'le 1500 dollarsiussar-
dlutik (10.000 kr.)
akiligagssat taimarssuaK agtiginerait
ilaKutaussunit issorineKarpoK ajor-
Pok; toKussorme kussanartumik er-
KaimanøKåsassoK naluneK ajoramiko.
akiussugssatdlo .KaKutigorssuåinaK a-
perKutigineKarKårsknassarmata akit,
sordlo igdlerfiup akia, oKatdlisigine-
KalersinauneK ajorpoK. ilissineK aki-
sunerunanilo akikinernut ilåungitsoK
1000 dollarseKarajugpoK, aningaussar-
tuitinut tåuikununga ilångutdlugit
nautsorssuneKaratik iliveKarfingme i-
lineKarfigssap nunamerngup pisiari-
nerane aningaussartutit.
ilississarnerup iluanårniutaulernera
kipitiniardlugo suliniamerme pisissar-
tut peKatigigfisa sågfigisimassait su-
jugdlit tåssa ilauutaringne itussut.
tåuko KinuvigineKarsimåput ilissau-
nigssartik sufumungån årKigssuterisa-
gåt, toKugunik ilauutaussut ilissiner-
mik åmigssussissartunit sianinårne-
Kånginiåsangmata. igdlume itortau-
ssut påsitiniarneKartarputaoK ilissau-
nigssame 7—10.000 kr. akiliutiginig-
ssait pissariaKdngitsoK, akikinerussu-
mik ilissaussut åma kussanartumik i-
lissaussarmata.
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabrlclus & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angafdléssineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Som regel gør de efterladte ingen
ophævelser over beløbet. Man har
jo den dødes smukke minde at tænke
på, og da familien sjældent har spurgt
om prisen først, kan man ikke be-
gynde at diskutere f. eks. prisen på
kisten. En gennemsnitsbegravelse kos-
ter 1000 dollars, og så har man endda
ikke regnet prisen for gravstedet med.
For at komme uvæsenet til- livs, har
forbruger-organisationerne i første
omgang henvendt sig til familiefæd-
rene. Man beder dem om i tide at
ordne deres begravelse, så derco ef-
terladte ikke behøver at være afhæn-
gige af begravelsesfirmaerne. Man
siger også til familiefædrene, at ner
udmærket kan opnås en pæn begra-
velse uden at ofre 7—10.000 kr. på
den.
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugfartut angatdléfagkat
atornikuf — oxalugtarfuvdlo
nQtai 10
85,00 kr. + nagshlnerata akla llångut-
dlugo tigunerane aklllgagssångordluglt
nagslilneKåsåput
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
---------------------------------_J
Dyrt at dø i USA
Def koster mindst 7—10.000 kr. at blive begravet „ligesom naboen".
(New York — special.)
De sidste år af mange amerikanske
familiefædres liv går med at sætte
penge til side til en „standsmæssig"
begravelse. Og mange efterladte må
i årevis trækkes med en stor gæld
efter en kostbar jordefærd. Meget ty-
der på, at de amerikanske begravel-
sesselskaber udnytter folks trang til
ikke at stå tilbage for „naboens be-
gravelse", og de amerikanske forbru-
ger organisationer er begyndt at se på
dette forhold. Man finder det urime-
ligt, at den menige amerikanske bor-
ger ofrer så meget på en jordefærd,
der kan blive lige så smuk uden at
ofre tusindvis af kroner.
SALMESANG FRA HØJTTALER
VED GRAVEN
Nå overklassen i Californien skal
foretage en begravelse, benytter man
sig af mange moderne metoder. Det
sker i den berømte eller berygtede
park „Forrest Lawn", et kæmpean-
læg, hvor de rige begraves i hver sin
lille lund. Døgnet rundt lyder der
salmesang fra højttalerne i træerne.
Forbrugerorganisationerne kan ikke
hindre de rige folk i dette, men man
vil gerne have den menige mands
begravelse gjort lidt rimeligere i pris.
Her må organisationerne kæmpe
med den fordom, mange amerikanske
borgere har tilegnet sig. Man vil
gerne begraves pænt, og hvis na-
boen har ofret f. eks. 7000 kr. på sin
begravelse, kan man ikke bruge min-
dre til sin egen. Det går ofte til på
den måde, at man efter et dødsfald
ringer op til et begravelsesfirma og
beder dette ordne en jordefærd —
uden at spørge om prisen.
Straks kommer to velklædte mænd
ud til den dødes hus, og de lover med-
følende at ordne alt ved begravelsen.
Den døde skal have en begravelse,
der passer til hans position i byen.
LIGKISTER KOSTER FRA 1000 TIL
3500 KRONER
Først er der spørgsmålet om en ki-
ste til begravelsen. De findes i alle
prislag, og den billigste koster må-
ske 150 dollars (ca. 1000 kr.). Men
hvis nu naboen er blevet begravet i
en kiste til meget mere, kan man ikke
stå tilbage. Kisten kommer som regel
til at koste omkring 500 dollars
(3500 kr.).
Men så får man også en kiste i
kostbart træ med udsmykninger uden-
på og polstret indvendig med silke-
foer.
For nogen tid siden var der stor
skandale i en by. Beboerne opda-
gede nemlig, at mange kister blev
brugt flere gange. Et begravelses-
firma benyttede kister med bevægelig
bund, så kisten ikke blev brændt
sammen med liget. Kisten blev solgt
igen.
SMALFILM OPTAGES AF
BEGRAVELSEN
Så begynder selve forberedelserne
til begravelsen. Begravelsesfirmaet la-
der forstå, at liget skal balsammeres —
9