Atuagagdliutit - 21.11.1963, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement ........... kr. 25,00 NxLngme sinerissap
Løssalgspris ............ kr. 1,00 kujatdliup namteriviane
pissartagaKarneK uk.......kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ...... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Hvad med landsrådet?
J. F. Der er vældig gang i G-60 i
øjeblikket. Udvalget har foreslået, at
ministeriet for Grønland nedlægges,
således at de forskellige statsinsti-
tutioner kommer til at høre ind under
fagministerierne i Danmark.
Desuden har G-60 foreslået opret-
telsen af et såkladt „grønlandsråd",
der skal koordinere planlægningen i
Grønland. Det er meningen, at det
nye råd afløser G-60 og folketingets
grønlandsudvalg. Efter forslaget skal
grønlandsrådet bestå af fem folke-
tingsmedlemmer, de to grønlandske
medlemmer i folketinget og tre med-
lemmer, der skal udpeges af lands-
rådet. Det er foreslået, at landsrådets
formand skal være en af dem. Til
det påtænkte grønlandsråd skal der
desuden knyttes et handlekraftigt
sekretariat af embedsmænd.
Det er i sin orden, at man finder
tiden inde til afvikling af det særlige
grønlandsministerium. Grønlandsmini-
steriet har gjort en god fyldest i de
vanskelige overgangsår, men nu er
tiden kommet, hvor en række af dets
sagsområder kunne tåle at blive over-
flyttet til de respektive fagministerier.
Det har man talt så tit om i de seneste
år. Nedlæggelsen af grønlandsministe-
riet vil ikke betyde en omvæltning
i Grønland. Grønlands status som en
ligeberettiget del af det danske rige
vil før eller senere gøre det nødven-
digt, at sagsområderne i grønlandsmi-
nisteriet overgår til fagministerierne.
Forslaget om grønlandsministeriets
afvikling er ingen overraskelse. Det er
kun en naturlig ting, en yderligere
understregning af Grønlands nye sta-
tus inden for riget. Derimod er det en
overraskelse, at G-60 foreslår opret-
telsen af et særligt grønlandsråd.
I en tid, hvor udviklingen i Grøn-
land går så rask fremad, og hvor
planlægningen derfor må foregå med
omtanke og indsigt, kan det være
fristende at gå ind for tanken om et
grønlandsråd, men på den anden side
må man ikke glemme, at man ikke må
gøre udviklingens gang mere indvik-
let, end den er i forvejen.
Lad os blive forskånet for endnu en
instans, som sikkert vil tage fornuf-
tige afgørelser, men hvis tilstedevæ-
relse uden tvivl vil betyde en for-
haling af sagernes gennemførelse. Er-
faringerne med G-60 frister ikke til
tanken om et permanent planlæg-
ningsråd, hvis sekretariat vil komme
til at bestå af embedsmænd. Dette
smager for meget af kolonitiden, da
embedsmændene havde det afgørende
ord i Grønland.
Man har i de senere år drøftet mu-
ligheden af at styrke det grønlandske
selvstyre. Mange finder det rigtigt og
naturligt, at grønlænderne får mere
del i deres egne anliggender, og at af-
gørelserne om landets fremtid bliver
truffet i selve Grønland. Oprettelsen
af et grønlandsråd med sæde i Køben-
havn, vil betyde, at mulighederne
for at Grønlands egne organer får
mere indflydelse i planlægningsar-
bejdet forringes. Historien med G-60
vil gentage sig. Landsrådets medlem-
mer i grønlandsrådet vil fremlægge
færdigsyede afgørelser i landsrådet,
som dette råd er nødt til at sige ja
og amen til. Resultatet bliver, at med-
lemmerne af landsrådet bliver nikke-
dukker mere end nogen sinde, at re-
spekten for rådets arbejde nedbrydes
og at vælgerne, der lytter til lands-
rådets drøftelser i Grønlands radio,
bliver endnu mere trætte af de søvnige
stemmer, der skulle forestille debat.
Det ender med, at landsrådet bliver
den rene parodi.
Vi har heroppe med spænding ven-
tet på, hvad G-60 vil foreslå med
hensyn til landsrådets større beføjel-
ser, men hidtil er der i G-60 ikke
fremkommet røster om styrkelsen af
landsrådsinstitutionen. Vi trænger
efterhånden til en afklaring af, hvad
man tænker sig med hensyn til ny-
ordningen inden for landsrådet, så-
ledes at rådet får større beføjelser og
dermed også mere indflydelse på ud-
viklingen og planlægningsarbejdet
heroppe.
Strider det. imod bestræbelserne i
Grønland, at vi får et stærkt og be-
slutningsdygtigt landsråd? Kan man
ikke oprette et sekretariat for lands-
rådet, hvis medlemmer består af sag-
kyndige, som ikke er embedsmænd?
Er det ikke på tide, at landsrådet
får en valgt formand, som ikke be-
høver at være statens øverste repræ-
sentant i Grønland? Har landskassen
på nuværende tidspunkt råd til at be-
koste den tiltrængte nyordning inden
for landsrådet? Hvis landskassen kan
klare den økonomiske side af sagen,
er der ingen grund til at sipøle med
nyordningen. Grundlaget hertil vil
sikkert være skabt, hvis landskassen
får refusion til, sine udgifter til kom-
nunerne.
Hvis man vil gøre alvor ud af for-
slaget om oprettelsen af et grønlands-
råd, vil det være fornuftigst, om man
nedlægger den hensygnende lands-
rådsinstitution. Det vil rådet være
bedst tjent med.
landsrådime KanoK pisava?
J. F. G-60-ime månåkui pisimasso-
KaKaoK. udvalgip sujunersutigå nu-
navtinut ministereKarfiup atorung-
naernigsså, nålagauvfingme sulivfe-
Karfit Danmarkime ministereKarfing-
nut atalerdlutik.
åmåtaordle G-60-ip sujunersutigå
grønlandsrådimik taineKartumik piler-
sitsinigssaK, nunavtine pilerssårusior-
nermik atautsimut eKiterissugssamik.
erKarsautigineKarpoK rådertåp taorsi-
sagai G-60 åma folketingip nunavti-
nut tungassumik udvalgia. sujunersut
nåpertordlugo grønlandsråde ilaussor-
taicåsaoK danskinik folketingimut i-
laussortanik tatdlimanik, kalåtdlit fol-
ketingimut ilaussortåinik mardlung-
nik avdlanigdlo pingasunik lands-
.rådimit torKarneKartugssanik. su-
junersutigineKarpoK landsrådip suju-
ligtaissua landsrådimit toncagaussug-
ssat ilagisagåt. åmale rådertågssamut
atassugssauvoK agdlagtoKarfeKarfik
aulajangisinåussuseKardluartugssaK
nålagauvfiup atorfiligtainik angnernik
ilaussortaKartugssaK.
ajunglnarpoK måna pivfigssångor-
sorineKarmat ingmikut nunavtinut
ministereKarfiup atorungnaersitaunig-
ssånut. nunavtinut ministereKarfik i-
luaKutauvdluarsimavoK ukiune ikår-
sårfiussune ajornakusortune, månale
pivfigssångorsimavoK, ajornarung-
naersimavdlune suliagssat ilaisa Dan-
markime ministereKarfingnut nung-
neKarnigssåt. tamåna ukiune kingug-
dlerpåne OKaluserineKartarsimaKaoK.
nunavta Danmarkip ilaviatut pisinau-
titaulernerata nagsataringitsortug-
ssåungilå suliagssat nunavtinut mini-
stereKarfingmit ministereKarfingnut
avdlanut tamåkununga tungassunut
nungneKarnigssåt.
nunavtinut ministereKarfiup taimai-
tineKarnigssånik sujunersut uivssumi-i
nartoKångilaK, taimåitugssauginaramel
nunavtalo Danmarkimut atalivingne-
Retsvæsenet bør ikke til et fagministerium
Mærkeligt af foreslå retsvæsenet flyttet til justitsministeriet, som ikke
kender forholdene, siger den nye landsdommer — Skal netop under-
søge baggrund for nye reformer.
Jeg skal villigt indrømme, .at jeg
finder det mærkeligt, at man foreslår
at flytte retsvæsenet i Grønland eller
dele af det, som det førte til fagmini-
steriet, siger den nyligt ankomne kon-
stituerede landsdommer, fru Agnete
Weis Bentzon. Det sker i anledning
af G-60 forslaget om at nedlægge mi-
nisteriet for Grønland i løbet af en
årrække. Det er måske naturligt for
politifolkene at ønske en flytning til
rigspolitiet, fordi man gerne vil i sam-
me korps, men selve retsplejesyste-
met og retsvæsenet er noget helt spe-
cielt i denne landsdel, fortsætter
landsdommeren. Grønlandsministeriet
kender langt mere til grønlandske for-
hold end justitsministeriet gør, og det
ville vel betyde, at justitsministeriet
måtte sende folk herop for at se på
forholdene for møjsommeligt at er-
hverve sig det kendskab, som folk fra
Grønlandsadministrationen allerede
har.
Ydermere er jeg blevet anmodet om
at foretage en undersøgelse af rets-
væsenet i Grønland med indstilling
En meget uheldig bemærkning
Kommunalbestyrelsen i Godthåb imødegår udenrigsminister Per Hæk-
kerups udtalelse om statens investeringer i Grønland.
„Det er skik og brug, at man ved
kommunalbestyrelsens møder indled-
ningsvis opholder sig ved eventuelle
i intervallet siden sidste møde ind-
trufne begivenheder af samfundsfæl-
les interesse.
Således også ved årets 4. ordinære
kvartalsmøde, der blev indledt mandag
i denne uge, hvor udenrigsminister
Per Hækkerups udtalelse om Grøn-
land ved åbningen af studenternes
U-landsindsamling var genstand for
en kortvarig drøftelse.
Uden at nære ønske om at rejse en
fornyet proteststorm mod udenrigs-
ministeren, der jo allerede offentligt
har udtalt, at den form, et dagblad
bragte udtalelsen om Grønland på,
var sket „ved at plukke ud af en
sammenhængende tale", og at ordene
derfor let kom til at virke anderledes,
finder bestyrelsen, dog andledning til
at fremsætte nærværende kommentar.
Det må udlede protester, når uden-
rigsministeren stiller et økonomisk
billede op for Grønlands vedkom-
mende ved at henvise til: „Vi har
regnet ud, at staten investerer 20.000
kroner årligt pr. grønlandsk familie.
Det er lige ved, at det bedre kunne
betale sig at give dem socialhjælp
alle sammen. Men det finder vi nu nok
ikke på at gøre".
En bemærkning som denne fore-
kommer højst uheldig anbragt, så me-
get des mere, som det jo må være
en kendt sag, at de midler, der står
til rådighed for den offentlige for-
sorg i Grønland, er stærkt begrænsede.
Forudsætningen for, at ældre og syge
mennesker i Grønland i det hele ta-
get kan eksistere under nogenlunde
vilkår — og det er endog langt fra
alle, der kan — tør vist siges at være,
at forholdene fortsat tvinger de en-
kelte familier til vedvarende at yde
økonomisk bistand til familiemedlem-
mer, der ikke længere er i stand til
at klare sig selv.
Når statens investeringer i Grønland
i dag gav udenrigsministeren en an-
ledning til at fremhæve disse i en
tale til studenter i forbindelse med
U-landsindsamling, finder man, at det
havde været meget passende om mi-
nisteren samtidig havde for talt stu-
denterne om baggrunden herfor, der
vel kan føres tilbage til den førhen
førte grønlandspolitik, hvor det gjaldt
om at investere mindst muligt.
Turde man blot håbe på, at poli-
tikerne i den sydlige del af riget —
når talen omfatter Grønland — ville
erindre sig, at Grønland vel også yder
sit til at gøre det samlede rige til det
Danmark, vi efter grundloven er fæl-
les medborgere i.
Kommunalbestyrelsen i Godthåb,
den 14. november 1963.
om eventuelle reformer på dette om-
råde. Man ønsker vel ikke at over-
flytte retsvæsenet, før denne rapport
foreligger?
OFFENTLIG DEBAT NØDVENDIG
Et ønske fra politifolkene om at
komme under rigspolitiet kan i hvert
fald ikke sagligt bære en hovedkuls
overflytning af hele retsvæsenet, det
vil sige politi og domstole, der hører
nøje sammen.
Jeg håber dog, siger fru Weis Bent-
zon, at medlemmerne af G-60 vender
hjem og giver deres vælgere en orien-
tering om forhandlinger og forslag
fra udvalget. Der må vel komme en
offentlig debat om disse spørgsmål,
inden de føres ud i livet, også om det
Grønlandsråd, man ønsker at oprette.
Rent umiddelbart er det vanskeligt
at se, at en spredning af opgaverne i
Grønland ud på en række ministerier
vil lette koordinering og langstids-
planlægning. Det må vi høre nærme-
re om.
Den nye landsdommer har i to pe-
rioder opholdt sig i Grønland, dels i
1948—49 med den juridiske ekspedi-
tion før kriminallovens indførelse,
dels på et fem ugers ophold i 1961.
For øjeblikket lægger fru Weis Bent-
zon sidste hånd på en rapport om fa-
miliernes administration og økonomi
i Grønland. Den skal bruges til over-
vejelser om indførelse af den danske
lov af 1925 om ægteskabets retsvirk-
ninger heroppe. Der er forskelligheder
at. tage i betragtning. Mens man i
Danmark kun regner med en familie
bestående af forældre og uforsørgede
børn, kan voksne, gifte sønner og an-
dre bidrage til en grønlandsk families
økonomi. Det har betydning, når f.
eks. formuens fordeling skal bestem-
mes.
HJÆLP TIL KREDSDOMMERNE
— Hvad tænker De især på, når
talen drejer sig om reformer for den
grønlandske retspleje.
— Kredsdommernes forhold er me-
get vigtige. Vil man beholde kreds-
dommerinstitutionen, må man også
støtte dem langt mere i deres arbejde.
Det startede som et fritidshverv at
være kredsdommer, og vederlaget var
ringe. Nu er arbejdet vokset kolossalt,
uden at vederlaget er vokset tilsva-
rende, og det er gået langsomt med
at yde kredsdommerne en ordentlig
støtte.
Kredsdommerne sidder i forvejen
isolerede, så meget at det hverken
økonomisk eller praktisk har været
muligt at samle dem en gang om året,
hvilket ellers var ønskeligt. Kreds-
dommerne bør have bistand fra per-
sonale, som er uddannet på et dom-
merkontor, så de kun skulle koncen-
trere sig om at dømme i sagerne.
Hvordan dette problem løses, ved jeg
knapt nok endnu, men jeg kunne fore-
stille mig det løst med lokal arbejds-
kraft i videre omfang i stedet for
rejsesekretærer, der nødvendigvis må
udføre arbejdet i „stød“.
Der er øset ud med nye bestemmel-
ser til kredsdommerne, men alligevel
er det opmuntrende at se, at de fort-
sætter deres arbejde, selvom det af
og til kan knibe med at få en ledig
stilling besat.
UNGE FORTSAT I FAMILIEPLEJE
— Diskussionen går i øjeblikket om
kriminalloven og foranstaltninger, el-
ler rettere sagt manglen på samme .. ?
— Erfaringerne fra den juridiske
ekspedition i 1948—49 viste os, at de
private, der tager en ung lovovertræ-
der i huset, gør et fantastisk stykke
arbejde. Fåreholdere, udstedsbestyre-
re og fangere er fortrinlige i det re-
socialiseringsarbejde, man ønsker ud-
ført efter domfældelsen. For de unge
lovovertrædere bør familieplejen op-
retholdes, men det kan være rigtigt
at bygge anstalter for ældre lovbry-
dere, der flere gange begår samme
forseelser.
I Danmark ser man ofte, at unge
under afsoningen af en dom påvirkes
i uheldig retning af ældre forbrydere,
som giver de unge, nyankomne „fidu-
ser" til brug efter løsladelsen. Det er
man fri for i familieplejen.
Det er heller ikke nær så dyrt at
have familieplejen, selvom man må-
ske nok kunne mene, at honoraret
bør sættes op for de familier, der ta-
ger disse unge i deres hus.
ano.
ranik ersserKigsaineruinardlune. ui-
såtdlangnarpordle G-60-Lp sujunersu-
tigingmago ingmikut grønlandsråde-
KalernigssaK.
nalivtine nunavtine ineriartorneK
sukaKingmat, taimaingmatdlo piler-
ssårusiornigssaK perKigsårtumik isu-
matumigdlo ingerdlétariaKardlune,
ilalernarusungnarsinaugaluarpoK
grønlandsrådeKalernigssamik encar-
saut, igdlua’tungåtigutdle åma puigor-
tariaKångilaK, ineriartorneK månå-
kornit sule angnerussumik pissariu-
ssungorsartariaKångingmat.
assagtuneKarniarta sule åmalo o-
KartugssåussuseKartoKalernigssamut,
silatunik aulajangisinaussåsagunara-
luartumik, suliagssatdle nåmagsine-
Karnigssamut kinguarsautåungitsoru-
nångitsumik. G-60-imit påsissat naut-
sorssutigisagåine aulajangersimassu-
mik grønlandsrådeKalernigssamik er-
Karsaut kajungernångilaK, pingårtu-
mik takordlulerdlugo tåussuma ag-
dlagtoKarfia ilaussortaKartugssaussoK
nålagauvfingme atcurfilingnik angner-
nik. tamåna nunasiaugatdlarnerup na-
låne pissutsinut erKainartoKarpatdlå-
KaoK, taimane atorfigdlit angnerit ki-
simik nunavtine OKartugssaugatdlar-
neranut.
ukiune kingugdlerne encartorne-
KartarsimavoK kalåtdlit nangmingneK
nålagkersueKataunerat nukigtorsarta-
riaKånginersoK. ardlaligpagssuit er-
Kortusoralugulo pissusigssamisårsoråt
kalåtdlit ingmingnut tungassutigut o-
Kartugssaunerulernigssåt nunavtalo
sujunigssånut tungassut nunavtine
nangminerme aulajangerneKartåsa-
ssut. grønlandsrådeKalerpat Køben-
havnime itugssamik kalåtdlit nålag-
kersuinikut peKatauvfisa sujunigssa-
me pilerssårusiortarnerme sujuniute-
Karnerat mingnerulersugssauvoK G-
60-ime ilisimarigkavtitut pissoKandg-
kumårpoK. grønlandsrådime lands-
rådip autdlartitai landsrådime sarKu-
miussissarumårput aulajanginernik i-
nerigkanik landsrådip avdlatut ajor-
nartumik akuermagagssainik. lands-
råde sule angnermik sikissårtuinångo-
rumånpoK, rådip suliånut atandng-
ningneK aserortigåusaoK Kinarsissut-
dlo landsrådip atautsimisisutainik ra-
diukut tusarnårtut sule «asunartitsi-
nerulerumårput, OKatdliniaKissut pe-
rusoKarpalungingårtut tusSsavdlugit.
naggatågut landsråde Kuianåinaleru-
mårpoK.
pisangavdluta utarKisimagaluarpar-
put G-60-io sujuneirsuteKarumårnig-
sså landsrådip angnerussumik pisi-
nautitaulernigssånik, månamutdle G-
60-ime nivsagpatdlagtoKarsimångilaK
landsrådip nukigtorsagaunigssånik.
påsissariaKalers'imavoK landsrådip i-
luane nutåmik årKigssussinigssa« Ka-
noK isumaKarfigineKarnersoK, tama-
tumunåkut landsråde angnerussumik
pisinautitaulisavdlune nunavtinilo i-
neriartornermut pileirssårusiorner-
mutdlo suniuteKarnerulisavdlune.
nunavtine norKainiarnermut aker-
dliunerame nukigtumik aulajangisi-
nåussuseKardluartumigdlo landsråde-
KalernigssaK? landsrådip agdlagtoKar-
figssanik pilersitsissoKarsinåunginer-
dlune påsisimangnigtunik nålagauv-
fiup atorfiligtaringisånik ilaussorta-
Kartumik? pivfigssångunginerdlune
landsrådip Kinigkamik sujuligtaisso-
Kalernigsså, nålagauvfiup nunavtine
sivnissuisa Kutdlersaringisånik?
landskasse akigssaKåsanerdlune lands-
rådip iluane nutåmik åndgssussinig-
ssamut? taimaisagpat pissutigssaKå-
ngilaK tamåna påmåruiisavdlugo. ku-
larnångilaK nutåmik årKigssussinig-
ssamut akigssaKartOKalisagaluartOK
landskassip kommuninut aningaussar-
tutai nålagauvfingmit taorsivfigine-
Kartartugpata, Danmarkime ilerKu-
ssutut.
grønlandsrådeKalernigssamik suju-
nersut pimoruneKåsagpat silatusårne-
russumik landsrådimutdlo tugdluar-
nerussumik iliortoKåsaoK, landsråde-
KarneK aserfatdlagsimassoK taimaiti-
naråine.
tuberkulose akloniardlugo sulinlartut tapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved slotler De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11