Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.11.1963, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 21.11.1963, Blaðsíða 3
Gerne nye (Fortsat fra forsiden.) eller en del af hovedbestyrelsen for GAS i møderne med arbejdsgiverne. STATENS TARIF SOM SYGELØN — Hvilket oplæg har GAS bestemt sig for til forhandlingerne?? — Der er tre hovedpunkter, der skal drøftes. Det gælder således løsningen af overarbejdsbetalingen, feriegodtgø- relse og sygelønsbetalingen. Som be- kendt ligger stort set alle private ar- bejdsgivere i Grønland over de sat- ser, som GTO, KGH og andre stats- institutioner opererer med. — Hvordan er de to aflønningsfor- mer i forhold til hinanden? — Der betales som regel 4—5 kr. i timen hos private arbejdsgivere og lidt over halvdelen hos staten. Til gengæld ydes der ikke ekstra tillæg for overarbejde og søndagsarbejde i private virksomheder, hvor man ofte henviser til den efter grønlandske forhold gode timeløn. Fra GASs side ønsker vi fastlagt en arbejdsuge på 45 timer f. eks. og overarbejdsbetaling for resten. Hos mange private betales heller ikke egentlig feriegodtgørelse, idet man også her henviser til timelønnen, og det finder vi uheldigt. Enhver ar- bejder bør have mulighed for at rejse ud i ferietiden, og det koster jo pen- ge, som arbejderen gerne skulle sik- res i en fast udbetaling ved feriens påbegyndelse. Endelig er der sygelønsordning, som vi ønsker klarlagt. Vort forslag kom- mer sikkert til at gå ud på en dagløn på linie med statens, hvoraf arbejds- giverne skal betale 2/3 og den lokale GAS-afdeling resten. VÆK FRA OVERARBEJDE Den grønlandske Arbejdsgiverfor- ening består for øjeblikket af 70—80 medlemmer spredt over hele vestky- sten. Arbejdsgiverne beskæftiger ca. 450 mænd og kvinder i virksomheder- ne og omsætter skønsmæssigt anslået 20—30 millioner kroner årligt. Det er altså en kreds, man må regne med, når GAS indleder sine første forhand- linger. Bestyrelsen består af syv med- lemmer og har fabrikant Kaj Narup, A/S Godthåb Mineralvandsfabrik, som formand. Desuden er der tre handlende og tre håndværksmestre i bestyrelsen. — Vi kan ikke fortsat være inter- esseret i at være bundet af samme overenskomster med GAS som staten, Kemisk rensning nu til Godthåb Godthåb Vaskeri indkøber engelsk renserianlæg til 55.000 kr. og håber at være klar i februar. I Godthåb har man længe været utifreds med, at der ikke var mulig- heder for at få tøj renset. Man var henvist til at sende tøjet med skib til Danmark, hvilket både var besværligt og tog tid. Med det første skib efter jul venter Godthåb Vaskeri imidlertid et anlæg, hvormed det vil være mu- ligt at foretage kemisk rensning af habitter, kjoler og anden beklædning. Vaskeriejer Svend Junge oplyser, at der er bestilt et anlæg af engelsk fa- brikat, „Westinghausen“. Da Godthåb Vaskeris højtrykskedel nok kan klare en sådan udvidelse af maskineriet, har det kun været nødvendigt at købe selve rensningsanlægget, der koster omkring 55.000 kr. opstillet og klar i Godthåb. Anlægget kan ventes fær- digt i februar måned. Af andre nyheder fra Godthåb Va- skeri kan nævnes, at man formentlig allerede i december, når „Anna Niel- sen" er ankommet, vil gå over til at vulkanisere mærkerne på tøjet. Til mærkningen har Godthåb Vaskeri hidtil anvendt „hæftning" med klam- mer, men denne fremgangsmåde kan sætte varige mærker på tøjet. Mærkningen af vasketøjet er en nødvendighed for at sikre kundernes deres eget tøj tilbage, men i Danmark har vaskerierne eksperimenteret me- get for at få den mest bekvemme mærkning, også af hensyn til kun- derne. En overgang benyttede man såkaldte „infrarøde stråler", der har den fordel, at numrene ikke kan ses i almindeligt dagslys. Nu går det imidlertid ikke længere. På restauranterne benytter man også infrarøde stråler, og lægger herrerne jakken, vil samtlige gæster kunne se numrene ganske klart på flippen, for- di tallene kaldes frem af restaura- tionslyset. Vulkaniseringen af mærkerne er nu indført mange steder i Danmark, og kommer nu altså også til Godthåb. ano. lønstigninger, men... siger fabrikant Narup. Man må jo regne med, at institutioner som GTO og KGH foruden de handelsmæssige formål også har en rent social opgave i Grønland. Det er stik mod alminde- lig praksis for det private erhverv. Vi ser meget hellere indført en effek- tiv arbejdsuge på 45 timer, så vi slip- per for det evindelige overarbejde, der i statsinstitutioner har et mere so- cialt sigte — ved ekstrabetaling at bringe den grønlandske arbejder op på en løn, der kan eksisteres for. Som bekendt udsendte tidligere landslæge en rapport, der viste, at en grønlandsk familie ikke kunne få til- strækkelig vitaminrig kost alene på GAS-løn. Derfor køres der måske med lidt for meget overarbejde. Det kan være vanskeligt at producere helt uden overarbejde, men det skal be- grænses mest muligt og timelønnen ansættes, så den alene er nok til at underholde en familie for. På den anden side vil vi også gøre det klart for GAS-forhandlerne, at vi ønsker en fuldstændig effektiv ud- nyttelse af arbejdstiden i virksomhe- derne med en arbejdsuge på 45 timer. De private virksomheder vil heller ikke som statsinstitutionerne kunne holde på mandskabet ved at lade dem udføre andet arbejde, hvis produktio- nen i en periode må stilles i bero. Vi vil få arbejdsmarkedet mere normali- seret efter danske forhold med be- skæftigelse efter behovet på virksom- heden. Det forpligter naturligvis beg- ge parter. KAN IKKE FÅ FOLK TIL GAS-LØNNINGER — Hvordan ser arbejdsgiverne i Grønland på spørgsmål som overar- bejdsbetaling, feriegodtgørelse og sy- gelønsbetaling? — Vi ville hellere fortsætte som hidtil med at indregne ferie- og syge- lønsbetaling i timelønnen. Virksomhe- derne mangler gerne arbejdskraft til den administration, som adskillelse af ferieløn og sygelønsbetaling straks vil gøre nødvendigt. For overarbej- dets vedkommende må der dog kunne opnås en ordning på en eller anden måde. Vore medlemmer er også for- pligtet til at holde deres folk ulykkes- forsikret for større skader på arbejds- pladsen. — En overenskomst med GAS evt. i forbindelse med nye lønforhøjelser vil jo også betyde noget for arbejdsgiver- ne i forholdet til statsinstitutionerne? — Det er klart, at vore salærer vil stige samtidig, og vi har bl. a. talt med grønlandsminister Garn om dette spørgsmål. Vi er imidlertid ikke ble- vet ligefrem populære på vore stand- punkter, siger fabrikant Narup. G-60 holder fast ved de ordinære GAS-løn- ninger, men jeg har flere gange frem- hævet, at vi simpelthen ikke kunne få folk nok til arbejdet, hvis vi kun be- talte GAS-løn. Her på Mineralvands- fabrikken har vi indført fem dages arbejdsuge uden skade for produktio- nen. Jeg skal indrømme, at der ikke er fuld enighed blandt arbejdsgiverne om at lade lønningerne stige igen, men får vi det ikke ført igennem, er jeg indstillet på at oprette en særover- enskomst med GAS for min egen virksomhed. Det har jeg ret til. ano. akigssarsiat agdlineKancenånguardlit... tatdlimåinait sulissaleraluarpugut, tamånale niorKutigssiomivtinut a- kornutåungilaK. — OKautiginiarpara akigssarsiat ag- dlineKarKingnigssait sulisitsissunit ta- manit isumaKatigineKartutut oKauti- gineK ajonnaKissoK, akigssarsiatdlo agdleriariKisångJkaluarpata uvanga sulivfiutivne taimågdlåt atortugssanik GAS ingmikut isumaKatigissuteKarfi- gigssamånpara. taimailiorsinautitauga- fflarne. ano. ilaussartaut 100 .. (xup. limit nangitaK) nissuisa ilåt NungirutoK kontorist Av- gåratc Lynge okarpoir. — mangminer- ssortut sujugdlermérdlutik Kalåtdlit- nunåne isumaKatiginiarneKamigssåne sulisitsissut isumavdluarsårerérput, i- sumaKatigingniarneritdle uvdkttc suna autdlarnisanersut sule aulajangerne- KångilaK. GAS-ip hovedbestyrelsianut ilaussortat taimarmik ilåinaitdlunit su- lisitsissut isumaKatiginiarneKameråne peiratåusåput. nåparsimanerme akigssarsiat — isumaKatigingniarnigssane angu- niagagssatut sut GAS-ip aulajangersi- mavai? — pingåmerutitat pingasuput, Kå- ngiutornersissarneK, feriaKarnerme a- kigssarsiat nåparsimanermilo akig- ssarsiat. ilisimaneKartutut sulisitsi- ssut nangminerssortut Kalåtdlit-nu- nane najugagdlit tamangajangmik GTO-mit, KGH-mit nålagauvfiuvdlo sulivfiuiåinit avdlanit angnerussumiik akilissarput. — åssiglngissut Kanos agtigigame? — sulisitsissut nangminerssortut nalunaerKutap akuneranut 4—5 kr-nik akigssauteKartitsigajug- put, nålagauvfigdlo tåussuma agfå sivnilårdlugo. nangminerssortutdle Kångiutornerme sapdmilo suliner- me akigssarsianut tapissuteKamen aforput akigssarsiarititatik angner- toréuingmata. GAS-ip piumassari- niarpå sapåtip akuneranut nalu- naerKutap akunerine sordlo 45-ne sulissarnigssau, tåukulo sivnerne- Karsimagpata sivnere Kångiutor- nersivfiussåsassut anguniåsavar- put. — nangminerssortut amerdlaKissut ama feriaKarnerme aningaussarsiag- ssanik tunissineK ajorput, nalunaer- Kutap akunermusiarigsårtitsimeK pi- ssutigalugo. taimailiortarnerdle iluar- dluångitsutut issigårput. sulissartOK kinaugaluartordlunit feriaKannermine angalaorsfnaussariaKarpoK, angalaor- nerdlo akisosingmat sulissartOK feria- Kalernermine tamatigut aningaussanik pigssarsismeKartalerniåsagaluarpoK. — nåparsimanerme aningaussar- siat dma ajunginerussumik aula- fang ersaivigiumavavut. sujunersu- tiglsagunarparput nålagauvfingmit uvdlormusiaritineKartartutut agti- gissumik uvdlormusiaKartitsiler- nigssan, tuniuneKartugssap %-ia sulisitsissumit sivneralo GAS-ip ig- dloKarfingme ingmikortortaKarfia- nit akilerneKartåsavdlune. KångiutortoKåsaerniardle! Kalåtdlit-nunåne sulisitsissut Kitå- ne siåimarsimassut 70—80-iuput, ka- titdlutilk angutinik arnanigdlo 450 migssiliortunik sulissugdlit ukiumut- dlo 20—30 mili. kr. migssiliortunik nalilingniik tuinissaKartardlutigdlo su- liaKartarsorineKartut. tåuko sujug- dlermérdlutik GAS-imit isumaKatigi- niarneKameråne angussarinesartug- ssat suniuteKångitsorsinåungitdlat. sujulerssuissunut ilaussortat arfines- mardluiput, fabrikant Kaj Narup, A/S Godthåb Mineralvandsfabrik, sujulig- taissuvdlune. sujulerssuissunut ilau- ssortåuput niuvertarfiutigdlit pinga- sut håndværksmesteritdlo pingasut. — GAS nålagauvfingmik isumaKa- tigissuteKartarnerane angussarineKar- tartut atortuåinarsinaujungnaerpavut, fabrikant Narup osarpoK nangigdlu- nilo: — ilisimassariaKarpoK sulivfit GTO-tut KGH-tutdlo itut ingerdlat- sinermik saniatigut Kalåtdlit-nunåne ikiorsissarnermitaoK ingerdlatasartut. tamåna nangminerssordlutik inutig- ssarsiortut ingerdlatsissarneråne pe- riausiussartunut akerdliuvdluinarpoK. uvagut pilerigineruvarput sapatip a- kunerane nalunaerKutap alkunerisa 45 sulivfiussarnigssåt, Kångiutortitsiuar- nes sulivfingne nålagauvfingmit i- ngerdlånesartune ikiorsmiarnermau- ssok atorungnaerniaravtigo, Kångiu- tortitsissarnikume kalåtdlit sulissartut ingmikut akilerniarneKartarput ing- mingnut napatisinaussarniåsangmata. — ilisimaneKartutut landslægiu- simassup Smithip nalunaerumine tainikuvå GAS-ip isumaKatigissuti- gisimassai maligdlugit kalåtdlit a- kigssarsiaKartineKartut tåukuni- ngåinaK inussuteKamiåsagaluarpa- ta ilaKutarit nåmagtunik vitamini- lingnik nerissaKarneK sapersut. taimaingmat-una imaua Kångiutor- nerit ildne ingassåuneKartartut. KångiutornertaKångivigsumik nior- KutigssiorneK ingerdlatisavdlugo a- fornakusorsinauvoK, Kångiutortar- nerdle sapingisamik migdlilertaria- KarpoK nalunaerKutavdlo akuner- musiaK ima agtigititariaKardlune tåuna kisiat akigssarsissutigissara- luaråinilunit ilaKutarit inuniarner- mingne nåmagtunik aningaussa- KautigissariaKardlugo. — åipåtigutdle GAS-imit autdlarti- tauvdlutik isumaKatigingniarnerme pesataussugssat erssencigsaiviginiar- pavut sulivfingne sapåtip akuneranut nalunaerKutap akunerine 45-ne su- livfiussartune nalunaerKutap akunere sulivfigssatut aulajangersimassut ta- mardluinarmik sulivfiusassut. niorsu- tigssiorfit nangminerssortunit inger- dlånesartut nålagauvfingmit ingerdlå- neKartutut iliorsinåungitdlat niorKu- tigssiornertik unigtikatdlarneKartit- dlugo sulissutik avdlanik suliagssa- KartineK ajoramikik. sulivfit Dan- markimisut ingerdlåneKaleriartornig- ssåt anguniåsavarput sulivfingne suli- ssugssat pissariaKartineKartut nåper- tordlugit sulissosartåsavdluta tamåna uvavtinuinaK pinane GAS-imutaos pi- ssugssåussutsimik kingunesåsaos. akigssarsiat GAS-ip akuerissai mikivatdlåtut issigineicarput — KångiutornersissarneK, feriap nalåne aningaussarsissarneK nåparsi- imanermilo aningaussarsissarneK Ka- låtdlit-nunåne sulisitsissut KanoK i- ssigåt? — måna tikitdlugo ingerdlatsiner- tut feriaKarnerme nåparsimanermilo akigssarsiat .nalunaerKutap akuner- musiamut ilagitinardlugit tuniutaru- sungneruvavut. feriaKarnerme nåpar- simanermilo aningaussarsiagssat iing- mikut ingerdlåneKalisagpata suliari- neKartarnerine sulivfit sulissugssaKå- ngingmata. KångiutornersissarneK su- mik ardlånik iliornikut årKigssussi- vigineKarsinaussariaKarpoK. ilaussor- tavut pissugssåuputaoK sulissutik su- livfingmingnititdlutik angnertumik a- kornusernigssåinut sitdlimasertåsav- dlugit. — GAS isumaKatigineKåsagaluarpat akigssarsiat agdlineKåsassut tauva ta- måna sulisitsissunut nålagauvfiuvdlo sulivfeKarfiutainut suniuteKåsaga- luarpoK. — tåssame, sulissussigångavta a- kigssarsiarissartagkavut pingitso- ratik agdleriåsåput. tamatuminga Kalåtdlit-nunåta ministeria Garn erKartuivfigissavta ilagåt. isuma- vutdle nuånerineKångeKaut. G- 60-ip aulajangiusimajuarpå GAS- imik isumaKatigissuteKardlune a- kigssarsiat atugagssångortitaussut atorneKåinåsassut, uvangåle ardla- leriardlunga ersserKigsartarsima- vara GAS-ip isumaKatigissutigisi- massai malinardlugit akiliniaralua- ruvta nåmagtunik sulissugssarsina- viångitsugut. måne sodavandilior- fingme sapåtip akxinerane uvdlut atissanik Nungme salivfeicalisassoK Nungme errorsissarfik atissanut salissumik 55.000 kronilingmik pigssarsiniartoK februarime atu- lersugssamik sivitsortoK nungmiu.t nåmagigtait- dliutigisimavåt atissanut salissarfeKå- nginera. avdlatut ajornartumik ati- ssat salitagssat umiarssuarmik ava- lagtitariaKartarsimåput, tamånale pi- ssariussaKalune sivisussaicalunilo. jut- dlivdle kingorna umiarssuåkut sujug- dlikut Nungme errorsissarfik tikisit- sissugssauvoK jåkkinik, Kardlingnik, kjolinik atissanigdlo avdlanik saliner- ,mut atortugssanik .maskinanik. errorsissarfingmik pigingnigtoK Svend Junge nalunaerpou salinermut atortugssamik maskinamik tuluit sa- nåvånik piniarsimavdlune. maskina tåuna 55.000 kr migssåne akeKartug- ssauvoK, atulisangatineKardlunilo fe- bruar Kåumat. Nungme errorsissarfingmit nutår- siagssanit avdlanit oKautigineKarsi- nauvoK decemberimit a tissat errorti- tat nanigutånik katagtugssåungitsunik nalunaerKutserneKartalisangmata. må- namut atissat errortitat nalunaencut- serneKartarsimagaluarput normoruat ånoraminermut amitsukujumut ag- dlagsimassoK kiggigutdlugo, taimale nalunaerKutsersuineK sivisumik ator- sinausimångilaK. atissanik errortitanik nalunaerKut- sersuissarneK .pissariaKarpoK pårdlåu- ssinavérsårnigssaK pivdlugo, tamatu- malo tungåtigut Danmarkime åssigi- ngitsunik misilissoKartarsimavoK, na- Kigussanigdle nalunaerKutsissarneK måna åma Nungme atorneKalersug- ssaK tamanit pitsaunevpautineKarsi- mavdlune. ano. (Kup. 1-imit nangitaK) lastisa matue sisåusavdlutik, bomia åma sisåusavdlune. atortorisavai pujorsiut Viking, ra- diopejler, radar ekkolodilo. motoria aKugtarfingmit isumagineKartugssau- vok (såkortusissarnera, sékukitdlissar- nera, uteriartortitarnera il. il.), aut- dlakåtitsissartumik radioKåsaoK nå- la ortauteKåsavdlunilo, nåparuminilo sujordlerme nåpartårKamik nasigtar- feKåsavdlune. umiarssuaK 1.400.000 kr. migssi- liordlugit akeuartugssauvoK funip autdlamautåne aussaro inerdlune pigingnigtumut tuniuneKåsavdlu- ne junivdlo 15-iata migssåne anga- laortitaulisavdlune. erKarsautigineKarKåraluarpoK nor- gimiut umiarssuåt pisiarineKåsassoK sanarKeriardlugo atuligagssaK, dan- skitdle umiarssualiorfine suliagssaile- KivatdlårneK pissutigalugo aningau- ssanik atugagssanik akuerssissartut pitsaunerutipåt nutåmik umiarssua- liortoKarpat. Rijsttafel Lige ved Rundetårn ligger en forretning, som der ikke findes magen til i hele Europa — et helt stormagasin for kulinariske spe- cialiteter. Her er tusindvis af lækre ting, f. eks: Bambusskud, Kinesisk soya, Kærlighedsfrugter, Kinesisk in- gefær, Chutney, Tabasco og Chil- lie sovs, Frølår, Snegle, Ravioli, Palmemarv, syltede Figner, Ta- malas, gule Komquats, røde Gua- vas, hvide Ferskner, henkogte Vindruer, over 100 forskellige krydderier og alt tilbehør til Rijsttafel og andre eksotiske ret- ter. Det kulinariske Stormagasin Købmagergade 55, København K. S Den gyldne, N. ^ smidige OMA margarine ^ er lige velegnef fil bordbrug og madlavning 1 — Sig navnet: OMA margarlnel OMA margarine kuliiussarialik akungnaifsordlo nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo éssigtngmik piukunarpoKl OKautigiuk afeic: \ 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.