Atuagagdliutit - 21.11.1963, Blaðsíða 24

nårtuningne nerissarigsårniarit
pingårdluinarpoK nårtunerup nalane ernineruvdlo kingorna
Kåumatine sujugdlerne, arnat perningnartunik inussutigssaKar-
dluartunigdlo nerissanarnigssat
pingårtuvoK inuit tamarmik neri-
ssagssat eruortut nerissåsagait, tåssa
nerissagssat inussutigssanik åssigi-
ngitsunik imagdlit: proteininik, tarat-
sunik vitamininigdlo, perKingnigssa-
mut pis sariaK ardlu inartuni k, nåpar si-
mdnginigssaK mmasstinigssardlo pi-
giumagåine. inoKarpordle åma neri-
ssagssamingnik emarsarKårdlutik u-
jardlertartunik, tamatumanilo nårtu-
ssut milugtitsissutdlo ingmikut encar-
sautigineKarput. ukiut tamaisa Kalåt-
dlit-nundne 1600 migssiliordlugit inu-
ngortoKartarpoK,imalunit avdlatut o-
Kautigalugo: amanit 14 sivnerdlugit
ukiulingnit tatdlimanit, atausen Kitor-
nartårtarpcrK.
(mérartårmigssaK arnap timånut piu-
massaKartorujugssussarpoK. Kåumati-
ne nårtuvfiussune Kulingiluane mérar-
tågssaK agdliartortarpoK månigssamit
méråiiKamut 50 cm migssiliordlugo a-
mglssusilingmut 3500 gramitdlo mig-
ssåne OKimaitsigilersardlune. inuner-
me avdlamik taima pilertortigissumik
ineriartortoKarneK ajorpcuc. taimåitu-
migdlo anånångortugssame pingårtu-
voK sapingisamik inussutigssaKardlu-
artunik nerissaKarnigsaK, proteinstof,
mineralsalte vitamininigdlo, neriner-
milo mårtussup erKarsautigissariaKar-
på ingminut méragssaminutdlo inu-
ssutigssaKartitsinigssaK.
åipåtigutdle ama sianigissariaKarpå
ingassagtorssuarmik nerissariaKångi-
name puatdlåssutigivatdlågagssami-
nik, imåisinaungmat ernerémerme ki-
ngoma puatdlamine katangneK sapi-
lersinauvdlugo. ptssusigssamisorneru-
ssarpoK nårtussoK nårtunerimine 7—8
kg anguvdlugo OKimaitdlissarpat, ta-
månalo OKknaitdliatdlangneK, nårtu-
neK pingasungordlugo avgoråine, av-
gomerme kingugdlerme angnerussar-
Pok. taimåitumik anånångortugssap
nerissagssane erKarsautigerKårdlugit
pissariaKaipai.
imugtordluartarniarit
perKingnigssamik isumagingnigto-
Karfiup nårtunerup Kåumataine ki-
ngugdleme arfinilingne mårtussup i-
mungmik pissartagaKartitarpai, tai-
malo uvdlormut l'muk literip agfå pi-
sinaussardlugo akeKångitsumik. tama-
tumfina isumalgineKarpoK Imuk når-
tussup nangmineK imertåsagå, meri-
ssagsSiornerme ilagissanut avdlanut
iluaKutigssångornago. kisalo åma inå-
ssutigineKarpoK imugssuaK uvdlormut
35—50 gram nerissarKuvdlugo. tai-
mailivdlune imungmit imugssuanmit-
dlo pineKarsfnaumgmata kalk, prote-
tnstofit B-vitaminitdlo tamaisa ang-
nertungordlugit. proteinstofit timip
pingoriartomeranut tamarmut ipingå-
ruteKarput, sanameKautit mingnerssa-
nut agdlåt, méragssavdlo taima suka-
tigissumik ineriartortameranut pro-
teinstofit peKataujuamigssåt pingår-
dluinarpoK. åmalo pingårtuvoK neri-
ssat kalkeKardluarnigssåt, tåssame
méragssap pingoriartorKålemeranit
saunigssai kigutigssailo pingoriartule-
rersarmata, tamatumamilo kalk pissa—
riaKaiitunut ilauvdlune. nårtunerup
nalåne kalkimik amigauteKarsimaneK
takuneKarsinaussarpoK mérKap kigu-
taine, inunera nåvdlugo.
imungnut panertunut akuliunenar-
tarpoK C-vitamin. C-vitamin nåpau-
tinut tunitdlangnartunut igdlersutau-
ssarpoK timimutdlo iluaKutaussardlu-
ne, taimditumigdlo pissariarcardlut-
narpoK mingnerpåmik literip agfå
hårtussup uvdlormut imertåsagpago
ndmagtumigdlo imugssuartortardlune.
nemt, aulisagkat paornatdlo
kisiånile Imuk imugssuardlo soru-
name kisimlk nåmångitdlat. åmåtaor-
dle nårtussup uvdlormut pissariaKar-
dlulnarpai neKe aulisagardl finit 150—
200 gram migssåne, proteinstof ini'k,
B-vitamininik, A åma D-vitamininik
angnertungikaluanik kisalo augigsi-
nartunik pigssarsiviginiåsagamigit. a-
kugtungitsumik isumagitaiartariaKar-
poK, ajomångigpat sapåtip akunera-
nut mardloriardlune, fimassup auli-
sagkavdlunit iloKutainik merissaKar-
tarnigssaK, sordlo tinguit, aulisagkat
suait, fimatit imalunit tartut, tamåku-
lo saviminemik vitamininigdlo ima-
Kardluartarput. tamåko tamarmik
nårtussup méragssåtalo (pendingnig-
ssånut pingåruteKardluinarput.
ardlåtigut mautitamik paornanigdlo
pigssaKarsinåusagaluaråine nerissat
tamåkuninga akulårtuartariaKarput —
ajomångigpat uvdlut tamaisa, itama-
tumfina C-vitaminit pineKarsmaung-
mata, åmalo nautitat Korsormgsut
sordlo spinatit, grønkålitdlo, augig-
sinaritunik angnertumik A åma B-vi-
taminerpagssuarnigdlo pivfiussarma-
ta, amale nautitat Kårsitdlarnanmaita
puatdlariartutaunatik, taimalo neri-
ssat aKajarKume suliarineKamerat a-
jungitsumi-k mgerdlatiltardlugo.
nårttunermisaoK igfiugkat pissaria-
Karput, tamatigut igfiaK pingårneru-
titdlugo, kågit wienerbrødit igfiugkat-
dlo avdlat tungusungnitsutt pinavér-
sårmeruvdlugit. igfiaK nautitatut su-
niutarpoK, ’ igfiugkatdle „kussanasåg-
kat“ kalorianik iluaKutåungitsunik tu-
nioraissardlutik, inussutigssami’k pina-
tik puatdlariartortitsiissardlufik tai-
mågdlåt. uvdlormut igfiaK 100—125
gram nerissarsinauvat, tåssalo kilitat
sisamat migssinge.
sukoKarpatdlåt sianigikit
ommdissusigssaK pissariaKartoK
sivnerdlugo oKirndissuseualemigssaK
pmgitsomiartariaKarpoK, taimditu-
migdlo orssulingnik tungusungnitsu-
nigdlo pinavérsåmigssaK tamatuma
nalåne pissariaicarpoK. inuit ilait or-
ssulingnik nerinermikut pemitdlior-
tarput av diat die taimditaratik, taimdi-
tumigdlo mianerssortariaKardlutik.
Det er af stor betydning, at alle
mennesker får den rigtige mad at spi-
se, det vil sige mad, der er rig på alle
de næringsstoffer: proteinstof, mine-
ralsalte og vitaminer, der er nødven-
dige for sundheden, så man kan be-
vare sit gode helbred og humør. Men
der er grupper af mennesker, der me-
re end nogen andre, må vælge deres
kost med omtanke. Og her tænkes
specielt på den gravide og diegivende
kvinde. Hvert år fødes der ca. 1600
børn i Grønland, eller sagt på en an-
den måde: ca. hver femte kvinde over
14 år føder et barn om året.
Det at sætte et barn i verden stiller
store krav til kvindens organisme. I
de ni måneder et svangerskab varer,
udvikles fosteret fra det meget lille
æg til et barn på ca. 50 cm med en
vægt på omkring 3500 gram. På intet
andet tidspunkt i livet sker der en så
hurtig vækst og udvikling. Og af den
grund er det vigtigt, at den vordende
mor sørger for at få en kost, der inde-
holder så rigelige mængder protein-
stoffer, mineralsalte og vitaminer, at
der er nok til både hende selv og det
lille ny barn.
Men samtidig'er det vigtigt at føde-
indtagelsen ikke bliver for stor, for
så risikerer man en betydelig over-
vægt, som det kan være svært at
komme af med igen efter fødslen. Det
er normalt, at man under hele svan-
gerskabet tager 7—8 kilo på, og denne
vægtstigning er størst i den sidste
trediedel af perioden. Derfor må den
vordende mor vælge sin kost med
omtanke.
RIGELIGT MED MÆLK
Sundhedsvæsenet tilbyder Dem
mælkehjælp i de sidste seks måneder
af svangerskabet, således at De hver
dag kan få Ye liter mælk gratis. Og
det er meningen at De selv skal drik-
ke denne mælk, den bør ikke indgå i
den almindelige husholdning til bed-
ste for de øvrige familiemedlemmer.
Desuden må det anbefales, at De spi-
ser 35—50 gram ost om dagen. Gen-
nem mælk og ost får De meget kalk,
proteinstoffer og B vitaminer. Pro-
teinstofferne er nødvendige for dan-
nelsen af alle legemets små dele, cel-
lerne, og den stærke vækst af fosteret
er betinget af proteinstoffernes tilste-
deværelse. Og det har stor betydning,
at De får rigeligt kalk, for allerede i
kisiånile orssulingnik meringit-
sortariaKaratik A ama D-vit>ami-
nit piumavdlugit. pitsaunerpåju-
vordlo 'vitamininik itaimåkuninga
piniaråine tingfip igineranik (le-
vertran) vitamininigdlunit issar-
tagkanik uvdlut tamaisa pissaråi-
ne. nårtuneK inåpautåungilaK, ator-
tariaKardlunile tamatigut ingmi-
nuit pårinigssaK nerissagssatdlo
sut nerissariaKarnerinik ingmfikor-
titsiinigssaK isumagalugo. taimåi-
tumik nårtunerme Imugtordluarta-
riaKarpoK, neKe imalunit aulisag-
kat, igfiaK imugssuardlo ajornå-
ngigpatdlo paorinat nautitatdlo ne-
riniabtariøKardluttik. ingalagsima-
niarltariaKardlutigdlo orssugdlit
sukoKarpatdlåtdlo nerinigssåt ta-
måkume iluaKuitåungitdlat.
erniineK iluagtitdluarpat pissaria-
dluinarpoK anånaussup nangmineK i-
mungminik nålungiaminik milugtit-
sinigsså. itamåname mérKap agdliar-
tomeranut perKigsuinigssånutdlo pi-
ngårultilerujugssuvoK — pingårtumik
nålungiarssfip Kåumataine arfiniling-
ne sujugdlerne anåname imua pingit-
sortariaKångilå.
sårugdliup tingua vitaminitdlo
nålungiarssuk perKingnartumik mi-
lugtineKåsagpåt arnåta nerissaisa
perKinglnartunigssåt pingårtuvoK, tai-
måltumigdlo nårtunerup nalåne me-
rissarissat åssinginik nerissaKartaria-
Kardlune. mérKap inungomeranit
Kåumatine arfinilingne perKingnig-
ssamik isumagingnigtut ikiutertik ag-
fostertilstanden dannes barnets knog-
ler og tænder, hvor kalken indgår
som et vigtigt led. Får De for lidt kalk
under svangerskabet, vil det kunne
ses på Deres barns tænder resten af
dets liv.
Til tørmælken er desuden tilsat C
vitamin. C vitaminet er med til at be-
skytte Dem mod infektionssygdomme
og det styrker det almindelige velbe-
findende, så der al mulig grund til,
at De drikker mindst '/t liter mælk
om dagen og spiser rigeligt med ost.
KØD, FISK OG FRUGT
Men mælk og ost alene gør det na-
turligvis ikke. Hver dag har De også
brug for at spise 150—200 gram kød
eller fisk, der skaffer Dem mange
proteinstoffer, B vitaminer, lidt A og
D vitaminer samt jern. De må jævn-
ligt, helst et par gange om ugen, sørge
for at få en portion indmad, enten
lever, fiskerogn, hjerter eller nyrer,
som er særlig rige på jern og vitami-
ner. For alle disse stoffer har også
stor betydning for Deres eget helbred
og det lille barns normale udvikling.
Hvis det på nogen måde er muligt,
bør De sørge for at få lidt frugt og
grønsager — helst hver dag. For på
den måde får De en del C vitamin, og
spiser De grønsager f. eks. spinat og
grønkål, får De også betydelige
mængder jern og mange A og B
vitaminer. Desuden virker grønsa-
gerne mættende uden at fede og de
er med til at holde tarmfunktionen i
orden.
Brød må også under svangerskabet
indgå i den daglige kost. De bør vælge
rugbrød, og helst går langt uden om
kager, wienerbrød og de søde sager.
Rugbrødet virker ligesom grønsager-
ne, fremmende på tarmefunktionen,
mens det „fine“ brød bare giver en
masse tomme kalorier, som er med til
at øge vægten uden at give nogle af
de gode næringsstoffer. De kan roligt
spise 100—125 gram brød, det svarer
til ca. fire skiver rugbrød om dagen.
PAS PÅ SØDE SAGER
For ikke at tage for meget på i vægt
er det nødvendigt, at De i denne tid
spiser mindre af de fede og søde ting.
Nogle mennesker får kvalme af at
spise den fede mad, og i så fald regu-
leres det af sig selv, men andre gene-
res ikke deraf, og de må tage sig i agt.
dlisitarpåt uvdlormut imuk 1 liter pi-
ssagssaritilertardlugo, tamanalo iikiui-
neK atordluamiarttariaKarpoK, mérar-
me sule kalkiimik infissutigssanigdlo
avdlanik imungmitunik piBsariaicar-
tiltseKingmat. amale neKe aulisagkat-
dlo sule pingårutilerujugssuput, ing-
mikutdlo pLngåi'tltariaKardlutik uma-
ssut aulisagkåtdlo iloKutaiit. kisalo
paornat nautitatdlo vitaminilt pissa-
riaKartut nåmagtinigssainut altortaria-
Karput, ajoKutaunaviangilardlo ti-
ngfip iginera vitaminitdlunit issar-
tagkat, nerissagssat perKingnartut ta-
måko saniatigut, atortåsavdlugit.
nårtunerup milugtitsineruvdlo na-
låne pingårtfivoK erKigsisimassumik
infineKannigssaK. ajoKutåungiløK su-
livfik nåku'tigmåsavdlugo sumik ajo-
Kutaussumik malugisimassaKartinane
kisiånile ingminut agsorortiniarpat-
dlårtariaKarane, Kasuerserdluartar-
nigssardlo sianiginiartariaKardlune,
sinik silåinarigsarnerdlo pingåKing-
mata tupat imigagssatdlo sapingisa-
mik pinavérsårtariaKarput nårtune-
rup milugtitsineruvdlo nalåne, ajor-
navigpatdlo ingminut kigdlilenniarta-
riaKardlune sapingisamik mingnerpå-
mik piiniartariaKardlugit.
nårtunerup -nalåne iluaitdlifiteKåsa-
gåine nakocrsamut ernisugsiortumut-
dlunit sågfigingnissuteKartariaKar-
poK, ipingårtuvordle 'tamatuma nalåne
kigutilerissumukartarnig’ssaK, kigutit-
dlo misigssortitardlugit sumik ardlå-
nik ajOKuteKånginersut, kigutine ase-
rutomigssaugaluit piåhtumik suliari-
neKarsinauniåsangmata. gd.
Lidt fedtstof må man dog have
for at få A og D vitaminer. Men
for at få tilstrækkeligt med vita-
miner er det klogt at tage en ske-
fuld levertran hver dag, — eller
en vitaminpille, der indeholder bå-
de A, B, C og D vitamin.
Det er ikke nogen sygdom at vente
et barn, men det er en periode, hvor
De mere end ellers og på alle måder
må være god ved Dem selv og tænke
over hvad De spiser. Det vil komme
både Dem selv og det lille barn til
gode resten af livet, når De også i
denne tid sørger for at få de nødven-
dige næringsstoffer. Sørg for at drik-
ke rigeligt med mælk og at spise kød
eller fisk, rugbrød og ost og helst og-
så frugt og grønsager. Men De bør
undgå de fede og søde sager, — de
gavner intet — tværtimod.
Når fødslen er godt overstået, må
De så vidt det overhovedet er muligt,
amme deres barn. Det kan have uvur-
derlig betydning for barnets udvik-
ling og helbred resten af livet, at det,
— ihvertfald de første seks måneder,
får sin mors mælk.
LEVERTRAN OG VITAMINPILLER
For at De kan amme barnet til-
fredsstillende må De også nu sørge
for at få sund mad. De bør vælge de
samme fødevarer som under svanger-
skabet. I de første seks måneder efter
barnets fødsel yder sundhedsvæsenet
Dem hjælp, så De dagligt kan få 1
liter mælk, og De bør benytte Dem af
dette tilbud. Barnet har stadig et stort
behov for kalk og de andre værdi-
fulde næringsstoffer, der findes i
mælken. De har også brug for kød og
fisk, specielt er det vigtigt, at De får
indmaden fra de forskellige dyr og
fisk. De må helst også spise frugt og
grønssager for at få vitaminer nok,
og for en sikkerheds skyld er det klogt
at tage en skefuld levertran eller en
vitaminpille som tilskud til den sunde
mad.
Såvel under svangerskabet som an-
der diegivningsperioden er det af stor
betydning, at De lever et roligt og
regelmæssigt liv. Der er intet i vejen
for, at De kan passe Deres arbejde,
såfremt De befinder Dem godt, men
De må aldrig blive overanstrengt, og
De må sørge for at få rigelig hvile,
søvn og frisk luft. Ting som tobak
og spiritus må De helst gå langt uden
om i denne tid og ihvertfald bør den
slags kun nydes i yderst begrænsede
mængder.
Dersom De føler Dem utilpas, eller
der er noget De er i tvivl om, må De
søge råd hos lægen eller jordemode-
ren. Og endelig er det vigtigt, at Dø
også i denne tid jævnligt går til tand-
lægen, så Deres tænder kan blive ef-
terset og eventuelt begyndende tand-
sygdomme kan blive behandlet i tide.
gd.
Vask hvad De vil...
... Ferm skal der til!
FERM type E er med helt nyt og effektivt skyl-
lesystem, hvor skyllevandet ledes bort fra over-
fladen i stedet for gennem tøjet.
Alle FERM vaskemaskiner er med vaskestolsy-
stemet, der giver en skånsom og effektiv vask.
Man kan også vaske uldtøj, strygefri stoffer og
terylene i en FERM vaskemaskine.
Vejl. pris.... kr. 995,—
+ ekstra for opv. m. el. eller flaskegas kr. 255,—
SUNIGDLONTT ERRORSIUMAGUVIT .... afusavat F E R Ml
FERM type E nutåvingmik pitsavingmigdlo errortulssuteKarpon, imeK
errortfitaussoK errortat avKusårnagit Kumut aniassardlune.
FERMip errorsissutai tamarmik napassumik errorsissuteKarput errorta-
nut ajortungornångivigsumik errorsivdluarnaKissumigdle. åma errorsi-
nauvatit merKuluagdlit, atissat manigsartariaKångitsut terylenitdlo.
akenarput migss. kr. 995,—
elektricitetimik gasimigdlunit kissåussutitå ingmikut kr. 255,—
Type HVA er med el.
vridemaskine, el. op-
varmning og indbygget
automatik.
Pris ........ kr. 1580,—
type HVA elektriciteti-
mik lngerdlassumlk sig-
guissutekarpoK, imalt. i-
ngerdlassumik kfssåu-
ssutekardlune tamarmik
isumamingnik ingerdla-
ssut.
akia......... kr. 1580,—
Centrl-Ferm type D
nedsætter vandindholdet
med 70 ”/. og gør tøjet
næsten strygetørt.
Pris ........ kr. 695,—
Centri-Ferm type D-p
errortat siggortarpai
manigsartariåinéngu-
ngajagdluglt.
akia ........ kr. 695,—
Stryge-Ferm komplet-
terer arbejdsgangen fra
snavset til tørt, nystrø-
get tøj.
Pris ....... kr. 1.200,—
Stryge-Ferm atordlugo
atissat ipertfit panerdlu-
tik manigsarårnlgssSnut
avKUtå plssaritdllsaKa-
lugulo OKilisarneKartar-
POK.
akia ....... kr. 1.200,—
BROCHURER SENDES GERNE
BROCHURER klmifdlantl KinutiglneKarsInéuput
Aktieselskabet FERM, Ulstrup
Telegramadresse: FERM-ULSTRUP
Smykker forarbejdes efter
opgave.
Vore varer findes i Grønlands
førende varehuse.
Kalåtdlit-nunåne niuvertarfingne
pingarnerussune niorkutigssauti-
vut navssagssauput.
pinersautit sananekarsinauput
kigsautigissat maligdlugit.
Æ' © H Al § T E S3
KGL. HOF-JUVELERER OG HOF-GULDSMED
gXSKØBENHAVNgvfj)
^BREDGADE 17 jT
“ >UJ) GRUNDLAØT 1834
Hav det godt, mens De venter
Det er af største vigtighed, at en kvinde sørger for en sund og nærende
kost under svangerskabet og i de første måneder efter fødslen.
24